Det er gået op for mig, at jeg aldrig har fået skrevet et indlæg om at vandre som gravid. Nu er det jo efterhånden noget tid siden, at jeg gik rundt med Hans inde i maven. Men vi var rent faktisk både i Harzen og Sverige for at vandre, da jeg var henholdsvis i uge 20 og i uge 32. Lige før termin var vi også på Møn, hvor vi gik nogle gode, lange ture.

Jeg synes det var vildt godt givet ud at vandre som gravid. Først og fremmest er det en virkelig fin og skånsom form for motion. For det andet vidste jeg, at det var sidste chance for at komme på vandreferie uden en baby på slæb (andet end i maven). Men selvom en graviditet ikke er en sygdom, så er det en belastning for kroppen. Personligt kunne jeg i hvert fald ikke de samme ting, som før jeg slæbte rundt på en baby i maven. Derfor deler jeg ud af mine tips til at vandre som gravid.

Graviditeter er forskellige

Ligesom med babyer, er graviditeter selvfølgelig forskellige. Det betyder også, at det er forskelligt, hvad man er i stand til som gravid. Jeg var hverken ramt af bækkenløsning, ondt i ryggen eller andet, der besværliggjorde det at vandre som gravid. Dagen inden mit vand gik, vandrede jeg en tur på 6 km. Så jeg var heldig at være i stand til at gå lige til det sidste. Jeg er klar over, at det langt fra er sådan for alle gravide. Mærkeligt nok havde jeg dog vildt ondt i den ene balde (måske iskias?), da vi skulle til Harzen. Feriens første vandretur startede derfor i et urimeligt langsomt tempo. Men heldigvis for min stædighed, for lige pludselig gik det væk, og jeg oplevede aldrig problemer med det igen. I mit tilfælde skulle smerten åbenbart gås væk. Sådan er det dog langt fra altid, I know!

Mine tips til at vandre som gravid er derfor helt subjektive, men jeg håber, at det alligevel kan inspirere til at komme ud og lufte vandrefodtøjet på trods af en voksende baby i maven (der både kan være årsag til træthed, kvalme, ondt i leddene og jeg ved ikke hvad).

6 tips til den gravide vandrer

1. Tilvænning

Væn din krop til at komme ud og gå lige fra starten af graviditeten. Det er en god måde at holde den gravide krop i gang på, og det er samtidig en skånsom form for motion – både for dig og baby i maven. Personligt mistede jeg al lyst til at løbetræne, da jeg blev gravid. Min sidste løbetur tog jeg juleaften, hvor jeg beklagede mig over ømhed i underlivet. Fire dage senere fik jeg to streger på en graviditetstest. Men jeg blev ved at gå lange ture, og det er jeg glad for, at jeg gjorde.

2. Graviditets-vandretøj

Hvis den voksende mave gør det svært at hoppe i det normale vandretøj, kan jeg anbefale at vandre i løbetights. Jeg kunne stadig passe mine løbetights i uge 32. Ellers er det også nemt at finde tights til gravide. H&M har efterhånden også træningstøj til gravide i deres kollektion.

Hvis det skal være decideret friluftsbeklædning, har jeg kun fundet denne svenske side, der laver vandretøj til gravide. Ellers har jeg også hørt om, at man kan sy sine gamle vandrebukser om til gravidbukser ved at købe et mavebælte i strækstof og sy på bukserne. Hvis man ikke selv er så ferm ved symaskinen, kan man nok betale en syerske.

En sidste løsning kan være at kigge efter et par klatrebukser. Klatrebukser er ofte udstyret med et bredt stykke elastisk stof omkring maven, hvilket faktisk minder om graviditetsbukser.

3. Lyt til din krop

Der er ingen grund til at presse kroppen til det yderste, og det er også helt okay ikke at kunne de samme ting som før graviditeten. Personligt fik jeg nok presset kroppen lige til det yderste på turen til Harzen. Men jeg skulle simpelthen lige vænne mig til, at jeg ikke kunne gå så langt som normalt. Derudover blev min puls også bare hurtigt højere, hvilket især kom til udtryk, når det gik opad. Så forbered dig på, at kroppen reagerer anderledes – med god grund. Du gror en freaking baby!

4. Gå ikke ned på snacks

Sørg for at have masser af snacks med, når du vandrer som gravid. Jeg var sulten hele tiden, da jeg var gravid med Hans. På arbejde sad jeg altid med en pose mandler eller lidt knækbrød, og den sult blev altså kun forstærket af at være fysisk aktiv. Sørg for at have en god madpakke med, og fyld lommerne med chokolade, müslibarer eller hvad der nu lige gør tricket for dig. Jeg var FYI ellevild med æbler, da jeg var gravid. Og kage. Altid kage. Til gengæld mistede jeg lysten til en ellers all time favorite; mørk chokolade.

5. Hold flere pauser

Det er ikke for sjov at gro en baby, og i forlængelse af, at du måske ikke kan klare helt det samme fysisk, som før graviditeten, skal du måske indstille dig på at holde lidt flere pauser for at komme gennem vandreturene. I både Sverige og Harzen tog vi nogle hviledage mellem vandredagene, hvor vi måske bare slappede af og læste i bøger eller besøgte nogle byer. Jeg er normalt ikke rigtigt til byferier, men de små hyggelige byer i Harzen var et fint afbræk, når nu jeg altså ikke lige kunne klare det samme antal kilometer som før graviditeten. Det kan også være, at det giver anledning til at besøge det museum, man måske ellers aldrig ville skænke en tanke. Nogle gange kan det faktisk være fint at gøre ting, man normalt ikke gør.

6. Smid graviditetskortet

Få din partner eller ven til at bære den tunge rygsæk. Der er ingen grund til ikke at spille graviditetskortet, når man har chancen. For det er altså ikke sådan helt ligetil at spænde et hoftebælte hen over en tyk graviditets-mavse. Det er måske muligt at sætte bæltet ned under maven – ligesom med bilselen. Men det skal også føles behageligt, og hvem ved, hvornår man igen får så god en undskyld for ikke at tage det tunge læs.

Der er heller ingen der siger, at du ikke kan tillade at bede om at få en omgang fodmassage, når vandredagen er ovre. Jeg siger det bare!

Læs også: Gravid – Hvad så med vandring?

Læs også: Mine bedste tips til at vandre med baby

Indlægget 6 tips til at vandre som gravid blev først udgivet på Hike My Heart Out I Vandreeventyr for hele familien.

Allerede inden jeg blev mor til Hans, var jeg stor tilhænger af uld. Jeg har i mange år brugt uld på mine vandreture, da det er et materiale, som føles lækkert og behageligt at have på – uanset årstiden. Men nu hvor jeg er blevet forælder, er jeg blevet endnu større tiltaler af uld. Siden Hans blev født, har jeg klædt ham i uld nærmest fra top til tå. I barnevognen har han sovet i ulddragt i de kølige måneder. Igennem de varmere måneder har han sovet i en kortærmet body af tynd sommeruld, og på vores (kolde) sommerferie i Norge, klædte jeg ham også i uld inderst. Han fik også en tynd uldhue på, som er velegnet til eksempelvis sommerens shelterture.

Uld har nemlig en masse gode egenskaber, som også kommer babyer og børn til gode. Det vil jeg komme lidt ind på i indlægget her.

Temperaturregulerende egenskaber

Først og fremmest er uld temperaturregulerende. Det betyder, at babyer og børn får sværere ved at overophede eller blive kolde, når de er klædt i uld. De bevarer en behagelig og komfortabel temperatur, da uld varmer, når kroppen er kold, og køler, når kroppen er varm. Jeg ved i hvert fald selv, at man som forælder går ekstremt meget op i, hvorvidt baby har det for koldt eller for varmt!

De temperaturregulerende egenskaber er desuden hensigtsmæssige hele året rundt. Men det er klart, at uld kun temperaturregulerer til en hvis grad. Klæder du din baby eller dit barn i tyk uld på en varm sommerdag, får barnet det naturligvis alt for varmt. Vælg derfor uld, der passer til årstiden. Jeg bruger tynd sommeruld til Hans om sommeren, og vælger tykkere trøjer om vinteren. Det lange uldundertøj (der sjældent er meget tykt), kan dog ofte bruges det meste af året, undtaget på de meget varme sommerdage selvfølgelig.

Åndbart og komfortabelt

Uld varmer også, selvom det bliver vådt takket være uldens svedtransporterende egenskaber. Hvis baby alligevel ligger og sveder og børnene tonser rundt – som børn jo i reglen gør – så bliver ulden altså ikke klam og våd på samme måde som fx bomuld.

Derfor egner uld sig også rigtig godt til friluftsliv med babyer og børn. Man kan blive udsat for overraskelsesbyger eller et besøg i en vandpyt, men med uld som det inderste lag, er det ikke jordens undergang, hvis tøjet ikke bliver skiftet øjeblikkeligt (medmindre det er vinter og minusgrader, men så er det under alle omstændigheder nok lidt vigtigt ikke at blive alt for våd).

Stort udvalg af uld

Når jeg køber uld til Hans, går jeg også op i, at kvaliteten er god. Jeg kan bedst lide tøj i 100 % merinould, men der må også godt være silke blandet i, da silke har mange af de samme gode egenskaber som uld.

Til dette efterår og til den kolde vinter, har jeg købt noget lækker uldtøj til Hans på Kids-world.dk. Det er en hjemmeside, jeg har brugt, siden Hans blev født. Jeg skyndte mig derfor at takke ja til et samarbejde, da jeg 100 % kan stå inde for hjemmesiden, eftersom jeg i forvejen har brugt den så meget. Der blev altså klikket en del hjem i den første tid efter Hans’ fødsel, da jeg havde været påpasselig med at købe for meget (vi kendte heller ikke kønnet). Og ja, shopping kommer man ikke lige på som nybagt mor.

Jeg kan også godt lide, at hjemmesiden er overskuelig, så man nemt kan finde det, man mangler. Der er desuden masser af filtreringsmuligheder (størrelser, mærker, pris, tøjtype), så man kun får de resultater, der er relevante for en. Og så kører de nogle gode tilbud, hvilket altid er dejligt.

De har alt, hvad man skal bruge til store og små børn. Og så har de selvfølgelig også et enormt stort udvalg af uld til babyer og børn.

