Indlægget Vandretur til Røyrodden blev først udgivet på Hike My Heart Out I Vandreeventyr for hele familien.

Indlægget Vandretur til Paradisbukta i Nissedal blev først udgivet på Hike My Heart Out I Vandreeventyr for hele familien.

Indlægget Vandretur til Skålfjell blev først udgivet på Hike My Heart Out I Vandreeventyr for hele familien.

Indlægget Vandretur til Rofjellet (Rofjeddet) blev først udgivet på Hike My Heart Out I Vandreeventyr for hele familien.

Telemark er et område i det sydøstlige Norge, som strækker sig fra de charmerende kyster ved Larvik og Langesund til skærgården ud for Kragerø og op til Hardangervidda mod nord. Området byder på landskabsmæssig diversitet og inkluderer Gaustatoppen, som er det største fjeld i det sydlige Norge, masser af søer og både større og mindre fjelde samt grønne dale. Det er et sandt paradis for både vandring, fiskeri, sejlads og ski, så der er gode muligheder for aktiv ferie i Telemark hele året rundt.

Vi valgte at tage på familieferie i Telemark med vores to børn på knap 2 og knap 5 år, da det er nemt at komme dertil med egen bil. Især hvis man befinder sig på Fyn eller i Jylland, da færgen går fra Hirtshals. Vores den yngste er nemlig ikke så glad for lange bilture.

• Hytteferie ved søen Nisser i Telemark
• Hytte i Nissedal
• Vandreture ved Treungen i Telemark
• Hytte i Vrådal med egen badestrand
• Vandreture ved Vrådal i Telemark
  

Med færgen til Norge

Når valget faldt på Telemark er det fordi, området byder på et storslået landskab med høje fjelde, selvom det ligger så sydligt, som det gør. Og så for at prøve et andet område end sidst vi var i Norge, da vores ældste var knap et år. Her var vi i Agder, som er det sydligste fylke i Norge. Den tur kan du læse om på siden her.

Vi tog færgen med Color Line fra Hirtshals til Larvik, men det havde nok været smartere at sejle til Kristiansand for at få en kortere sejlads. Køretiden til det sted, vi skulle være i Telemark, var nemlig det samme fra begge steder. Så det var i virkeligheden en fejl, fordi vi først havde tænkt, at vi skulle være mere nordligt i Telemark, end vi endte med. Men når det er sagt, så gik de knap 4 timers sejlads forholdsvis hurtigt. Meget hurtigere, end hvis vi havde siddet pacificeret i en bil.

Hytteferie ved søen Nisser i Telemark

Vi havde 14 dage på vores familieferie i Telemark og valgte at leje to forskellige hytter; En uge hvert sted. Begge hytter fandt vi hos private udlejere på Airbnb og vores budget var ca. 6.000-8.000 kroner pr. uge. Muligvis mange penge, men med tanke på, at vi stort set lavede al mad selv og selv smurte madpakker til at tage med på tur, landede vi på et meget fornuftigt budget. Også fordi vandreture er gratis fornøjelser.

Det er dog muligt at finde billigere hytter (men også meget dyrere), og det kommer an på både beliggenhed, størrelse og hvor primitivt, man er villig til at have det.

Begge hytter lå ved søen Nisser, som ligger centralt i Telemark.

Hytte i Nissedal

Den første hytte lå i Kyrkjebygdheia i Nissedal, 2,5 time fra Larvik og ca. 15 minutters kørsel fra søen Nisser.

Hytten lå lidt afsides, hvilket var meget bevidst, da vi gerne ville have oplevelsen af en rigtig fjeldhytte. Men sikke en hytte! Hyggelig, veludstyret, afsides uden af være primitiv, med stor terrasse, bålplads og ikke mindst vidunderlig udsigt over landskabet. Kan helt klart anbefale en hytte i Kyrkjebygdheia, hvis man er på familieferie i Telemark og godt kan lide følelsen at at være i vildmarken uden rigtigt at være det.

Mange af hytterne i området stod tomme, da de fleste bliver brugt om vinteren, når den står på langrend. Området skulle i hvert fald have nogle rigtig gode langrendsløjper. Så vi mødte ikke mange mennesker, mens vi boede der.

God base til at opleve Nissedal

Hytten fungerede som en rigtig god base at komme tilbage til efter at have været på tur. Vi nød roen, stilheden og omgivelserne og var også ude og udforske det omkringliggende område lidt. Hytten lå tæt på søen Holmvatn, og så gik vi en kort tur til udsigtspunktet Raundalsfenta på en dag, hvor børnene ikke orkede så meget vandring. Afmærkede ruter i området kan findes på siden her.

Selvom hytten lå lidt afsides, var der ikke mere end ca. 35 minutters kørsel til Treungen, der ligger ved sydsiden af Nisser. Her foretog vi indkøb, spiste og drak kaffe på Treungen Gjestgiveri, badede (stranden bag Coop Prix er fin og børnevenlig) og fik lidt info på turistinfo (som blot er nogle brochurer, der hænger på Treungen Gjestgiveri, men de er søde til at komme med tips, hvis man spørger). Indkøb kan også foretages i Kyrkjebydga et kvarters kørsel fra hytten. Her er der er en lille nærbutik – og i øvrigt også en legeplads, men den nåede vi ikke.

Vandreture ved Treungen i Telemark

Nissedal byder på mange forskellige vandreture og ligger ret centralt i Telemark. Det er muligt at få mange højdemeter og kilometer i benene. Men det er også muligt at tage på familievenlige vandreture, der byder på badesøer, flotte udsigter og masser af blåbærspisning.

Toptur til Skålfjell i Nissedal

Lige ved siden af Treungen Gjestgiveri ses nogle skilte med forskellige ruter. Vi valgte at gå turen til Skålfjell og tilbage igen. En tur, som jeg trackede til at være 6,7 km og 285 opadgående højdemeter. Udsigten fra Skålfjell er fantastisk og kan virkelig anbefales. Det var lidt hårdt for den knap 5-åriges vandreben, men han klarede det takket være de mange blåbær, der bugner på ruten. Parkering ved Treungen Gjestgiveri på den anden side af vejen. Eller ved Spar.

Læs hele turbeskrivelsen til Skålfjell her.

Rundtur ved Paradisbukta

Jeg har på fornemmelsen, at Paradisbukta er lidt en lokal perle. Det idylliske område byder på både skov- og klippevandring, og det er umuligt ikke at hoppe i det forfriskende vand, da turen en stor del ad vejen går langs søen Kjørull.

Området ligger kun omkring 7 minutter i bil fra Treungen og starter ved Tjørullkroa.

Rundturen trackede jeg til 7 km med en afstikker ind til selve Paradisbukta ad hængebroen. Til gengæld er der ingen nævneværdige højdemeter, og hvis vejret er godt, er det bare om at afsætte hele dagen, så der er tid til badning.

Læs hele turbeskrivelsen til Paradisbukta her.

Røyrodden rundtur

Ved søen Nisser, cirka tre km nord for Treungen ligger næsset (halvøen) Røyrodden. Her gik vi en rundtur på 4,5 km med pause ved sydspidsen af Røyrodden, som byder på en fantastisk – nærmest helt eksotisk – sandstrand, som vi havde helt for os selv. Vi vej til sydspidsen tog vi den lille toptur til Røyråsen (328 moh). En rigtig fin rundtur med stranden som det absolutte højdepunkt.

Læs hele turbeskrivelsen til Røyrodden her.

Andre vandreture i Nissedal-området

Der var også nogle ture, vi ikke nåede at komme på, mens vi var i Nissedal. Her kommer derfor et par forslag til andre vandreture og aktiviteter i området.

• Toptur til Skuggenatten: Sydvest for Treungen ligger fjeldet Skuggenatten, som det er muligt at vandre op til. Turen er 4 km hver vej og går til tider stejlt opad, men er nemt fremkommelig. Fra toppen kan du nyde udsigten over Nisser. Anbefales ikke i regnvejr, da klippen bliver glat.

• Toptur til Langfjell: Fra Treungen kører du mod syd og passerer Tveitsund Bro og fortsætter mod Fjone. Parker ved Gaurak eller Naurak. Begge steder har informationsskilte. Ved Naurak (Haukåsen hyttegrend) er opstigningen ikke ligeså stejl, omend der stadig skal tilbagelægges omkring 500 højdemeter. Så snart man når plateauet, er turen nem at have med at gøre. Længden er ca. 7,5 km t/r. Visit Telemark anbefaler ruten til børn fra 6 år, men vi havde ikke tøvet med at tage vores knap 5-årige med.

• Giants Kettle (Jettegrytene i Nissedal): Sydvest for Treungen ved Eikholm, findes de såkaldte Jættegryder, som er fordybninger i fjeldet, der er fyldt med vand – naturens egne swimmingpools. Et godt udflugtsted på en varm sommerdag. Vi droppede at tage derhen, da vi var i tvivl om terrænet med en bærerygsæk. Læs mere om tur og forholdsregler her. Området kan være voldsomt glat og færdsel er på eget ansvar. Når det er sagt, er stedet besøgt af mange, og til familier med større børn, vil det være mere oplagt.

Hytte i Vrådal med egen badestrand

Den næste hytte lå i Vrådal, ikke mere end 30 minutters kørsel fra hytten i Kyrkjebygdheia. Her havde vi lejet et hus nærmere end en hytte. Så vi havde rigeligt med plads. Til huset hørte også en stor have med græsplæne, samt en lille privat badestrand ud til søen Nisser. Helt fantastisk! Det var noget helt andet end hytten i Kyrkjebygdheia, men det var også meningen. Vores tanke var, at vi ville have to forskellige hytter, der også kunne noget forskelligt.

Hytten – eller huset – i Vrådal lå kun tre minutters kørsel fra Vrådal og indkøbsmuligheder. Så slet ikke ligeså øde som den anden hytte. Det var også fedt for børnene at have en græsplæne at boltre sig på, omend de også havde nydt fjeldterrænet, som bød på mere motoriske udfordringer.

