Indlægget Børnevenlig vandretur fra Spieljochbahn – legeplads, udsigt og alpeidyl blev først udgivet på Hike My Heart Out I Vandreeventyr for hele familien.

Indlægget Episk vandretur til Olpererhütte i Østrig blev først udgivet på Hike My Heart Out I Vandreeventyr for hele familien.

Indlægget Vandretur til Røyrodden blev først udgivet på Hike My Heart Out I Vandreeventyr for hele familien.

Indlægget Vandretur til Paradisbukta i Nissedal blev først udgivet på Hike My Heart Out I Vandreeventyr for hele familien.

Indlægget Vandretur til Skålfjell blev først udgivet på Hike My Heart Out I Vandreeventyr for hele familien.

Indlægget Vandretur til Rofjellet (Rofjeddet) blev først udgivet på Hike My Heart Out I Vandreeventyr for hele familien.

Indlægget Vandretur til Venelifjell i Vrådal blev først udgivet på Hike My Heart Out I Vandreeventyr for hele familien.

Bare fordi sommeren er ovre, betyder det ikke, at vandrestøvlerne skal gemmes væk. Der er masser af gode vandredestinationer i efteråret, og der er faktisk en masse gode grunde til at bruge efteråret og efterårsferien på at komme ud og lufte vandrestøvlerne. Ofte er vandrestierne mindre befærdede, og flere steder i Europa finder du milde efterårstemperaturer, der egner sig perfekt til en aktiv vandreferie. Ikke nok med det, ligger priserne på kost og logi også tit på et mere overkommeligt niveau uden for højsæsonen. Som prikken over i’et viser naturen sine gyldne farver frem.

Er du overtalt på en efterårstur?

Så skal du fortsætte med at læse. Jeg har nemlig samlet 10 vandredestinationer i efteråret i Europa, som egner sig godt til en efterårferie iført vandrestøvler.

Tenerife

Det er ikke til at komme uden om Tenerife, når der tænkes i oplagte vandredestinationer i efteråret. Godt nok befinder den spanske ø sig nede ved Afrika, men det er stadig en overkommelig flyvetur på 4-5 timer. Efteråret på Tenerife er samtidig mildt, og temperaturerne ligger på behagelige 20-23 grader. I bjergene bliver det selvfølgelig mere køligt, men det gør heller ikke spor, når ferien foregår med vandrestøvlerne.

Tenerife er desuden den største af de Kanariske Øer, hvilket giver mulighed for rigtig mange kilometers vandring. Naturen varierer fra goldt vulkanlandskab, rå klippeformationer, grønne nåleskove og frodigt bjerglandskab. Den alsidige natur kan opleves på ruten GR 131, der går på tværs af øen fra Vilaflor til Arona. Ruten er 86 km. og er fint afmærket. GR 131 er et let valg, hvis tiden for planlægning er knap. Men jeg vil vove at påstå, at det godt kan betale sig at kombinere GR 131 med andre ruter for at få et mere varieret indtryk af, hvad naturen byder på. Blandt andet findes der nogle meget smukke ruter i Anaga, som viser er helt andet landskab end området omkring Teide. Men Teide er bestemt også et besøg værd. Det er næsten uundgåeligt at besøge Spaniens højeste punkt, hvorfra der er en fantastisk udsigt over hele øen.

Du kan læse mere om at vandre på Tenerife her.

Andalusien

Hvis du gerne vil forlænge sommeren, kan du ogå søge mod det sydlige Spanien. I Andalusien møder natur og kultur hinanden i et farverigt samspil. For den kulturinteressede betyder det, at du kan kombinere vandreferien med besøg i spændende små landsbyer og historiske bygninger. Området bærer nemlig præg af, at dele af Andalusien har været under muslimsk styre. Det har sat et spændende præg på kulturen og ikke mindst arkitekturen.

For bjerg-entusiasten er der også meget at hente i Andalusien. Sierra Nevada bjergene byder på fantastiske vandremuligheder med dramatiske udsigter. Her findes også langdistanceruten Sulayr Trail – GR 240. Ruten er på hele 300 km, men du kan nøjes med at vandre sektioner af ruten. Ellers findes der også rigtig mange mindre dagsture i Andalusien.

Find mere information om at vandre i Andalusien på det officielle turismesite. Jeg er også stor tilhænger af at købe bøgerne fra Cicerone. Du finder en vandreguide til Andalusien via linket her.

Der er også mange andre muligheder for at vandre i Spanien i efteråret. Picos de Europa er endnu et godt bud, men ligger i stedet i det nordlige Spanien.

