Blandet, Inspiration og tips

15 julegaveidéer til friluftsfolket

15 julegaveidéer til friluftsfolket

Julen nærmer sig med hastige skridt. Det betyder, at der skal udveksles gaveønsker og ordnes julegaveindkøb. Hvad enten du søger efter gaveidéer eller julegaveønsker, giver jeg her 15 julegaveidéer, som du let kan skrive på ønskelisten eller købe til én du holder af. Det er selvfølgelig alt sammen noget, som henvender sig til friluftsmennesket og vandreren. 


Det er igen blevet den tid på året. Der skal skrives ønskelister og ordnes julegaveindkøb. Men du behøver naturligvis ikke sidde og rive dig i håret over, hvad du skal ønske dig eller købe i gave. Du snupper bare nogle julegaveidéer fra listen her, og så er du klar til en jul med lækre friluftsgaver under træet. Jeg giver dig nemlig 15 julegaveidéer til friluftsfolket, som passer til ethvert gavebudget.

1. Termoflaske: Stanley Legendary Flask (329,- til 499,-)

Denne termoflaske er en klassiker. Den holder indholdet varmt eller koldt i 24 timer, så det er den perfekte flaske at have med på tur. Til gengæld vejer den også en del, men den fås i forskellige størrelser alt efter behov. Brug den på en tur i skoven eller i shelter.

Du finder termoflasken i 1 l.-versionen her.

Stanley Legendary Flask


2. Base layer i uld: Icebreaker 200 Oasis (649,- til 699,-)

Der findes mange forskellige mærker, når det kommer til baselayers, men jeg kan selv skrive under på, at uldundertøjet fra Icebreaker er virkelig lækkert. Alt efter, hvad du skal bruge undertøjet til, findes der forskellige udgaver og tykkelser. En god allrounder til køligere vejr er Oasis 200 Lightweight. Den er fremstillet i 100 % blød merinould. Det smarte ved uld er, at det er temperaturregulerende og svedtransporterende, så selvom 200 udgaven er til køligere vejr, kan den bruges i mere vid udstrækning – også gennem de lidt varmere sæsoner.

Når jeg vælger Oasis-udgaven frem for Everyday, er det fordi den er syet med flade sømme, hvilket er en fordel, når man bruger tøjet til en aktiv livsstil. Så er der ingen syninger, der generer under rygsæksstropperne osv.

Oasis 200 langærmet bluse til mænd.

Oasis 200 leggings til mænd.

Oasis 200 langærmet bluse til kvinder.

Oasis 200 leggings til kvinder. 

Icebreaker Oasis Crewe
Icebreaker Oasis leggings


3. Hue i lammeuld: Sherpa Palden Hat (249,-)

Man kan altid bruge en lækker og varm hue til den kolde tid. Huen her er fra Sherpa, som er et mærke, jeg netop har stiftet bekendtskab med. De fleste af produkterne fra Sherpa bliver produceret i Nepal – af sherpaer. Det betyder, at mærket bidrager til social og økonomisk stabilitet blandt sherpaerne i Nepal. Det er altid fedt at støtte mærker, der har noget på hjerte.

Du finder den håndstrikkede hue her.

Sherpa hue


4. Halsedisse i uld: Smartwool Neck Gaitor (249,-)

Her er noget, som de fleste kan bruge. En halsedisse i 100 % uld holder dig varm på turen. På en vandretur bliver halstørklæder hurtigt meget voldsomt, men med en temperaturregulerende halsedisse, er det nemt at holde sig varm uden at blive alt for overophedet. Fin lille julegaveidé til at ønske sig eller lægge under træet.

Du finder Smartwool Neck Gaitor her.

Smartwool neck gaiter


5. Fleecetrøje: Patagonia Lightweight Fleece (849,- til 999,-)

Den klassiske fleecepullover fra Patagonia vil altid være et hit under juletræet. Jeg er i hvert fald helt vild med denne retro fleece, som Patagonia er kendt for. Samtidig er fleecetrøjerne fra Patagonia lavet af en stor del genanvendeligt materiale, så med Patagonia gør du også et bæredygtigt køb.

Patagonia Lightweight Fleece Pullover til mænd.

Patagonia Lightweight Fleece Pullover til kvinder.

Patagonia fleece womens
Patagonia fleece mens


6. Soft bottle: Platypus Soft Bottle (79,-)

Det her er virkelig ikke noget, der sprænger budgettet, og jeg tror faktisk, at det er et af de bedste køb, jeg selv har gjort mig. For det første er det altid godt at bruge sine egne flasker til at fylde op, frem for at købe plastflasker (ikke godt for miljøet). For det andet, kan denne soft bottle foldes sammen, når den ikke er fyldt. Den er desuden nemmere at pakke i en rygsæk, når den er fyldt. Enhver vandrers must-have!

Du finder Platypus Soft Bottle her.

Platypus soft bottle


7. Stuff sacks: Fjällräven Packbags (239,-)

Når man pakker alle sine ting i en rygsæk, kan der hurtigt opstå rod og kaos. Det problem kan løses ved at organisere tingene i opbevaringsposer. Så slipper du for at rode hele tasken igennem for at finde et par sokker (been there, done that).

I sættet fra Fjällräven medfølger der fire pakkeposer i forskellige farver.