Ved siden af huset lå også en indhegnet hestefold, til stor glæde for de små, som fik lang tid til at gå med at plukke græs til dem.

Og så sad vi næsten hver aften på den store veranda og nød udsigten over Nisser og Hægefjell.

Familieferie i Vrådal i Telemark

Vrådal er en ganske lille by, men med campingplads og mange omkringliggende hytteområder, så der er alligevel lidt liv. Byen har et supermarked, turistinfo, souvenirbutik og café, hvor der kan spises og drikkes kaffe, som ikke blot er filterkaffe. Ved Straand Hotel er der også en restaurant/café med fin udsigt over Nisser.

Er børnene med på tur, er det nok obligatorisk at besøge Straand Sommerland, som mere end navnet antyder, blot er en strand med tilhørende legeplads. Det var dog ikke noget problem for os at bruge en her dag her. Især trampolinerne trak. Det er også herfra, at færgen M/S Fram går fra. Den tilbyder bådture på Nisser, men det følte vi ikke rigtigt for, da vi hellere ville ud på vandrestierne. Men vi synes generelt, at Vrådal er en rigtig fin base for en familieferie i Telemark.

Vandreture ved Vrådal i Telemark

Og det er der også gode muligheder for med Vrådal som base. Både i nærområdet, og hvis man er villig til at køre lidt længere. Vi tog fx en dagstur til Gaustatoppen, som ligger en time og 45 minutter fra Vrådal. En af grundene til, at familieferie i Telemark er oplagt – der er mangt og meget at give sig til.

Toptur til Venelifjell

Venelifjellet er et vandreområde, der ligger syd for Vrådal på østsiden af Nisser. Topturen til Venelifjell skulle være på 4,1 km t/r, men jeg trackede turen til 6,4 km, hvilket inkluderer den lille afstikker ind til søen Venelitjørni og udforskning af toppen, som giver en bragende god 360 graders udsigt over landskabet med de omkringliggende fjeldtoppe, dybe dale og glimtende søer. Det kan i klart vejr endda lade sig gøre at se Gaustatoppen.

Læs hele turbeskrivelsen til Venelifjell her.

Hægefjell

Turen til Hægefjell fra Vrådal Panorma Skicenter er en vandretur på 14 km t/r. Men mindre kan også gøre det, hvis man som os, har familiens mindste med på tur. I så fald kommer man ikke op på Hægefjell, men får i stedet glæde af at gå i et smukt terræn med udsigt til det majestætiske Hægefjell, der er et af de højeste fjelde i Nissedal.

Hægefjell er kendt for sine gode muligheder for klatring, men det høje fjeld byder også på gode vandremuligheder. Og selvom vi kun gik 5 km t/r, hvilket passede med, at vi vendte om ved Tverrfjellet, nød vi de smukke udsigter mod Hægefjell og Nisser.

Læs hele turbeskrivelsen af ruten mod Hægefjell og Tverrfjellet her. Kommer snart – under udarbejdelse

Andre vandreture i Vrådal-området

• Toptur til Roholtfjell: Hvis ikke man har helt små børn med på tur, er det oplagt at tage turen op til Roholtfjell (1018 moh), som med sit dramatiske klippelandskab og udsigt over Nisser, byder på en – for området – unik naturoplevelse. Turen frem og tilbage er 8,1 km og 903 højdemeter og kan startes fra Vrådal centrum (Eidstod). Læs mere her.

• Tur til Lårdalstigen: Godt nok en times kørsel fra Vrådal, men den kommer med her, da jeg meget gerne ville gå turen, havde det ikke været for familiens mindste. Det er nemlig en lang og krævende tur på 14 km (én vej). Ruten starter tæt på Dalen, hvor der er parkering, hvis du kører ud ad Eidsborgvegen. Den slutter i Lårdal, hvorfra det faktisk er muligt at tage en færge tilbage. Det skal selvfølgelig lige koordineres og planlægges. Ellers kan det også gøres til en to-dages tur med overnatning i telt eller i Heddebu shelter med plads til to personer.

Læs også om vores dagstur til Gaustatoppen, hvor vi trodsede afstanden og kørte et par timer hver vej for at nyde udsigten på toppen af Telemark.

Indlægget Familieferie i Telemark blev først udgivet på Hike My Heart Out I Vandreeventyr for hele familien.

Hvis jeg skal beskrive en vandreferie i Salzkammergut med to ord, vil jeg uden at blinke sige “smukt” og “børnevenligt”. Sidstnævnte er måske ikke relevant for alle. Men for familier med børn, kan det være ret afgørende for, om vandreferien bliver vellykket, eller ej. At området er smukt, er nok heller ikke overraskende, eftersom Østrig i den grad er kendt for sine billedskønne bjerglandskaber og dramatiske alper. Salzkammergut-regionen er ingen undtagelse.

Regionen strækker sig fra Salzburg til Dachstein, og byder på fantastiske vandremuligheder. I en region med så meget at byde på, kan det også være svært at lægge sig fast på et område, for valgmulighederne er mange. Vi var afsted med Bering Travel, som havde planlagt en uges vandreferie for os, inklusiv bagagetransport. Sidstnævnte gjorde det muligt for os at vandre fra den ene hytte til den anden med vores to-årige søn på ryggen. Turen var på egen hånd, men vi blev ved ankomst, udstyret med en vandreguide og info om turen.

Rejseplan:

Dag 1: Ankomst til St. Wolfgang. Overnating på Hotel Gasthof Weisser Bär.
Dag 2: Bus til Strobl. Vandring på Sparber Rundweg med slut i Abersee. Færge fra Abersee tilbage til St. Wolfgang. Overnatning på Hotel Gasthof Weisser Bär.
Vandring i alt: 14 km. Stigning: 480 højdemeter.
Dag 3: Bus til St. Gilgen. Lift til toppen af Zwölferhorn. Vandring til Genneralm. Overnatning i Reithütte.
Vandring i alt: 16 km. Stigning: 580 højdemeter.
Dag 4: Hviledag ved Reithütte. Evt. dagsture til omkringliggende områder og bjergtoppe. Overnatning i Reithütte.
Dag 5: Vandring fra Genneralm til Postalm. Overnatning i Huberhütte.
Vandring i alt: 17 km. Stigning: 590 højdemeter.
Dag 6: Hviledag ved Huberhütte. Evt. dagsture til omkringliggende områder og bjergtoppe. Overnatning i Huberhütte.
Dag 7: Vandring fra Postalm til Abersee. Færge fra Abersee til St. Wolfgang. Overnatning på Hotel Gasthof Weisser Bär.
Vandring i alt: 12 km. Stigning: 150 højdemeter.

Base ved Wolfgangsee i Salzkammergut

Vores vandreferie i Salzkammergut starter i St. Wolfgang ved søen Wolfgangsee, hvor vi bor på Hotel Gasthof Weisser Bär.
St. Wolfgang er en hyggelig by med smalle stræder og et utal af både små og større spisesteder. Wolfgangsee byder også på bademuligheder, men vi valgte at bruge ankomstdagen på at falde til, spise is ved den smukke søbred og forberede os på morgendagens første vandretur.

Vandring ad Sparber Rundweg

Vi starter dagen ud i hotellets morgenmadsbuffet. Vi har det hele for os selv – sådan er det, når man har en dreng, der vågner tidligt. Vi er derfor tidligt afsted med bussen til Strobl, hvorfra vi vandrer ad Sparber Rundweg der – som navnet antyder – tager os rundt om bjerget Sparber. Ruten er på 14 kilometer, og er dermed overkommelig med en 2-årig i bærestol.

Strobl er en hyggelig by, men vi vælger ikke at bruge så meget tid i byen, da vi ved, at vi ikke bare har hele dagen til at vandre. Ofte begynder den to-åriges dagsform og tålmodighed at slippe op hen ad eftermiddagen. Så vi følger ruten ud ad byen. Vi går mod supermarkedet Spar, derefter under tunnelen, følger skiltningen og befinder os snart herefter ved Gasthof Kleefeld Wildtier Park, hvor vi bliver mødt af både legeplads, geder, kaniner og rådyr.

Efter en lille pause, som helt sikkert er godt givet ud for den lille mand i bærestolen, begiver vi os videre gennem det smukke landskab, der byder på blomsterenge og sætere. Vi kommer endda også forbi et lille kapel – Hubertuskapelle – omgivet af bjergsider og græssende køer med bimlende kobjælder. Idyllen er fuldendt!

Ikke det værste sted at “fare vild”

De distraherende smukke omgivelser gør, at vi misser et skilt lige efter kapellet og dermed får tillagt ekstra 5-6 kilometer til ruten. Ikke just ideelt, men til gengæld får vi set endnu mere af den smukke natur. Da vi når tilbage på den rette rute, begynder der at komme lidt stigning, hvilket i den grad godt kan mærkes i den bagende sommersol.

Da landskabet både flader og breder sig ud, kommer familiens mindste selv ned at gå. De fleste steder er stien så nem og fremkommelig, at den er helt fin for et par små to-årige vandrefødder. Vi nyder at gå gennem det smukke landskab med alpekøerne omkring os. Vi stopper også op og hilser på en flok heste. 

Snart bevæger stien sig ned gennem skoven, og vi kommer tættere og tættere på Wolfgangsee. Vi fortsætter til Abersee og snupper færgen tilbage til hyggelige St. Wolfgang.

Lift til Zwölferhorn

I dag pakker vi vores ting og tager bussen til St. Gilgen, hvorfra vi tager en lift op til toppen af bjerget Zwölferhorn. En af de gode ting ved at vandre (med børn) i Østrig er de mange lifte, som på få minutter tager dig op i højderne. Det giver mulighed for at opleve de dramatiske bjerglandskaber uden at bruge mange timer og benmuskler på selv at skulle tilbagelægge de stejle højdemeter. Med en 2-årig på ryggen, er det især en fordel.

