Indlægget Vandretur til Skålfjell blev først udgivet på Hike My Heart Out I Vandreeventyr for hele familien.

Indlægget Vandretur til Rofjellet (Rofjeddet) blev først udgivet på Hike My Heart Out I Vandreeventyr for hele familien.

Indlægget Vandretur til Venelifjell i Vrådal blev først udgivet på Hike My Heart Out I Vandreeventyr for hele familien.

De polske Tatrabjerge udgør en smuk og speciel vandredestination, som på mange måder slet ikke ligner resten af Europa. Men det unikke ved at vandre i Tatrabjergene handler ikke kun om skønhed og storslåede landskaber. De mange bjerghytter udgør et perfekt pitstop eller overnatningssted. Her kan du nyde et varmt måltid mad eller booke dig ind på et værelse, hvis din vandretur i Polen strækker sig over flere dage. Sidstnævnte kan jeg kun anbefale. Der er noget helt specielt ved at vågne op i en bjerghytte, klar til at drage videre ud i bjergene.

Hvornår er det bedst at vandre i Tatrabjergene?

Tatrabjergene er sådan set en mulig destination året rundt. Om vinteren forvandler området sig til en populær skisportdestination. Resten af året kan området udforskes på gåben. For at undgå alt for mange turister, vil jeg anbefale at vandre i Tatrabjergene enten forår eller efterår – altså uden for højsæsonen. For selvom det er en overset perle blandt mange af os europæere, så har polakkerne for længst fundet ud af, hvad Tatrabjergene har at byde på. Jeg har hørt skrækhistorier om menneskemængderne om sommeren, hvor der på de mest populære vandrestier er mere kø end vandring. Personligt passer det slet ikke til mit temperament – og der er i øvrigt så mange andre steder, man kan besøge om sommeren.

Min mand og jeg rejse i midten af oktober, hvilket var et rigtig dejligt tidspunkt at udforske Tatrabjergene på. Efterårsvejret var rigtig fint med en masse solskinstimer og milde dagstemperaturer. Ugen efter kunne jeg dog se, at det begyndte at sne, så til en vandreferie, er oktober nok det seneste. Menneskemængderne var stadig store på de mest populære steder, men de kan snildt undgås ved at vælge nogle mere afsidesliggende ruter eller besøge stederne ved solopgang frem for midt på dagen.

Transport til Polen

Tatrabjergene ligger i en afstand fra Danmark, der er ganske overskuelig. Et fly til Krakow fra Kastrup tager ikke mere end halvanden times tid, og det er ofte muligt at finde billige flybilletter til Krakow. Især hvis du rejser lidt uden for sæsonen. Men det er også muligt at vælge budgetløsningen og tage en bus til Krakow. Flixbus har forskellige afgange, men forbered dig på en bustur på mellem 18-23 timer. Har du egen bil, er det selvfølgelig også en mulighed at køre til Polen. På den måde kommer du nemt rundt i de polske Tatrabjerge.

Flyver du eller tager du bussen, skal du nemlig også videre fra Krakow til Tatrabjergene, der ligger i det sydlige Polen på grænsen til Slovakiet. Vi valgte at leje en bil i Krakow lufthavn. På den måde kunne vi nemt komme videre til Tatrabjergene. Det tager ikke mere end 2-3 timer at køre i bil til Zakopane, der er centrum for aktiviteter i Tatrabjergene på den polske side. Det er også forholdsvis billigt at leje bil i Polen (ligesom alt andet). Så selvom vi godt vidste, at der ville være dage, hvor vi ikke brugte bilen, valgte vi alligevel at købe os til den luksus.

Hvis du ikke har kørtekort, eller ikke har lyst til at leje en bil, kan du tage en bus fra Krakow lufthavn til Zakopane. Flixbus kører direkte til Zakopane fra lufthavnen, og ellers er det nødvendigt at tage en bus ind til Dworzec Główny Central Station. Herfra kan du skifte til en bus videre til Zakopane.

Overnatning i Tatrabjergene

Zakopane er en rigtig turistby, men den har også sine charmerende sider. Kunne godt forestille mig, at byen er sort af mennesker i højsæsonen (det har jeg i hvert fald hørt). Vi vandrede i Tatrabjergene i midten af oktober, og der var stadig en del mennesker, selvom det var sidst på sæsonen. Mange polakker besøger også bare området i weekenden, hvor der selvfølgelig vil være mere run på, selvom det er uden for sommersæsonen.

Men det er ikke til at komme uden om, at Zakopane og omegn er et smart sted at bo, hvis du skal vandre dagsture i Tatrabjergene. Der er fine indkøbsmuligheder i byen, spisesteder og en del outdoorbutikker. Til gengæld bærer byen også præg af det turistede, og der er mange turistfælder, hvad angår restaurantdelen. Det er måske ikke så autentisk, men det er ogå muligt at finde nogle mere autentiske steder. Jeg skal nok dele de tip jeg har til spisesteder i Zakopane længere fremme i indlægget.

Rejser du uden for sæsonen, har du mulighed for at booke nogle meget fine hoteller i Zakopane. Prisen falder uden for sæsonen, og standarderne ift. prisen er virkelig høje. Vi nåede at bo på hotel tre forskellige steder, da vi kombinerede det med at bo i hytter i bjergene.

Hyggelige hoteller

Vi startede med en enkelt overnatning hos Villa Adamo. Et ret så fint sted i hyggelig bjælkehytte-stil. Morgenmadsbuffeten og kaffen var også rigtig fin, og tilmed ligger Villa Adamo i gåafstand fra Zakopane centrum.

Dernæst havde vi to overnatninger i bjerghytter på vores vandretur. Planen var egentlig tre overnatninger, men der var ikke plads det tredje sted. Alligevel tog vi chancen og dukkede op for at høre, om de havde haft nogle afbud. Alt var desværre booket, men vi vidste også, at hytten ikke lå længere væk, end at vi sagtens kunne gå videre tilbage til Zakopane.

Her bookede vi en enkelt og meget billig overnatning hos Pensjonat U Ani. Stedet ligger lidt mere afsides end Villa Adamo, men til gengæld følger der også en utroligt flot og hyggelig have med. Generelt ligger stedet lidt mere idyllisk – hvis man er til den slags.

De sidste tre overnatninger havde vi booket hos Willa Rajka. Endnu engang ankom vi til et utroligt hyggeligt hotel i lidt den samme alpestil, som ved de andre steder. Ejeren kunne ikke et ord engelsk, men vi fandt da ud af tingene alligevel. Morgenmaden var også helt fin, omend ikke ligeså alsidig som ved Villa Adamo. Hos Pensjonat U Ani fik vi ikke morgenmad, da vi stod op før solopgang for at komme ud på en vandretur.

Overnatning i bjerghytter

Vi havde to nætter i bjerghytter. Den oprindelige plan var egentlig en del flere overnatninger i hytterne, men som det ofte sker med vores rejser uden for sommersæsonen, så er de lidt spontane. Der var derfor ikke mange pladser tilbage i bjerghytterne, da vi bestilte flybilletterne halvanden måneds tid inden afrejse. Det er nu heller ikke fordi, der er helt så mange muligheder for hytter som fx i Dolomitterne. De polske Tatrabjerge strækker sig i virkeligheden over et begrænset område. Det største område af Tatrabjergene ligger på den slovakiske side, hvor der i øvrigt også er hytter. Det undersøgte jeg dog ikke nærmere.

Læs også: Hytte til hytte vandring i de polske Tatrabjerge

Der ligger i alt otte bjerghytter på den polske side af Tatrabjergene. Du finder en oversigt over hytterne her.

Selvom vi kun havde to overnatninger på vores vandretur i Tatrabjergene, kom vi også forbi flere af de andre hytter på vores dagsture. Generelt har hytterne en god standard. De er hyggelige, og der kan købes mad og drikke til meget rimelige penge. Generelt er Polen et ganske taknemmeligt land at rejse i på det punkt. Priserne er yderst rimelige. Selv i Zakopane, hvor priserne stensikkert ligger over gennemsnittet på landsplan. I hytterne koster det dyreste varme måltid mad i omegnen af 50 kroner, mens øl og kaffe koster højest en 10’er. Det er altså muligt at blive mæt og slukke tørsten uden at blive ruineret.

Booking af bjerghytter

Vær opmærksom på, at nogle af hytterne kun har dorm rooms. Det skal man selvfølgelig være indstillet på. Men det er ikke til at komme uden om, at det er en unik og budgetvenlig måde at holde en aktiv ferie på. Afhængig af hytter og værelser/dorm rooms koster en overnatning mellem 40-90 kroner for en nat pr. pers.

Og husk, husk husk at reserver i god tid, hvis du vil overnatte i hytterne. Det er desværre lidt omstændigt med nogle af hytterne, at man skal skrive en e-mail eller ringe. For ikke at tale om sprogbarrierer, da det bestemt ikke er alle polakker (faktisk de færreste, vi stødte på), der snakker engelsk. Så hiv endelig fat i din polske ven for hjælp, hvis du er så heldig at have en i din omgangskreds, der snakker polsk.

