Destinationer, Dolomitterne, Italien, Vandredagbog

Hytte til hytte vandring i Dolomitterne – vandreferie i de italienske alper

Hytte til hytte vandring i Dolomitterne

En kop kaffe, et varmt måltid mad og en god seng. Efter en lang vandringsdag findes der ikke noget bedre end at se nattens overnatningssted dukke op i horisonten. Hytte til hytte vandring i Dolomitterne kan noget helt særligt, fordi du befinder dig midt i den storslåede natur. Samtidig går du ikke ned på komfort i de hyggelige rifugier midt i bjergene. 

Der er mange flere fordele ved at vandre fra hytte til hytte i Dolomitterne, og det er ikke kun den uimodståelige apfel strudel, der trækker. Fællesskabet, komforten og hyggen er alle vigtige parametre, som gør hytte til hytte vandring til et oplagt valg for alle. Unge som gamle, børnefamilier og singler vil alle nyde godt af de oplevelser, der følger med hytte til hytte vandring i Dolomitterne.

Vi valgte at planlægge en rute i Puez-Odle området, der ligger i Trentino-Alto Adige. Da vi også gerne ville have nogle dage til at se andre områder af Dolomitterne, valgte vi en tur med tre overnatninger. Så fik vi også tid til dagsvandreture til Tre Cime di Lavaredo og Alpe di Siusi. Men hytte til hytte-turen endte med kun at blive med to overnatninger, da vi var hurtigere, end vi havde kalkuleret med. Desuden betød det uforudsigelige vejr i Dolomitterne, at to af dagene bød på regnvejr og tåge, hvilket gjorde, at vi ikke kunne bruge den ekstra tid til at udforske området ved hytterne.

Men jeg vil gerne slå et slag for at hytte til hytte vandring i Dolomitterne. De to overnatninger var virkelig helt fantastiske, selvom vi gerne ville have haft den tredje nat med. Men uforudsete hændelser er også en del af en vandreferie. Nogle gange ændrer planerne sig, og samtidig kræver det lidt erfaring at planlægge en tur, så den passer til sin egen fysik. Efter hver tur bliver man klogere på sig selv og sine bedrifter, og det er jo en del af processen. Næste gang har vi sikkert meget nemmere ved at planlægge en hytte til hytte tur. Vejret er til gengæld en anden sag. Det kan man ikke ændre på, så der er heller ikke nogen grund til at ærgre sig over det. Her må man bare acceptere, at når man vandrer i bjerge, har vejret sin helt egen og uforudsigelige agenda.

Vallunga

Dag 1: Selva di Val Gardena – Rifugio Puez:

8,3 km.

915 opstigende højdemeter

Ca. 3.5 – 4 times vandring

Snyd ikke dig selv for et stykke apfel strudel ved det hyggelige Rifugio Puez, når du er på hytte til hytte vandring i Dolomitterne. Selvom mange forbinder apfel strudel med noget tysk, er det på de fleste menukort i Sydtyrol/Alto Adige. Området er tydeligt præget af det tyske, hvilket giver et finurligt præg på kulturen – og på menukortene.

Rifugio Puez har kun fælles sovesale med køjesenge. Selvom der ligger tæpper, er det en god idé at medbringe sovepose eller lagenpose.

Beskrivelse:

Vi startede turen rundt i Puez-Odle National Park fra Selva di Val Gardena, som er et godt udgangspunkt for en del vandreture. Herfra kørte vi med vores udlejningsbil op til en gratis parkeringsplads, som du kan fange ved at køre ud af vejen Via Daunei. Hvis du ikke har bil, kan du sagtens starte turen fra Val Gardena. Det kan være en fin idé lige at forhøre sig på turistkontoret, der ligger ved hovedvejen.