På toppen af Zwölferhorn nyder vi den storslåede udsigt over Wolfgangsee og det frodige bjerglandskab. Vi følger herfra Panorama Loop Trail, som tager os over højderyggen, som vi netop har stået og beundret fra panoramaterrassen.

Turen er ubegribeligt smuk og leder – helt klassisk østrigsk – tankerne hen på The Sound of Music med de grønne rullende bakker og bjergene, der rejser sig majestætisk omkring os. Senere forlader vi Panorama Loop Trail for at gå mod Illingeralm og Königsbergalm.

Flossede nervesystemer på dagens vandring

Hvad vi endnu ikke ved er, at der venter os nogle hårde kilometer, før vi ankommer til den hytte, hvor vi skal tilbringe natten. Tiden løber fra os, da vi har taget den med ro, ladet familiens mindste gå selv en del af tiden (hvilket er mere to skridt frem, ét tilbage) og holdt en lang frokostpause med gemmeleg. Når vi vandrer med barn føler vi, at det også er vigtigt at gøre nogle ting på hans præmisser. For selvom Hans kun er knap to år, er han så stor, at han ikke gider sidde i en rygsæk en her dag. Det betyder til gengæld, at vandredagen bliver alt for lang for den lille mand.

De sidste par kilometer går stejlt opad gennem en lille skovsti. Det har lige regnet, så alt er mudret og glat, den mindste skriger i rygsækken og vores nervesystemer bliver mere og mere flossede i takt med, at skrigeriet fortsætter. Vi vurderer dog, at det ikke nytter at stoppe op. For det første er klokken blevet alt for mange, for andet regner det og vi vil bare gerne frem til den varme, tørre hytte, hvor der forhåbentligt venter os et varmt og tiltrængt måltid mad.

Autentisk og familiær bjerghytte i de østrigske bjerge

Endelig tager den lille, stejle sti os ud af skoven og møder igen grusvejen, som snart fører os til Reithütte. Regnen er så småt stoppet, og i det sekund, at Hans kommer ud ad bærestolen, stopper gråden. Om det er fordi, han er lettet over at komme ned på egne ben eller om det er fordi, han ser den legeplads, der hører til hytten, er svært at vurdere. Men jeg tror bestemt, at det hjælper på humøret, at han straks kan gå i gang med at lege med maskiner i sandkassen og løbe efter katten.

Vi lader ham lege lidt, inden vi går ind i hytten. Reithütte er lille og hyggelig og atmosfæren, der møder os, er autentisk og familiær. Der sidder andre vandrere rundt omkring de andre borde. En hollandsk familie med to teenagedrenge, et tysk midaldrende par samt en familie med mor, mormor og to døtre. Vi finder et hjørne, hvor vi slås os ned. Klokken er næsten 19.00, så vi er godt sultne. Det varer heller ikke mange minutter, før der står en stor pande foran os med egnsretten kasnockn. Der breder sig en himmelsk duft i hytten, og så er det bare om at gribe en gaffel og tage for sig. Kasnockn minder mest af alt om en cremet pastaret krydret med hvidløg.

Hvis der er noget, man får appetit af, er det at vandre en hel dag, så til dessert spiser vi den lokale specialitet profesen. Hans spiser gladeligt både hovedret og dessert, inden vi trækker os tilbage på vores værelse.

OBS: Ejerne af Reithütte er gået på pension, så hytten er desværre ikke længere åben. Til gengæld findes der andre autentiske bjerghytter i området, som er værd at besøge.

Hviledag ved Reithütte

Næste morgen vågner Hans som vanlig inden klokken er 6. Det betyder, at vi må vente lidt lang tid på, at morgenmaden bliver serveret. Det er heldigvis en skøn morgen, og ved 8-tiden begynder det at rumstere inde fra køkkenet. Snart står morgenmaden klar på et opdækket bord på terrassen. Solen skinner fra en næsten skyfri himmel, mens vi nyder morgenmaden i de rolige omgivelser.

Dagen bruger vi på at slappe af og lege. Reithütte er utroligt børnevenlig med legeplads, kaniner, geder, heste og køer. Vi kan derfor sagtens få tiden til at gå. Ellers er der også mulighed for at udforske området og tage på dagsture.

Frokosten indtager vi ved Posch’n Hütte, som kun ligger nogle hundrede meter væk. Her er der en ny legeplads at udforske. Resten af dagen går med en lang middagslur og endnu mere fri leg.

Vandretur fra Genneralm til Postalm

Efter morgenmaden næste dag begiver vi os afsted på dagens etape, der tager os fra Genneralm til Postalm, hvor vi skal overnatte i Huberhütte. Vi vælger at gå standardruten uden så mange højdemeter, selvom den alternative “summit route” selvfølgelig tiltaler mig. Det viser sig dog, at vi har taget den rigtige – og ansvarlige – beslutning. Senere snakker vi med nogle af dem, der har taget den alternative rute over bjergtoppene. De fortæller, at det mange steder har været meget stejlt og udsat, hvilket bare er mere risikofyldt med en bærerygsæk og barn på ryggen.

Vi har igen vejret med os, og starter turen med lidt nedstigning, før vi når ud på en nem fremkommelig sti, der tager os gennem de fineste alpeenge. Vi følger skiltningen mod Ackersbackalp og Voglau gennem det idylliske landskab.

Snart tager dramatikken over i takt med, at stien følger en brusende flod omgivet af stejle klippevægge. Men turen er rimelig ligetil, og før vi ved af det, befinder vi os i Postalmområdet. Her møder os en del hyggelige hytter i det bjergrige landskab, men for at nå Huberhütte, har vi udsigt til lidt højdemeter. Det gør bestemt ikke noget, for da vi når Huberhütte, er udsigten spektakulær og den ligger mere afsides end hytterne længere nede.

Den bagende sol har givet os sved på panden, så det gør godt at bestille en kold cola og tage et hvil, inden vi indlogerer os på værelset.

Blue hour ved Huberhütte

Aftenen byder på det skønneste lys over Salzkammergut-bjergene, som ved solnedgang får det der fænomenale blå skær, der giver enhver fotograf lyst til at trykke løs på udløseren.

Næste dag byder igen på hviledag eller mulighed for at udforske nærliggende vandrestier. For Hans’ skyld tager vi en dag uden de store planer. Op ad formiddagen går vi ned til den nærliggende Rosserhütte, som har sandkasse, legesager og høns. Sidstnævnte kan man stå og kigge på i lang tid, når man kun er knap to år gammel. Det giver de voksne mulighed for at nyde en rolig kop kaffe. Og så endda med bjergudsigt.

Vi bliver ved Rosserhütte og spiser frokost, inden vi drager mod Huberhütte for at putte Hans til lur. Det er, på ferien, blevet lidt af en tradition, at jeg sover lur med ham, når vi ikke lige er ude og vandre. I dag er ingen undtagelse. Det er godt givet ud for os begge, og min bedre halvdel kan sætte sig ned og læse en bog i ro og mag.

Apfelstrudel og wienerschnitzel

Efter frokosten går vi mod Stroblerhütte, hvor vi som en del af pakken fra Bering Travel, har tre vouchers til apfelstrudel. Hytten ligger ca. 20 minutters gang fra Huberhütte, og har et mere varieret menukort end jeg har set i de andre hytter, vi har besøgt. Personligt kan jeg i hvert fald godt blive lidt træt af suppe, pølse og knödel.

Vi har dog allerede bestilt wienerschnitzel i Huberhütte, så vi nøjes med at spise kage og nyde en kop kaffe på den hyggelige terrasse, inden vi går tilbage til Huberhütte.

Tåget mystik på dagens nedstigning

I løbet af natten lytter jeg til regnen, der tordner ned udenfor, og næste morgen er da også en skyet en af slagsen. Vi spiser morgenmad og pakker taskerne, inden vi igen sætter kursen mod Wolfgangsee. Skyerne giver bjergene et helt anden udtryk. Hvor de dagen før var fyldt med idyl, er de nu omsluttet af en tæt mystik, som især kommer til udtryk ved Postalm Kapelle, som vi tager en lille afstikker til. Det er mit kamera glad for. De vilde heste bidrager yderligere til alpemystikken.

Dagen byder på en masse nedadgående højdemeter. Det betyder, at vi vandrer ned gennem det enorme skydække. I en periode kan vi dårligt se en hånd foran os, men det lykkes os at følge stien ned ad bjerget. Faktisk er vi ret hurtigt nede grundet de manglende udsigter, som vi af gode grunde ikke bruger tid på at stoppe op ved.

Ved middagstid når vi derfor til Abersee, hvorfra vi tager færgen til St. Wolfgang, hvor vi igen skal bo en nat på Gasthof Hotel Weisser Bär. Vi har i den grad behov for at smide os på sengen og få noget mad, eftersom vi har taget dagens etape uden pauser. Dels pga. tågen, dels fordi Hans valgte at sove en (ualmindelig) lang lur i bærestolen. Vi tænkte derfor, det var smart bare at gå igennem, mens han sov.

Nemt og unikt

Den sidste uge har budt på uforglemmelige vandreoplevelser i de østrigske bjerge. Det er første gang, vi prøver at være på en vandreferie, vi ikke selv har planlagt, men det kan helt bestemt noget. Især har vi været glade for bagagetransporten. Ellers havde det ikke været muligt for os at tage på sådan en tur. Derudover var det dejligt nemt at følge de nedskrevne rutebeskrivelser, som vi også havde med os.

Nogle gange er det sjovest selv at planlægge vandreferien, men uden Bering Travel er jeg ikke sikker på, at vi havde fået de unikke oplevelser med vores to-årige søn.

Tips til vandreferie i Salzkammergut med Bering Travel

En gennemgående ting på turen var, at udvalget af mad ikke var det største, da vi vandrede mellem de to hytter. Det er i sig selv forståeligt, at de ikke har et stort menukort. Det er en del af charmen. Set i bakspejlet skulle vi dog have haft en brænder og nogle havregryn med, så vi kunne have stillet sulten på familiens yngste fra morgenstunden med en portion havregrød. Med bagagetransport ville de ekstra kilo i tasken ikke være noget problem.