Du finder kontaktinfo via oversigten. Vi hørte også rygter om, at man skal reservere næsten et helt år i forvejen for at sove i hytten ved Morksie Oko. Men det må næsten kun gælde for højsæsonen. Er dog ikke i tvivl om, at hytten er overrendt, for selv i oktober måned, var der noget af et menneskemylder ved søen.

Dagsture i Tatrabjergene

Hvis man hellere vil have en fast base – fx i Zakopane – frem for at vandre hytte til hytte, er der også mange gode dagsvandreture i Tatrabjergene. Der er et veludviklet stisystem, som gør det nemt at planlægge både kortere og længere dagsture. De fleste af hytterne i de polske Tatrabjerge er tilmed til at nå på dagsture, så det er muligt at stoppe ind til frokost.

På kortet her, finder du et overblik over stierne, så du kan planlægge din dagstur i Tatrabjergene.

Læs også om vores dagsvandretur til Morskie Oko og få mine gode tips til at besøge den populære sø.

Spisesteder i Zakopane

Selvom Zakopane er meget turistet, er det ikke til at komme uden om, at det ligger rigtig godt ift. Tatrabjergene. Det er ret godt udgangspunt for ture, og selv hvis du bor lidt uden for Zakopane, vil du sikkert stage tage til byen for at spise. Nu er det ikke fordi, vi jagter gourmet på vores ture – det handler mest af alt om vandring. Men vi kan godt lide god mad, og vi fik da også chancen for at spise ude et par gange.

Meget bevidst prøvede vi at undgå restauranterne på gågaden, som så meget turistede ud. Til gengæld kan jeg anbefale en god italiensk restaurant, Villa Toscana. De laver udsøgte forretter og god pasta.

Vil man prøve at kaste sig ud i lidt mere autentisk polsk mad – og ikke mindst stemning – kan jeg anbefale at smutte forbi eller booke bord på Bakowo Zohylina Niznio. Her finder du polske retter på menukortet og ægte polsk stemning og interiør. Det er lige før, det kammer lidt over, men jeg synes faktisk, at det var rigtig hyggeligt. Maden var oven i købet også god – omend lidt til den brune side, men sådan er det vist lidt at være i Polen.

Hvis man efter en lang dags vandring mere bare er til pizza på hotelværelset, laver Papaj Pizza nogle ganske udmærkede pizzaer to-go. Man kan også sidde der og spise, men det er altså bare en snasket lille pizzabar.

Indlægget Guide til vandring i Polen: Tatrabjergene til fods blev først udgivet på Hike My Heart Out I Vandreeventyr for hele familien.

Jep, den er god nok. Der vokser et lille liv i min mave, hvilket jeg er så ovenud lykkelig for. Men det er også årsagen til, at bloggen har stået lidt på pause. For selvom jeg ikke har været ramt af voldsomme graviditetsgener, så har trætheden været enormt overmandende. Samtidig har der bare været andet i tankerne. Først og fremmest det at skulle have et barn, at skulle være nogens mor. For det andet lige at skulle komme sig over det forløb, der har været forud for graviditeten. Et forløb der startede allerede i slutningen af 2017, hvor to streger desværre endte med en spontan abort. Derefter næsten et års mislykkede forsøg, udredning hos lægen, for så at skulle “sluge” nyheden om, at vi muligvis ville få brug for hjælp til at opnå graviditet.

Heldigvis gik det herefter stærkt. En måned efter den kedelige nyhed stod jeg med en positiv graviditetstest. Vi handlede hurtigt, kom videre i systemet og trods dårlige odds, blev jeg gravid i første behandling med iui. Billigt sluppet ift. hvad andre må igennem. Men ikke desto mindre ikke helt så billigt, som man godt kunne have ønsket.

Vandreture som gravid

Nu befinder jeg mig så i uge 17, og er så småt ved at komme mig over den sidste måned med start i nye jobs, flytning, nye omgivelser og ny by. Men det er alt sammen godt. For jeg kan nemlig også se frem til ferie i april. Vi har besluttet os for at køre til Harzen, hvor vi skal udforske det bølgede landskab og de eventyrlige små byer. Destinationen passer både til pengepung og til en gravid mave. For jeg vil så gerne ud og vandre lidt inden babys ankomst. Det er jo nok ikke til at komme uden om, at vandring og eventyr nok kommer til at stå lidt på stand-by i tiden efter fødslen.

Så hvordan forholder jeg mig til det her med at være gravid, skulle have en baby og samtidig besidde en fantastisk stor interesse for at tage ud på vandreeventyr?

Det er egentlig meget simpelt, for jeg har bestemt ikke tænkt mig at lægge vandring på hylden. Men det er klart, at det bliver noget andet end før. Derfor vil jeg også gerne forventningsafstemme lidt i dette indlæg. For vandringerne kommer helt sikkert til at få en lidt anden karakter. Der kommer naturligvis til at være fokus på nogle andre ting, og selvom jeg ikke synes, at det hele skal gå op i bleer og babyudstyr, så bliver det uundgåeligt noget, der kommer til at fylde lidt. Det ville være dumt af mig ikke at dele ud af min viden om at rejse og vandre med baby/barn. Jeg håber, at der er mange af jer, der vil kunne finde både interesse og inspiration i det. Samtidig håber jeg, at de af jer uden små børn stadig finder værdi i mine indlæg og ture.

For både mig selv og for baby

Jeg har altså ikke i sinde at stoppe med at vandre, og jeg glæder mig allerede til, at jeg om en lille måneds tid kommer ud og lufter babybulen med nogle gode vandreture i Harzen. Dernæst har jeg også i sinde at tage ud og vandre med baby. Både for min egen skyld, men også fordi, det er en interesse og nogle oplevelser, jeg gerne vil give videre til mit barn.

Det var blot en lille update herfra. Jeg glæder mig til dette nye kapitel, som helt sikkert giver nogle helt nye udfordringer på vandreturene – og det er jo altid lidt spændende

Indlægget Gravid – hvad så med vandring? blev først udgivet på Hike My Heart Out I Vandreeventyr for hele familien.

Efter jeg tabte mit hjerte til vandring for nogle år siden, kan jeg nu med al tydelighed se, hvordan vandring også er med til at forme mig. Det handler ikke kun om, at jeg har fundet mit kald. At jeg har fundet ud af, at outdoor-verdenen er den verden, jeg gerne vil beskæftige mig med. Det handler også om, at jeg har lært mig selv bedre at kende på mere end ét plan.

Jeg har tidligere skrevet et indlæg om, hvad jeg taler om, når jeg taler om at vandre. Men jeg kunne også godt tænke mig at skrive lidt om, hvad vandring og naturen i praksis gør ved mig, når det gælder ydmyghed, værdsættelse og spiritualitet.

Vandring og ydmyghed

Ydmygheden kommer hurtigt, når jeg befinder mig i naturen. Den kan ellers være svær at finde i hverdagens trummerum. Især i disse selvrealiseringstider virker det bare så rigtigt at komme ud og føle sig “lille”.

Når jeg vandrer og oplever naturen, får jeg nemlig hurtigt følelsen af, at der eksisterer meget mere end mig selv. Det er ikke en følelse jeg får, når jeg befinder mig i byen. Når jeg er omgivet af menneskelige symboler og bedrifter og hele tiden fristes af materielle forbrugsvarer. Tværtimod opstår følelsen af ydmyghed, når jeg indånder frisk luft, står under træernes kroner eller beundrer udsigten fra en bjergtop. Så er jeg nemlig omgivet af ting, jeg ikke helt forstår mig på, men som jeg ved, er meget større end mig selv.

Min bevidsthed bevæger sig op på et højere plan. Jeg ser alting fra et fugleperspektiv – inklusive mig selv. Jeg ser, hvor lille en brik jeg er i det store billede, og det er skønt at føle sig så lille og ubetydelig. Det er skønt at bevæge blikket udad i stedet for indad, selvom ydmygheden i virkeligheden også gør mig klogere på mig selv.

Vandring og værdsættelse

I forbindelse med ydmygheden opstår også en enorm værdsættelse. Ikke kun af naturen, der omgiver mig, men også af helt basale ting i tilværelsen. Når jeg har vandret, svedt, sovet i telt og levet af frysetørret mad, bliver et toiletbesøg med håndsæbe og et varmt bad ligepludselig til en ret stor ting. Hvor er det en fed følelse at blive så taknemmelig for noget, jeg normalt ikke skænker mange tanker i hverdagen.

Samtidig opstår der også en værdsættelse af selve livet. For det føles så fantastisk at være i live, når jeg befinder mig i smukke omgivelser. Nogle gange kan det næsten føles helt uvirkeligt. “Kan det passe, at jeg er så heldig at opleve den her skønhed?” Sådan tænker jeg nogle gange, når jeg er ude at vandre. Jeg føler mig så heldig og beriget, at jeg får lov til at se naturen som det, den er. Uspoleret og fuldkommen magisk.

