Vandretur til Røyrodden

Det er tidligt på dagen, men solen står allerede højt på himlen. Vi pakker rygsækken med alt det sædvanlige, vi plejer at have med på vandretur. Men i dag tilføjer vi badetøj og håndklæder. Vi har nemlig hørt, at der ligger en god badestrand på den tur, vi skal ud på. Og vi glæder os!

Med alle mand i bilen, sætter vi kursen mod Røyrodden; Den lille „næse“ som på et kort danner en halvø ved søen Nisser i Telemark.

I en lille parkeringslomme til venstre for vejen, parkerer vi bilen. Stedet ligger kun få minutters kørsel nord for Treungen ad hovedvej 41. På den anden side af vejen findes også en stor parkeringsplads, hvor det er muligt at parkere. Det er her, rundturen til Røyrodden slutter. Så hovedvejen skal krydses uanset, hvor du vælger at parkere.

Fra den lille parkeringslomme starter vores vandretur til Røyrodden ad en sti ind gennem skoven. Sommerens lune luft erstattes af en mere kølig en af slagsen, så snart vi træder ind under træernes skyggefulde kroner. Her dufter fugtigt og mildt på samme tid. Den der jordagtige duft blandet med gran, der minder mig sådan om sommerens bardomsminder.

En lille toptur til Røyråsen

Herfra bevæger vi os langs den lille sti med vandet på højre side og skoven på venstre. Til børnenes store fornøjelse er stien omkranset af blåbær. Det er som altid en god motivator, når vi vandrer i Norge om sommeren.

Snart får vi pulsen op, i takt med at stien bevæger sig lidt væk fra vandet og opad mod Røyråsen (328 moh.) På toppen skriver vi børnenes navne i den lille bog – det synes den 5-årige er sjovt, for han bliver lidt stolt, hver gang vi „bestiger et fjeld“, som vi kalder det. Vi kan skimte vandet gennem skovens træer, og har udsigt til fjeldtoppe på den anden side af søen Nisser.

Eksotiske Norge

Ruten nedad fortsætter ved at gå hen over klippen. Her fanger vi stien ned gennem skoven, som snart fører os til den smukkeste strand med hvidt sand. Omkranset af fjelde på alle sider af søen og med skoven som fortryllende baggrund. Hvem skulle have troet, at Norge kunne se så eksotisk ud? Vi er også heldige med varmen, lyset og det stille vand, der straks indbyder til en dukkert. Der går ikke mange sekunder før børnene plasker rundt i det kølige vand. Temperaturmæssigt kan det måske ikke sammenlignes med sydens himmelstrøg. Alligevel føles det helt eksotisk – og ikke mindst vidunderligt – at befinde os alene på denne smukke sandstrand et sted i Telemark.

Efter måske den smukkeste badetur, jeg har oplevet i norden – tæt forfulgt af badeturen på denne vandretur til Paradisbukta – sætter vi os ned for at spise madpakker. Børnene skiftevis bader og finder blåbær efter frokosten, inden vi begiver os videre. Mens vi får iført os tørt tøj og pakket rygsækken med vådt badetøj, begynder det at blæse lidt op. Det før så stille vand bliver mere vildt, og vi mærker, hvordan luften bliver køligere i takt med, at blæsten tiltager.

I mit stille sind takker jeg for, at vi nåede at få oplevelsen af stranden som en eksotisk lille perle. Nu virker stedet mere råt og barskt end før, om end det ikke er til at komme uden om den skønhed, vi befinder os midt i.

Tidligt afsted på vandretur til Røyrodden

Vi følger stien til venstre og fortsætter vores vandretur til Røyrodden. På vejen tilbage møder vi de første mennesker på turen, som er på vej til stranden. Igen priser jeg mig lykkelig for, at vi nåede at få stedet for os selv. Det gjorde det hele lidt mere eksotisk og vidunderligt. Et tip er derfor at komme tidligt, da jeg tror, at stranden ved Røyrodden – meget forståeligt – er ret velbesøgt på varme solskinsdage.

Da vi igen kommer til hovedvejen, krydser vi den og fortsætter ad en grusvej. Til højre for os går der får, som græsser bag en indhegning. Den mindste er faldet i søvn i bærestolen, men den store synes det er herligt at snakke med fårene.

Inden vi når op til den røde gård, der ligger oppe på bakketoppen, drejer vi ind til venstre. Der syner ikke rigtigt en sti her, så først har vi lidt svært ved at finde ruten. Det høje græs skjuler den i hvert fald godt, men til gengæld synes den snart 5-årige at det høje græs er helt fantastisk at lege i (hvilket også resulterer i en flåt, som vi må fjerne senere – men nænnede ikke at stoppe ham i at rulle rundt i græsset og lege tiger).

Speciel og magisk vandretur i Nissedal

Længere nede mod skoven finder vi stien, som fører os tilbage mod bilen langs hovedvejen. Her går der igen blåbærplukning i den, inden vi når frem til den store parkeringsplads og igen krydser vejen for at komme tilbage til bilen.

Det sidste lille stykke på stien tæt på hovedvejen er måske ikke det mest spændende i verden, men vores vandretur til Røyrodden har virkelig været helt speciel og magisk – både for store og små. Vil helt klart anbefale den til alle børnefamilier. Højdemeter og kilometer er overkommelige for selv de små ben. Og med en badepause undervejs, er der god motivation til turen. Hele det første stykke, indtil vi nåede stranden, talte min ældste dreng i hvert fald om, at han glædede sig til at bade.

Har børnene ikke så mange kræfter, men vil du gerne opleve den finde strand ved Røyrodden, kan du i stedet parkere ved parkeringslommen lidt længere syd mod Treungen. På den måde går du blot ud og hjem samme vej til stranden, frem for at gøre det til en rundtur. Jeg vil dog på det kraftigste anbefale hele ruten rundt, så badeturen bliver en del af en vandretur. Det er der altså noget helt specielt ved.

Turtip: Vandreturen til Røyrodden kan forlænges ved at fortsætte op i skoven ved Årak og gå endnu en „sløjfe“ fremfor at tage stien langs hovedvejen. I så fald bliver turen nok et par kilometer længere end de 4,5 km. Vi valgte den fra for ikke at presse børnene yderligere, mens hvis dagsformen er til det, vil der på den forlængede tur være et udsigtspunkt (373 moh.) med kig til Treungen.