Vallunga

Har du bil skal du nok komme tidligt på dagen for at få en parkeringsplads. Fra parkeringspladsen fanger du en sti mod nordøst. Dvs. den vej tilbage, hvor du lige er kørt op ad Via Daunei. Snart dukker et grønt og bakket landskab op og du møder et lille kapel, som fanger essensen af den norditalienske alpestemning. Vallunga er navnet på den frodige dal, du bevæger dig igennem på den første etape af hytte til hytte turen. Køerne græsser fredeligt, og klippevæggene der omkranser dalen, danner en enestående ramme om det smukke landskab.

Vallunga dalen

Apfel strudel og yatzy

Turen fortsætter fladt et stykke endnu, men det er om at nyde det, for snart går turen opad. Stien bliver mere utydelig, mens ruten fortsætter op gennem de løse sten, hvor smeltevandet tydeligt har sat sine spor ned af bjerget. Men i takt med at pulsen stiger, bliver udsigten bedre og bedre. De kilometer vi netop har tilbagelagt i dalen kigger vi nu ned på. Det er tydeligt at se, hvordan dalen er blevet formet af istidens gletsjere, der har banet sig vej gennem de massive bjerge. Med Vallunga i ryggen fortsætter vi ufortrødent videre, indtil den første hytte kommer til syne. Rifugio Puez ligger godt beskyttet mellem klipperne, så vi starter med at nyde en kop kaffe på terrassen, hvor vi er beskyttet mod blæsten.

Efter vi har fundet os til rette i køjerne i den fælles sovesal, går vi ned i hyttens restaurant/spisesal. Da klokken kun er 15.00, tillader vi os at dele en halv flaske vin, mens vi spiller yatzy, læser og nyder udsigten til bjergene. En italiensk familie deler ud af deres hjemmebryggede snaps lavet på nogle lokale bjergblomster. Det smager frygteligt, men bidrager til en hyggelig stemning, mens vi hører lidt om deres vandretur.

Efter aftensmaden nyder vi desuden et stykke apfel strudel, inden vi går tidligt i seng, så vi er friske til næste dags vandring.

Rifugio Puez

Dag 2: Rifugio Puez – Rifugio Genova

12 km.

645 opstigende højdemeter

Ca. 4 – 4.5 times vandring

Rifugio Genova er startstedet for den populære vandrerute Alta Via 2, så her er det en god idé at reservere et værelse et godt stykke tid i forvejen – især hvis du vandrer i højsæsonen. Der er både private værelser og fælles sovesale til rådighed. Sovepose er ikke nødvendig.

Dagen kan forlænges med en tur op til Sass de Putia. Det var vores oprindelige plan, da vi ankom tidligt til Rifugio Genova. Desværre var vejret ikke med os, så pga. regn og tåge ville det ikke give mening for os at bestige Sass de Putia, der ligger i næsten 3.000 meters højde. Vælger du at forlænge turen, skal du tillægge omkring 3 timer. Det kan være en god idé at ”checke ind” i hytten først. Så kan du spise en frokost og få et hvil inden turen mod toppen.

Beskrivelse: 

Vi vågnede op til en morgen med gråvejr og regn, så gårsdagens udsigt var ikke helt den samme. På turen videre fra Rifugio Puez er landskabet mere råt og barskt. Snart går det også stejlt nedad, hvor der er hjælpende kabler, der gør den stejle nedstigning lidt nemmere at håndtere. Men det skal siges, at det her kræver en hvis fysik. Her går det ikke med alt for stive led og skader. Nogle steder er det nødvendigt at vende sig rundt med næsen ind mod bjergsiden for at komme helskindet ned. Andre steder kræver det et lille hop. Det er egentlig ikke fordi turen er vildt svær, men for at undgå skader, kræver det koncentration at sætte fødderne korrekt.

Efter at have forceret sig frem på den anden side af bjerget, går det videre nedad i zagzag-sving gennem en stenet sti. Modgående vandrere er der ikke meget plads til på den smalle sti, men de dukker ikke desto mindre op. Ruten fra Rifugio Puez til Rifugio Genova følger nemlig Alta Via 2 i den modsatte retning.

