Kategori
Agder er navnet på det sydligste Fylke i Norge. Selvom det blot er en lille færgeoverfart fra Danmark, er den sydlige del af Norge spækket med smuk natur; Et alsidigt fjeldterræn, spejlblanke søer, vilde vandfald, dybe dale og uendelige skove. Du behøver slet ikke sidde i en bil i 10 timer for at få glæde af Norges smukke fjelde. Du kan bare tage til Agder.
Ferie i Agder i det sydlige Norge er ferie for hele familien. Og står den på vandreferie i den sydlige del af Norge, er der fantastiske muligheder for at tage på opdagelse i det smukke natur. Selvom afstanden fra Danmark er kort, skal du nemlig ikke køre ret langt ud af Kristiansand, før fjeldene overtager landskabet.
Fordelen ved at vandre i den sydligste del af Norge er de mange muligheder for både både korte og lange dagsture i mere eller mindre krævende terræn. Samtidig er der også mulighed for længere vandreture med rygsæk, hvor man overnatter i telt eller i hytte.
Sydnorge er også et oplagt feriested, hvis du vandrer med baby eller børn, da fjeldene og højdemeterne er mere overskuelige end længere nordpå. Det gør Agder til en oplagt destination for børnefamilier. Det kan nemlig sagtens lade sig gøre at få højdemeter i benene og nyde godt af flotte udsigter i fjeldterræn under 1000 m.o.h.
Alligevel findes der ruter til alle niveauer, hvad enten man foretrækker topture med mange højdemeter og stejle stigninger, eller ej.
Her finder du læsestof om vandreferie i Agder i det sydlige Norge. Læs om vandreferie med baby eller få gode forslag til vandreture i Setesdal og Setesdalheiene. Der er rige muligheder for at planlægge en god vandreferie for hele familien. Uanset om du foretrækker en fast base eller hellere vil tage rundt med autocamper, overnatte i telt eller vandre fra hytte til hytte blandt de mange hytter, der ejes af Den Norske Turistforening.
Vandreturen til Årdalsknapen i det sydlige Setesdal er en utroligt fin dagsvandretur i Sydnorge, som byder på et varieret landskab. Turen er til tider ret stejl, men fra toppen er der en fin 360 graders udsigt over Byglandsfjorden og det omgivende fjeldlandskab.
Lakkenstova er en fin hytte og overnatningsmulighed i Setesdalheiene i Sydnorge. Vandreturen ind til Lakkenstova er hverken vildt lang eller svær, hvilket gør hytten til en oplagt destination og udflugtsmulighed for blandt andet børnefamilier. Hytten kan også besøges som en del af en længere vandretur med flere overnatninger.
Læs mereSkoræ er en utroligt fin toptur i det vestlige Setesdal i Agder. En vandretur til Skoræ starter i Ljosland, og fjeldet er det sydligste fjeld i Norge på over 1.000 meter. Vandreturen til toppen byder da også på smukke udsigter, der kulminerer med en 360 graders udsigt på toppen. Vi vandrede turen med baby i bærerygsæk. Turen til Skoræ kan nemt kombineres med længere vandreture, men kan også snildt klares på en dagstur.
Læs mereI det sydlige Norge er der fantastiske muligheder for at vandre. Bedst af alt, behøver det ikke at kræve en 10 timers biltur op gennem snoede fjeldveje for at komme til helt fantastiske vandredestinationer. Ikke mere end knap et par timers kørsel fra Kristiansand finder du et afsindigt smukt fjeldlandskab med både vandfald, floder og dybe, klare fjeldsøer. Skal du på vandreferie i Sydnorge, bør du læse med her. Sydnorge er nemlig en perfekt vandredestination – både for dem, der vandrer med baby eller børn – og for dem uden.
Læs mereHIKE MY HEART OUT anvender cookies. Når du navigerer på hjemmesiden, accepterer du brugen af cookies på dette websted. Læs mere
Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad Cookies" for, at give dig den bedst gennemgang og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine Cookie indstillinger eller du klikker på "Accepter" nedenfor så samtykke du til dette.