Med værdsættelsen opstår der også en taknemmelighed, som får hverdagens problemer til at virke lidt mere ubetydelige. Det kan være sundt at få sat tingene lidt i perspektiv og se det store billede. For ude i naturen er det naturen, der overgår alle hverdagens små og store bekymringer. Det er klart, at problemer og bekymringer ikke forsvinder af at vandre. Men de bliver tilsidesat – i hvert fald for en stund.

Vandring og spiritualitet

Vandring har også bragt mig nærmere både åndelighed og spiritualitet. Det er svært ikke at tro på noget større, noget mere mellem himmel og jord, når man står og beundrer solnedgangen fra toppen af et bjerg. Eller når man midt ude i ingenting kigger op på nattehimlen og ser et væld af glimtende stjerner med mælkevejen i centrum. For mig er det umuligt at tro på, at vi er helt alene, når jeg oplever disse ting. Der kommer både en enorm ærefrygt op i mig, men også en enorm taknemmelighed. Hvis der findes en skaber, er det i hvert fald når jeg vandrer, at jeg føler mig allermest i kontakt med den beretning.

Jeg vælger at kalde min tro en tro på Gud. Men uanset hvad man kalder det, synes jeg, at naturen og vækker en åndelighed og spiritualitet, som føles meget givende og oplysende. Det er muligvis blandingen af, at jeg gennem vandring kommer i kontakt med mig selv. Men samtidig bliver vidne til noget, der er så meget større. Unægteligt har det nok også noget at gøre med, at der ikke rigtigt er så meget tid til fordybelse i hverdagen som på en vandretur.

Når jeg vandrer, mærker jeg hvert et skridt og hver en vejrtrækning. Jeg hører fuglene kvidre og jeg fornemmer optrækket til storm. Alle små detaljer bider jeg mærke i. Hverdagens hurtige tempo sætter nemlig ofte en stopper for den slags observationer, der kræver tid og fordybelse. Når jeg så får tid til at mærke de nære ting, giver det ikke bare en følelse af velvære, men en enorm dybde i mit perspektiv på verden. Det er altså ret fantastisk, at noget så simpelt som at sætte det ene ben foran det andet, kan give den indsigt.

De store filosoffer

All truly great thoughts are conceived by walking – Friedrich Nietzsche

Jeg er dog ikke den første til at opdage vandringens positive aspekter. Mange af tidens største filosoffer tyede til vandring. Hvem ved, hvor mange af de store og grundlæggende tanker inden for filosofien, der er skabt på gåben? Jeg synes i hvert fald, at det er tankevækkende. Det viser også, at vandring er sundt på mere end bare et fysisk plan. Jeg mærker, at jeg bliver mere observant og kommer i tættere kontakt med både mig selv og min omverden. Og jeg tænker, at det er så grundlæggende en følelse, at der næsten er noget urmenneskeligt over det. Hvor fantastisk at tænke på, at følelsen af at opholde sig i naturen og bruge sin krop til at komme fremad, ikke har ændret sig siden de første mennesker satte deres fodspor her på kloden.

Men jeg tror i hvert fald, at de fleste af os kan have stor glæde af vandring og de sidegevinster, der følger med. Især i en verden, hvor vi i høj grad har en tendens til at fokusere meget på vores egne behov. Nogle gange gavner det bare på mange planer at kunne se tingene fra nogle andre perspektiver. Vandring er et ret simpelt værktøj til at gøre netop dette.

Above all, do not lose your desire to walk. Everyday, I walk myself into a state of well-being & walk away from every illness. I have walked myself into my best thoughts, and I know of no thought so burdensome that one cannot walk away from it. But by sitting still, & the more one sits still, the closer one comes to feeling ill. Thus if one just keeps on walking, everything will be all right – Søren Kierkegaard

Indlægget Hvad vandring har lært mig om ydmyghed, værdsættelse og spiritualitet blev først udgivet på Hike My Heart Out I Vandreeventyr for hele familien.

Skåneleden indfanger det skånske landskab på glimrende vis. Bedst af alt, er det nemt at komme til området på den anden side af Øresund, hvad enten det er med tog eller bil. Efter min forårsvandring på Ås-åsleden, har jeg derfor undersøgt mulighederne for at vandre forskellige strækninger og dagsture på Skåneleden og dens delruter. Nogle af ruterne gør det oplagt at vandre rundture og dagsture, mens andre dele af Skåneleden fungerer bedst, hvis du går fra A til B og bruger de offentlige transportmuligheder for at komme frem og tilbage.

Herunder har jeg samlet nogle forslag til vandreture af forskellig længde på alle fem delruter. På Skåneledens hjemmeside er der også både kort og rutebeskrivelser, der kan bidrage med hjælp til planlægningen.

Kust-kustleden (SL1)

Ruten bevæger sig tværs over landet fra kyst til kyst og går også gennem Bjärehalvøen, hvor du vandrer langs den spektakulære klippekyst. Med start i den vestlige ende at ruten, er det muligt at gå rundtture, hvilket gør det nemmere for dem med bil.

Tager du bilen til delrute 1, har du mulighed for at vandre rundtture på Bjärehalvøen, så turen både starter og slutter der, hvor du har parkeret bilen. Det er også muligt at vandre nogle gode dagsture på Skåneleden SL1. Du kan vælge at kombinere bil og offentlig transport, da det kan være svært at finde en rundtur, der passer. Men her kommer jeg med lidt forskellige muligheder.

Rundture

1. Vejbystrand etape 18: ca. 168 km.

Du kan fx starte turen i Vejbystrand. Herfra kan du gå en rundtur på 168 km. ved at gå etaperne 18, 17, 16, 15, 20, 19. På etape 15 skal du huske at dreje af til højre mod etape 20. Sidste etape, inden du igen når Vejbystrand er etape 19.

Du kan også tage turen fra den anden vej, så du starter med etape 19 og fortsætter ad etaperne 20, 15, 16, 17 og 18. Igen skal du huske at dreje mod venstre efter etape 20.

2. Vejbystrand etape 19: ca. 48 km.

Start i Vejbystrand med etape 19 og fortsæt ad etaperne 20, 15, 21 og noget af etape 18, når du bevæger dig tilbage mod Vejbystrand. Turen her er ca. 48, og kan evt. klares på en weekend.

3. Bjärehalvøen: ca. 52 km.

Start i Ängelbäckstrand med etape 18 og fortsæt ad etaperne 17, 16 og 21. Turen på 52 km. tager dig rundt omkring Bjärehalvøens kyststrækning.

Ture der egner sig godt med offentlig transport

Kust-kustleden starter egentlig i Sölvesborg ved Skånes østkyst. Det er muligt at tage et direkte tog til Sölvesborg fra Danmark. Fra Københavns Hovedbanegård koster det ca. 250 svenske kroner for en togbillet. Togturen tager lidt over to timer.

En anden mulighed er selvfølgelig at starte ruten fra den modsatte retning i Ängelholm, der ligger mod vest. Det giver mulighed for at starte med at vandre på Bjärehalvøen. Der går også direkte tog til Ängelholm fra Københavns Hovedbanegård. Her koster en billet omkring 200 svenske kroner, og turen tager knap to timer. På Bjärehalvøen er der desuden mulighed for offentlig transport i Båstad og Torekov og Förslöv.

4. Sölvesborg til Sibbhult: ca. 80-90 km.

En god forlænget weekendtur på mellem 80-90 km. kan være at vandre fra Sölvesborg til Sibbhult på etape 1-6a. På cirka halvvejen af etape 6 drejer du af mod etape 6a og fortsætter mod Sibbult. Fra Sibbhult kan du tage offentlighed transport tilbage til København. Find bus 542 og stå af på Hässelholm C. Herfra tager du toget til Københavns Hovedbanegård. Turen tager ca. 2,5 timer og koster omkring 200 svenske kroner.

Du kan også vælge at gå hele etape 6 færdig (droppe etape 6a) og i stedet tage hjem fra Glimåkra. Herfra skal du fange bus 545 og stå af ved Osby St., hvor du tager toget mod København. Priser og tider er ca. de samme som fra Sibbhult.

5. Glimåkra til Osby: 17 km.

Vil du gerne have en kort dagstur på Skåneledens Kurt-kustleden, kan du også tage toget til Osby og bus 545 videre til Glimåkra. Herfra kan du gå etape 7 tilbage til Osby, hvorfra du kan tage et direkte tog tilbage til København.

6. Glimåkra til Vittsjö eller Örkelljunga: 36, 53, eller 73 km.

Der er desuden mange muligheder for en lidt længere tur. Du kan fx fortsætte ovenstående tur ved at lægge etape 8 og 9 oveni. Det giver dig en tur på 53 km. Tag toget hjem fra Vittsjö, hvor du kan skifte til tog til København i Hässleholm C.