Hytte til hytte i Dolomitterne

Vejret klarer ikke op, og det giver selvfølgelig en anden stemning at vandre i regn og blæst. Vi udveksler ikke så mange ord, men stopper alligevel op for at tage billeder, når skyerne fejer ind over bjergene – og med korte mellemrum tillader en åben passage til det grønne og stenede landskab nedenfor.

Men selvom skyerne gemmer alle de smukke udsigter fra os, kan vi stadig se, hvordan landskabet pludselig går over i bølgende grønne bakker med små hytter, der ligger spredt rundt omkring. Mange af hytterne skulle efter sigende være til dem, der passer kvæget, der i ægte alpestil græsser rundt omkring. Det er svært at se dyrene i tågen, men klokkerne om halsen afslører, at de ikke er langt væk.

Udsigt fra Rifugio Genova

Alpehytte-stil og varm kakao

Da vi når Rifugio Genova er vi godt våde. Som de optimister vi er, har vi ikke taget ordentligt regntøj med. Kun et par regnslag, der er ret irriterende at gå med i blæsevejr, skulle jeg hilse og sige. Vi savner også handsker og hue, selvom vi kun er i starten af september. Heldigvis har jeg min Buff, der på glimrende vis fungerer som pandebånd og holder ørerne tørre og varme.

Hytten byder på varme og er i det hele taget virkelig hyggelig. Den hyggelige alpestil passer næsten til det våde vejr, og det samme gør den kop kakao, som vi ikke er ret lang tid om at fortære. Men vi har lidt svært ved at se, hvordan vi skal få tiden til at gå resten af dagen med den tykke tåge, der omsvøber hele området.

Vi låner derfor fastnettelefonen og ringer til Rifugio Malga Brogles og hører om de har plads til os i nat i stedet for dagen efter. Det har de desværre ikke, så vi finder vores værelse og tænker over, hvad der skal ske med resten af turen. Hvis vejret klarer op dagen efter, tager vi turen til Sass di Putia som det første og overnatter ved Malga Brogles som oprindeligt planlagt. Men hvis det stadig er skyet og vådt, dropper vi den sidste nat og går hele vejen tilbage mod bilen.

Desværre bliver det sidstnævnte plan, vi holder os til. Til gengæld får vi en god sidste nat ved Rifugio Genova, og vi får da også resten af dagen til at gå med planlægning, spil, læsning og en masse snacks.

Rifugio Genova

Rifugio Genova

Dag 3: Rifugio Genova – Selva di Val Gardena (parkeringspladsen ved Via Daunei)

20,5 km.

820 opstigende højdemeter

Ca. 8 timers vandring

Turen fra Rifugio Genova tilbage til Val Gardena er lang, men der er mulighed for pauser undervejs i forskellige hytter. Det hårdeste stræk kommer lidt efter Rifugio Malga Brogles, men belønningen er, at du når til Seceda – uden at have taget en svævebane op. Der er altså bare noget fedt ved selv at gå op til de populære udsigter. Det er derfor en strækning jeg helt klart vil anbefale, når du er på hytte til hytte vandring i Dolomitterne. 

Beskrivelse:

Som et spændt barn på juleaften ruller jeg gardinerne væk fra vinduet næste morgen. Desværre må jeg konstatere, at vejret ikke er blevet meget bedre, men det er dog klaret op omkring hytten. Vi går ned og spiser den udmærkede morgenmad og fortsætter så turen mod Rifugio Malga Brogles ad jeep-vejen på bagsiden af hytten. Heldigvis er der kun støvregn i luften, så jeg håber på opklaring senere på dagen.

Mod Malga Brogles bliver turen mere og mere frodig, men de gode udsigter må vi overlade til fantasien. Dog laver skyerne huller fra tid til anden, der afslører, at vi befinder os i utroligt smukke omgivelser. Men da vi når til Malga Brogles, er tågen kun blevet tykkere. Hytten kommer meget pludseligt til syne, og vi går ind og får et lille hvil og en kop kaffe. Når vi kigger ud af vinduerne ser vi kun den hvide tåge. Jeg prøver at huske på de meget idylliske billeder, jeg har set af hytten og området hjemmefra. De grønne græsmarker og de takkede bjerge, der omkranser hytten. Det kan kun være et flot syn at møde i virkeligheden, men det må vi have til gode til en anden gang.