Husk rigeligt med snacks

Generelt havde vi også medbragt for få snacks. Måske fordi vi fodrede Hans med vandresnacks for at holde sulten fra døren, inden morgenmaden blev serveret ved 8-9 tiden. Så det er en god idé ikke at undervurdere mængden af snacks, da det ikke er muligt at købe snacks på vejen. Lidt flere kiks, nødder, müslibarer og frisk frugt havde helt klart været dejligt at have med. Måske endda også noget brød.

Husk også en god dagtursrygsæk til at pakke de fornødenheder du har brug for i løbet af dagen. Der skal være plads til mad, snacks, solcreme, regntøj, mellemlag, first aid kit og hvad man ellers normalvis medbringer på dagsture i bjergene.

Læs også: Mine bedste tips til at vandre med baby
Læs også: Vandreferie i Sydnorge med baby

Indlægget Magisk vandreferie i Salzkammergut blev først udgivet på Hike My Heart Out I Vandreeventyr for hele familien.

Bare fordi sommeren er ovre, betyder det ikke, at vandrestøvlerne skal gemmes væk. Der er masser af gode vandredestinationer i efteråret, og der er faktisk en masse gode grunde til at bruge efteråret og efterårsferien på at komme ud og lufte vandrestøvlerne. Ofte er vandrestierne mindre befærdede, og flere steder i Europa finder du milde efterårstemperaturer, der egner sig perfekt til en aktiv vandreferie. Ikke nok med det, ligger priserne på kost og logi også tit på et mere overkommeligt niveau uden for højsæsonen. Som prikken over i’et viser naturen sine gyldne farver frem.

Er du overtalt på en efterårstur?

Så skal du fortsætte med at læse. Jeg har nemlig samlet 10 vandredestinationer i efteråret i Europa, som egner sig godt til en efterårferie iført vandrestøvler.

Tenerife

Det er ikke til at komme uden om Tenerife, når der tænkes i oplagte vandredestinationer i efteråret. Godt nok befinder den spanske ø sig nede ved Afrika, men det er stadig en overkommelig flyvetur på 4-5 timer. Efteråret på Tenerife er samtidig mildt, og temperaturerne ligger på behagelige 20-23 grader. I bjergene bliver det selvfølgelig mere køligt, men det gør heller ikke spor, når ferien foregår med vandrestøvlerne.

Tenerife er desuden den største af de Kanariske Øer, hvilket giver mulighed for rigtig mange kilometers vandring. Naturen varierer fra goldt vulkanlandskab, rå klippeformationer, grønne nåleskove og frodigt bjerglandskab. Den alsidige natur kan opleves på ruten GR 131, der går på tværs af øen fra Vilaflor til Arona. Ruten er 86 km. og er fint afmærket. GR 131 er et let valg, hvis tiden for planlægning er knap. Men jeg vil vove at påstå, at det godt kan betale sig at kombinere GR 131 med andre ruter for at få et mere varieret indtryk af, hvad naturen byder på. Blandt andet findes der nogle meget smukke ruter i Anaga, som viser er helt andet landskab end området omkring Teide. Men Teide er bestemt også et besøg værd. Det er næsten uundgåeligt at besøge Spaniens højeste punkt, hvorfra der er en fantastisk udsigt over hele øen.

Du kan læse mere om at vandre på Tenerife her.

Andalusien

Hvis du gerne vil forlænge sommeren, kan du ogå søge mod det sydlige Spanien. I Andalusien møder natur og kultur hinanden i et farverigt samspil. For den kulturinteressede betyder det, at du kan kombinere vandreferien med besøg i spændende små landsbyer og historiske bygninger. Området bærer nemlig præg af, at dele af Andalusien har været under muslimsk styre. Det har sat et spændende præg på kulturen og ikke mindst arkitekturen.

For bjerg-entusiasten er der også meget at hente i Andalusien. Sierra Nevada bjergene byder på fantastiske vandremuligheder med dramatiske udsigter. Her findes også langdistanceruten Sulayr Trail – GR 240. Ruten er på hele 300 km, men du kan nøjes med at vandre sektioner af ruten. Ellers findes der også rigtig mange mindre dagsture i Andalusien.

Find mere information om at vandre i Andalusien på det officielle turismesite. Jeg er også stor tilhænger af at købe bøgerne fra Cicerone. Du finder en vandreguide til Andalusien via linket her.

Der er også mange andre muligheder for at vandre i Spanien i efteråret. Picos de Europa er endnu et godt bud, men ligger i stedet i det nordlige Spanien.

Bayern

Tyskland har meget mere end Berlin og grænsehandel. Der findes et væld af spektakulære naturområder, og mange danskere har fx stiftet bekendtskab med Harzen. Hvilket egentlig også er et rigtig fint bud på en efterårsdestination. Jeg vil dog i stedet rette opmærksomheden mod Bayern, der grænser op mod Østrig og Tjekkiet.

Grundet den sydlige placering, er det også i Bayern, at du finder de Tyske Alper. Og der er netop her, at der er enestående muligheder for at opleve Bayerns storslåede natur med bjerge og søer. Naturen minder om Dolomitterne, og selvom efteråret også kan byde på sne, så tror jeg, at det er helt magisk at se de gyldne farver spille i det bjergrige landskab.

Søerne Königsee og Eibsee udgør populære destinationer. Königsee ligger i nationalparken Berchtesgaden og ligger i virkeligheden ikke så langt fra østrigske Salzburg. Eibsee befinder sig også lige ved den sydlige grænse og ser utroligt billedskønt ud. Hele området her, Garmisch-Partenkirchen, byder på mange vandremuligheder.

Lidt længere mod vest finder du de populære slotte Neuschwanstein og Hohenschwangau. Men drager du mod det nordlige Bayern finder du også rigtig gode muligheder for vandring blandt rullende bakker og historiske slotte. Fordelen ved at vælge de mindre bjergrige områder i efteråret er naturligvis, at vejret vil være mere tilregneligt end i alperne.

Skotland

Det kan godt være, at Skotland er kendt for at være våd og kold, men landet er også kendt for sine lochs og munros. Kort fortalt byder en tur til Skotland på både idylliske og rå søer, bakker og bjergtoppe. Jeg er helt pjattet med den skotske stemning, får der græsser og det vindblæste landskab. Og så er befolkningen ikke mindst meget åbne og hjertelige.

Skotland har både langdistanceruter og masser af dagsture. Den mest kendte langdistancerute må være West Highland Way på 154 km. Du kan også give dig i kast med at vandre Great Glen Way, der løber 117 km. tværs over landet fra Fort William til Inverness. Jeg har selv gået turen, og jeg kan ikke give den nok anbefalinger.

I det hele taget er Fort William centrum for mange vandreture og naturoplevelser i Skotland. West Highland Way ender også i Fort William. Selve byen er ikke noget at skrive hjem om, men der er overnatningsmuligheder og hyggelige pubs, hvor du kan få serveret et rigtig skotsk måltid mad. Fra Fort William giver det også mening at tage turen hen til (eller op på) Skotlands højeste bjerg Ben Nevis.

Andre steder i Skotland, der er værd at besøge er nationalparkerne Loch Lomond and the Trossachs samt Cairngorms National Park. Glencoe er også et godt sted at starte ift. at have en base at gå ud fra. Det er bestemt også en mulighed at tage mod vest og besøge Isle of Skye, hvor der befinder sig et vildt og råt landskab.

Hvis du samtidig er helt pjattet med historiske slotte og gamle ruiner er Skotland helt bestemt et besøg værd. Du finder også Glenfinnan Viaduct i Skotland, der mest af alt er blevet kendt fra Harry Potter-filmene.

Sachsen

Et andet sted i Tyskland, der er værd at undersøge, er delstaten Sachsen. Ikke mere end knap et par timers kørsel fra Dresden, ligger nationalparken Sächsische Schweiz, der er kendt for sine helt unikke klippeformationer. Jeg får associationer til landskaber i Asien, fordi klipperne er så specielle. I Sächsische Schweiz gemmer sig et landskab, man ikke helt tror findes i den del af Europa. Det er også her, at bjergene Elbsandsteingebirge ligger. Bjergkæden danner en naturlig grænse mellem Tyskland og Tjekkiet.

Du kan fx gå langdistanceruten Malerweg Trail på 112 km. Ruten tager dig igennem det fantastiske landskab, der førhen var kendt for at tiltrække Europas malere, der søgte inspiration i naturen.

Skal du til området, må du heller ikke gå glip af en gåtur over Basteibrücke. Broen bugter sig gennem klippelandskabet, og er meget ikonisk for området.

Færøerne

Færøerne er en destination, der lige nu er mere populær end nogensinde. Ø-gruppen tiltrækker ikke kun europæere, men også folk fra USA valfarter til de smukke klippeøer. Selvom klimaet ikke er for de solbadende typer, tror jeg, at det er et vældigt interessant sted at besøge i efterået. Her vil være færre turister, og så længe du er forberedt på regn og ellers tager varmt tøj med, er jeg sikker på, at Færøerne giver oplevelser i verdensklasse.

Her er regnen, gråvejret og de lavthængende skyer næsten også en del af eventyret. Det giver noget helt magisk til det rå og vindblæste landskab, der gemmer på uspoleret natur. Steder som Kalsoy og Mykines skulle være et besøg værd. Af gode baser til vandring kan nævnes Gásadalur, Tjørnuvik og Gjógv.

Vælg evt. en base, hvor du bor, så du kan komme hjem og varme dig efter dagsturene. På en uges ferie kan det også sagtens lade sig gøre at bo flere forskellige steder. Jeg ville nok prøve at finde nogle hyggelige hytter på Airbnb. Ofte kan et Airbnb-ophold også give nogle gode lokale oplevelser med tip fra din udlejer.