Du kan også springe etape 7 over, og gå direkte videre fra Osby og “nøjes” med etape 8 og 9. Det giver en tur på 36 km.

Fortsætter du i stedet ad etape 10, 11 og 12a, får du en tur på 73 km. Du kan i så fald tage toget hjem fra Örkelljunga, hvor der også går tog til Hässleholm, hvorfra du kan skifte til et tog videre til København. Det giver en togtur på ca. 2,5 timer, men koster stadig ikke mere end ca. 250 svenske kroner.

Fra etape 13-15 er der ikke så mange muligheder for at tage offentlig transport. Næste mulighed kommer først efter etape 15, som ender i Båstad på Bjärehalvøen.

Nord-sydleden (SL2)

Nord-sydleden bevæger sig fra Hårsjö i det nordlige Skåne helt ned til kysten ved Trelleborg. Det giver mulighed for at se en stor del af Skånes alsidige natur og landskab.

På denne delrute, er der også mulighed for at tage nogle rundture, men der er også gode muligheder for at tage offentlig transport, der giver turen mere fleksibilitet. Den sidste tur på hele 196 km. kræver tid, men er til gengæld en god mulighed får både bilister og dem, der ankommer med tog.

Rundture

1. Frostavallen til Finjasjön: ca. 95 km.

Fra Frostavallen er det muligt at gå et lollipop-loop (har det mon et navn på dansk?). Du parkerer bilen i Frostavallen ved VaxSjön. Fra søens østlige side går du nordpå ad Nord-sydleden på etape 6. Fortsæt nordpå ad etape 5 og følg herefter etape 4A mod Hovdala. Fortsæt ad etape 4A stik mod Finjasjön. Fortsæt ad etapen langs søen, indtil du kommer til Skyrops Golf og Hotel. Herfra fortsætter du på leden ad etape 4C, der ender i Hässleholm. Følg nu etape 4 fra Hässleholm, samt etape 5, indtil du kommer til den forgrening, som du tog tidligere for at gå venstre rundt om søen. Følge etape 5 og 6 i sydgående retning, til du når tilbage til bilen i Frostavallen.

2. Finjasjön: ca. 34 km.

Ovenstående rute kan også laves til en længere dagstur på Skåneleden, hvis du skipper stykket fra Frostavallen til der, hvor loopet rundt om Finjasjön begynder. På den måde “nøjes” du med loopet rundt om Finjasjön og skipper altså etape 5 og 6 i begge retninger. Der kan være flere muligheder for at parkere bilen – evt. i Hässleholm, Hovdala eller Tormestorp. Ruten her er også god, hvor du kommer med offentlig transport. Start og slut turen i Hässleholm, hvorfra der er direkte tog til Københavns Hovedbanegård.

3. Malmø Lufthavn rundtur: ca. 30 km.

Rundturen her kan evt. startes ved Malmø Lufthavn eller et andet vilkårligt sted på ruten, hvor det giver mening at parkere en bil. Fra lufthavnen skal du gå ad etape 16 i to kilometer og så dreje af mod højre, til du når til Sturup shelterplads. Herfra går turen videre ad etape 15 og 15A, indtil du igen kommer til det sted, hvor etaperne mødes. Gå tilbage mod lufthavnen af dem vej du kom.

4. Torna Hällestad rundtur: 15 km.

Hele etape 13A er en rundtur på 15 km. der kan nydes som en kort dagstur. Du kan evt. starte og slutte turen i Torna Hällestad, hvor der er en lille gårdcafé.

Ture der egner sig godt med offentlig transport

5. Malmø til Hyllie: ca. 61 km.

En nem weekendtur med offentlig transport starter i Malmø, hvor etape 18 begynder. Der går regelmæssigt direkte tog til Malmø fra Københavns Hovedbanegård, og det tager ikke mere end ca. 40 min. Fra stationen i Malmø kan du fange bus 31 mod Malmö Lindängen. Stå af ved Malmö Ulricedal og gå de sidste 750 meter, hvorfra Skåneleden starter. Følger du etape 18, 21 og 22 kommer du til Trelleborg. Herfra kan du tage lokaltog 1706 og stå af ved Hyllie Station. Fra Hyllie går der et direkte Øresundstog tilbage til Københavns Hovedbanegård.

6. Frostavallen til Tormestorp (Hässleholm): ca. 65 km.

Muligheden her er stort set den samme som mulighed #1, bortset fra, at den ikke går ud og hjem fra samme sted. Start fra Frostavallen ligesom ved #1. Følg anvisningerne indtil du på etape 4 fra Hässleholm kommer til Tormestorp. Herfra kan du tage en bus fra Tormestorp Fläckebäcksvägen tilbage til Hässleholm, hvorfra der går Øresundstog tilbage til Danmark. Hvis du ikke har noget imod at skifte stykket fra Hässleholm til Tormestorp, slutter du selvfølgelig bare turen i Hässleholm.

7. Hörby rundtur: 196 km.

Denne rundtur kan udgøre en fremragende vandreferie på 7-14 dage på Skåneleden. Det er egentlig en blanding af flere delruter, da den berører både Nord-Sydleden, Ås-åsleden og Österlenleden. De fleste af etaperne befinder sig dog på Nord-Sydleden. Selvom den er lang, har ruten den fordel at være en rundtur, hvilket gør den god for dem, der ankommer i bil. Der skal gåes en del kilometer, men til gengæld tager den dig også vidt omkring på de 17 etaper. Desuden egner ruten sig også fint for dem uden bil. Det tager under to timer til Hörby med tog fra Københavns Hovedbanegård. Tag Øresundstoget til Lund og hop herefter på bus 2 mod Hörby Station.

Det kan også være, at det er nemmest at finde et sted at parkere i Hörby. Herfra kan du gå mod højre ad etape 9 (Nord-sydleden). Fortsæt ad etaperne:

• 10 (Ås-åsleden)
• 11 (Ås-åsleden)
• 12 (Ås-åsleden)
• 13 (Ås-åsleden)
• 7A (Österlenleden)
• 8 (Österlenleden)
• 9 (Österlenleden)
• 10 (Österlenleden)
• 11 (Österlenleden)
• 20 (Nord-sydleden)
• 19 (Nord-sydleden)
• 14 (Nord-sydleden)
• 13 (Nord-sydleden)
• 12 (Nord-sydleden)
• 11 (Nord-sydleden)
• 10 (Nord-sydleden)
  
  

Ås-åsleden (SL3) 

På denne del af Skåneleden får du mulighed for at opleve Söderåsens frodige og kuperede landskab. Ås-åsleden går ligesom Kurt-Kustleden på tværs af Skåne, men ligger ikke helt så nordligt. Den starter i Åstorp mod vest og ender med sine 14 etaper i Brösarp mod øst. Der er ikke mange muligheder for rundture på denne strækning af Skåneleden, men der er til gengæld flere steder, hvor det er nemt at finde offentlig transport.

1. Söderåsen Nationalpark

En del af Ås-åsleden går gennem Söderåsen, som også fint kan opleves på en dagstur. Den bedste mulighed vil nok være at afvige fra Skåneleden for at opleve Söderåsen Nationalpark på en dagstur. Selvom offentlig transport er en smule omstændigt, tager det faktisk ikke mere end et par timer fra Københavns Hovedbanegård. Tag Øresundstoget og stå af ved Eslöv Station. Herfra går lokaltog 1274 mod Höör Station. Stå af på Stehag Station og tag bus 518 mod Klippan. Efter en halv times tid i bus, står du af ved Skäralid, som er et rigtig fint udgangspunkt for at opleve Söderåsen Nationalpark. Har du bil, kan du selvfølgelig også bare tage den og parkere ved enten Skäralid, Röstånga eller Klåveröd – eller hvor det ellers giver mening for turen.

Ikke så langt fra Skäralid ligger udsigtspunktet Kopparhatten. Du kommer til Kopparhatten ved at følge Skåneledens etape 4 fra Skäralid over broen og op ad trapperne. Følg evt. gul rute tilbage til Skäralid.

På siden her, kan du finde mere info om forskellige ruter i Söderåsen.

2. Åstorp til Frostavallen: ca. 80 km.

En rigtig fin tur, hvis du har en forlænget weekend, du gerne vil bruge på Skåneleden. Tag toget til Åstorp og følg etape 1 mod Tingvalla. Kommer du med bil, er der parkeringsplads ved Tingvalla. Følg etape 1-6, som tager dig gennem naturreservater og Söderåsens Nationalpark. Fortsæt ad etape 7, men i stedet for at gå hele vejen til Maglebjär, stopper du i Frostavallen. Herfra går bus 441 til Hvor Station, hvor der er direkte Øresundstog tilbage til Danmark. Hvis din bil står i Åstorp, kan du også tage lokaltoget fra Höör Station til Hässleholm, hvor der går et tog videre til Åstorp.

Jeg har skrevet mere om denne tur, som du kan læse om i indlægget vandring på Skåneleden – Ås-ås.