Hytte til hytte vandring i Dolomitterne

På turen videre fra Rifugio Malga Brogles går det snart stejlt opad – og det fortsætter og fortsætter opad i zigzag. Måske er det de tætte skyer og dermed manglende ilt. Måske er det manglen på udsigt og dermed belønning. I hvert synes jeg, at strækket er enormt hårdt, og jeg gisper efter vejret indtil jeg tror, at vi er vi ved at være oppe. Men der mangler lige endnu et stræk med kabler, der trods alt gør opstigningen lettere – og lidt vildere.

Seceda 2500 m.

Ved toppen er det som at træde ind i et helt andet landskab. Skyerne skaber lidt plads og afslører et grønt og bølgende landskab, der står i kontrast til den rå klippevæg, vi netop har forceret. Desværre får vi aldrig helt den åbning i skyerne, vi havde håbet på. Seceda har længe været på min bucket list, og selvom jeg har stået der, føler jeg ikke helt, at jeg har set det ordentligt. For det har jeg heller ikke. Men egentlig er skuffelsen først blevet større bagefter. I situationen er der jo ikke så meget at gøre ved det – vejret går sin egen gang.

Seceda

Mellem murmeldyr og bølgende bakker går vi videre og holder frokostpause ved Troier Hütte. I et kort øjeblik brænder solen igennem skydækket og giver os noget af den varme som gjorde, at vi få dage forinden vandrede i shorts og t-shirt.

Fra Troier Hütte er der stadig et godt stykke tilbage til bilen, men turen er nem og byder ikke på de vilde højdemeter. Turen passerer også Rifugio Firenze, hvor man også kunne have valgt at blive en nat. Vi fortsætter dog videre uden stop, og i takt med, at regnen tager til og lyn lyser himlen op, har vi det helt fint med at være tilbage ved bilen.

Der er ingen tvivl om, at vi har en masse udsigter til gode fra turen. Jeg kommer meget gerne tilbage til området, for der er så mange fantastiske muligheder for hytte til hytte vandring i Dolomitterne. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at tage en hel uge i hytte til hytte, men det var også rigtig fint med en lille forsmag.

Husk også at læs med om hytte til hytte vandring i Slovenien.

Praktisk info:

Uanset om det er en kort eller lang tur, så tænker jeg, at disse praktiske tips kan bruges, når du skal vandre hytte til hytte i Dolomitterne. 

    • Husk kontanter – både til at betale dine overnatninger og dine måltider. Overnatninger koster alt mellem 25-60 euro pr nat afhængig af sted og privat værelse eller dorm room.
    • Book i god tid – især i højsæsonen. De fleste hytter har efterhånden hjemmesider med kontaktoplysninger. For det meste skal man ringe og booke pr. telefon.
    • Det kan være en god idé at medbringe hjemmesko eller sandaler til brug i hytterne. For det første er det rart at komme af med de tunge støvler. For det andet er det god kutyme i hytterne, at man stiller støvlerne.
    • Nogle hytter har private værelser – andre har ikke. Og de private værelser bliver også booket op først. Husk ørepropper, hvis du ender på sovesal med en snorker.
    • Nogle hytter har rent sengetøj og dyner som standard og hos andre hytter kan man leje begge dele. Smartest er det selv at medbringe en let sovepose. Så er man altid på den sikre side. Spørg evt. ind til det, når du ringer og booker.
    • Uanset om vejret er uforudsigeligt eller ej, er det en god idé at have nogle spil og en bog med til underholdning – afhængig af hvor lange vandredage, du har. Men det er nu rart at have plads til lidt hygge og afslapning.
    • Ikke alle hytter har sæbe på toiletterne. Husk håndspritten, og hvis du er lidt sart ligesom mig, kan det også være en god idé at have sæbe med. Jeg har sådan en lille pakke med sæbe, der er virkelig smart at have med på vandreture.