Uld til babyer og børn fra Engel og Joha

Jeg valgte et uldsæt (iblandet 30 % silke) med body og leggings fra Engel, som laver smørblød uld. Faktisk har jeg selv uldundertøj fra Engel, da det er et virkelig lækkert mærke. Tøjet fra Engel er økologisk og GOTS- eller IVN-certificeret, hvilket betyder minus brug af skrappe kemiske produkter.

Joha har jeg også altid været rigtig glad for, så jeg snuppede en Joha-cardigan og en elefanthue i noget af det blødeste merinould, jeg længe har oplevet. Der går nok lidt tid, før elefanthuen kommer i spil, men så kan det kolde vejr da bare komme an!

Det lange uldundertøj fra Kids-world.dk, kommer vi helt sikkert til at bruge, når vi skal på efterårs- og vinterture. I efteråret kan det bruges alene, mens det om vinteren gør sig godt under en flyverdragt. Og så kan det selvfølgelig også bruges til at sove i, når man ligger i shelter eller telt. Jeg sover selv i langt uldundertøj i soveposen, og det kommer Hans selvfølgelig også til.

Et bæredygtigt valg

Når man dyrker et aktivt friluftsliv og er glad for naturen, er det for mit vedkommende lidt en selvfølge også at gå en smule op i bæredygtighed. Her er det også en fordel at vælge uld. Det er et naturligt materiale, der kan nedbrydes i naturen. Uld har desuden den store fordel, at det ikke skal vaskes så ofte – og færre vaske er med til at skåne miljøet. Medmindre mit og Hans’ uldtøj er synligt beskidt, hænger jeg det bare udenfor for at lufte, så bliver det friskt og lækkert igen.

Uld er nemlig naturligt bakteriehæmmende, hvilket gør, at det ikke kommer til at lugte på samme måde som tøj i andre materialer. Når man er på tur, hvor der ikke er mulighed for at vaske, er det en kæmpe fordel.

Så ja, jeg er og bliver stor tilhænger af uld til baby og børn, men også til mig selv!

Læs også: Mine bedste tips til at vandre med baby

Indlægget Uld til udeliv med babyer og børn blev først udgivet på Hike My Heart Out I Vandreeventyr for hele familien.

Hvis du ejer en skaljakke, har du sikkert også lyst til, at den holder i mange år. Skaljakker koster jo gerne en halv bondegård, hvis man har investeret i en god og teknisk skal. En skaljakke, der er udstyret med en vandtæt og åndbar membran som fx GORE-TEX har dog behov for korrekt vask og pleje for at øge levetiden og skallens performance.

Det er egentlig ikke så svært eller kompliceret, for det handler i bund og grund om at vaske skaljakken regelmæssigt og give den en ny omgang imprægnering, når der er behov for det. Årsagen til, at den skal vaskes er, at sved, snavs, solcreme og skidt sætter sig i jakken og tilstopper porerne i membranen. Det er membranen, der holder dig tør, når himlens sluser åbner sig, så hvis den ikke fungerer, kan vandet trænge ind, mens sveden fra din krop ikke kan trænge ud. Og det forklarer altså, hvorfor det er vigtigt at holde skaljakken ren med jævnlig vask – især hvis man bruger den ofte eller sveder meget i den.

Til gengæld er det ikke ligegyldigt, hvordan du vasker din skaljakke, hvis du gerne vil have den til at beskytte dig mod regnvejr i mange år fremover. Forkert vask af skaljakken og forkert vaskemiddel kan nemlig ødelægge skaljakkens vandtætte membran og limningerne i jakken.

Følg guiden til vask af skaljakker her:

Guide til vask af skaljakke

1. Følg først og fremmest vaskeanvisningerne i jakken.
   
   
2. Luk alle lynlåse i jakken og og sørg for at løsne eventuelle elastikker og indsnøringer.
   
   
3. Nogle jakker har måske lynlåse med læderdetaljer (det har min Fjällräven Keb Eco Shell fx). Sørg for at fjerne dem inden vask.
   
   
4. Kom jakken i maskinen og sæt vaskemaskinen på det anbefalede program. Jeg vasker generelt på 30 grader, og det gør jeg også med mit skaltøj. Hvorvidt der er behov skånevask eller ej, fremgår af vaskeanvisningerne i tøjet.
   
   
5. Brug vaskemiddel uden enzymer eller blegemiddel. Jeg bruger et vaskemiddel fra Granger’s specielt beregnet til tekniske skaljakker (Granger’s Performance Wash). Så ved jeg, at jeg ikke skader jakken med et forkert vaskemiddel. Finvaskemiddel fra supermarkedet er ofte tilsat enzymer, så det er bedre at være på den sikre side.
   
   
6. Hvis vaskeanvisningen tillader det, tørres skaljakken i tørretumbleren ved lav varme. Varmen fra tørretumbleren aktiverer imprægneringen, så skaljakken får en vandafvisende overflade.

Læs også: Guide til pleje, rens og vedligehold af vandrestøvler

Imprægnering af skaljakke

Tekniske skaljakker med en vandtæt membran er oftest udstyret med en vandafvisende DWR-overflade. Det får vandet til at lægge sig som perler ovenpå jakken, fremfor at trænge ind i materialet. Det er nemlig ikke fedt at gå rundt med en skaljakke, der har suget en masse vand til sig (selvom du selv er tør indvendig takket være membranen).

Engang imellem skal den vandafvisende overflade friskes op igen. Hvor ofte, afhænger af, hvor meget du bruger jakken, så det nemmeste er simpelthen at holde øje med, hvordan jakkens vandafvisende effekt performer.

Sprayimprægnering uden skidt kemi

Jeg synes langt fra, at det er nødvendigt at genimprægnere min skaljakke efter hver vask. Mange gange kan en tørretumbling aktivere DWR-laget igen. Men engang imellem bruger jeg en sprayimprægnering udenpå jakken efter vask. Til min Fjällräven Keb Eco Shell bruger jeg en sprayimprægnering fra Fjällräven, som er fri for flourcarbon (PFC-fri). Når skaljakken stadig er våd, sprayer jeg et tyndt lag på jakken, og tørrer overskydende materiale af med en klud.

Herefter smider jeg jakken i tørretumbleren, da varmen er med til at aktivere imprægneringen. Igen, sørg for at se på vaskemærket, om jakken må komme i tørretumbleren. Hvis jakken ikke må tørretumbles, skal du have fat i en imprægnering, som ikke skal varmeaktiveres. Det kan fx være Granger’s Performance Repel, som både kan bruges med og uden varme.

Imprægnering og vask i én

Du kan også få imprægneringsprodukter, der skal vaskes ind i jakken. Det er en nem løsning, men personligt synes jeg, at det giver mere mening at bruge den løsning på almindelige regnjakker uden membran. Her bruger jeg Granger’s Performance Wash+Repel, der både vasker rent og imprægnerer på samme tid.

Til en dyr og teknisk skaljakke med membran, synes jeg dog det er rarest kun at imprægnere overfladen for at være sikker på ikke at ødelægge membranen.

Det var det – god fornøjelse med vask og imprægnering af din skaljakke. Forhåbentligt kan det være med til at forlænge skaljakkens levetid

Indlægget i er øvrigt ikke sponsoreret – de nævnte produkter er udelukkende nogle, jeg selv bruger, og er glad for.

Indlægget Sådan vasker og vedligeholder du din skaljakke blev først udgivet på Hike My Heart Out I Vandreeventyr for hele familien.

Bare fordi sommeren er ovre, betyder det ikke, at vandrestøvlerne skal gemmes væk. Der er masser af gode vandredestinationer i efteråret, og der er faktisk en masse gode grunde til at bruge efteråret og efterårsferien på at komme ud og lufte vandrestøvlerne. Ofte er vandrestierne mindre befærdede, og flere steder i Europa finder du milde efterårstemperaturer, der egner sig perfekt til en aktiv vandreferie. Ikke nok med det, ligger priserne på kost og logi også tit på et mere overkommeligt niveau uden for højsæsonen. Som prikken over i’et viser naturen sine gyldne farver frem.

Er du overtalt på en efterårstur?

Så skal du fortsætte med at læse. Jeg har nemlig samlet 10 vandredestinationer i efteråret i Europa, som egner sig godt til en efterårferie iført vandrestøvler.

Tenerife

Det er ikke til at komme uden om Tenerife, når der tænkes i oplagte vandredestinationer i efteråret. Godt nok befinder den spanske ø sig nede ved Afrika, men det er stadig en overkommelig flyvetur på 4-5 timer. Efteråret på Tenerife er samtidig mildt, og temperaturerne ligger på behagelige 20-23 grader. I bjergene bliver det selvfølgelig mere køligt, men det gør heller ikke spor, når ferien foregår med vandrestøvlerne.

Tenerife er desuden den største af de Kanariske Øer, hvilket giver mulighed for rigtig mange kilometers vandring. Naturen varierer fra goldt vulkanlandskab, rå klippeformationer, grønne nåleskove og frodigt bjerglandskab. Den alsidige natur kan opleves på ruten GR 131, der går på tværs af øen fra Vilaflor til Arona. Ruten er 86 km. og er fint afmærket. GR 131 er et let valg, hvis tiden for planlægning er knap. Men jeg vil vove at påstå, at det godt kan betale sig at kombinere GR 131 med andre ruter for at få et mere varieret indtryk af, hvad naturen byder på. Blandt andet findes der nogle meget smukke ruter i Anaga, som viser er helt andet landskab end området omkring Teide. Men Teide er bestemt også et besøg værd. Det er næsten uundgåeligt at besøge Spaniens højeste punkt, hvorfra der er en fantastisk udsigt over hele øen.

Du kan læse mere om at vandre på Tenerife her.

Andalusien

Hvis du gerne vil forlænge sommeren, kan du ogå søge mod det sydlige Spanien. I Andalusien møder natur og kultur hinanden i et farverigt samspil. For den kulturinteressede betyder det, at du kan kombinere vandreferien med besøg i spændende små landsbyer og historiske bygninger. Området bærer nemlig præg af, at dele af Andalusien har været under muslimsk styre. Det har sat et spændende præg på kulturen og ikke mindst arkitekturen.

For bjerg-entusiasten er der også meget at hente i Andalusien. Sierra Nevada bjergene byder på fantastiske vandremuligheder med dramatiske udsigter. Her findes også langdistanceruten Sulayr Trail – GR 240. Ruten er på hele 300 km, men du kan nøjes med at vandre sektioner af ruten. Ellers findes der også rigtig mange mindre dagsture i Andalusien.