Bayern

Tyskland har meget mere end Berlin og grænsehandel. Der findes et væld af spektakulære naturområder, og mange danskere har fx stiftet bekendtskab med Harzen. Hvilket egentlig også er et rigtig fint bud på en efterårsdestination. Jeg vil dog i stedet rette opmærksomheden mod Bayern, der grænser op mod Østrig og Tjekkiet.

Grundet den sydlige placering, er det også i Bayern, at du finder de Tyske Alper. Og der er netop her, at der er enestående muligheder for at opleve Bayerns storslåede natur med bjerge og søer. Naturen minder om Dolomitterne, og selvom efteråret også kan byde på sne, så tror jeg, at det er helt magisk at se de gyldne farver spille i det bjergrige landskab.

Søerne Königsee og Eibsee udgør populære destinationer. Königsee ligger i nationalparken Berchtesgaden og ligger i virkeligheden ikke så langt fra østrigske Salzburg. Eibsee befinder sig også lige ved den sydlige grænse og ser utroligt billedskønt ud. Hele området her, Garmisch-Partenkirchen, byder på mange vandremuligheder.

Lidt længere mod vest finder du de populære slotte Neuschwanstein og Hohenschwangau. Men drager du mod det nordlige Bayern finder du også rigtig gode muligheder for vandring blandt rullende bakker og historiske slotte. Fordelen ved at vælge de mindre bjergrige områder i efteråret er naturligvis, at vejret vil være mere tilregneligt end i alperne.

Skotland

Det kan godt være, at Skotland er kendt for at være våd og kold, men landet er også kendt for sine lochs og munros. Kort fortalt byder en tur til Skotland på både idylliske og rå søer, bakker og bjergtoppe. Jeg er helt pjattet med den skotske stemning, får der græsser og det vindblæste landskab. Og så er befolkningen ikke mindst meget åbne og hjertelige.

Skotland har både langdistanceruter og masser af dagsture. Den mest kendte langdistancerute må være West Highland Way på 154 km. Du kan også give dig i kast med at vandre Great Glen Way, der løber 117 km. tværs over landet fra Fort William til Inverness. Jeg har selv gået turen, og jeg kan ikke give den nok anbefalinger.

I det hele taget er Fort William centrum for mange vandreture og naturoplevelser i Skotland. West Highland Way ender også i Fort William. Selve byen er ikke noget at skrive hjem om, men der er overnatningsmuligheder og hyggelige pubs, hvor du kan få serveret et rigtig skotsk måltid mad. Fra Fort William giver det også mening at tage turen hen til (eller op på) Skotlands højeste bjerg Ben Nevis.

Andre steder i Skotland, der er værd at besøge er nationalparkerne Loch Lomond and the Trossachs samt Cairngorms National Park. Glencoe er også et godt sted at starte ift. at have en base at gå ud fra. Det er bestemt også en mulighed at tage mod vest og besøge Isle of Skye, hvor der befinder sig et vildt og råt landskab.

Hvis du samtidig er helt pjattet med historiske slotte og gamle ruiner er Skotland helt bestemt et besøg værd. Du finder også Glenfinnan Viaduct i Skotland, der mest af alt er blevet kendt fra Harry Potter-filmene.

Sachsen

Et andet sted i Tyskland, der er værd at undersøge, er delstaten Sachsen. Ikke mere end knap et par timers kørsel fra Dresden, ligger nationalparken Sächsische Schweiz, der er kendt for sine helt unikke klippeformationer. Jeg får associationer til landskaber i Asien, fordi klipperne er så specielle. I Sächsische Schweiz gemmer sig et landskab, man ikke helt tror findes i den del af Europa. Det er også her, at bjergene Elbsandsteingebirge ligger. Bjergkæden danner en naturlig grænse mellem Tyskland og Tjekkiet.

Du kan fx gå langdistanceruten Malerweg Trail på 112 km. Ruten tager dig igennem det fantastiske landskab, der førhen var kendt for at tiltrække Europas malere, der søgte inspiration i naturen.

Skal du til området, må du heller ikke gå glip af en gåtur over Basteibrücke. Broen bugter sig gennem klippelandskabet, og er meget ikonisk for området.

Færøerne

Færøerne er en destination, der lige nu er mere populær end nogensinde. Ø-gruppen tiltrækker ikke kun europæere, men også folk fra USA valfarter til de smukke klippeøer. Selvom klimaet ikke er for de solbadende typer, tror jeg, at det er et vældigt interessant sted at besøge i efterået. Her vil være færre turister, og så længe du er forberedt på regn og ellers tager varmt tøj med, er jeg sikker på, at Færøerne giver oplevelser i verdensklasse.