3. Brösarp til Frostavallen: ca. 87 km.

Den anden halvdel går af Ås-åsleden går fra Brösarp til Frostavallen (eller omvendt). Det er selvfølgelig op til en selv, om man vil starte i Brösarp eller Frostavallen. Når jeg vælger at starte i Brösarp er det fordi, det er lidt mere besværligt at komme til Brösarp med offentlig transport. Det kan være rart ikke at skulle ud på en omstændig rejse efter en lang vandretur.

Start derfor med at tage til Brösarp ved at hoppe på et Øresundstog. Stå af på Hyllie Station og tag lokaltog 1279 videre mod Simrishamn Station. Stå af ved Tomelilla og tag bus 4 mod Kristianstad. Bussen her stopper i Brösarp.

Fra Brösarp tager du etape 14 ad Ås-åsleden og fortsætter med etaperne 13, 11, 10, 9 og 8. Fra Maglebjär, hvor etape 8 ender, er det nødvendigt at gå et par kilometer ad etape 7 for at komme til Frostavallen. Herfra er det med bus til Höör og videre med et Øresundstog.

Österlenleden (SL4)

Skov, kyst og de imponerende Ales sten fra Vikingetiden. Der er nok at tage fat på for både natur- og historieinteresserede, når du vandrer Österlenleden, der både starter og slutter i Ystad. Österlenleden går nemlig i en runde, hvilket gør det nemt at vandre hele den 164 km. lange rute for både dem i bil og med offentlig transport.

Rundture

1. Brösarp rundtur: ca. 35 km.

Start i Brösarp og gå mod venstre ad etape 7B. Fortsæt ad etaperne 7A og 7 og gå herefter et stykke af etape 6 (4-5 km.), indtil du igen kommer til Brösarp. Da det er en rundtur, egner den sig godt til dem med bil, men det er også muligt at komme til Brösarp med offentlig transport. Der går tog til Kristianstad fra Københavns Hovedbanegård, og herfra går bus nr. 3 mod Simrishamn videre til Brösarp. En rigtig fin længere dagstur på Skåneleden, hvis man har hele dagen til at gå.

2. Ystad rundtur: 164 km.

Ystad er mest kendt for at være et sted for spaophold. Men Ystad er også stedet, hvor den 164 km. lange rundtur starter på Österlenleden. Følg etape 1-12 og gå langs både kyst, sø og gennem skov i et varierende terræn, der viser alt det bedste fra den skånske natur.

Ruten er god til dem med bil, da turen både starter og slutter i Ystad, men det er også nemt at komme til Ystad med offentlig transport. Fra København går der en direkte bus til Ystad, og det er ligeledes muligt at hoppe på et Øresundstog. Her skal du skifte tog i Hyllie til lokaltog 1535, som stopper i Ystad. Det tager ikke mere en knap halvanden time i alt.

3. Ystad til Brösarp/Simrishamn: 59 eller 95 km.

For dem, der tager ovenstående tur med offentlig transport, er der langt flere muligheder for at gøre turen fleksibel. Turen kan kortes af, så den starter i Ystad og slutter i Brösarp ved at tage etape 1-6. Det giver en tur på 95 km. Turen kan også gøres endnu kortere ved at tage toget hjem fra Simrishamn. I så fald bliver turen fra Ystad til Simrishamn ad etape 1-4 på 59 km. Holder bilen i Ystad, kan du også sagtens tage bussen fra Brösarp tilbage til Ystad. Det tager ca. en times tid.

Öresundsleden (SL5)

Öresundleden giver ikke mange muligheder for rundture. Til gengæld slutter (eller starter) ruten i Malmø, hvor det er nemt at komme til og fra med tog fra København. Halvvejs på Öresundsleden ligger desuden Helsingborg, så der er rige muligheder for nem transport. Nyd udsigten over Øresund, mens du går langs vandet på denne del af Skåneleden, som også tager dig omkring Kullaberg halvøen og Falsterbo mod syd.

1. Helsingborg til Malmø: 83 km.

Tag toget til Helsingsborg fra Københavns Hovedbanegård – eller hop på færgen, der sejler fra Helsingør. Det er oplagt at afsætte en dag til at opleve Helsingborg, gå rundt i de gamle gader og se slot og parker. Fra Helsingborg tager du etape 7 i sydgående retning. Fortsæt ad etaperne 8-14, indtil du kommer til Kungshälla i Malmø. Herfra går du til Ulricedal og tager en bus til Triangeln Station, hvor der går direkte Øresundstog til København.

2. Utvälinge til Helsingborg: 73 km.

Tag et Øresundstog til Ängelholm Station og stå herefter på bus 225 mod Höganäs Stadshuset. Stå af ved Utvälinge Kryssvägen. Herfra starter Öresundsleden med etape 1, der går langs Skälderviken bugten. Gå etaperne 1-6, der tager dig videre langs Kullaberg halvøen og gennem små fiskerlandsbyer. Etape 6 ender i Helsingsborg, hvorfra der både er direkte tog og færge tilbage til Danmark.

3. Utvälinge til Höganäs: 50 km.

En lidt kortere tur, der kan klares på en weekend, er turen fra etape 1 i Utvälinge til Höganäs. Fortsæt ad etape 2, 3 og 4, men gå kun de 4,2 km. ad etape 5 fra Strandbaden, til du når til Höganäs. Herfra går bus 220 mod Helsingborg.

Hvis du meget gerne vil køre til Sverige i bil, kan det være en mulighed at finde et sted at parkere i Utvälinge eller Helsingborg, når du vandrer nogle af ovenstående ruter. Det tager under en time at transportere sig mellem de to byer, og kræver kun en bus og et tog. Hvis du fx parkerer bilen i Utvälinge og vandrer til Helsingsborg, kan du tage toget fra Helsingborg til Ängelholm og herfra tage en bus tilbage til bilen i Utvälinge.

4. Falsterbo: ca. 26 – 40 km.

Der er forskellige muligheder for at gå rundture på Falsterbo halvøen, og det er tilmed nemt at komme dertil med offentlig transport. Det er også et sted, der egner sig rigtig fint til en dagstur på Skåneleden, da det er en sektion på Skåneleden, der ligger lidt for sig selv. Tag Øresundstoget fra København til Malmø Hyllie Station og skift til bus 300 mod Falsterbo Strandbad (Skanør-Falsterbo). Står du af ved Höllviken Östra Halörsvägen kan du starte turen, hvorfra etapen starter i Stora Hammar. Du kan også fortsætte i bussen og først stå af ved Falsterbo Strandbad.

Starter du ved Stora Hammar, følger du bare etape 20, der starter med at bevæge sig hen langs kysten og derefter forsætter i en runde på halvøen. Efter du passerer Falsterbo Camping Resort, kan du enten dreje til venstre og gå tværs over halvøen og fortsætte ad den vej du kom fra tilbage mod Stora Hammar. Eller du kan fortsætte ad etape 21, som bevæger sig langs kysten og videre langs Falsterbokanalen. Efter kanalen går du mod højre ad samme vej, du kom fra. Du kan vælge at fortsætte helt til busstoppestedet ved Höllviken Östra Halörsvägen, eller du kan hoppe på bussen noget før ved Höllviken Höllvikstrand.

Det er også muligt at tage bussen tilbage fra allerede fra Falsterbo Strandbad.

Jeg håber, at du kan bruge nogle af ovenstående muligheder til at komme ud og gå på Skåneleden – uanset om du har en enkelt dag, en weekend eller måske en hel uge eller mere. Det skal siges, at jeg kun selv har gået Ås-ås fra Åstorp til Frostavallen. Resten er ren research, men jeg håber at det kan gøre noget af planlægningsarbejdet lidt nemmere for dig. 

Indlægget Ruteforslag, vandring og dagsture på Skåneleden blev først udgivet på Hike My Heart Out I Vandreeventyr for hele familien.

Måske er der allerede nogle derude, som har gennemskuet, at titlen til dette indlæg er tyvstjålet fra forfatteren Haruki Murakamis bog “Hvad jeg taler om, når jeg taler om at løbe”. Jeg synes, at titlen rammer meget præcist den følelse, jeg ofte står med, når jeg taler om vandring. Det handler nemlig ikke så meget om det at gå – om at sætte det ene ben foran det andet; Det handler mere om de bagvedliggende aspekter af vandringen.

Unik form for afslapning

For mig er det at vandre en måde at komme ned i gear på. Rigtig mange – måske mest dem, der ikke har oplevet vandringens magi – tænker nok, at den bedste måde, hvorpå man kan slappe af, er ved at ligge stille; Læse en bog, flade ud på en strand, spise god mad, drikke et glas vin. Alt sammen er virkelig gode bud på, hvordan man kobler af. Jeg holder bestemt meget af at læse en god bog, spise mad og drikke vin. Men jeg elsker bare vandring mere. For mig er det det bedste redskab til at slappe af og komme i kontakt med mig selv på.