Polen

Jeg har selv tilbragt min efterårsferie i Polen, så den skal naturligvis med på listen. Polen gemmer nemlig på Tatrabjergene, som inviterer til masser af vandring. Her er mulighed for at bo ved en base i byen Zakopane eller omegn. Men det er også muligt at gøre brug af bjerghytterne, der ligger fordelt rundt omkring i bjergene. Ved at vandre hytte til hytte får du nogle længere ture i bjergene, og du slipper for at slæbe telt, mad osv. med dig.

Zakopane ligger kun omkring 100 km. fra Krakow, og er egentlig også centrum for vintersport. I efteråret vil det være in between seasons, men bjerghytterne er stadig ret populære, så her er det en fordel at reservere i god tid. Til gengæld er der også et kæmpe udvalg af hyggelige hoteller og hytter i Zakopane og omegn. Det bedste af det hele er, at priserne er ret overkommelige. Trænger du til selvforkælelse efter de lange vandreture, er priserne på spa-ophold også til at have med at gøre.

Det er også i Tatrabjergene, at du finder den meget populære sø Morskie Oko. Polakkerne selv valfarter ofte til den billedskønne sø, men i efterårsmånederne er det til at være der på trods af turister, så længe man kommer tidligt afsted om morgen.

Læs mere om vandre i Polen her.

Slovenien

Der er helt sikkert rigtig mange af de østeuropæiske lande, der godt kunne komme med på listen her. Slovenien er ingen undtagelse. I det lille land finder du Triglav National Park, hvor de Julianske Alper pryder billedet. Jeg har besøgt Slovenien i sommermånederne (hvilket du kan læse om her), men jeg tror også, at det er helt fortryllende at se det smukke landskab dækket i efterårets farver.

Læg et besøg forbi den ikoniske Lake Bled og Lake Bohinj. Om sommeren valfarter turister til Bled, men du vil garanteret have søen mere for dig selv i efterårets måneder. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor fin udsigten må være fra Bled Castle, når træerne skifter farve.

Men det er ikke kun Triglav National Park, der er værd at besøge i Slovenien. Alperne kan nemlig godt byde på barsk vejr allerede i efteråret. Der er derfor rigtig mange andre muligheder for at vandre i bløde, rullende bakker, hvor du kommer gennem charmerende små landsbyer. Det centrale Slovenien og området omkring Ljubljana er et godt sted at starte. Områder som Zasavje eller Velika Planina kan være en idé at kigge nærmere på.

Slovenien er også kendt for sine tourist farms, som er en ækvivalent til de italienske agriturismo. På den måde kan vandreferien kombineres med lidt luksus og gastronomi. Find en tourist farm til dit ophold i Slovenien gennem siden her.

Tjekkiet

Tjekkiet rummer mere end smukke kirker og Karlsbroen. Der er rige muligheder for vandring i et landskab, der er bjergrigt, men stadig ikke alpint.

Besøg Jizera bjergene, der ligger tæt på den Polske grænse. Faktisk ligger området ikke mere end et par timers kørsel fra Prag. Der er også gode muligheder for at bo på hotel eller i hyggelige hytter i byerne omkring Jizera.

Et andet bud på en oplagt vandredestination i efteråret i Tjekkiet er Bohemian Paradise. Det idylliske område byder på sandstensformationer, der på mange måder kan minde om landskabet i Sächsische Schweiz. For de kulturinteresserede, er det også muligt at gå på opdagelse i områdets historiske slotte.

Sverige

Sverige er selvfølgelig en klassiker. Både fordi det er nemt at komme til landet og fordi, der er så meget anderledes natur end herhjemme. Jeg har selv vandret på Skåneleden, og det er bestemt også en tur, der kan tages i efteråret. Hvis du ikke orker at bestille flybilletter eller bare gerne vil på en forlænget weekend, egner Skåne sig glimrende. Det er nemt at komme dertil både i bil og med offentlig transport.

Der er selvfølgelig mange andre områder i Sverige, der rummer utallige vandremuligheder. Glaskogens naturreservat ligger længere mod nord, men er også et utroligt populært sted at tage hen for at opleve Sveriges billedskønne søer og vildmarker.

Måske du også er frisk på en tur endnu længere nordpå? Det kan pludselig godt blive en meget lang tur, men til gengæld er det også muligt at se nordlyset i Sverige. Fx helt oppe ved Abisko nationalparken. Sverige er på alle måder en perfekt vandredestination i efteråret, da der findes så store arealer med gyldne efterårsfarver – what’s not to like!

Du finder mere information om alle Sveriges nationalparker lige her.

Indlægget 10 vandredestinationer i efteråret blev først udgivet på Hike My Heart Out I Vandreeventyr for hele familien.

Start: Ljosland Skisenter eller ved Kvernevassdammen (mulighed for parkering begge steder). Ellers fra Farevatn, men her er der ikke parkering.
Længde: Ca. 12 km. tur/retur til Lakkenstova

På vores vandreferie i Sydnorge vandrede vi en af dagene til Lakkenstova fra Ljosland på en lille dagstur med Hans (10 måneder) på ryggen. En virkelig flot tur ind i Sydnorges fantastiske rå natur med marineblå søer og fjeld, der i juli stadig var hvidplettet af vinterens sne.

Til vores store fortrydelse overnattede vi ikke i hytten, så det er også muligt bare at bruge hytten som et lille udfulgtsmål. Dog måtte vi grundet Covid-19 ikke bruge hytten til dagsophold. Vi nåede dog at kigge indenfor, inden vi lige fik læst os frem til det. Til gengæld var vejret så fint, at et ophold ude på verandaen var meget bedre end at sidde inde.

Hytten ligger også fint nede i en gryde, hvilket betyder, at der er læ, selv når det blæser en del. Når sommervejret rammer, er det også muligt at bade i de omkringliggende søer og “jettegryder”.

Vandretur til Lakkenstova fra Ljosland

Vandreturen til Lakkenstova starter normalt ved Ljosland Skicenter eller Kvennevassdammen, hvor det er muligt at parkere begge steder. Vi var dog så heldige at kunne starte turen direkte fra vores hytte ved søen Farevatn.

Du kan læse mere om stedet vi boede i min guide til vandreferie i Sydnorge.

Farevatn ligger ikke langt fra hverken Ljosland Skicenter eller Kvernevassdammen.

Fra Farevatn går vi mod søen Grønlitjønn og følger ruten markeret med rød. Der er også skiltning, der viser vej mod Lakkenstova. Fra Ljosland Skisenter går man ad Farevassvegen og følger herefter Kvernevassvegen mod Grønlitjønn. Fra Kvernevassdammen går man også ad Kvernevassvegen mod Grønlitjønn.

Langs Kvennevatnet

Fra Grønlitjønn går det opad af en smal sti, men snart bliver stien til en bredere grusvej. Det varer ikke længe, før vi får udsigt til Kvennevatnet, der står som et lysende blåt bassin i det grå og grønne fjeldlandskab.

Snart drejer vi ind mod venstre, og det begynder så småt at gå lidt opad. Højdemeterne er dog ikke værre, end at det er noget, de fleste kan klare. Vi møder i hvert fald et par børnefamilier, som har overnattet i hytten.

Idet vi kommer højere op, bliver udsigten til Kvennevatnet mere imponerende. Fra det flotteste udsigtspunkt omkring to kilometer inde på ruten, dukker der desuden en dagsturhytte op, som vi straks forelsker os i. Den ligger perfekt med skøn udsigt over den isblå sø. Vi planlægger at tage teltet med til stedet den sidste nat, vi har i Norge. Vi har nemlig 15 nætter i Norge, men kun 14 nætter i vores hytte ved Farevatn. Ved en overnatning i telt, kan vi bruge hytten til at lave bål og opholde os i, efter vi har puttet Hans.

Desværre kommer vi aldrig afsted med teltet, da det står ned i stænger på vores sidste dag. Men tippet er hermed givet videre!

Kridhvide skyer og snepletter

Efterhånden kommer vi væk fra udsigten til Kvennevatnet, men det betyder ikke, at vi ikke længere er omgivet af vand. Langs stien mod Lakkenstova er der masser af vandløb og bassiner. Det omkringliggende landskab og de kridhvide skyer på himlen spejler sig i det blanke vand og giver hele tiden nye dimensioner til vandreturen mod Lakkenstova.

Som de hvide skyer på himlen, ligger hvide pletter af sne også spredt ud over landskabet. Vi passerer en større passage med sne med forsigtighed, da sneen nogle steder er smeltet under det øverste lag sne. Det skaber et hulrum under sneen, som vi ikke har lyst til at falde igennem. Slet ikke med Hans på ryggen i bærerygsækken. Vi vandrer helt klart med større forsigtighed nu, hvor vi har Hans med. Ikke at vi ikke passede på, før vi blev forældre, men det er klart noget andet, når man har et barn med sig.

Vi spotter hytten i det fjerne

Efterhånden som vi bevæger os længere ind i terrænet får vi øje på Lakkenstova i det fjerne. Hytten står som små røde pletter i landskabet, men i det nogenlunde nemme terræn uden så mange højdemeter, kommer vi hurtigt fremad, og snart står vi ved hytterne, som består af en stor hovedhytte samt et mindre anneks.

Ved hovedhytten er der en stor veranda, hvor vi slår os ned i det dejlige solskinsvejr. En norsk familie med både børn og bedsteforældre er ved at pakke sammen, efter de har tilbragt et par dage ved hytten. Nordmændene har altså bare en anden kultur omkring det at tage på tur. Hvor var det fedt at se en stor familie være afsted sammen.

Hans nyder virkelig at være ved hytten og kravle rundt på verandaen. Der kommer et par får ned og bræger af os – også til meget stor glæde for Hans. Men gladest bliver han, da vi finder madpakkerne frem og spiser frokost. Anders (min mand) og jeg får os også en kop kaffe – noget vi oftest har med os på tur.