Find mere information om at vandre i Andalusien på det officielle turismesite. Jeg er også stor tilhænger af at købe bøgerne fra Cicerone. Du finder en vandreguide til Andalusien via linket her.

Der er også mange andre muligheder for at vandre i Spanien i efteråret. Picos de Europa er endnu et godt bud, men ligger i stedet i det nordlige Spanien.

Bayern

Tyskland har meget mere end Berlin og grænsehandel. Der findes et væld af spektakulære naturområder, og mange danskere har fx stiftet bekendtskab med Harzen. Hvilket egentlig også er et rigtig fint bud på en efterårsdestination. Jeg vil dog i stedet rette opmærksomheden mod Bayern, der grænser op mod Østrig og Tjekkiet.

Grundet den sydlige placering, er det også i Bayern, at du finder de Tyske Alper. Og der er netop her, at der er enestående muligheder for at opleve Bayerns storslåede natur med bjerge og søer. Naturen minder om Dolomitterne, og selvom efteråret også kan byde på sne, så tror jeg, at det er helt magisk at se de gyldne farver spille i det bjergrige landskab.

Søerne Königsee og Eibsee udgør populære destinationer. Königsee ligger i nationalparken Berchtesgaden og ligger i virkeligheden ikke så langt fra østrigske Salzburg. Eibsee befinder sig også lige ved den sydlige grænse og ser utroligt billedskønt ud. Hele området her, Garmisch-Partenkirchen, byder på mange vandremuligheder.

Lidt længere mod vest finder du de populære slotte Neuschwanstein og Hohenschwangau. Men drager du mod det nordlige Bayern finder du også rigtig gode muligheder for vandring blandt rullende bakker og historiske slotte. Fordelen ved at vælge de mindre bjergrige områder i efteråret er naturligvis, at vejret vil være mere tilregneligt end i alperne.

Skotland

Det kan godt være, at Skotland er kendt for at være våd og kold, men landet er også kendt for sine lochs og munros. Kort fortalt byder en tur til Skotland på både idylliske og rå søer, bakker og bjergtoppe. Jeg er helt pjattet med den skotske stemning, får der græsser og det vindblæste landskab. Og så er befolkningen ikke mindst meget åbne og hjertelige.

Skotland har både langdistanceruter og masser af dagsture. Den mest kendte langdistancerute må være West Highland Way på 154 km. Du kan også give dig i kast med at vandre Great Glen Way, der løber 117 km. tværs over landet fra Fort William til Inverness. Jeg har selv gået turen, og jeg kan ikke give den nok anbefalinger.

I det hele taget er Fort William centrum for mange vandreture og naturoplevelser i Skotland. West Highland Way ender også i Fort William. Selve byen er ikke noget at skrive hjem om, men der er overnatningsmuligheder og hyggelige pubs, hvor du kan få serveret et rigtig skotsk måltid mad. Fra Fort William giver det også mening at tage turen hen til (eller op på) Skotlands højeste bjerg Ben Nevis.

Andre steder i Skotland, der er værd at besøge er nationalparkerne Loch Lomond and the Trossachs samt Cairngorms National Park. Glencoe er også et godt sted at starte ift. at have en base at gå ud fra. Det er bestemt også en mulighed at tage mod vest og besøge Isle of Skye, hvor der befinder sig et vildt og råt landskab.

Hvis du samtidig er helt pjattet med historiske slotte og gamle ruiner er Skotland helt bestemt et besøg værd. Du finder også Glenfinnan Viaduct i Skotland, der mest af alt er blevet kendt fra Harry Potter-filmene.

Sachsen

Et andet sted i Tyskland, der er værd at undersøge, er delstaten Sachsen. Ikke mere end knap et par timers kørsel fra Dresden, ligger nationalparken Sächsische Schweiz, der er kendt for sine helt unikke klippeformationer. Jeg får associationer til landskaber i Asien, fordi klipperne er så specielle. I Sächsische Schweiz gemmer sig et landskab, man ikke helt tror findes i den del af Europa. Det er også her, at bjergene Elbsandsteingebirge ligger. Bjergkæden danner en naturlig grænse mellem Tyskland og Tjekkiet.

Du kan fx gå langdistanceruten Malerweg Trail på 112 km. Ruten tager dig igennem det fantastiske landskab, der førhen var kendt for at tiltrække Europas malere, der søgte inspiration i naturen.

Skal du til området, må du heller ikke gå glip af en gåtur over Basteibrücke. Broen bugter sig gennem klippelandskabet, og er meget ikonisk for området.

Færøerne

Færøerne er en destination, der lige nu er mere populær end nogensinde. Ø-gruppen tiltrækker ikke kun europæere, men også folk fra USA valfarter til de smukke klippeøer. Selvom klimaet ikke er for de solbadende typer, tror jeg, at det er et vældigt interessant sted at besøge i efterået. Her vil være færre turister, og så længe du er forberedt på regn og ellers tager varmt tøj med, er jeg sikker på, at Færøerne giver oplevelser i verdensklasse.

Her er regnen, gråvejret og de lavthængende skyer næsten også en del af eventyret. Det giver noget helt magisk til det rå og vindblæste landskab, der gemmer på uspoleret natur. Steder som Kalsoy og Mykines skulle være et besøg værd. Af gode baser til vandring kan nævnes Gásadalur, Tjørnuvik og Gjógv.

Vælg evt. en base, hvor du bor, så du kan komme hjem og varme dig efter dagsturene. På en uges ferie kan det også sagtens lade sig gøre at bo flere forskellige steder. Jeg ville nok prøve at finde nogle hyggelige hytter på Airbnb. Ofte kan et Airbnb-ophold også give nogle gode lokale oplevelser med tip fra din udlejer.

Polen

Jeg har selv tilbragt min efterårsferie i Polen, så den skal naturligvis med på listen. Polen gemmer nemlig på Tatrabjergene, som inviterer til masser af vandring. Her er mulighed for at bo ved en base i byen Zakopane eller omegn. Men det er også muligt at gøre brug af bjerghytterne, der ligger fordelt rundt omkring i bjergene. Ved at vandre hytte til hytte får du nogle længere ture i bjergene, og du slipper for at slæbe telt, mad osv. med dig.

Zakopane ligger kun omkring 100 km. fra Krakow, og er egentlig også centrum for vintersport. I efteråret vil det være in between seasons, men bjerghytterne er stadig ret populære, så her er det en fordel at reservere i god tid. Til gengæld er der også et kæmpe udvalg af hyggelige hoteller og hytter i Zakopane og omegn. Det bedste af det hele er, at priserne er ret overkommelige. Trænger du til selvforkælelse efter de lange vandreture, er priserne på spa-ophold også til at have med at gøre.

Det er også i Tatrabjergene, at du finder den meget populære sø Morskie Oko. Polakkerne selv valfarter ofte til den billedskønne sø, men i efterårsmånederne er det til at være der på trods af turister, så længe man kommer tidligt afsted om morgen.

Læs mere om vandre i Polen her.

Slovenien

Der er helt sikkert rigtig mange af de østeuropæiske lande, der godt kunne komme med på listen her. Slovenien er ingen undtagelse. I det lille land finder du Triglav National Park, hvor de Julianske Alper pryder billedet. Jeg har besøgt Slovenien i sommermånederne (hvilket du kan læse om her), men jeg tror også, at det er helt fortryllende at se det smukke landskab dækket i efterårets farver.

Læg et besøg forbi den ikoniske Lake Bled og Lake Bohinj. Om sommeren valfarter turister til Bled, men du vil garanteret have søen mere for dig selv i efterårets måneder. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor fin udsigten må være fra Bled Castle, når træerne skifter farve.

Men det er ikke kun Triglav National Park, der er værd at besøge i Slovenien. Alperne kan nemlig godt byde på barsk vejr allerede i efteråret. Der er derfor rigtig mange andre muligheder for at vandre i bløde, rullende bakker, hvor du kommer gennem charmerende små landsbyer. Det centrale Slovenien og området omkring Ljubljana er et godt sted at starte. Områder som Zasavje eller Velika Planina kan være en idé at kigge nærmere på.

Slovenien er også kendt for sine tourist farms, som er en ækvivalent til de italienske agriturismo. På den måde kan vandreferien kombineres med lidt luksus og gastronomi. Find en tourist farm til dit ophold i Slovenien gennem siden her.

Tjekkiet

Tjekkiet rummer mere end smukke kirker og Karlsbroen. Der er rige muligheder for vandring i et landskab, der er bjergrigt, men stadig ikke alpint.

Besøg Jizera bjergene, der ligger tæt på den Polske grænse. Faktisk ligger området ikke mere end et par timers kørsel fra Prag. Der er også gode muligheder for at bo på hotel eller i hyggelige hytter i byerne omkring Jizera.

Et andet bud på en oplagt vandredestination i efteråret i Tjekkiet er Bohemian Paradise. Det idylliske område byder på sandstensformationer, der på mange måder kan minde om landskabet i Sächsische Schweiz. For de kulturinteresserede, er det også muligt at gå på opdagelse i områdets historiske slotte.

Sverige

Sverige er selvfølgelig en klassiker. Både fordi det er nemt at komme til landet og fordi, der er så meget anderledes natur end herhjemme. Jeg har selv vandret på Skåneleden, og det er bestemt også en tur, der kan tages i efteråret. Hvis du ikke orker at bestille flybilletter eller bare gerne vil på en forlænget weekend, egner Skåne sig glimrende. Det er nemt at komme dertil både i bil og med offentlig transport.

Der er selvfølgelig mange andre områder i Sverige, der rummer utallige vandremuligheder. Glaskogens naturreservat ligger længere mod nord, men er også et utroligt populært sted at tage hen for at opleve Sveriges billedskønne søer og vildmarker.

Måske du også er frisk på en tur endnu længere nordpå? Det kan pludselig godt blive en meget lang tur, men til gengæld er det også muligt at se nordlyset i Sverige. Fx helt oppe ved Abisko nationalparken. Sverige er på alle måder en perfekt vandredestination i efteråret, da der findes så store arealer med gyldne efterårsfarver – what’s not to like!

Du finder mere information om alle Sveriges nationalparker lige her.

Indlægget 10 vandredestinationer i efteråret blev først udgivet på Hike My Heart Out I Vandreeventyr for hele familien.