Ved at vandre, får jeg destinationerne helt ind under huden. Jeg får et tilhørsforhold til stederne, som er mere autentisk end noget andet.

Min hjerne slår fra på en helt unik måde, når jeg vandrer. Det er nemlig ikke sådan, at jeg bliver helt blank. Tværtimod får jeg nogle af mine mest geniale og filosofiske tanker, når jeg vandrer. Mine tanker får mere dybde, men bliver på samme tid mere ukomplicerede. De negative tanker og frustrationer forsvinder, så der bliver plads til mere af det positive og opbyggende. Det er årsager som disse der gør, at jeg kan blive helt rundt på gulvet og teenage-forelsket, når jeg taler om vandring. Og det er også derfor, jeg mener, at alle fortjener at give vandring en chance.

En del af noget større

Man tror måske, at man har oplevet Yosemite, når man er kørt gennem nationalparken og desuden er stoppet ved alle udsigtspunkterne på vejen. Man tror måske, at man har oplevet Italien, når man har ligget ved Gardasøen og man tror måske, at det er dét. Men der findes så mange flere muligheder for at få de steder og oplevelser helt tæt på, så de rammer lige ind i sjælens inderste.

Så er det befriende at komme ud og vandre, hvor tingene opleves i et nært og stille tempo. Hvor den eneste anden spejling, jeg kan lave, er min spejling i naturen og de kræfter, der ligger her.

Ved at vandre, får jeg destinationerne helt ind under huden. Jeg får et tilhørsforhold til stederne, som er mere autentisk end noget andet. Og hvis man er lidt filosofisk anlagt, så kan man måske også få en følelse af at være tættere på vores planet. Der er altså ikke noget som at vandre i naturen, der på én gang kan løfte mig op og få mig til at føle mig som en del af noget større. Samtidig bidrager vandring til, at jeg bevarer jordforbindelsen, oplever nærhed og sætter mig selv i et lidt større perspektiv.

Det kan nu om dage være svært at løfte tingene op på et højere plan i en verden, der i høj grad handler om performance, selvfremstilling, og ydre kvaliteter. Så er det befriende at komme ud og vandre, hvor tingene opleves i et nært og stille tempo. Hvor den eneste anden spejling, jeg kan lave, er min spejling i naturen og de kræfter, der ligger her. Ingen andre mennesker at spejle mig i. Ingen butiksvinduer, der viser mit spejlbillede. Ingen sammenligninger, ingen krav og ingen anden at leve op til end mig selv og mine egne og personligt definerede ambitioner.

“Safe space” med plads til mig selv

Den ydmyghed jeg finder i vandring, har jeg også brug for i en selvoptaget verden, som jeg i den grad selv kan blive opslugt af. Vandring er min kontrast til et liv, der foregår i storbyen, hvor tingene godt kan gå lidt for hurtigt. Vandring er mit “safe space”, fordi jeg får plads til at være mig selv. Det er mit skud energi, der bidrager til, at jeg får mere overskud til at være den bedste version af mig selv. Hvis jeg vandrede hver dag, er jeg sikker på, at jeg ville være et bedre menneske. Både over for mig selv, mine omgivelser og den planet, jeg bor på.

Derfor kan jeg ikke lade være med at fortælle om vandring. Der er så mange dybere liggende årsager til, at jeg gerne vil dele alle mine vandreoplevelser. Og ja, det kan godt komme til at lyde selvoptaget – som om min version er den eneste sandhed, der findes. Jeg ved jo godt, at det ikke er sådan, landet ligger. Vi har alle forskellige passioner, og vandring er måske ikke for alle – fair nok. Men giv det et skud, for der findes simpelthen ikke noget mere tilfredsstillende i min verden.

Det er alt dét jeg taler om, når jeg taler om at vandre.

Læs også mine tips til, hvordan du kommer i gang med at vandre.

Indlægget Hvad jeg taler om, når jeg taler om at vandre blev først udgivet på Hike My Heart Out I Vandreeventyr for hele familien.

Hvordan kommer jeg i gang med at vandre? Det spørgsmål har du måske stillet dig selv.

I bund og grund handler det jo bare om at snøre vandrestøvlerne og begynde at gå. Det lyder ikke så kompliceret. Og det er det heller ikke, men det kan alligevel være rart med nogle tips til at komme ordentligt i gang med at vandre, så det starter med at blive en succesfuld oplevelse at sætte fødderne på vandrestierne.

I virkeligheden skal der ikke så meget til, for der er ingen der siger, at du skal starte med at vandre langt, vandre med rygsæk eller vandre med telt. Det handler om at gøre det på lige præcis den måde, der er overskuelig for dig. Alt det andet skal nok komme senere, når du får mere erfaring med at vandre. Efter hver tur lærer du dig selv og dine præferencer bedre at kende. Den erfaring skal du bruge, når du planlægger næste tur.

En god oplevelse

På sin vis betragter jeg også stadig mig selv som relativt ny i vandringens verden. Min første rigtige vandretur var jeg på i sommeren 2015, så selvom det efterhånden er nogle år siden, er der bare så meget, man hele tiden kan lære om sin egen fysik, udstyr og planlægning. Siden har jeg også fået arbejde i en Friluftsbutik, hvor min viden om udstyr selvfølgelig er blevet noget større.

Jeg udvikler mig altså stadig hele tiden og bliver en bedre vandrer for hver kilometer, jeg tilbagelægger. Ikke fordi det nødvendigvis handler om at blive god eller bedre, men fordi det handler om at blive (selv)sikker og fortrolig med det at vandre. Det skal være en tryg og god oplevelse at snøre vandrestøvlerne og begive sig ud på nye eventyr.

Udstyr

Nogle tror måske, at det kræver en hel månedsløn at komme i gang med at vandre. Det gør det ikke. Men afhængig af, hvordan, hvor meget og hvor du vandrer er det klart, at det kræver noget udstyr. For nogle er udstyrsdelen også en del af det at vandre. Personligt synes jeg i hvert fald, at det er sjovt at nørde udstyr og opgradere på den front. Men udstyr skal ikke være en hindring, selvom der selvfølgelig er nogle ting, der er nødvendige at investere i.

Først og fremmest handler det jo om fodtøjet, for det rigtige fodtøj kommer dig til gode på vandrestierne, mens det forkerte fodtøj i værste fald kan skræmme dig væk for altid.

Vandrefodtøj

Min anbefaling er derfor at starte med at investere i et par ordentlige vandresko eller vandrestøvler. Har du svage ankler, skal du bære på tung oppakning eller skal du vandre i ujævnt, stenet eller vådt terræn, er støvler et godt valg. Sko er lettere og giver mere fleksibilitet og føling med underlaget, men har ikke den samme støtte. De egner sig bedre til fx kortere vandreture, hvor der er meget asfalt, grus- eller skovveje.

I starten var jeg ret overbevist om, at jeg sagtens kunne vandre i sko i alle situationer, men det var simpelthen fordi, at jeg ikke havde vænnet mig til støvler endnu. Hvis du er vant til at gå i sneakers og andet let fodtøj, kan støvler hurtigt komme til at føles som en klods på foden. Men det handler altså om tilvænning. Jeg er glad for, at jeg nu passer bedre på mine fødder og ankler ved at vandre i støvler, når terrænet er udfordrende og rygsækken tung.

Mit bedste råd ift. at anskaffe vandrefodtøj må være at tage ud i fysiske butikker og prøve en masse sko og støvler af. Anbefalinger fra andre er svært, når det kommer til fodtøj, da det er så individuelt, hvad der passer til fødderne.

Ud og prøv fodtøjet

Jeg kan desværre ikke sige andet end, at det er en smagssag og afhænger af ens fødder, hvilke sko eller støvler, der er et godt valg. Der er ikke andet for end at prøve en masse forskelligt fodtøj. Mange outdoorbutikker er desuden gode til at vejlede, men vigtigst af alt handler det om, at sko eller støvler føles rare at have på foden. Husk altid, at der i vandrefodtøj skal være godt med plads til tæerne. Gerne en tommelfingers bredde ude i enden, så der er plads til hævede fødder, tykke sokker og vandring i nedadgående terræn.

Det skal i øvrigt siges, at jeg startede med at vandre i et par håbløst dårlige støvler fundet brugt til 150 kr. Jeg fik også vanvittigt ondt i fødderne, men ud kom jeg da. Hvis du ikke ved, om vandring er noget for dig og gerne vil prøve det af, inden du investerer i dyre støvler, kan du altså sagtens finde en mellemvej. Vigtigst er det, at du kommer ud! Og er vandring noget for dig, kan du hurtigst muligt derefter gå på støvle- eller skojagt, så du ikke ender med at ødelægge dine fødder.

Vandrerygsæk

Uanset om du er på dagsvandring eller vandrer over flere dage, kan den rigtige rygsæk gøre en verden til forskel. Skuldre og nakke vil takke dig for det, selvom en ny rygsæk også kan være noget af en udskrivning.