Vandreture fra Lakkenstova

Efter frokost og leg går vi tilbage mod vores hytte ved Farevatn. Vi snakker om, at vi meget gerne vil tilbage til stedet en dag. Lakkenstova er virkelig et fint sted. Meget familievenligt, nemt at vandre dertil og mulighed for at tage på nogle fede vandreture i området omkring hytten. Blandt andet er det oplagt at vandre til Skoræ (1.040 moh.) fra Lakkenstova (læs om vandretur til Skoræ her) eller andre toppe som fx Gråfjell (1.005 moh.).

Der er i øvrigt også gode fiskemuligheder i området, såfremt man har fiskegrej og fiskekort med sig.

Praktisk om Lakkenstova

Lakkenstova er DNT Sør hytte, der er en del af Den Norske Turistforening. Den ligger 845 moh. gemt væk i det flotteste fjeldlandskab med mange turmuligheder. Hytten er ulåst og selvbetjent, hvilket betyder, at man selv sørger for at skrive sig op og ordne det praktiske. Hytten har 36 sengepladser med både senge i bås og køjesenge, og det er også muligt at slå telt op.

I hovedhytten er der køkken og hyggelige lokaler til ophold og spisning, mens annekset udelukkende har sovepladser. Der er også en lille bygning med primitivt toilet.

Proviant

Der findes køkken og proviant i hovedhytten, hvilket betyder, at det er muligt at købe diverse konserves og fødevarer som ris, pasta, knækbrød og havregryn. Det letteste er at betale med app’en “DNT Hyttebetaling”.

Priser på overnatning

Overnatning i Lakkenstova (og DNT Sør selvbetjente og ubetjente hytter) koster 400 norske kroner for voksne pr. overnatning (280 norske kroner for DNT-medlemmer). Børn mellem 4-12 år koster 200 norske kroner (gratis for DNT-medlemmer), mens børn mellem 0-3 år er gratis, DNT-medlemsskab eller ej. Unge mellem 13-26 år får særdeles god rabat som DNT-medlem (140 norske kroner pr. overnatning).

Bruger man faciliteterne på et dagsbesøg eller ligger man i telt, koster det 75 norske kroner pr. nat (50 norske kroner for DNT-medlemmer). Familieprisen for dagsbesøg er 125 norske kroner (100 norske kroner for DNT-medlemmer). Du kan se alle de udspecificerede priser her.

Den nemmeste måde at betale for overnatninger på er gennem app’en “DNT Hyttebetaling”, men det er også muligt at betale på faktura mod et mindre gebyr.

Booking

Det er normalt ikke nødvendigt at booke en plads i hytten, men under Covid-19 er det kun muligt at overnatte, hvis du har booket. Under alle omstændigheder sikrer det dig en plads, såfremt hytten er fuldt booket ved ankomst.

Det er muligt at booke overnatning i Lakkenstova via siden her.

Indlægget Vandretur til Lakkenstova i Setesdalheiene blev først udgivet på Hike My Heart Out I Vandreeventyr for hele familien.

Start: Farevatn, Ljosland (700 m.o.h). Parkering ved Ljosland Skicenter
Længde: ca. 10 km. i alt (ud og hjem ad samme vej)
Højdemeter: ca. 350 højdemeter

Det sydlige Norge og Setesdal byder på det ene smukke fjeld efter det andet. Og hvad er så mere oplagt end at bestige det sydligste fjeld i Norge på over 1.000 meter? Jeg var i hvert fald mere end opsat på at komme på en vandretur til Skoræ, da jeg kunne forestille mig en fantastisk god udsigt over landskabet – når nu man på toppen ville befinde sig på det højeste fjeld i området.

Start turen til Skoræ fra Ljosland

Vandreturen til Skoræ i Setesdal kan startes flere steder i Ljosland. Vi startede turen fra søen Farevatn, der ligger i et hytteområde i Ljosland. Det var vældig bekvemt for os, da vi kunne gå direkte fra den hytte, vi boede i. Det er muligt at parkere ved Ljosland Skicenter. Herfra er der knap 1 kilometers gang til Farevatn.

Ved Farevatn fanger vi stien og følger den vest omkring søen. Det første stykke er en grusvej, og vi passerer en bom. Stien snævrer efterhånden ind, og ved den nordlige ende af søen, er det muligt at nyde udsigten over Farevatn, der ligger omkranset af stejle klippevægge. I horisonten ligger hytteområdet med de grønne græstage, der falder i ét med landskabet.

Vi fortsætter videre, og kommer snart til et aflåst dagshelter, som nok kun bruges som varmehytte til langrendløberne i vinterperioden. Herfra handler det også om ikke at følge langrendsporet, men i stedet følge vandrestien, der er markeret med rød.

Læs også min guide til at vandre i det sydlige Norge, hvor jeg tipper om steder at bo.

Pause ved vandfaldet

Herefter følger vi bækken, og kommer snart til et lille vandfald. Her går vi ind og holder en lille pause, så Hans kan lege lidt, samt få en tør ble og en snack.

Vejret er strålende med solskin, og selvom temperaturen er kold, er humøret højt, for jeg synes det er fedest at vandre i lidt køligt vejr. Vi går også over et par passager med sne. Ikke noget jeg havde regnet med på vandretur i det sydlige Norge i juli måned. Men vi joker altid med, at vi ikke kan være på ferie uden at støde på sne. Det siger noget om, at vi altid er lidt oppe i højderne på vores ferier – præcis som jeg bedst kan lide det.

Snart kommer vi til et skilt, der viser retning mod Lakkenstova. Her skal man i stedet gå ligeud og følge stien venstre om skiltet.

Fantastisk udsigt på vej mod toppen

Efterhånden tager højdemeterne til, og det begynder at give mening, at vi er på vej mod det højeste fjeld i Åseral kommune i Agder. Pulsen stiger i takt med højdemeterne, for selvom vi kun er på en lille dagstur, har vi jo altså små 12 kg. på ryggen (baby Hans), som vi skiftes til at bære. Derudover følger selvfølgelig en dagtursrygsæk, som også er mere fyldt, end før vi fik baby med ud og vandre. Bleer, mad, vand osv. til et ekstra lille (sultent) menneske fylder altså bare.

I takt med de kilometer, vi tilbagelægger, bliver jeg mere og mere imponeret over landskabet. Der er strålende udsigt til det omkringliggende fjeldlandskab, som er plettet med små søer og vandløb. Landskabet bliver mere og mere bart, jo længere vi kommer op. Snart bliver stien sværere at få øje på, da stien bliver mere og mere stenet. Det er om at holde øje med de røde markeringer på stenene.

360 graders udsigt på vandretur til Skoræ

Vi når toppen af Skoræ lige i tid til frokost. Den lille fyr omme i bærerygsækken er ved at være godt sulten, så vi skynder os at sætte os ned og få lidt mad i ham. Det blæser dog vildt på toppen, så jeg må være hurtig til at knipse et par billeder og nyde den fantastiske 360 graders udsigt, inden vi går videre ned tilbage ad stien for at finde et sted, vi kan holde frokostpause i læ for blæsten.

Vi finder et dejligt sted i læ lidt længere nede, hvor vi rigtigt kan mærke sommersolen varme. Hans nyder at få noget mad og lege lidt med de omgivende sten, blomster og planter.

Herefter går turen den samme vej tilbage. Jeg elsker rundture, men er egentlig også vild med ture, der er ud og hjem ad samme vej. Man oplever altid noget andet på tilbagevejen, og jeg nyder det nye perspektiv det giver at gå nedad.

Omkring kl. 15.00 er vi tilbage ved vores hytte. Vi er helt høje ovenpå dagens vandretur til Skoræ, da vi blev så positivt overraskede over det voldsomt smukke fjeldlandskab.

Vandreturen til Skoræ får en stor anbefaling herfra. Den er meget overkommelig, så både børn, ældre og babyer i bærerygsæk kan være med. Samtidig byder turen på fede udsigter, og så er det jo også lidt sjovt at have besteget norges sydligste fjeld på over 1.000 meter.

Rute til Skoræ fra Lakkenstova

En toptur til Skoræ kan også kombineres med en vandretur til hytten Lakkenstova. Her kunne det være en fin tur at vandre til Lakkenstova for at overnatte, og fortsætte videre til Skoræ næste dag. Turen til Skoræ fra Lakkenstova kan også gøres til en udflugtstur fra Lakkenstova, hvis man fx bliver to nætter ved Lakkenstova.

Du kan læse om vandreturen til Lakkenstova fra Ljosland her.

Indlægget Vandretur til Skoræ i det sydlige Norge blev først udgivet på Hike My Heart Out I Vandreeventyr for hele familien.

Norge er helt sikkert en børnevenlig destination. Det er nemt at rejse rundt i landet, vi forstår sproget og tingene er ikke så meget anderledes end herhjemme – lige bortset fra naturen selvfølgelig. Der er derfor ikke noget at sige til, at Norge er en populær destination for danskerne – både dem med såvel som uden børn.

En fordel er også, at det ikke kræver flere timers kørsel gennem landet, før fjeldene for alvor skyder opad med højdemeter. Naturen er med det samme så meget anderledes end herhjemme, så for de familier, der ikke ønsker at bruge halvdelen af ferien i en bil, er det oplagt at feriere i Sydnorge.

Jeg deler derfor ud af de erfaringer vi gjorde os på vandreferie i Sydnorge med en baby på 10 måneder. Læs om, hvordan du kommer til Sydnorge, fordelene ved at have en fast base og om, hvor du skal bo i Sydnorge. Jeg deler selvfølgelig også de vandreture vi tog på i Sydnorge samt dem, vi ikke nåede i denne omgang.

• Jomfru-vandreferie med baby
• Sådan kommer du til Sydnorge
• Vandreferie med hyttebase i Ljosland
• Fordele ved fast base med baby
• Hvor skal du bo i Sydnorge?
• Her kan du leje hytte i Sydnorge
• Vandreture i Sydnorge
  

Jomfru-vandreferie med baby

Vi rejste til Sydnorge med en 10 måneder gammel baby for at komme ud og se noget smuk natur og få snøret vandrestøvlerne. Det er selvsagt ikke det samme at rejse med en baby, specielt ikke, når man gerne vil ud og vandre. Min læring fra denne tur er, at det er enormt vigtigt at forventningsafstemme og acceptere, at det bare ikke er muligt at gøre helt de samme ting som før, man blev forælder. Med det mindset kommer man rigtig langt, og så er det altså muligt at få nogle rigtig fede vandreture og naturoplevelser med baby i bærerygsækken.