Fjälräven packbags


8. Vandrestave: Black Diamond Distance Z (809,-)

Efter jeg er begyndt at bruge vandrestave, kan jeg slet ikke forestille mig at vandre uden. I hvert fald ikke, når terrænet er kuperet. Det giver så meget mere støtte, hvilket betyder, at du ikke alene skåner knæ og led, men også har mulighed for at komme hurtigere fremad. Derfor er et par vandrestave en perfekt idé at skrive på ønskelisten eller lægge under træet. Jeg er selv glad for mine vandrestave fra Black Diamond. De ligger til en overkommelig pris, og kan foldes sammen, så de kan sidde i siden af rygsækken.

Du finder vandrestavene fra Black Diamond her.

Black Diamond vandrestave


9. Vandfilter: MSR TrailShot Water Filter (399,-)

Dette lille og kompakte vandfilter fra MSR gør det nemt at filtrere vand. Med en indbygget pumpe, der kan håndteres med én hånd, filtrerer MSR TrailShot op til 1 l. vand på 60 sekunder. Jeg synes, at det virker som et smart lille filter at have med på vandreturen. Og så ligger det endda i en prisklasse, der er til at have med at gøre.

Du finder blandt andet MSR TrailShot Water Filter her.

MSR vandfilter


10. Letvægtsbrænder: MSR Pocket Rocket II (279,-)

Brænderen her er til vandreren, der går op i plads og vægt. For nogle er det jo nærmest en sport at pakke så letvægts som muligt, mens det på længere thru-hikes kan være en nødvendighed. I hvert fald fylder MSR Pocket Rocket II ikke meget, og den vejer kun 73 g. Er du afsted alene, kan du nøjes med denne og en lille gryde eller kop. Mere behøves du faktisk ikke for at varme vand til kaffen eller den frysetørrede mad. Jeg er altså lidt fascineret af det der med at pakke så lidt som muligt!

Brænderen kan blandt andet findes her.

MSR Pocket Rocket


11. Bæredygtig friluftsjakke: Tierra Deterra Shirt Jacket (ca. 2.000,-)

Hvis julegavebudgettet er lidt større, synes jeg, at jakken her fortjener en plads under træet. Det er den første jakke, der nogensinde er produceret, som er lavet 100 % af biobaserede materialer. Det synes jeg, fortjener noget anerkendelse, for det må da være vejen frem! Jakken er oven i købet rigtig pæn. En rigtig god klassiker at have i skabet, da den både kan bruges som mellemlag og overgangsjakke.

Du finder Tierra Deterra Shirt Jacket til mænd her.

Du finder Tierra Deterra Shirt Jacket til kvinder her.

Tierra Deterra shirt womens
Tierra Deterra shirt jacket mens


12. Toilettaske: Fjällräven Travel Toiletry Bag (439,-)

En god toilettaske kan man altid bruge. Især når man er på tur, er det rart at have alle sine toiletting og førstehjælpssager organiseret. Og så gør det da heller noget, at toilettasken her fra Fjällräven er meget pæn. Det er et super julegaveønske, for let’s face it. Man går ikke bare liiiige ud og bruger over 400 kroner på en toilettaske sådan hver dag. Heller ikke selvom Fjällräven er kendt for at lave kvalitet, der holder hele livet.

Hvis du vil forære toilettasken til en friluftsven, finder du Fjällräven Travel Toiletry Bag her.

Fjällräven Travel Toiletry Bag


13. Adventure-kop: Campingkop med personligt citat (fra 119,-)

Her er der mulighed for at give en personlig gave til friluftsmennesket. Jeg er selv stor fan a tinkrus med tekst. Jeg har selv et krus med et motiv med bjerge og et campsite, som jeg købte, da jeg var i USA. Men havde jeg selv haft mulighed for at designe kruset, ville jeg nok have valgt at tilføje en tekst á la “All I need is Adventure & Coffee” eller “The mountains are calling” eller endda lave en kop, hvor der står bloggens navn på 🙂 Måske den person du vil give kruset til, har et yndlingscitat eller mantra?

Du kan bestille kruset med personlig tekst på etsy.com, som er en platform, hvor private kreatører kan sælge deres ting. Prøv at søg på “adventure mug”, “adventere cup” eller “tin mug adventure” – så kommer der en masse andre muligheder op.


14. Vildmarks kaffebrygger: Cafflano Klassic (799,-)

En gave til friluftsmennesket, der også sætter pris på en god hjemmebrygget kop kaffe. Denne kaffebrygger indeholder både vandbeholder, kværn, filter og krus, men fylder ikke meget mere end et termokrus. Perfekt til mindre ture, hvor kaffen godt må være ekstra frisk og god.

Kaffebryggeren finder du blandt andet her. 

Cafflano Klassic kaffebrygger


15. Tekniske vandresokker: Smartwool PhD Outdoor (189,-)

Det er ikke til at komme uden om, at Smartwool laver nogle virkelig lækre vandresokker. Deres PhD serie består af tekniske vandresokker, hvor der er sørger for alle detaljer. Ingen syninger ved tæerne og et lækkert materiale, der gør at sokkerne bliver siddende, hvor de skal. Det mindsker risikoen for vabler. Smartwool PhD vandresokker har også en forstærket akilleshæl, der både giver ekstra varme og støtte.

Her er der samtidig en gave, som enhver vandrer og et friluftsmenneske altid kan bruge. For når man først har haft et par lækre sokker på i støvlerne, går man aldrig tilbage til en slatten bomuldssok. Prisen er også noget, de fleste gavebudgetter kan klare.

Du finder blandt andet vandresokkerne her.

Sokkerne findes også i en udgave til kvinder.

Smartwool PhD Outdoor Medium Crew Socks