Hvis du starter med dagsture – hvilket nok er det bedste, hvis du aldrig har vandret før – skal du også starte med en dagtursrygsæk. Rygsække er jo heldigvis billigere, jo mindre, de er. Jeg startede min rygsæksamling med en lille 18 liters rygsæk fra Osprey. Den passer godt til dagsture, hvor jeg ikke skal have en masse ekstra beklædning og mad med i tasken. Alt fra 18-30 liter vil sikkert være passende afhængig af, hvor meget tøj, mad og vand, man har med.

Allerede nu har jeg selv udvidet rygsæksamlingen med en 35 l. , 55 l. og 75 l. rygsæk. Men det er noget, der kommer hen ad vejen, når behovet opstår.

Vandrestave

Det lyder ultra nørdet, men jeg er blevet svær fortaler for at vandre med vandrestave. Jeg vil anbefale det til alle vandrere, uanset alder og fysisk form – især hvis turen går til bjergrigt terræn. Men til nybegyndere vil jeg dog kun starte med at anbefale det, hvis du har dårlige knæ, hvis du skal vandre i bjerge eller hvis du har problemer med balancen.

Jeg begyndte først selv at bruge vandrestave et par år efter, jeg begyndte at vandre, så det kan sagtens lade sig gøre uden, hvis formen og fysikken er til det. Hovedsaligt bruger jeg dem, fordi det giver en fordel, når jeg vandrer nedad. Derudover undgår jeg at mine hænder hæver op, hvilket er et kendt problem, når man vandrer. Hvis du også får hævede hænder, når du vandrer, kan jeg derfor kun anbefale at tage vandrestavene i brug.

En anden fordel ved vandrestave er, at jeg generelt kan gå i et lidt hurtigere tempo med vandrestavene ved min side.

Beklædning

Medmindre du er ultra forfængelig, så er det i hvert fald ikke tøjet, der sætter en stopper for at komme i gang med at vandre. Med tiden vil du selvfølgelig finde ud af, at noget tøj egner sig bedre til vandring end andet. Bomuld er fx no-go, mens uld generelt fungerer rigtig godt. Især som inderste lag, men en tynd uld t-shirt er også enormt lækker at vandre i om sommeren. Med det sagt, så skal i hvert fald ikke være mangel på vandretøj, der gør, at du ikke kommer ud at vandre.

Ofte vil almindeligt sportstøj fungere glimrende til formålet. Men vandrer du med tung rygsæk kan det som kvinde være en idé at investere i en sports-BH uden syninger, så de ikke generer under taskens skulderstropper. Det er dog ikke et problem, hvis rygsækken ikke er så stor og tung.

Jeg startede selv ud med at vandre i løbetøj. Selvom jeg har opgraderet min vandretøjsgarderobe, så den nu både indeholder Fjällrävenbukser, Patagonia fleecetrøje, Icebreaker uldundertøj, og jeg skal komme efter dig, så er det altså ikke en nødvendighed for at komme i gang.

Vandretøj til specifikke formål

Hvis du skal på din første vandretur til et sted med et bestemt klima (koldt, varmt eller vådt), kan det dog godt give mening at investere i noget nyt. Det kan også være, at du bare er typen, der elsker at gå all in og have udstyret i orden. Helt fair – jeg forstår det virkelig godt!

Bukser findes fx i forskellig tykkelse og et par softshellbukser kan være både vind- og vandafvisende. Det samme gælder overkroppen. Hvis du fx skal vandre i Skotland, giver det måske god mening at investere i skaljakke og skalbukser. Hvis du har plads i bagagen, og ikke går så meget op i kvaliteten, kan du selvfølgelig godt starte ud med at bruge dit billige regntøj fra supermarkedet. Personligt synes jeg dog, at det er rart med især en regnjakke, der virkelig kan holde til nogle regnbyger, og som jeg samtidig ånder nogenlunde i. (Det med åndbare regnjakker er relativt, for når noget er vandtæt, kan det aldrig være 100 % åndbart. Men der ER stor forskel på åndbarheden i den billige regnjakke og den dyre med membran).

Uanset hvad, er det ikke tøjet, der skal afholde dig fra at komme i gang med at vandre. Men selvfølgelig er det med tiden rart at have noget vandretøj, der passer til de ture, man er på.

Vandresokker

Du får måske ikke 10 par sokker for 100 kr. i vandrestrømpe-afdelingen. Men det vil stadig ikke ruinere dig at smide et par hundrede kroner efter et par ordentlige vandresokker eller to. Jeg startede med at vandre i løbesokker, og selvom det kan fungere fint til mindre ture, bliver fødderne meget gladere for et par strømper udviklet til formålet.

Afhængig af vejret findes der både tykke og tynde vandrestrømper. Nogle foretrækker også en liner-strømpe inderst, da de oplever, at det kan mindske tendensen til vabler. Jeg har før givet det et forsøg, men har aldrig lidt så meget af vabler, så skal ikke kunne sige, om det gjorde en forskel. Mine fødder er glade så længe jeg har fodtøjet i orden og er udstyret med et par gode vandresokker i uld.

Mit bedste råd til vandresokker er derfor at vælge nogle, der indeholder uld. Uld er temperaturregulerende, svedtransporterende og kommer ikke til at lugte ligeså meget. Så selvom uld og sommervarme måske ikke normalt klinger så godt sammen, er uld rent faktisk ret genialt hele året rundt. Vælg de tynde eller mellemtykke uldsokker til sommervandring og de tykkere vandresokker til vinterbrug.

Kend dine begrænsninger

Alle kan komme i gang med at vandre, men vi er også alle forskellige. Derfor er det vigtigt at lade være med at sammenligne sig selv med andre, og det er vigtigt at sætte nogle realistiske mål. Vandring skal frem for alt være en god oplevelse. Det skal ikke nødvendigvis handle om at vandre langt og vandre hurtigt – medmindre det er de faktorer, der motiverer dig.

I starten skal du blot fokusere på at få en god oplevelse. Også selvom det betyder, at du må stoppe 10 km. inden, du når det planlagte mål. For nogle handler den gode oplevelse om at presse sig selv og sine evner til det sidste, mens det for andre handler om at komme ud og nyde naturen og stilheden. Vigtigst er det, at du kommer hjem med lysten til at komme afsted igen.

Fornem din form

Måske er det svært at vide, hvor dine egne begrænsninger ligger som ny vandrer. Men vi har nok alle en eller anden fornemmelse af, hvilken form vi er i. Brug den fornemmelse, når du planlægger dine ture. Jo flere ture du kommer på, jo stærkere en fornemmelse får du for, hvad du kan klare.

Jeg er faktisk stadig ved at lære mig selv og mine begrænsninger at kende, og selvom det kan være sjovt at presse sig selv til det yderste, er det sjovere at finde ud af, at man faktisk kan klare mere end det, man har planlagt. Brug derfor dine erfaringer til dine næste ture. Du finder hurtigt ud af, om dit komforttempo ligger på 10 km. eller 25 km. om dagen.

Start med ruter herhjemme i Danmark

Med ovenstående ting på plads, er det sådan set bare om at finde en vandrerute. Om det er en uformel tur rundt om den nærmeste sø eller en planlagt tur på en af Danmarks mange vandrestier, gør ikke så meget. Det handler bare om at komme i gang med at vandre og finde et niveau, der passer godt. Hjertestierne kan være et godt sted at starte. Dem finder du et overblik over her. Befinder du dig i en at Danmarks nationalparker, kan du som oftest også downloade en app, hvor det er muligt at se vandreruter i området.

Hvis du læser dette indlæg, fordi du planlægger at vandre på en ferie i udlandet, kan det også være en god idé lige at prøve det af herhjemme i Danmark inden. Det giver også mulighed for at teste vandrestøvler og evt. andet udstyr af først.

Som nybegynder kan du prøve at starte med en rute på omkring 10 km. Vil du gerne vandre længere, kan du lægge et par kilometer til for hver gang, du er ude. Igen handler det lidt om ens grundform og lyst. Jeg startede ud med at vandre nogle lange dagsture i Yosemite National Park, og det gik sådan set fint nok. Min grundform var også god, men alligevel havde jeg nok haft glæde af et par ture i Danmark inden.

Ok at fejle

Jeg ved, at det er forskelligt, hvad man ønsker at få ud af at vandre. Men jeg vil gerne udvikle mig, lære mig selv og mine begrænsinger bedre at kende og krydse nogle personlige grænser. Det gjorde jeg fx, da jeg vandrede alene på Hærvejen med telt. Jeg havde aldrig vandret alene eller sovet alene i skoven før, og det kunne jeg godt tænke mig at prøve. Selvom jeg overvandt det og kom afsted på turen, kunne jeg slet ikke gennemføre min plan. Jeg havde gabt over for mange kilometer og pakket alt for meget bagage. Efter kun en enkelt overnatning måtte jeg vende snuden hjemad med stærke rygsmerter.