På mange måder var vores vandreferie i Sydnorge også en slags jomfrutur for os; Den første ferie – og vandreferie – med baby. Jeg var derfor også klar over, at vi nok ville drage erfaringer hen ad vejen, og at tingene måske ikke ville blive som antaget. Det blev de heller ikke, men vi fik alligevel en fantastisk ferie med nogle uforglemmelige vandreoplevelser.

Sådan kommer du til Sydnorge

Der er flere muligheder for at komme til Norge fra Danmark, og det afhænger derfor lidt af, hvor i Norge, du skal hen. Færgen sejler fra enten Hirtshals, Frederikshavn eller København. For rejser til det helt sydlige Norge, vil det være færgen fra Hirtshals, man skal tage, da færgen fra Frederikshavn og København sejler til Oslo.

Hirtshals – Kristiansand

Vi sejlede med Fjordline fra Hirtshals til Kristiansand. Da vi bor på Midtsjælland, tog vi Molslinjen til Aarhus og kørte til Aalborg for at overnatte. På den måde kunne vi tage en færge tidligt næste morgen. Overfarten til Kristiansand tog 4 timer, mens overfarten hjem kun tog 2 timer og 15 minutter.

Til Telemark-området

For rejser til telemark-området, vil det kunne betale sig at sejle fra Hirtshals til Larvik eller Langesund . Fjordline sejler Hirtshals-Langesund (4 timer og 30 minutter), mens Colorline sejler Hirtshals-Larvik (3 timer og 45 minutter).

Lysefjord og Preikestolen

Skal man i stedet til området omkring Lyseforden og Preikestolen, er det muligt at sejle fra Hirtshals til Stavanger med Fjordline, men da er overfarten noget længere (10 timer og 30 minutter).

Det er selvfølgelig også muligt at køre gennem Sverige for at komme til Norge, men så går lidt af idéen om at slippe for mange timer i en bil lidt i vasken. For børnefamilier giver det i hvert fald al mulig mening at tage færgen, da de fleste børn også synes det er hyggeligt, at der sker noget andet. Hans nød det i hvert fald, da han ikke er meget for at sidde stille i en autostol. Han har krudt i røven og er sådan en baby, hvor der helst skal ske noget. Han sidder ikke bare lige og leger alene i lang tid ad gangen, så det er noget af en opgave at sidde på bagsædet sammen med ham.

Vandreferie med hyttebase i Ljosland, Åseral

Vi valgte at leje en hytte i Ljosland i 14 dage. Ljosland ligger i Åseral Kommune i Agder Amt, under to timers kørsel fra Kristiansand, og er indgangsportalen til det vestlige Setesdalheiene. Byen er i sig selv mest af alt en flække. I byen ligger Ljosland Fjellstove med både overnatningsmulighed og restaurant. Kan anbefale deres friske fjeldørredfilet! I forlængelse af fjeldstuen ligger der et lille minimarked, hvor det er muligt at handle de mest basale dagligvarer.

Badetip: Bag Fjeldstuen er det muligt at bade i såkaldte jettegryder, når vejret tillader det. Så heldige var vi desværre ikke, da vi lige ramte den koldeste juli i Norge i 50 år. Mange dage havde vi kun omkring 8 grader.

Bortset fra det, er Ljosland mest af alt et stort hytteområde, der flittigt bruges i skisæsonen af nordmændene selv.

Til gengæld er Ljosland omgivet af rå natur og store vidder med kun fjeld, skov og vildmark. Det betyder også, at Ljosland ligger et stykke væk fra alfartsvej. For os passede det rigtig fint at være i et mindre kendt hytteområde. Vi mødte ikke mange mennesker, og vandrestierne var lige uden for døren. Jeg synes det var et perfekt sted til en vandreferie i Sydnorge, specielt når man ikke har lyst til at bruge hele dage i en bil for at komme til destinationen.

Fordele ved fast base med baby

Med en fast base vidste vi, at vi altid kunne tage hviledage og lytte til Hans’ behov. Beslutningen om at blive i Sydnorge er jeg, set i bakspejlet, også rigtig glad for. Jeg drømte egentlig om at komme noget længere op i landet, men med en baby der virkelig ikke er glad for at køre bil, er jeg så glad for, at jeg gik på kompromis med mine egne drømme og ønsker. Livet som forælder i en nøddeskal, am I right?

Desuden blev jeg så positivt overrasket over naturen i det helt sydlige Norge, og vi slap for de masseturister, der efterhånden er et problem ved mange af de mest kendte naturattraktioner og nationalparker i Norge. Der er stadig mange steder længere nordpå i Norge, jeg gerne vil besøge, men en anden ting, man lærer som mor er, at “hver ting til sin tid”. Og vi blev jo slet ikke færdige med at vandre i Sydnorge i denne omgang, da vi slet ikke kunne vandre så meget, som før vi fik en baby.

Hvile- og legedage

Vi fandt også ud af, at det ikke var muligt for os at vandre hver dag. Når Hans bliver båret i bærerygsækken, sover han maks 45 minutter ad gangen, hvilket er alt for lidt, når han er vant til at sove to lange lure om dagen. Med en pausedag mellem vandreturene kunne vi derfor lade op og lege med Hans som desuden kunne sove gode lure i klapvognen. Han sov nemlig heller ikke godt om natten i den periode, vi var afsted, så vi var som forældre også ret trætte.

Så selvom jeg siden Hans blev født har drømt om at komme ud og vandre med telt, må jeg bare erkende, at vi ikke lige har fået en baby, hvor det har været en oplagt mulighed. Hans nattesøvn har været for dårlig, og vi har været afhængig af de gode dagslure. Rent vægtmæssigt er Hans også en stor dreng, der allerede vejede knap 12 kg., 10 måneder gammel.

Hvor skal du bo i Sydnorge?

Hvis du leder efter et sted med fast base på din vandreferie i Sydnorge, er det oplagt at leje en hytte, hvorfra du kan tage ud på dagsvandreture. Vi var rigtig glade for at bo i Ljosland; En lille landsby med naturen i fokus. Hytteområderne ligger virkelig fint med mulighed for at vandre ture direkte fra hytten.

Der er selvfølgelig andre steder i det helt sydlige Norge, hvor det er muligt at leje en hytte. Jeg giver her mit bud på andre steder at tage til eller bo i Sydnorge. Vi besøgte selv alle stederne.

Kyrkjebygda

Den tætteste (lidt større) by på Ljosland er Kyrkjebygda (også kaldet Kyrkjebygdi), hvor der ligger et større supermarked. Her finder du også Minne Kulturcenter med en lille café tilknyttet, der sælger kaffe, kage, is osv. Kyrkjebygda ligger 20-25 minutters kørsel fra Ljosland. Byen ligger lige ved søen Øre, hvor floderne Mogna og Monn sammenløber. Det er floden Monn, som man følger på vejen fra Kyrkjebygda til Ljosland. En meget smuk og scenisk køretur i øvrigt. I byen er der ikke hytteområde, men det er muligt at finde overnatning på Airbnb, eller finde en hytte i området omkring kyrkjebygda (som fx Ljosland).

Evje

Hvis man har ærinder, der ikke lige kan klares i et supermarked, ligger byen Evje, ca. en times kørsel fra Ljosland. Her finder du et lille handelscentrum med blandt andet apotek, sportsforretning, restaurant og caféer samt et bredt udvalg af supermarkeder. Evje fungerer også som fin indgangsportal til det sydligste Setesdal, og der er mange aktiviteter for lidt større børn i området. Der findes også gode overnatningsmuligheder, både hoteller, feriecentre og hytteområder.

Byglandsfjord

Ikke langt fra Evje ligger byen Byglandfjord og Byglandsfjorden, som er et meget fint udgangspunkt for vandreture. I Byglandsfjord ligger Neset Camping, der ser ud til at være en meget fin lille campingsplads direkte ud til fjorden. Vi havde fin udsigt til campingpladsen på en vandretur til Årdalsknapen.

Bortelid og Juvatn

Et andet fint vandreområde er Bortelid, der ligger ca. 50 minutters kørsel fra Ljosland. Byen i sig selv er ikke mere, end hvad Ljosland er. Du finder et minimarked, et skicenter og store hytteområder. Fra Bortelid går der en del vandreruter, som også er familievenlige i længde. Det er også ved Bortelid, at man finder den store sø Juvatn på godt 8 km2 og en kystlængde på lidt mere end 23 km.

I nordenden af Juvatn er der gode bademuligheder, hvor der er de såkaldte jettegryder, når vandstanden er lav.

Eikerapen

Eikerapen er endnu et smukt vandreområde i Åseral kommune, der ligger ved søen Øres sydligste bred. Det tager omkring 45 minutter at køre fra Ljosland. Vi boede på Eikerapen Gjestehus på vores sidste nat på vej hjem. Natten var egentlig tiltænkt en telttur, men det øsregnede og vi havde desværre det værste vejr på hele ferien lige netop den dag.

Vi fik derfor heller ikke vandret nogle ture i Eikerapen, selvom der også her er muligheder for at gå på opdagelse i det smukke område. Her ligger nemlig heller ikke meget andet end natur og hytteområde, hvilket betyder at nærmeste indkøbsmulighed er Kyrkjebygda. Eikerapen er i øvrigt Norges sydligste skisportområde.

Her kan du leje hytte på vandreferie i Sydnorge

Der er flere portaler, hvor du kan finde en god og billig hytte til din vandreferie i Sydnorge. Ofte kræver det, at man lige bruger lidt tid på at sætte sig ind i, hvor man gerne vil bo, så man kan bruge det eller de områder i søgekriterierne. Du kan med fordel bruge de byer, jeg har nævnt som udgangspunkt til din søgning efter hytte i Sydnorge.