Der er masser af gode grunde til at tage baby med på vandretur. Frisk luft er godt for hele familien, du vænner din baby til at være med på tur og det er sundt som forælder at holde fast i egne passioner og hobbyer.

Men det kan måske være lidt svært og uoverskueligt at komme i gang med at vandre med baby. Det kræver da også en anden indstilling og det hele skal planlægges lidt mere.

For nogle er det måske heller intet problem til at begynde med. Babyer er forskellige, og nogle er fra en tidlig alder nemme at tage med på tur. Andre har måske lidt sværere at bryde ud af rutinerne. Jeg ved i hvert fald, at jeg personligt ikke har så meget energi til at tage på tur, hvis jeg ikke har fået min søvn. Så mine tips her er udelukkende baseret på mine egne erfaringer med at blive mor og stille og roligt begynde at tage baby med på vandretur.

1. Tag det i dit eget tempo

Mit første tip er helt basalt at tage tingene i dit eget tempo. Der er ingen der siger, at du død og pine skal tage på vandretur med din baby kort efter fødslen. Det skal føles rigtigt, og du skal have overskuddet til det. Det er ikke fordi, du ikke må presse dig selv, for det kan også være nødvendigt engang imellem for at komme ud af komfortzonen og de trygge rutiner. Men det skal være en god oplevelse at vandre med baby, og lysten skal være der.

Personligt synes jeg, at min mand og jeg befandt os i lidt af en undtagelsestilstand det første halve år, efter vores søn kom til verden. Jeg kunne overhovedet ikke forestille mig at skulle ud på længere vandreture med baby. Både fordi han overhovedet ikke gad at sidde i bæresele (bærerygsæk må de først sidde i, når de er stærke nok i ryggen til selv at kunne sidde oprejst). Men også fordi, vi simpelthen ikke havde overskud eller energi til andet end barnevognsturene i skoven.

Start i det små

Men det var som om, at der skete noget efter det første halve år. Lille Hans var blevet stor nok til at sidde oprejst, så vi købte en bærerygsæk (den her fra Osprey, som vi er glade for), og begav os afsted på de første ture. Vi gik primært korte dagsture her i Danmark, og startede ud med at gå mellem Hans’ lure. På den måde kunne han vænne sig til rygsækken, inden han skulle lære at sove lure i den. Det var en virkelig god måde at starte på. Det var også bare vigtigt for os at få nogle succesoplevelser til at begynde med.

Hvis du og din baby føler dig klar inden de seks måneder, og baby gider sidde i bæresele; Go for it. For os var det dog rigtig fint at vente.

2. Afstem forventningerne

Det her er nok et af de punkter, jeg synes er vigtigst. Forventningsafstemning betyder alt ift. om det bliver en succes eller ej at vandre med baby. Jeg er stor tilhænger af, at du ikke behøves at droppe sine passioner og hobbyer bare fordi, du bliver forælder. Men man kan ikke komme uden om, at tingene ændrer sig, når der kommer en baby til verden – og det gør vandreturene også. Hvis det før var normalt for dig at vandre 30 km. på en dag eller bestige bjergtoppe i Alperne, skal du nok sigte lidt lavere nu. Så husk endelig at forventningsafstemme inden hver tur.

I Norge oplevede jeg, hvordan det gjorde ferien meget bedre, at jeg ikke havde nogle konkrete forventninger til, hvor meget eller hvor langt, vi ville komme til at vandre. Jeg blev derfor positiv og glad over bare at komme ud.

Babyer og børn er også virkeligt uforudsigelige. Det er aldrig helt til at vide, hvordan dagsformen er. Måske bliver du nødt til at aflyse en tur eller vende om på halvejen. Der er masser af uforudsigelige ting, der kan opstå, når du skal vandre med baby. Du kan nemt blive bitter og skuffet, hvis du har sat sig et bestemt mål, og det er brand ærgerligt.

Så afstem forventningerne efter hvilken slags baby du har, og hvordan dagsformen er. Så er det nemmere ikke at blive sur eller ked af det, hvis vandreturen med baby ikke bliver helt som planlagt.

3. Vandretur på babys præmisser

Der er ingen vej uden om; Vandretur med baby bliver nødt til at være på babys præmisser. Her mener jeg ikke, at du skal tage et unødvendigt hensyn, for babyer brokker sig – næsten uanset hvad. Men det betyder ikke, at du skal droppe alt, hvad du selv synes er sjovt. Personligt er jeg også tilhænger af, at man som familie ikke kun tager på legepladser, i legeland osv. Jeg tror, at børn har godt af at se forældrene have en passion, og det er sundt at blive stimuleret i naturen. Starter du allerede fra de er babyer, bliver de vant til det fra start.

Værdifulde erfaringer

Når det er sagt, så er babyer afhængige af en masse ting som søvn, mad og bleskift. I Norge oplevede vi fx at komme ud på alt for lang en tur. Det endte med et skrigende barn omme i bærerygsækken, hvilket slet ikke var fedt for hverken os eller Hans. Vi skulle ned fra fjeldet inden mørket faldt på, så vi kunne ikke rigtigt stoppe op i længere tid for at trøste. Dét var hårdt! Men det er også en del af læringen, og det er nok svært at undgå, at man overskrider nogle grænser eller trækker den lidt for langt, når man vandrer med baby. Det handler også om at gøre sig nogle erfaringer.

Til gengæld kan man bestræbe sig på, at det skal være en god oplevelse for baby at være med på vandretur. Det betyder måske en kortere vandretur, eller at du kommer afsted senere end planlagt. Det kan også være, at du ikke lige kan tage afstikkeren til en fantastisk udsigt. Uanset hvad, er det helt okay.

Læs også: Vandreferie i Sydnorge med baby

4. Mad og snacks til baby på tur

Mens babyer er helt små, er det ekstremt nemt at have dem med på tur ift. mad. Vi nåede ikke mange vandreture kun med amning, for Hans begyndte at få lidt mad, da han var omkring 6 måneder. Men de par ture vi nåede, var jo virkelig nemme. Jeg gik bare gik rundt med en frisk madpakke – ready to eat. Giver du flaske, er det heller ikke sværere end at du medbringer en termoflaske med kogende vand, modermælkserstatning og en sutteflaske. Så er der til at lave en frisk flaske på tur.

Jo ældre Hans bliver, jo mere bliver det dog nødvendigt at tænke i mad og snacks. Det er heldigvis nemt, fordi han begyndte at spise rugbrød omkring 8 måneders alderen. Så var det bare at smøre en madpakke til ham ligesom til os selv. Inden da, tog vi et glas mos og en ske med eller en af de tuber med mos/puré man kan købe i supermarkederne. De kan sagtens spises kolde. Det er selvfølgelig også muligt selv at lave mos eller grød og putte i en klempose.

Det er også virkelig rart at have snacks med, som kan hjælpe lidt på humøret, hvis den lille begynder at brokke sig lidt. Det kan være banan, æble eller anden frugt. Vi har også stor succes med smoothies på tube, når vi er på tur. Man kan også få nogle babysnacks i supermarkedet, der er lavet af poppet hirse, majs eller ærter. Det har reddet Hans’ humør en del gange. Og selvom jeg generelt prøver at styre uden om ultraforarbejdet mad, så går jeg gerne på kompromis, når vi er på tur.

Vi andre har også brug for snacks på vandreturen, så det har baby naturligvis også (afhængig af alderen selvfølgelig).

5. Hold flere pauser

Med en baby på ryggen er det ikke til at komme uden om, at det er nødvendigt at holde flere pauser, end man måske ellers ville. For det første er det ergonomisk bedst for barnet ikke at sidde i en rygsæk eller bæresele flere timer i træk. For det andet kan det kede baby at sidde i rygsækken i lang tid. Det er nok også et temperamentsspørgsmål. Hans er i hvert fald glad for lige at komme ud og kravle, lege og undersøge – og få opmærksomhed og øjenkontakt med forældrene.

Det er også hyggeligt at holde pause med baby, og så kan man lige få ordnet bleskift, spise en snack osv. Nogle af de bedste billeder jeg har taget af Hans er, når vi holder pause. Han hygger sig sådan med at røre ved græs, blade, sten, grene osv. Naturen er så god for babyers sanseapparat!

6. Invester i ordentligt udstyr

Med udstyr mener jeg nok mest vikle, bæresele eller bærestol, afhængig af barnets alder og temperament. Meget andet kræver det ikke for at tage på vandretur med baby. Vi investerede som nænvt længere oppe i indlægget i en bærestol fra Osprey, som vi har være glade for, omend den sidder bedst på min mands ryg. Jeg vil foreslå, at du tager ud og prøver nogle forskellige (med barnet i for at mærke, hvordan den sidder på med vægt). Hvis komforten for forældrene er god, er humøret hos forældrene også bedre. Så det er faktisk et vigtigt aspekt.

Hvis I er to forældre, som skal gå med barnet, så tænk over at finde en bærerygsæk, der er nem at justere. Tænk også over, om der er en af jer, der kommer til at være den primære bærer. For så er det selvfølgelig vigtigst, at bærestolen sidder bedst på den forælder, som primært kommer til at bære baby.

Vi har desuden været glade for, at Osprey Poco Plus har opbevaringsplads. Her vi vi haft pusleting og ekstra tøj til baby.

7. Komforten i top

Jeg har været inde omkring mad, men en anden helt basal ting er at sørge for, at babys komfort er i top. Her er beklædning afgørende. Når du skal vandre med baby, skal du sørge for at klæde baby på efter vejrforholdene. Husk på, at det er anderledes, end når baby sover i sin lune barnevogn. Baby er mere udsat for både kulde og varme i bærerygsækken.

Generelt har jeg været glad for at klæde baby på i uld, som er temperaturregulerende. Det er en god basis. Vær også ekstra opmærksom på fødder og hænder, som er udsatte. Især for de helt små, hvor kredsløbet ikke er fuldt udviklet endnu. Her har vi været glade for varme futter, der kan trækkes godt op ad benet. For lidt større babyer, der selv kan gå, kan sko/støvler efter årstiden være nok, men vær opmærksom og juster herefter.

Når baby skal sove på vandreturen med bærerygsæk, er det også afgørende, at komforten er god. Vi brugte en bamse/krammedyr som både gav tryghed og fungerede lidt som hovedpude under søvnen. Alligevel har begge mine børn ikke sovet længere end 30-60 minutter ad gangen i rygsækken. På heldagsture har de blot fået nogle ekstra lure.

