Inspiration og tips

Uld til udeliv med babyer og børn

Uld til babyer og børn

Reklame for Kids-world.dk
Uld er guld hele året rundt. Især når man godt kan lide at dyrke et aktivt friluftsliv med sine børn. Men jeg synes især, at uld kommer til sin ret, når vejret bliver køligere, og så er det bare om at finde lækkert og lunt uldtøj frem til de kære små. Læs om alle fordelene ved uld til babyer og børn i indlægget her.

Allerede inden jeg blev mor til Hans, var jeg stor tilhænger af uld. Jeg har i mange år brugt uld på mine vandreture, da det er et materiale, som føles lækkert og behageligt at have på – uanset årstiden. Men nu hvor jeg er blevet forælder, er jeg blevet endnu større tiltaler af uld. Siden Hans blev født, har jeg klædt ham i uld nærmest fra top til tå. I barnevognen har han sovet i ulddragt i de kølige måneder. Igennem de varmere måneder har han sovet i en kortærmet body af tynd sommeruld, og på vores (kolde) sommerferie i Norge, klædte jeg ham også i uld inderst. Han fik også en tynd uldhue på, som er velegnet til eksempelvis sommerens shelterture.

Uld har nemlig en masse gode egenskaber, som også kommer babyer og børn til gode. Det vil jeg komme lidt ind på i indlægget her.

Uld til babyer og børn
Hans er klædt i smørblød uldbody og uldleggins fra Engel, købt på Kids-world.dk. Ved et tilfælde har jeg selv en strik på i 100 % uld. Jeg er og bliver uld-fan!

Temperaturregulerende egenskaber

Først og fremmest er uld temperaturregulerende. Det betyder, at babyer og børn får sværere ved at overophede eller blive kolde, når de er klædt i uld. De bevarer en behagelig og komfortabel temperatur, da uld varmer, når kroppen er kold, og køler, når kroppen er varm. Jeg ved i hvert fald selv, at man som forælder går ekstremt meget op i, hvorvidt baby har det for koldt eller for varmt!

De temperaturregulerende egenskaber er desuden hensigtsmæssige hele året rundt. Men det er klart, at uld kun temperaturregulerer til en hvis grad. Klæder du din baby eller dit barn i tyk uld på en varm sommerdag, får barnet det naturligvis alt for varmt. Vælg derfor uld, der passer til årstiden. Jeg bruger tynd sommeruld til Hans om sommeren, og vælger tykkere trøjer om vinteren. Det lange uldundertøj (der sjældent er meget tykt), kan dog ofte bruges det meste af året, undtaget på de meget varme sommerdage selvfølgelig.

Åndbart og komfortabelt

Uld varmer også, selvom det bliver vådt takket være uldens svedtransporterende egenskaber. Hvis baby alligevel ligger og sveder og børnene tonser rundt – som børn jo i reglen gør – så bliver ulden altså ikke klam og våd på samme måde som fx bomuld.

Derfor egner uld sig også rigtig godt til friluftsliv med babyer og børn. Man kan blive udsat for overraskelsesbyger eller et besøg i en vandpyt, men med uld som det inderste lag, er det ikke jordens undergang, hvis tøjet ikke bliver skiftet øjeblikkeligt (medmindre det er vinter og minusgrader, men så er det under alle omstændigheder nok lidt vigtigt ikke at blive alt for våd).

Stort udvalg af uld

Når jeg køber uld til Hans, går jeg også op i, at kvaliteten er god. Jeg kan bedst lide tøj i 100 % merinould, men der må også godt være silke blandet i, da silke har mange af de samme gode egenskaber som uld.

Til dette efterår og til den kolde vinter, har jeg købt noget lækker uldtøj til Hans på Kids-world.dk. Det er en hjemmeside, jeg har brugt, siden Hans blev født. Jeg skyndte mig derfor at takke ja til et samarbejde, da jeg 100 % kan stå inde for hjemmesiden, eftersom jeg i forvejen har brugt den så meget. Der blev altså klikket en del hjem i den første tid efter Hans’ fødsel, da jeg havde været påpasselig med at købe for meget (vi kendte heller ikke kønnet). Og ja, shopping kommer man ikke lige på som nybagt mor.

Jeg kan også godt lide, at hjemmesiden er overskuelig, så man nemt kan finde det, man mangler. Der er desuden masser af filtreringsmuligheder (størrelser, mærker, pris, tøjtype), så man kun får de resultater, der er relevante for en. Og så kører de nogle gode tilbud, hvilket altid er dejligt.

De har alt, hvad man skal bruge til store og små børn. Og så har de selvfølgelig også et enormt stort udvalg af uld til babyer og børn.

Uld til babyer og børn fra Engel og Joha

Jeg valgte et uldsæt (iblandet 30 % silke) med body og leggings fra Engel, som laver smørblød uld. Faktisk har jeg selv uldundertøj fra Engel, da det er et virkelig lækkert mærke. Tøjet fra Engel er økologisk og GOTS- eller IVN-certificeret, hvilket betyder minus brug af skrappe kemiske produkter.

Joha har jeg også altid været rigtig glad for, så jeg snuppede en Joha-cardigan og en elefanthue i noget af det blødeste merinould, jeg længe har oplevet. Der går nok lidt tid, før elefanthuen kommer i spil, men så kan det kolde vejr da bare komme an!

Det lange uldundertøj fra Kids-world.dk, kommer vi helt sikkert til at bruge, når vi skal på efterårs- og vinterture. I efteråret kan det bruges alene, mens det om vinteren gør sig godt under en flyverdragt. Og så kan det selvfølgelig også bruges til at sove i, når man ligger i shelter eller telt. Jeg sover selv i langt uldundertøj i soveposen, og det kommer Hans selvfølgelig også til.

Et bæredygtigt valg

Når man dyrker et aktivt friluftsliv og er glad for naturen, er det for mit vedkommende lidt en selvfølge også at gå en smule op i bæredygtighed. Her er det også en fordel at vælge uld. Det er et naturligt materiale, der kan nedbrydes i naturen. Uld har desuden den store fordel, at det ikke skal vaskes så ofte – og færre vaske er med til at skåne miljøet. Medmindre mit og Hans’ uldtøj er synligt beskidt, hænger jeg det bare udenfor for at lufte, så bliver det friskt og lækkert igen.

Uld er nemlig naturligt bakteriehæmmende, hvilket gør, at det ikke kommer til at lugte på samme måde som tøj i andre materialer. Når man er på tur, hvor der ikke er mulighed for at vaske, er det en kæmpe fordel.

Så ja, jeg er og bliver stor tilhænger af uld til baby og børn, men også til mig selv!

Læs også: Mine bedste tips til at vandre med baby