Men det er ok at fejle. Det er ok at afvige fra planen, og det er ok at kaste håndklædet i ringen. Det bliver du kun klogere af. Og for at lære sig selv og sine præferencer bedre at kende, når du skal i gang med at vandre, kræver det nok nogle fejlvurderinger hen ad vejen. Jeg ved i hvert fald, at det er mine fejlvurderinger, der har lært mig, hvad jeg kan og hvad jeg ikke kan.

Til sidst håber jeg bare, at du vil springe ud i det og komme i gang med at vandre. Forhåbentligt vil du også komme til at mærke det magiske ved at vandre. Det er som en forelskelse, som et afhængighedsskabende stof og som en god ven eller følgesvend.

Indlægget Sådan kommer du i gang med at vandre blev først udgivet på Hike My Heart Out I Vandreeventyr for hele familien.

Der er flere forskellige muligheder for wild camping på Great Glen Way. Nogle steder giver det mest mening bare at slå sit telt op, mens det andre steder kan være en idé at gøre brug af udpegede wild camping spots eller officielle campingpladser. Min oplevelse var nemlig, at det på nogle strækninger kan være svært at finde et sted at slå telt op.

Derfor kan det være en god idé at gøre noget forarbejde hjemmefra for at få en idé om, hvor det egner sig bedst med telt. Jeg har samlet mine erfaringer her, og beskriver de steder, hvor der er gode steder for wild camping på Great Glen Way i Skotland.

Forskellige muligheder for teltovernatning

Først og fremmest findes der nogle forskellige muligheder for camping på Great Glen Way.

• Wild camping: Du sætter dit telt op der, hvor du har lyst og følger leave no trace principperne. Du kan her læse de officielle guidelines for wild camping i Skotland.
  
  
• Canalside informal camping: Langs Caladonian-kanalen findes der en række uformelle campingspots. Her vil der nogle steder være toilet, badefaciliteter og bålplads. For at benytte dig af toilet- og badefaciliteter kræver det, at du lejer en nøgle. Det kan du gøre hos Corpach Sea Lock i Fort William for 10 pund pr. mand. Nøglerne afleveres hos Canal Office, når turen slutter. Du kan læse mere om Canalside camping via linket her.
  
  
• Udpegede wild camping spots: På Great Glen Way findes der nogle officielle wild camping spots. Stederne har muldtoilet, men for at bruge dem, skal du have en nøgle. Nøglen du lejer til Canalside informal camping bruger du også til muldtoiletterne. Du kan læse mere om de udpegede wild camping spots her.
  
  
• Officielle campingpladser: På Great Glen Way er der også mulighed for at bruge de officielle campingpladser med langt flere faciliteter. Der findes syv campingpladser langs Great Glen Way, så der er en del muligheder for camping i Skotland, når du går Great Glen Way.

Der findes officielle campingpladser i:

• Gairlochy
• Invergarry
• Fort Augustus
• Langs Loch Ness
• Drumnadrochit
• Inverness
  
  

Her kan du slå dit telt op på Great Glen Way

Planlægger du din tur på Great Glen Way med telt på ryggen, er det værd at vide, hvor på ruten, der er overnatningsmuligheder i telt. Du finder en oversigt på det interaktive kort herunder. Zoom ind og ud på kortet og tryk på ikonerne for at se, hvad stederne hedder.

Du kan også læse beskrivelsen af de forskellige stadier her, for bedre at kunne planlægge din tur på Great Glen Way med telt.

Fort William – Gairlochy: 

Ved Moy Bridge og i Gairlochy finder du Canalside camping. I Gairlochy er der også en officiel campingplads, Gairlochy Holiday Park.

Vil du hellere wild campe på Great Glen Way er det ikke helt så let at finde et sted på denne strækning. Fortsæt i stedet lidt længere ad ruten. Desværre er det ikke lovligt at campere langs det første stykke af Loch Lochy. Men lidt uden for Bunarkaig (ca. 6 km. fra Gairlochy) finder du en lille sti ind til højre, hvor du kan slå et telt op.

Gairlochy – Laggan

Ved Loch Lochy finder du et udpeget wild camping spot, Glas-Dhoire. Du finder det ca. 5 km. inden, du når til Laggan Locks. Der er ingen officielle campingspladser på strækningen.

Gode wild camping steder finder du lige lidt efter Clunes – når du kommer til det sted, hvor du til venstre kan tage en afstikker til vandfaldene Eas Chia-aig. Følger du Great Glen Way til højre kommer du til et skovområde, hvor der er gode steder at slå et telt op nede ved søbredden.

Vi valgte at gå lidt længere end til Laggan og slog et telt op ved bredden af Loch Oich, som du kan læse mere om herunder.

Laggan – Fort Augustus

Tager du den alternative rute med Invergarry link, finder du en officiel campingplads lidt uden for Invergarry, Fraichemard Farm. I Fort Augustus er der også en officiel campingplads, Cumberlands Campsite.

Følger du den originale rute langs højre side af Loch Oich finder du både gode wild camping steder og et udpeget wild camping spot. Ca. 5 km. fra Laggan slog vi teltet op nede ved bredden. Fortsætter du nogle kilometer mere, ligger der et officielt wild camping spot, Leiterfearn – også ved bredden af Loch Oich med udsigt ud over søen.

Ved Aberchalder Bridge er der også Canalside camping og videre langs kanalen på vejen mod Fort Augustus, finder du også et udpeget wild camping spot.

Fort Augustus – Invermoriston

Her afhænger det lidt af, om du går high route eller low route, som du kan læse mere om i indlægget om ruteplanlægning. På low route har du mulighed for at overnatte på to officielle campingpladser, Invercoille Camping og Loch Ness Holiday Park.

På high route findes der ingen officielle campingpladser, men det kan godt lade sig gøre at finde nogle steder at wild campe. Det kan dog blive en kold fornøjelse afhængig af årstiden. I sommermånederne vil det ikke være et problem, og så er det altså muligt at vågne op med udsigt over Loch Ness.

Vi valgte pga. kulden at fortsætte til Invermoriston, hvor vi fandt et B&B. I start april kan det nemlig snildt blive mange minusgrader om natten, og det var vi ikke lige forberedt på.

Invermoriston – Drumnadrochit

På strækningen mellem Invermoriston og Drumnadrochit er der ikke så mange campingsteder at komme efter. På high route er det muligt at finde nogle steder at wild campe med udsigt over Loch Ness.

Hvis du vil wild campe skal du tænke på at finde et sted, inden du kommer for tæt på Drumnadrochit. Det sidste stræk inden byen, er der nemlig ikke mange muligheder for at slå et telt op. I realiteten betydet det nok, at du skal satse på at finde et sted allerede inden du når til Grotaig.

Lidt uden for Drumnadrochit ligger der også en officiel campingplads, Borlum Farm Caravan & Camping Park.

Igen valgte vi at overnatte på B&B i Drumnadrochit, da benene ikke kunne holde til at gå mere. Planen var ellers at fortsætte forbi Drumnadrochit, men det var nok en klog beslutning at stoppe. Der går nemlig noget tid, før det egner sig til at slå telt op, når du fortsætter fra Drum.

Drumnadrochit – Inverness

Først omkring 6-7 km. fra Drumnadrochit begynder der at komme steder, der er gode til wild camping. Til gengæld finder du så også nogle virkelig fine steder med udsigt over Loch Ness. Det kræver, at du lige er vågen og følger de små stier ind til højre.

På turen mod Inverness kan du også overnatte i nogle basic hytter, hvor du enten kan bruge eget soveudstyr eller leje det på stedet. Camping Pod Heaven ligger omkring 17 km. fra Drumnadrochit, men ligger ikke direkte på Great Glen Way. Du skal altså dreje til højre og forbi søen Loch Laide for at komme derhen.

Du kan også overnatte ved et ECO-campsite, hvor det også er muligt at købe mad og drikke (husk kontanter). Stedet ligger lige midt på Great Glen Way også ca. 17 km. fra Drumnadrochit.

Efter ECO-camp vrimler det ikke med wild camping steder. Først når du kommer til skovområdet efter lang tids vandring på asfaltvej, dukker der steder op, hvor du kan slå telt op. Enten skal du nok vælge at campe lige i starten af dette skovområde eller også skal du satse på at finde et sted endnu tættere på Inverness. Vi endte med at wild campe kun ca. 7 km. fra Inverness og tæt på stien, fordi det blev svært at finde et egnet sted. Der er nemlig indhegning mange steder, så det ikke er muligt at komme ind i skoven.

Jeg håber, at ovenstående kan hjælpe dig med at planlægge din tur på Great Glen Way, når du skal på camping i Skotland. Wild camping på Great Glen Way giver nogle helt specielle oplevelser og det giver noget mere fleksibilitet.

Husk også at læse hele rutebeskrivelsen af Great Glen Way og se de mange billeder fra turen.

Indlægget Wild camping på Great Glen Way i Skotland blev først udgivet på Hike My Heart Out I Vandreeventyr for hele familien.