8. Bryd ud af rutinerne

Babyer og børn kan gode lide rutiner, og ofte er det rutinerne, der redder os fra nedsmeltninger og overtrætte børn. Så det er muligvis lidt kontroversielt, men når du skal vandre med baby, bliver du nødt til at bryde lidt ud af rutinerne. Ellers kommer du simpelthen ikke afsted, for det vil aldrig passe 100 % ind i babys skema med lure, mad og bleskift. Mit råd er derfor at se lidt stort på rutinerne og starte i det små, som også tidligere nævnt.

Start med at gå nogle korte ture nær hjemmet, så du lærer at bryde rutinerne lidt ad gangen. Dermed ikke sagt, at der ikke kan være lidt rutiner, når du vandrer med baby, men de bliver i al fald mere flydende. Babys lure bliver skæve, og det samme gør måltiderne. Men baby vænner sig også til det, efterhånden som han eller hun bliver mere vant til at være med på vandretur.

9. Hav en plan B

De fleste erfarne vandrere har nok allerede stiftet bekendtskab med betydningen af at have en plan B. Simpelthen fordi der på vandreture ofte kan ske uforudsigelige ting. Dette bliver endnu mere vigtigt når du skal vande med baby.

Det betyder ikke, at det er nødvendigt at have en plan klar til alle tænkelige uforudsigelige hændelser. Det betyder blot, at det kan være en god idé med en alternativ plan, når dagsformen driller og ambitionsniveaet til at starte med måske lige var højt nok.

Nogle gange hedder plan B måske blot “vend om og tag hjem”. Andre gange kan det være en alternativ, kortere rute. Uanset hvad, er det måske mest af alt for at undgå skuffelser og for at forberede sig selv mentalt på, at tingene måske ikke bliver som først planlagt.

10. Kom afsted!

Sidst men ikke mindst handler det også bare om at komme afsted. Tingene er generelt mere omstændige med en baby. Det gælder også, når du skal vandre med baby. Det kræver nogle gange et lille skub at komme ud af komfortzonen. Men når først du er kommet afsted, er det oftest virkelig dejligt – også selvom både baby og én selv er baldrede, når dagen er omme.

Det kan heller ikke undgås, at rutinerne bliver forstyrrede, men det går nok alt sammen. Så kan det godt være, at du lige må tage en aften med en træt baby. I sidste ende synes jeg dog, at det er det hele værd. Men som sagt tidligere, skal du selvfølgelig have overskuddet til det. Der er en grund til, at min mand og jeg ventede med at vandre med Hans, til han var omkring 6 måneder.

Nu hvor mine børn er blevet større kan jeg også bare se, hvor meget værdi det giver dem at være ude på vandretur og ude i naturen generelt. Det har helt ubeskriveligt stor værdi for mig at se! Jeg kan derfor kun anbefale at vandre med baby. Jo flere gange du har været ude, desto nemmere bliver det! Desuden giver det en rigtig god grobund for også at tage dem med på vandretur, når de selv kan gå.

Læs også: Uld til udeliv med babyer og børn

Indlægget Mine bedste tips til at vandre med baby blev først udgivet på Hike My Heart Out I Vandreeventyr for hele familien.

Efter jeg tabte mit hjerte til vandring for nogle år siden, kan jeg nu med al tydelighed se, hvordan vandring også er med til at forme mig. Det handler ikke kun om, at jeg har fundet mit kald. At jeg har fundet ud af, at outdoor-verdenen er den verden, jeg gerne vil beskæftige mig med. Det handler også om, at jeg har lært mig selv bedre at kende på mere end ét plan.

Jeg har tidligere skrevet et indlæg om, hvad jeg taler om, når jeg taler om at vandre. Men jeg kunne også godt tænke mig at skrive lidt om, hvad vandring og naturen i praksis gør ved mig, når det gælder ydmyghed, værdsættelse og spiritualitet.

Vandring og ydmyghed

Ydmygheden kommer hurtigt, når jeg befinder mig i naturen. Den kan ellers være svær at finde i hverdagens trummerum. Især i disse selvrealiseringstider virker det bare så rigtigt at komme ud og føle sig “lille”.

Når jeg vandrer og oplever naturen, får jeg nemlig hurtigt følelsen af, at der eksisterer meget mere end mig selv. Det er ikke en følelse jeg får, når jeg befinder mig i byen. Når jeg er omgivet af menneskelige symboler og bedrifter og hele tiden fristes af materielle forbrugsvarer. Tværtimod opstår følelsen af ydmyghed, når jeg indånder frisk luft, står under træernes kroner eller beundrer udsigten fra en bjergtop. Så er jeg nemlig omgivet af ting, jeg ikke helt forstår mig på, men som jeg ved, er meget større end mig selv.

Min bevidsthed bevæger sig op på et højere plan. Jeg ser alting fra et fugleperspektiv – inklusive mig selv. Jeg ser, hvor lille en brik jeg er i det store billede, og det er skønt at føle sig så lille og ubetydelig. Det er skønt at bevæge blikket udad i stedet for indad, selvom ydmygheden i virkeligheden også gør mig klogere på mig selv.

Vandring og værdsættelse

I forbindelse med ydmygheden opstår også en enorm værdsættelse. Ikke kun af naturen, der omgiver mig, men også af helt basale ting i tilværelsen. Når jeg har vandret, svedt, sovet i telt og levet af frysetørret mad, bliver et toiletbesøg med håndsæbe og et varmt bad ligepludselig til en ret stor ting. Hvor er det en fed følelse at blive så taknemmelig for noget, jeg normalt ikke skænker mange tanker i hverdagen.

Samtidig opstår der også en værdsættelse af selve livet. For det føles så fantastisk at være i live, når jeg befinder mig i smukke omgivelser. Nogle gange kan det næsten føles helt uvirkeligt. “Kan det passe, at jeg er så heldig at opleve den her skønhed?” Sådan tænker jeg nogle gange, når jeg er ude at vandre. Jeg føler mig så heldig og beriget, at jeg får lov til at se naturen som det, den er. Uspoleret og fuldkommen magisk.

Med værdsættelsen opstår der også en taknemmelighed, som får hverdagens problemer til at virke lidt mere ubetydelige. Det kan være sundt at få sat tingene lidt i perspektiv og se det store billede. For ude i naturen er det naturen, der overgår alle hverdagens små og store bekymringer. Det er klart, at problemer og bekymringer ikke forsvinder af at vandre. Men de bliver tilsidesat – i hvert fald for en stund.

Vandring og spiritualitet

Vandring har også bragt mig nærmere både åndelighed og spiritualitet. Det er svært ikke at tro på noget større, noget mere mellem himmel og jord, når man står og beundrer solnedgangen fra toppen af et bjerg. Eller når man midt ude i ingenting kigger op på nattehimlen og ser et væld af glimtende stjerner med mælkevejen i centrum. For mig er det umuligt at tro på, at vi er helt alene, når jeg oplever disse ting. Der kommer både en enorm ærefrygt op i mig, men også en enorm taknemmelighed. Hvis der findes en skaber, er det i hvert fald når jeg vandrer, at jeg føler mig allermest i kontakt med den beretning.

Jeg vælger at kalde min tro en tro på Gud. Men uanset hvad man kalder det, synes jeg, at naturen og vækker en åndelighed og spiritualitet, som føles meget givende og oplysende. Det er muligvis blandingen af, at jeg gennem vandring kommer i kontakt med mig selv. Men samtidig bliver vidne til noget, der er så meget større. Unægteligt har det nok også noget at gøre med, at der ikke rigtigt er så meget tid til fordybelse i hverdagen som på en vandretur.

Når jeg vandrer, mærker jeg hvert et skridt og hver en vejrtrækning. Jeg hører fuglene kvidre og jeg fornemmer optrækket til storm. Alle små detaljer bider jeg mærke i. Hverdagens hurtige tempo sætter nemlig ofte en stopper for den slags observationer, der kræver tid og fordybelse. Når jeg så får tid til at mærke de nære ting, giver det ikke bare en følelse af velvære, men en enorm dybde i mit perspektiv på verden. Det er altså ret fantastisk, at noget så simpelt som at sætte det ene ben foran det andet, kan give den indsigt.

De store filosoffer

All truly great thoughts are conceived by walking – Friedrich Nietzsche

Jeg er dog ikke den første til at opdage vandringens positive aspekter. Mange af tidens største filosoffer tyede til vandring. Hvem ved, hvor mange af de store og grundlæggende tanker inden for filosofien, der er skabt på gåben? Jeg synes i hvert fald, at det er tankevækkende. Det viser også, at vandring er sundt på mere end bare et fysisk plan. Jeg mærker, at jeg bliver mere observant og kommer i tættere kontakt med både mig selv og min omverden. Og jeg tænker, at det er så grundlæggende en følelse, at der næsten er noget urmenneskeligt over det. Hvor fantastisk at tænke på, at følelsen af at opholde sig i naturen og bruge sin krop til at komme fremad, ikke har ændret sig siden de første mennesker satte deres fodspor her på kloden.

Men jeg tror i hvert fald, at de fleste af os kan have stor glæde af vandring og de sidegevinster, der følger med. Især i en verden, hvor vi i høj grad har en tendens til at fokusere meget på vores egne behov. Nogle gange gavner det bare på mange planer at kunne se tingene fra nogle andre perspektiver. Vandring er et ret simpelt værktøj til at gøre netop dette.

Above all, do not lose your desire to walk. Everyday, I walk myself into a state of well-being & walk away from every illness. I have walked myself into my best thoughts, and I know of no thought so burdensome that one cannot walk away from it. But by sitting still, & the more one sits still, the closer one comes to feeling ill. Thus if one just keeps on walking, everything will be all right – Søren Kierkegaard

Indlægget Hvad vandring har lært mig om ydmyghed, værdsættelse og spiritualitet blev først udgivet på Hike My Heart Out I Vandreeventyr for hele familien.

Vandrestøvlerne er nok det vigtigste udstyr for en vandrer. De kan gøre hele forskellen for, om en vandretur bliver en god eller dårlig oplevelse. Derfor er det ofte lidt af en bedrift at finde de helt rette støvler, ligesom det også kan være en bekostelig affære. Støvlerne er nemlig ikke det billigste udstyr at anskaffe, men ikke desto mindre er det en god investering – som dog gerne må holde så lang tid som muligt.