Her er regnen, gråvejret og de lavthængende skyer næsten også en del af eventyret. Det giver noget helt magisk til det rå og vindblæste landskab, der gemmer på uspoleret natur. Steder som Kalsoy og Mykines skulle være et besøg værd. Af gode baser til vandring kan nævnes Gásadalur, Tjørnuvik og Gjógv.

Vælg evt. en base, hvor du bor, så du kan komme hjem og varme dig efter dagsturene. På en uges ferie kan det også sagtens lade sig gøre at bo flere forskellige steder. Jeg ville nok prøve at finde nogle hyggelige hytter på Airbnb. Ofte kan et Airbnb-ophold også give nogle gode lokale oplevelser med tip fra din udlejer.

Polen

Jeg har selv tilbragt min efterårsferie i Polen, så den skal naturligvis med på listen. Polen gemmer nemlig på Tatrabjergene, som inviterer til masser af vandring. Her er mulighed for at bo ved en base i byen Zakopane eller omegn. Men det er også muligt at gøre brug af bjerghytterne, der ligger fordelt rundt omkring i bjergene. Ved at vandre hytte til hytte får du nogle længere ture i bjergene, og du slipper for at slæbe telt, mad osv. med dig.

Zakopane ligger kun omkring 100 km. fra Krakow, og er egentlig også centrum for vintersport. I efteråret vil det være in between seasons, men bjerghytterne er stadig ret populære, så her er det en fordel at reservere i god tid. Til gengæld er der også et kæmpe udvalg af hyggelige hoteller og hytter i Zakopane og omegn. Det bedste af det hele er, at priserne er ret overkommelige. Trænger du til selvforkælelse efter de lange vandreture, er priserne på spa-ophold også til at have med at gøre.

Det er også i Tatrabjergene, at du finder den meget populære sø Morskie Oko. Polakkerne selv valfarter ofte til den billedskønne sø, men i efterårsmånederne er det til at være der på trods af turister, så længe man kommer tidligt afsted om morgen.

Læs mere om vandre i Polen her.

Slovenien

Der er helt sikkert rigtig mange af de østeuropæiske lande, der godt kunne komme med på listen her. Slovenien er ingen undtagelse. I det lille land finder du Triglav National Park, hvor de Julianske Alper pryder billedet. Jeg har besøgt Slovenien i sommermånederne (hvilket du kan læse om her), men jeg tror også, at det er helt fortryllende at se det smukke landskab dækket i efterårets farver.

Læg et besøg forbi den ikoniske Lake Bled og Lake Bohinj. Om sommeren valfarter turister til Bled, men du vil garanteret have søen mere for dig selv i efterårets måneder. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor fin udsigten må være fra Bled Castle, når træerne skifter farve.

Men det er ikke kun Triglav National Park, der er værd at besøge i Slovenien. Alperne kan nemlig godt byde på barsk vejr allerede i efteråret. Der er derfor rigtig mange andre muligheder for at vandre i bløde, rullende bakker, hvor du kommer gennem charmerende små landsbyer. Det centrale Slovenien og området omkring Ljubljana er et godt sted at starte. Områder som Zasavje eller Velika Planina kan være en idé at kigge nærmere på.

Slovenien er også kendt for sine tourist farms, som er en ækvivalent til de italienske agriturismo. På den måde kan vandreferien kombineres med lidt luksus og gastronomi. Find en tourist farm til dit ophold i Slovenien gennem siden her.

Tjekkiet

Tjekkiet rummer mere end smukke kirker og Karlsbroen. Der er rige muligheder for vandring i et landskab, der er bjergrigt, men stadig ikke alpint.

Besøg Jizera bjergene, der ligger tæt på den Polske grænse. Faktisk ligger området ikke mere end et par timers kørsel fra Prag. Der er også gode muligheder for at bo på hotel eller i hyggelige hytter i byerne omkring Jizera.

Et andet bud på en oplagt vandredestination i efteråret i Tjekkiet er Bohemian Paradise. Det idylliske område byder på sandstensformationer, der på mange måder kan minde om landskabet i Sächsische Schweiz. For de kulturinteresserede, er det også muligt at gå på opdagelse i områdets historiske slotte.