Vi fandt vores hytte på Interchalet, som havde flere hytter i området. Det fungerede upåklageligt. Vi gav 7.400 kr. for at leje denne hytte i 14 dage, og endte med at betale omkring 500 norske kroner for el, som ikke var inkluderet. Og vi brugte altså også elvarme, selvom det var i juli måned, da vi nogle dage kun havde omkring 5-8 grader udenfor (tak koldeste juli i Norge i 50 år)!

Airbnb er også et oplagt sted at søge efter hytte i Sydnorge. Her finder du både private udlejere og firmaer som Interchalet på platformen. Hvis du finder en hytte på Airbnb, som udlejes gennem et firma, er det min erfaring, at det er billigere at gå direkte til firmaets hjemmeside og leje hytten – lidt samme princip som med flybilletter.

Men hvis du er heldig at finde en privat udlejer, er det muligt at finde virkelig fine hytter og overnatningsmuligheder til lave priser. Hvis man tilmed ikke kræver den store luksus, men foretrækker hytten lidt mere primitiv, kan det lade sig gøre at finde meget billige hytter i Norge, der ligger helt for sig selv.

Andre portaler for udlejning af hytter i Norge er Norsk Hytteudlejning, DanCenter og Novasol.

Vandreture i Sydnorge

Der er masser af muligheder for at komme på vandring i Sydnorge. Naturen er simpelthen så flot, og det vrimler langt fra med andre vandrere. Den eneste ulempe ved at vælge mindre kendte destinationer er, at områderne ikke er helt så gearede til turister. Det krævede en del research at finde frem til mange af vandreruterne i Sydnorge, som heller ikke altid var så lette at finde frem til. Jeg håber derfor, at min guide til at vandre i Sydnorge kan hjælpe, så endnu flere kan få lov at opleve den smukke natur i det sydlige Norge.

Først og fremmest købte vi et turkort ved Minne Kulturcenter i Kirkjebygda. Ellers brugte vi portaler som Visit Norway, ut.no og telltur.no til planlægningen.

Skoræ

Skoræ er med sine 1041 moh. det højeste fjeld i Åseral Kommune. Vi kunne påbegynde turen direkte fra vores hytte, som lå lige ud til søen Farevatn. Det er muligt at parkere ved Ljosland Skicenter eller ved Farevatn, hvor der dog er lidt mere begrænsede parkeringsmuligheder.

Turen til Skoræ er en virkelig flot toptur, og højdemeterne er ikke mere dramatiske end at større børn også kan gå turen, da turen starter i ca. 700 meters højde. Ud og hjem er ruten ca. 9 km, og den er afmærket med rød.

Læs hele rutebeskrivelsen af vandreturen til Skoræ her.

Årdalsknapen

Årdalsknapen er en til tider ret stejl toptur, men med en fantastisk udsigt over Byglandsfjorden. Den starter fra Byglandsfjord, enten ved en parkeringslomme lige inden Neset Camping eller fra selve campingpladsen.

Årdalsknapen ligger 762 moh, hvilket giver turen omkring 550 højdemeter fordelt på 4 km. Vi mødte større børn på turen, men jeg synes ikke altid, at turen var så sjov med en bærerygsæk på ryggen. Nogle af sektionerne i starten er stejle, og da vi vandrede i regnvejr, var stenene også glatte. Uden bærerygsæk ville det ikke have voldt problemer, men det er klart, at man bliver mere påpasselig med “precious cargo” bagpå. Turen kræver lidt erfaring adræthed, specielt hvis man ikke er så bekendt med stejle sektioner. Ud og hjem er ruten 8 km og den er afmærket med grøn.

Læs hele rutebeskrivelsen af vandreturen til Årdalsknapen her.

Gamle Byvegen Kyrkjebygda

Fra Kyrkjebydga er det muligt at gå hele vejen til Sveindal ad Gamle Byvegen. Stien er en del af den ældgamle hestevej, der forbandt Kyrkjebygda med Kristiansand. Turen fra Kyrkjebygda til Sveindal er 21 km. Fra Sveindal er det muligt at komme tilbage med en bus. En anden mulighed er at slå telt op og gå tilbage ad samme vej. Vi gik blot 3 km. ind og 3 km. tilbage, da vi havde en dag, hvor vi var kommet sent afsted. Turen yder rigtig god udsigt over Kyrkjebygda.

Starten af ruten er ikke så nem at få øje på. Kør ud ad Kyrkjebygda ad 455. Efter du har krydset floden, kommer du til et bustoppested, der hedder Grokleiv. Lige her (inden du kommer til tankstationen på højre hånd), drejer du til venstre ad det der blot ligner en villavej. Følg vejen til den ender blindt. Her er der mulighed for at parkere. Stien starter for enden af vejen, og den er afmærket, når du kommer et stykke ind.

Lakkenstova

Lakkenstova er en hytte, der er ejet af Den Norske Turistforening, og er en oplagt destination på vandreferie i Sydnorge. Turen ind til hytten starter fra Ljosland og søen Farevatn. Du kan parkere ved Ljosland Skicenter eller ved Farvannet.

Turen til Lakkenstova er en let vandretur, hvor børn også sagtens kan være med, da turen ikke har særligt mange højdemeter. På vej ind til hytten kan man nyde den fantastiske udsigt til søen Kvernevatn. Det er en virkelig flot tur, og så er det selvfølgelig muligt at overnatte ved Lakkenstova, der ligger gemt i læ mellem fjeldene, omgivet af bække og søer. Turen ind til Lakkenstova er kun 5 km., hvilket gør det til en meget fin lille dagstur på 10 km. ud og hjem. Det er også muligt at besøge Lakkenstova som del af en længere vandretur.

Læs hele rutebeskrivelsen af vandreturen til Lakkenstova her.

Bortelid – Kvitevatn rundt

Bortelid gemmer på en del vandreruter. En lille familievenlig vandretur på i alt 6 km. giver fin udsigt over Bortelid, Juvatn og det smukke fjeldlandskab.

Turen starter fra Bortelid Skicenter, hvor der også er parkeringsmuligheder. Gå lige op ad skiløjpen længst mod venstre. Det er en stejl måde at starte en vandretur på, men det er stort set også den eneste stigning, der er på turen. Den lille vandretur går rundt om søen Kvitevatn. En virkelig fin sø, der ligger lige på kanten af fjeldet og nærmest ligner en infinitypool. Ud og hjem er turen 6 km.

Rofjellet (Rofjeddet)

Vandreturen op til Rofjellet (som jeg også har set omtalt Rofjeddet), starter ved Åseral Skole i Kyrkjebydga. Turen giver den smukkeste udsigt over Kyrkjebygda og Ørevatn. Der er en del højdemeter, og det går opad det meste af vejen, men udsigten er bestemt det hele værd.

Hvis man parkerer ved idrætsanlægget, skal man gå langs fodboldbanen/atletikbanen. For enden af banen ved en slags lagerbygning, fanger man stien ind mod Rofjellet. Det ligner ikke lige, at der skulle starte en sti der, men den er god nok, så det er bare om at fortsætte, indtil skiltningen viser vej mod Rofjellet. Turen er omkring 6 km. ud og hjem, men jeg fik det faktisk ikke målt, og kan ikke finde nogle informationer omkring det. 6 km. er dog ikke skudt helt ved siden af. Har efterhånden god erfaring med at vandre.

Læs hele vandrebeskrivelsen til Rofjellet her

Vandreture i Sydnorge vi ikke selv nåede

Vi havde lavet en liste over vandreture, vi gerne ville på. Følgende ture nåede vi desværre ikke, da Hans ikke hver dag var lige opsat på at skulle på tur.

Ørnemyrfjellet

Knap en times kørsel fra Ljosland ligger Ørnemyrfjellet (578 m.o.h.). Det er muligt at vandre en rundtur, som starter ved Øvre Flottorp, der ligger vest for Håland. Rundturen er omkring 5-6 km. I samme ombæring kan man tage til Vestre Sviendal, hvor der ligger et museum, og hvor det er muligt at gå en lille rundtur på omkring 3 km. Turen starter fra museet.

NB: Jeg har ikke selv vandret denne rute, men udelukkende set ruten på et kort.

Snöfjellet

Omkring 50 minutters kørsel fra Ljosland, ligger Snöfjellet (653 m.o.h.), som det er muligt at vandre til. Fjeldet ligger sydøst for Kyrkjebygda ved Fossdal. Du kører ud af Fv354. Lige inden Heddebekken kommer der en klynge af huse. Vandreturen starter på højre hånd af vejen. Jeg har ikke et præcist kilometerantal på denne tur, men ud fra egne beregninger vil jeg tro, at det er ca. 3-3.5 km. hver vej.

NB: Jeg har ikke selv vandret denne rute, men udelukkende set ruten på et kort.

Homvassheia i Eikerapen

Egentlig havde vi 15 dage i Norge, da vi havde en sidste nat, der var tiltænkt en telttur. Desværre styrtregnede det den sidste dag, så vi droppede teltturen (øv), og kørte til Eikerapen, hvor vi boede på Eikerapen Gjestegard. Desværre klarede vejret aldrig op, så vi kom ikke ud og vandre i Eikerapen, selvom naturen omkring så ud til at være sindsyg flot.

Men hvis man befinder sig på de kanter, kan man altså tage vandreturen op til fjeldet Homvassheia. En god vandretur på ca. 8 km. ud og hjem og med 345 højdemeter. Turen starter ved Eikerapen Alpincenter, hvorfra man du følger den markerede sti til venstre for skiliften.

NB: Jeg har ikke selv vandret denne rute, men udelukkende set ruten på et kort.

Indlægget Vandreferie i Sydnorge med baby blev først udgivet på Hike My Heart Out I Vandreeventyr for hele familien.