For selvom vandrestøvler bliver slidte, kan du selv gøre noget for at forlænge deres levetid. Jeg guider her til rengøring, pleje og vedligehold af vandrestøvler med de rette midler, der passer til de specifikke støvler.

Rengøring

Allerførst handler det om at rense støvlerne. Det gælder både fuldlæderstøvler og støvler med Gore-Tex membran. Dette skal gøres jævnligt, så der ikke sidder urenheder, der er med til at indtørre læderet eller ødelægge membranen.

Jeg bruger oftest bare en fugtig klud og eventuelt en mild sæbe, hvis støvlerne er meget snavsede. Du kan også bruge en blød børste, hvilket kan være godt på ruskind. På nubuck kan du nøjes med at bruge en hårdt oprevet klud.

1. Start med at tage snørebåndene ud af vandrestøvlerne. Du kan eventuelt vaske snørebåndene sammen med en almindelig maskinvask, hvis de er meget beskidte. Eller du du kan vaske snørebåndene i en balje med sæbevand. Når snørebåndene er taget ud af støvlerne, kan du lettere rengøre hele støvlen.
   
   
2. Fyld en balje med lunkent vand og eventuelt lidt mild sæbe. Læg snørebåndene i blød, gnub dem og vrid dem tørre for vand inden du hænger dem til tørre.
   
   
3. Brug nu en klud eller børste til at rense støvlen. Afhængig af, hvor beskidt støvlen er, kan det være nødvendigt at skifte vandet i baljen nogle gange.
   
   
4. Hvis støvlerne er meget snavsede, kan du også rengøre støvlerne indvendigt. Både snavs og sved kan være med til at udtørre læderet og ødelægge membranens vandtætte effekt. Tag indlægssålen ud af støvlerne og vask dem indvendigt med en våd klud eller børste.
   
   
5. Når støvlerne er rengjort, skal de tørre ved stuetemperatur. Ikke noget med at tørre dem i den stærke sol, foran brændeovnen eller på en radiator. Det har støvlerne ikke godt af. Hvis støvlerne er meget våde, kan du komme avispapir i for at støvlerne tørrer hurtigere.

Pleje

For at forlænge støvlernes levetid er korrekt pleje af støvlerne et vigtigt punkt i vedligehold af vandrestøvler. Det er ikke altid nødvendigt at give støvlen plejeprodukt efter hver vask, men især læderstøvler har godt af pleje for at undgå, at læderet tørrer ud.

Først og fremmest er det vigtigt at gøre sig klart, hvilke støvler, man har med at gøre. Fuldlæderstøvler og støvler med membran (som fx Gore-Tex), skal nemlig behandles forskelligt. Det er selvfølgelig muligt at få produkter, der kan bruges til begge slags vandrestøvler, men det kan være en god idé lige at kende til forskellen på en læderstøvle og en Gore-Tex støvle.

Imprægnering/pleje af læderstøvler

En fuldlæderstøvle bliver aldrig så vandtæt som sko og støvler med membran, men du kan selv behandle dine læderstøvler, for at gøre dem forholdsvis vandtætte. Her er det bare vigtigt at huske på, at jo mere vandtæt du gør støvlerne, jo mindre åndbare bliver de.

På fuldlæderstøvler er der derfor lidt forskellige muligheder for pleje og imprægnering. Du kan bruge voks, læderfedt, balsam og sprayimprægnering. Personligt synes jeg, at det giver mest mening, at behandle fuldlæderstøvler med noget, der ikke tætner støvlen helt. For så kan man næsten ligeså godt anskaffe sig en støvle med Gore-Tex.

Hvis du alligevel har en læderstøvle, du gerne vil gøre så vandtæt som muligt, kan du behandle den med voks. Start med at smøre et tyndt lag voks på støvlen. Du kan evt. starte med at opvarme støvlen i en ovn på 50 grader for at gøre det nemmere at bearbejde voksen ind i støvlen. Du kan bruge fingrene eller en tør klud. En skomager sagde engang til mig, at påførelse med fingrene fungerer helt fint, og du får produktet til at række længere, da kluden ikke suger det hele til sig.

Hvis du vil opnå endnu mere tæthed, kan du give støvlerne endnu et tyndt lag voks.

Hvis du har valgt at købe en fuldlæderstøvle for at kunne ånde godt i dem, vil jeg dog IKKE anbefale at behandle støvlerne med voks. I stedet skal du vælge pleje og imprægnering, der ikke tætner læderet, men udelukkende plejer og giver lidt vandafvisning. Det kan gøres med en spray imprægnering eller en læderbalsam. Følg anvisningen på produktet for at opnå det bedste resultat.

Imprægnering/pleje af støvler med Gore-Tex

Hvis dine støvler er med Gore-Tex eller en anden vandtæt membran, skal du være opmærksom på, at plejemidlet ikke tætner støvlen og dermed ødelægger membranen. I princippet skal du ikke bruge plejemiddel på en støvle med membran for at opnå vandtæthed. Støvlen er allerede vandtæt pga. membranen. Men de fleste støvler – også dem med Gore-Tex – har en læderyderside eller detaljer med nubuck eller ruskind. Det skal gerne plejes for ikke at tørre ud og miste farven. Det er desuden også en fordel at gøre støvlen vand- og smudsafvisende på ydersiden, så længe det gøres med et produkt, der ikke trænger helt ind i støvlens membran.

Brug en sprayimprægnering eller en creme/læderbalsam, der plejer materialet på ydersiden. Påfør efter anvisningerne. En creme eller læderbalsam påføres gerne med en klud eller svamp. Mange støvler har også områder med syntetisk materiale. Her fungerer en spray fint, men det er selvfølgelig ikke nødvendigt at behandle sådanne områder med creme og balsam.

Med tiden kan membranen dog blive så slidt, at vandtætheden forsvinder. Også selvom du er god til at pleje og vedligeholde dine vandrestøvler Hvis det sker, kan du så vælge at bruge læderfedt eller voks på støvlen for at opnå bedre vandtæthed. Husk på, at membranen bliver hurtigere slidt, hvis du ikke får renset og plejet vandrestøvlerne jævnligt. Det er nemlig blandt andet snavs og skidt, der er med til at gøre membranens levetid kortere.

Sådan behandler jeg mine vandrestøvler

Mine Gore-Tex støvler fra Salomon har meget syntetisk materiale, men har også detaljer med ruskind. Efter rengøring sprayer jeg støvlerne med en imprægnering, der også kan bruges til Gore-Tex støvler. Dette skal helst gøres, mens støvlerne stadig er fugtige. Herefter lader jeg støvlerne tørre. Det er ikke nødvendigt, men jeg vælger også at give ruskindet en creme for at pleje skindet og friske farven op. Jeg gør det ikke hver gang, og det ændrer også lidt på ruskindets oprindelige udseende – hvilket ikke betyder så meget for mig. Men det er værd at huske på, hvis du er meget glad for støvlens ruskindslook.

Jeg har også et par Gore-Tex støvler fra Meindl med en glat læderyderside. Jeg bruger dem ikke så meget, da Salomonstøvlerne fungerer bedre for mig. Men når de skal behandles vælger jeg at give dem en læderbalsam.

Læs også: Sådan vasker og vedligeholder du din skaljakke

De fleste outdoorbutikker sælger produkter til pleje og vedligehold af vandrestøvler. Jeg har mest erfaring med Grangers og Nikwax, men der findes andre mærker. I bund og grund tror jeg, at de kan det samme, men NixWax er i hvert fald meget obs på ikke at bruge skadeligt flourcarbon i deres produkter.

Hvis du er i tvivl om pleje til dine specifikke vandrestøvler er du velkommen til at skrive til mig. Ellers kan du altid spørge om råd i din lokale outdoorbutik. 

Indlægget Få vandrestøvlerne til at leve længere: Guide til pleje, rens og vedligehold af vandrestøvler blev først udgivet på Hike My Heart Out I Vandreeventyr for hele familien.

Det er igen blevet den tid på året. Der skal skrives ønskelister og ordnes julegaveindkøb. Men du behøver naturligvis ikke sidde og rive dig i håret over, hvad du skal ønske dig eller købe i gave. Du snupper bare nogle julegaveidéer fra listen her, og så er du klar til en jul med lækre friluftsgaver under træet. Jeg giver dig nemlig 15 julegaveidéer til friluftsfolket, som passer til ethvert gavebudget.

1. Termoflaske: Stanley Legendary Flask (329,- til 499,-)

Denne termoflaske er en klassiker. Den holder indholdet varmt eller koldt i 24 timer, så det er den perfekte flaske at have med på tur. Til gengæld vejer den også en del, men den fås i forskellige størrelser alt efter behov. Brug den på en tur i skoven eller i shelter.

Du finder termoflasken i 1 l.-versionen her.

2. Base layer i uld: Icebreaker 200 Oasis (649,- til 699,-)

Der findes mange forskellige mærker, når det kommer til baselayers, men jeg kan selv skrive under på, at uldundertøjet fra Icebreaker er virkelig lækkert. Alt efter, hvad du skal bruge undertøjet til, findes der forskellige udgaver og tykkelser. En god allrounder til køligere vejr er Oasis 200 Lightweight. Den er fremstillet i 100 % blød merinould. Det smarte ved uld er, at det er temperaturregulerende og svedtransporterende, så selvom 200 udgaven er til køligere vejr, kan den bruges i mere vid udstrækning – også gennem de lidt varmere sæsoner.

Når jeg vælger Oasis-udgaven frem for Everyday, er det fordi den er syet med flade sømme, hvilket er en fordel, når man bruger tøjet til en aktiv livsstil. Så er der ingen syninger, der generer under rygsæksstropperne osv.

Oasis 200 langærmet bluse til mænd.

Oasis 200 leggings til mænd.

Oasis 200 langærmet bluse til kvinder.

Oasis 200 leggings til kvinder. 

3. Hue i lammeuld: Sherpa Palden Hat (249,-)

Man kan altid bruge en lækker og varm hue til den kolde tid. Huen her er fra Sherpa, som er et mærke, jeg netop har stiftet bekendtskab med. De fleste af produkterne fra Sherpa bliver produceret i Nepal – af sherpaer. Det betyder, at mærket bidrager til social og økonomisk stabilitet blandt sherpaerne i Nepal. Det er altid fedt at støtte mærker, der har noget på hjerte.

Du finder den håndstrikkede hue her.

4. Halsedisse i uld: Smartwool Neck Gaitor (249,-)

Her er noget, som de fleste kan bruge. En halsedisse i 100 % uld holder dig varm på turen. På en vandretur bliver halstørklæder hurtigt meget voldsomt, men med en temperaturregulerende halsedisse, er det nemt at holde sig varm uden at blive alt for overophedet. Fin lille julegaveidé til at ønske sig eller lægge under træet.

Du finder Smartwool Neck Gaitor her.

5. Fleecetrøje: Patagonia Lightweight Fleece (849,- til 999,-)

Den klassiske fleecepullover fra Patagonia vil altid være et hit under juletræet. Jeg er i hvert fald helt vild med denne retro fleece, som Patagonia er kendt for. Samtidig er fleecetrøjerne fra Patagonia lavet af en stor del genanvendeligt materiale, så med Patagonia gør du også et bæredygtigt køb.

Patagonia Lightweight Fleece Pullover til mænd.

Patagonia Lightweight Fleece Pullover til kvinder.

6. Soft bottle: Platypus Soft Bottle (79,-)

Det her er virkelig ikke noget, der sprænger budgettet, og jeg tror faktisk, at det er et af de bedste køb, jeg selv har gjort mig. For det første er det altid godt at bruge sine egne flasker til at fylde op, frem for at købe plastflasker (ikke godt for miljøet). For det andet, kan denne soft bottle foldes sammen, når den ikke er fyldt. Den er desuden nemmere at pakke i en rygsæk, når den er fyldt. Enhver vandrers must-have!

Du finder Platypus Soft Bottle her.

7. Stuff sacks: Fjällräven Packbags (239,-)

Når man pakker alle sine ting i en rygsæk, kan der hurtigt opstå rod og kaos. Det problem kan løses ved at organisere tingene i opbevaringsposer. Så slipper du for at rode hele tasken igennem for at finde et par sokker (been there, done that).

I sættet fra Fjällräven medfølger der fire pakkeposer i forskellige farver.

8. Vandrestave: Black Diamond Distance Z (809,-)

Efter jeg er begyndt at bruge vandrestave, kan jeg slet ikke forestille mig at vandre uden. I hvert fald ikke, når terrænet er kuperet. Det giver så meget mere støtte, hvilket betyder, at du ikke alene skåner knæ og led, men også har mulighed for at komme hurtigere fremad. Derfor er et par vandrestave en perfekt idé at skrive på ønskelisten eller lægge under træet. Jeg er selv glad for mine vandrestave fra Black Diamond. De ligger til en overkommelig pris, og kan foldes sammen, så de kan sidde i siden af rygsækken.

Du finder vandrestavene fra Black Diamond her.

9. Vandfilter: MSR TrailShot Water Filter (399,-)

Dette lille og kompakte vandfilter fra MSR gør det nemt at filtrere vand. Med en indbygget pumpe, der kan håndteres med én hånd, filtrerer MSR TrailShot op til 1 l. vand på 60 sekunder. Jeg synes, at det virker som et smart lille filter at have med på vandreturen. Og så ligger det endda i en prisklasse, der er til at have med at gøre.

Du finder blandt andet MSR TrailShot Water Filter her.

10. Letvægtsbrænder: MSR Pocket Rocket II (279,-)

Brænderen her er til vandreren, der går op i plads og vægt. For nogle er det jo nærmest en sport at pakke så letvægts som muligt, mens det på længere thru-hikes kan være en nødvendighed. I hvert fald fylder MSR Pocket Rocket II ikke meget, og den vejer kun 73 g. Er du afsted alene, kan du nøjes med denne og en lille gryde eller kop. Mere behøves du faktisk ikke for at varme vand til kaffen eller den frysetørrede mad. Jeg er altså lidt fascineret af det der med at pakke så lidt som muligt!

Brænderen kan blandt andet findes her.

11. Bæredygtig friluftsjakke: Tierra Deterra Shirt Jacket (ca. 2.000,-)

Hvis julegavebudgettet er lidt større, synes jeg, at jakken her fortjener en plads under træet. Det er den første jakke, der nogensinde er produceret, som er lavet 100 % af biobaserede materialer. Det synes jeg, fortjener noget anerkendelse, for det må da være vejen frem! Jakken er oven i købet rigtig pæn. En rigtig god klassiker at have i skabet, da den både kan bruges som mellemlag og overgangsjakke.

Du finder Tierra Deterra Shirt Jacket til mænd her.

Du finder Tierra Deterra Shirt Jacket til kvinder her.

12. Toilettaske: Fjällräven Travel Toiletry Bag (439,-)

En god toilettaske kan man altid bruge. Især når man er på tur, er det rart at have alle sine toiletting og førstehjælpssager organiseret. Og så gør det da heller noget, at toilettasken her fra Fjällräven er meget pæn. Det er et super julegaveønske, for let’s face it. Man går ikke bare liiiige ud og bruger over 400 kroner på en toilettaske sådan hver dag. Heller ikke selvom Fjällräven er kendt for at lave kvalitet, der holder hele livet.

Hvis du vil forære toilettasken til en friluftsven, finder du Fjällräven Travel Toiletry Bag her.

13. Adventure-kop: Campingkop med personligt citat (fra 119,-)

Her er der mulighed for at give en personlig gave til friluftsmennesket. Jeg er selv stor fan a tinkrus med tekst. Jeg har selv et krus med et motiv med bjerge og et campsite, som jeg købte, da jeg var i USA. Men havde jeg selv haft mulighed for at designe kruset, ville jeg nok have valgt at tilføje en tekst á la “All I need is Adventure & Coffee” eller “The mountains are calling” eller endda lave en kop, hvor der står bloggens navn på Måske den person du vil give kruset til, har et yndlingscitat eller mantra?

Du kan bestille kruset med personlig tekst på etsy.com, som er en platform, hvor private kreatører kan sælge deres ting. Prøv at søg på “adventure mug”, “adventere cup” eller “tin mug adventure” – så kommer der en masse andre muligheder op.

14. Vildmarks kaffebrygger: Cafflano Klassic (799,-)

En gave til friluftsmennesket, der også sætter pris på en god hjemmebrygget kop kaffe. Denne kaffebrygger indeholder både vandbeholder, kværn, filter og krus, men fylder ikke meget mere end et termokrus. Perfekt til mindre ture, hvor kaffen godt må være ekstra frisk og god.

Kaffebryggeren finder du blandt andet her. 

15. Tekniske vandresokker: Smartwool PhD Outdoor (189,-)

Det er ikke til at komme uden om, at Smartwool laver nogle virkelig lækre vandresokker. Deres PhD serie består af tekniske vandresokker, hvor der er sørger for alle detaljer. Ingen syninger ved tæerne og et lækkert materiale, der gør at sokkerne bliver siddende, hvor de skal. Det mindsker risikoen for vabler. Smartwool PhD vandresokker har også en forstærket akilleshæl, der både giver ekstra varme og støtte.

Her er der samtidig en gave, som enhver vandrer og et friluftsmenneske altid kan bruge. For når man først har haft et par lækre sokker på i støvlerne, går man aldrig tilbage til en slatten bomuldssok. Prisen er også noget, de fleste gavebudgetter kan klare.

Du finder blandt andet vandresokkerne her.

Sokkerne findes også i en udgave til kvinder.

Indlægget 15 julegaveidéer til friluftsfolket blev først udgivet på Hike My Heart Out I Vandreeventyr for hele familien.

Efteråret er over os, og selvom vejret stadig er forholdsvis mildt, går der ikke længe før regn og blæst bliver en del af hverdagen. Det betyder mere indendørshygge og færre timer ude i naturen. Ligeså meget som jeg elsker at være ude og vandre og få frisk luft, så elsker jeg også at indrette mig efter årstidernes skiften. For mig er efterår både lig med dejlige gåture, frisk og kølig luft og flotte efterårsfarver. Men efterår er også lig den efterfølgende hygge indendøre. Det er tykke sweaters, uldne tæpper, varme drikke og hygge på højt plan.

Til det scenarie hører gerne en god film eller god bog. Jeg har derfor samlet en liste over litteratur og film, som går direkte ind i det naturelskende hjerte.

Film til eventyreren og naturelskeren

Into the Wild: 

Jeg har lige netop set Into the Wild film for anden gang, og den rørte mig næsten dybere i denne omgang. Filmen er baseret på virkelige hændelser, hvilket gør temaet endnu stærkere. Vi følger samfundsrebellen Christopher McCandless, der tager på sit livs eventyr efter han færdiggør sin collegeuddannelse. Han vil væk fra kapitalismen, karrieresamfundet og de ar han har fået gennem sin opvækst. Han søger frihed og han søger svar. Alt imens følger vi ham på hans rejse gennem USA, hvor vi kan nyde godt af de fantastiske naturbilleder og det rørende soundtrack af Eddie Vedder, der passer til filmen som fod i hose.

Captain Fantastic: 

Filmen her har danske Viggo Mortensen i hovedrollen. Sammen med sine seks børn bor han langt ude i vildmarken, isoleret fra civilisationen. Vi bliver præsenteret for en anderledes måde at leve livet på i denne film, og vi får lyst til at stille spørgsmålstegn til vores tilværelse. Det samme sker for Viggo Mortensens rolle. Da han bliver tvunget til at tage børnene med ind til civilisationen, bliver hans livsstil og ideologier sat på prøve. Ekstremitet kan findes i alle måder at leve på…

A Walk in the Woods: 

Et sted i sine 60’ere indser forfatteren Bill Bryson, at han må tage på et nyt eventyr efter at have levet et stille forstadsliv i nogle årtier. Han beslutter sig for at ville gennemføre The Appalachian Trail. Men hans kone bryder sig ikke om tanken om, at han skal vandre alene. Da ingen af hans venner er villige til at tage med ham, ender det med at blive en gammel bekendt, der får overtalt den modvillige Bill Bryson til at komme med. Det umage par får sig nogle overraskelser på deres færd ud på den 3.500 km. lange rute. De finder måske nok ud af, at de har gabt over lidt for meget, men oplevelserne fører til et tiltrængt comeback for den aldrende forfatter. En sjov og sød komedie om drømme, alderdom og uforudsete venskaber.

Wild: 

Reese Witherspoon spiller den forpinte og sørgende Cheryl Strayed, der i flere år efter sin mors død lever en tilværelse med alkohol og stoffer for at drukne sorgerne. Efter fire år med en ødelæggende tilværelse, der også resulterer i et forlist ægteskab, beslutter Cheryl sig for at begive sig ud på en over 1.000 km. lang færd på The Pacific Crest Trail. Uden træning eller erfaring, men udelukkende på viljestyrke og stædighed, vandrer Cheryl sig til et nyt liv op gennem USA’s vestkyst. For hvert skridt hun tager forløses den psykiske smerte af vabler og slidmærker, og hun bliver klogere på sig selv og sin omfattende sorg. Filmen er baseret på bogen af samme navn, hvor Cheryl Strayed selv skriver om sin rejse og sorgbearbejdning. Læs bogen inden du ser filmen!

127 Hours:

Denne anderledes og selvbiografiske film tager afsæt i bjergbestigeren Aron Ralstons oplevelse og ulykke i staten Utah. Aron er alene på tur gennem de snævre kløfter, da en stor sten river sig løs og fastklemmer ham. I seks dage sidder han fast i en kløft og kæmper for livet med kun meget lidt mad og vand. Filmen er medrivende og historien er ret utrolig. Og så viser den nogle fantastiske billeder fra det smukke, golde klippelandskab i Utah.

Bøger til eventyreren og naturelskeren

Into the Wild: 

“No longer to be poisoned by civilization he flees, and walks alone upon the land to become lost in the wild.” Dette er bogen, som filmen Into the Wild er baseret på. Den er skrevet af Jon Krakauer, som gennem udførlig research og Christopher McCandless egne dagbøger har skrevet om hans to-årige rejse gennem USA med Alaska som sidste stop. Jeg har ikke selv læst bogen, men hvis du endnu ikke har set filmen, vil jeg helt bestemt anbefale at læse bogen først. Der er bare noget over bøger, som er mere autentisk end film.

The Last Season

Bogen her er skrevet af Eric Blehm. Den baserer sig på den virkelige historie om Park Ranger Randy Morgenson. Det er en adventure-bog, biografi og en slags krimi på én og samme tid. Vi følger Randy Morgenson gennem hans liv og opvækst og hans glæde over at befinde sig i naturen. Det får ham til at bruge 28 somre som park ranger i Californiens Sierra Nevada bjerge. Men en dag forsvinder Randy Morgenson. Bogens narrativ skifter mellem Randy Morgensons livshistorie og mysteriet om hans forsvinden, som der måske – eller ikke måske – er en forklaring på. Bogen kan være lidt tung at komme igennem, men den har sine forunderlige øjeblikke, som gør den værd at læse. Citater som “He felt strongly that anything he was to learn on this planet would be taught to him by the mountains”, rører mig dybt.

Thru-hiking Will Break Your Heart: An Adventure on The Pacific Crest Trail: 

Det er tydeligt at læse, at Carrot Quinn, der står bag denne selvbiografiske historie, ikke er forfatter. Bogen er skrevet i et meget simpelt sprog og i et narrativ, der er meget ligetil. Det gør den let at læse, men det gør den også lidt kedelig. Alligevel kan bogen noget, og den vokser ligesom på én jo flere sider, man vender. På en eller anden måde passer den simple stil til historien. Det er nemlig historien om Carrot Quinns egen færd på The Pacific Crest Trail. I en kronologisk fortælling skriver Carrot Quinn om tvivlen, styrken og det fuldstændigt vilde i at vandre så langt. Jeg kan langt bedre lide Wild, som har meget mere dybde, men det er også meget interessant at læse om den til tider basale hverdag på PCT. Så handler det sådan set bare om sult, træthed, styrke, uovervindelighed og utilstrækkelighed.

Wild: From Lost to Found on the Pacific Crest Trail: 

Dette er bogen, som filmen Wild er baseret på. Bogen er selvfølgelig langt mere detaljeret end filmen. Jeg ved, at det er en bog, der deler vandene – men jeg er solgt. Jeg synes faktisk, at den er rigtig godt skrevet, og jeg føler, at Cheryl Strayed lukker læseren helt ind i hendes tanke-univers. Historien handler ikke bare om at vandre, men om at komme videre efter en livskrise. Og så er Cheryl en belæst og eftertænksom type, som funderer over livet alt imens hun vandrer The Pacific Crest Trail. Jeg synes helt klart, at det er en fascinerende historie. Den siger også noget om den helbredende virkning vandring kan have på os mennesker. Der er ikke noget at sige til, at mange af de store tænkere satte pris på at sætte det ene ben foran det andet.

The Stranger In the Woods: The Extraordinary Story of the Last True Hermit:

Bogen her er hurtigt læst, men ikke desto mindre, er The Stranger in the Woods enormt velskrevet. Det er en yderst spændende beretning om en mand (Knight), der bor alene i skoven i 27 år. Jep, du hørte rigtigt – 27 år uden kontakt med omverdenen! Mange af os kender nok tanken om den ultimative frihed, og drømmen om bare at forlade det hele og flytte langt ud i skoven. The Stranger in the Woods er fortællingen om en, der rent faktisk gør det. Samtidig inddrager Michael Finkel relevante perspektiver fra historiske eneboere og inddrager tanker og filosofier fra nogle af de store filosoffer, forfattere og “tænkere”. Historien om Knight og inddragelsen af paralleller er ufatteligt vellykket. Stor anbefaling herfra.

Indlægget Bøger og film til eventyreren: Det skal du læse og se dette efterår blev først udgivet på Hike My Heart Out I Vandreeventyr for hele familien.

Måske er der allerede nogle derude, som har gennemskuet, at titlen til dette indlæg er tyvstjålet fra forfatteren Haruki Murakamis bog “Hvad jeg taler om, når jeg taler om at løbe”. Jeg synes, at titlen rammer meget præcist den følelse, jeg ofte står med, når jeg taler om vandring. Det handler nemlig ikke så meget om det at gå – om at sætte det ene ben foran det andet; Det handler mere om de bagvedliggende aspekter af vandringen.

Unik form for afslapning

For mig er det at vandre en måde at komme ned i gear på. Rigtig mange – måske mest dem, der ikke har oplevet vandringens magi – tænker nok, at den bedste måde, hvorpå man kan slappe af, er ved at ligge stille; Læse en bog, flade ud på en strand, spise god mad, drikke et glas vin. Alt sammen er virkelig gode bud på, hvordan man kobler af. Jeg holder bestemt meget af at læse en god bog, spise mad og drikke vin. Men jeg elsker bare vandring mere. For mig er det det bedste redskab til at slappe af og komme i kontakt med mig selv på.

Ved at vandre, får jeg destinationerne helt ind under huden. Jeg får et tilhørsforhold til stederne, som er mere autentisk end noget andet.

Min hjerne slår fra på en helt unik måde, når jeg vandrer. Det er nemlig ikke sådan, at jeg bliver helt blank. Tværtimod får jeg nogle af mine mest geniale og filosofiske tanker, når jeg vandrer. Mine tanker får mere dybde, men bliver på samme tid mere ukomplicerede. De negative tanker og frustrationer forsvinder, så der bliver plads til mere af det positive og opbyggende. Det er årsager som disse der gør, at jeg kan blive helt rundt på gulvet og teenage-forelsket, når jeg taler om vandring. Og det er også derfor, jeg mener, at alle fortjener at give vandring en chance.

En del af noget større

Man tror måske, at man har oplevet Yosemite, når man er kørt gennem nationalparken og desuden er stoppet ved alle udsigtspunkterne på vejen. Man tror måske, at man har oplevet Italien, når man har ligget ved Gardasøen og man tror måske, at det er dét. Men der findes så mange flere muligheder for at få de steder og oplevelser helt tæt på, så de rammer lige ind i sjælens inderste.

Så er det befriende at komme ud og vandre, hvor tingene opleves i et nært og stille tempo. Hvor den eneste anden spejling, jeg kan lave, er min spejling i naturen og de kræfter, der ligger her.

Ved at vandre, får jeg destinationerne helt ind under huden. Jeg får et tilhørsforhold til stederne, som er mere autentisk end noget andet. Og hvis man er lidt filosofisk anlagt, så kan man måske også få en følelse af at være tættere på vores planet. Der er altså ikke noget som at vandre i naturen, der på én gang kan løfte mig op og få mig til at føle mig som en del af noget større. Samtidig bidrager vandring til, at jeg bevarer jordforbindelsen, oplever nærhed og sætter mig selv i et lidt større perspektiv.

Det kan nu om dage være svært at løfte tingene op på et højere plan i en verden, der i høj grad handler om performance, selvfremstilling, og ydre kvaliteter. Så er det befriende at komme ud og vandre, hvor tingene opleves i et nært og stille tempo. Hvor den eneste anden spejling, jeg kan lave, er min spejling i naturen og de kræfter, der ligger her. Ingen andre mennesker at spejle mig i. Ingen butiksvinduer, der viser mit spejlbillede. Ingen sammenligninger, ingen krav og ingen anden at leve op til end mig selv og mine egne og personligt definerede ambitioner.

“Safe space” med plads til mig selv

Den ydmyghed jeg finder i vandring, har jeg også brug for i en selvoptaget verden, som jeg i den grad selv kan blive opslugt af. Vandring er min kontrast til et liv, der foregår i storbyen, hvor tingene godt kan gå lidt for hurtigt. Vandring er mit “safe space”, fordi jeg får plads til at være mig selv. Det er mit skud energi, der bidrager til, at jeg får mere overskud til at være den bedste version af mig selv. Hvis jeg vandrede hver dag, er jeg sikker på, at jeg ville være et bedre menneske. Både over for mig selv, mine omgivelser og den planet, jeg bor på.

Derfor kan jeg ikke lade være med at fortælle om vandring. Der er så mange dybere liggende årsager til, at jeg gerne vil dele alle mine vandreoplevelser. Og ja, det kan godt komme til at lyde selvoptaget – som om min version er den eneste sandhed, der findes. Jeg ved jo godt, at det ikke er sådan, landet ligger. Vi har alle forskellige passioner, og vandring er måske ikke for alle – fair nok. Men giv det et skud, for der findes simpelthen ikke noget mere tilfredsstillende i min verden.

Det er alt dét jeg taler om, når jeg taler om at vandre.

Læs også mine tips til, hvordan du kommer i gang med at vandre.

Indlægget Hvad jeg taler om, når jeg taler om at vandre blev først udgivet på Hike My Heart Out I Vandreeventyr for hele familien.