Sverige

Sverige er selvfølgelig en klassiker. Både fordi det er nemt at komme til landet og fordi, der er så meget anderledes natur end herhjemme. Jeg har selv vandret på Skåneleden, og det er bestemt også en tur, der kan tages i efteråret. Hvis du ikke orker at bestille flybilletter eller bare gerne vil på en forlænget weekend, egner Skåne sig glimrende. Det er nemt at komme dertil både i bil og med offentlig transport.

Der er selvfølgelig mange andre områder i Sverige, der rummer utallige vandremuligheder. Glaskogens naturreservat ligger længere mod nord, men er også et utroligt populært sted at tage hen for at opleve Sveriges billedskønne søer og vildmarker.

Måske du også er frisk på en tur endnu længere nordpå? Det kan pludselig godt blive en meget lang tur, men til gengæld er det også muligt at se nordlyset i Sverige. Fx helt oppe ved Abisko nationalparken. Sverige er på alle måder en perfekt vandredestination i efteråret, da der findes så store arealer med gyldne efterårsfarver – what’s not to like!

Du finder mere information om alle Sveriges nationalparker lige her.

Indlægget 10 vandredestinationer i efteråret blev først udgivet på Hike My Heart Out I Vandreeventyr for hele familien.

Start: Ljosland Skisenter eller ved Kvernevassdammen (mulighed for parkering begge steder). Ellers fra Farevatn, men her er der ikke parkering.
Længde: Ca. 12 km. tur/retur til Lakkenstova

På vores vandreferie i Sydnorge vandrede vi en af dagene til Lakkenstova fra Ljosland på en lille dagstur med Hans (10 måneder) på ryggen. En virkelig flot tur ind i Sydnorges fantastiske rå natur med marineblå søer og fjeld, der i juli stadig var hvidplettet af vinterens sne.

Til vores store fortrydelse overnattede vi ikke i hytten, så det er også muligt bare at bruge hytten som et lille udfulgtsmål. Dog måtte vi grundet Covid-19 ikke bruge hytten til dagsophold. Vi nåede dog at kigge indenfor, inden vi lige fik læst os frem til det. Til gengæld var vejret så fint, at et ophold ude på verandaen var meget bedre end at sidde inde.

Hytten ligger også fint nede i en gryde, hvilket betyder, at der er læ, selv når det blæser en del. Når sommervejret rammer, er det også muligt at bade i de omkringliggende søer og “jettegryder”.

Vandretur til Lakkenstova fra Ljosland

Vandreturen til Lakkenstova starter normalt ved Ljosland Skicenter eller Kvennevassdammen, hvor det er muligt at parkere begge steder. Vi var dog så heldige at kunne starte turen direkte fra vores hytte ved søen Farevatn.

Du kan læse mere om stedet vi boede i min guide til vandreferie i Sydnorge.

Farevatn ligger ikke langt fra hverken Ljosland Skicenter eller Kvernevassdammen.

Fra Farevatn går vi mod søen Grønlitjønn og følger ruten markeret med rød. Der er også skiltning, der viser vej mod Lakkenstova. Fra Ljosland Skisenter går man ad Farevassvegen og følger herefter Kvernevassvegen mod Grønlitjønn. Fra Kvernevassdammen går man også ad Kvernevassvegen mod Grønlitjønn.

Langs Kvennevatnet

Fra Grønlitjønn går det opad af en smal sti, men snart bliver stien til en bredere grusvej. Det varer ikke længe, før vi får udsigt til Kvennevatnet, der står som et lysende blåt bassin i det grå og grønne fjeldlandskab.

Snart drejer vi ind mod venstre, og det begynder så småt at gå lidt opad. Højdemeterne er dog ikke værre, end at det er noget, de fleste kan klare. Vi møder i hvert fald et par børnefamilier, som har overnattet i hytten.

Idet vi kommer højere op, bliver udsigten til Kvennevatnet mere imponerende. Fra det flotteste udsigtspunkt omkring to kilometer inde på ruten, dukker der desuden en dagsturhytte op, som vi straks forelsker os i. Den ligger perfekt med skøn udsigt over den isblå sø. Vi planlægger at tage teltet med til stedet den sidste nat, vi har i Norge. Vi har nemlig 15 nætter i Norge, men kun 14 nætter i vores hytte ved Farevatn. Ved en overnatning i telt, kan vi bruge hytten til at lave bål og opholde os i, efter vi har puttet Hans.

Desværre kommer vi aldrig afsted med teltet, da det står ned i stænger på vores sidste dag. Men tippet er hermed givet videre!

Kridhvide skyer og snepletter

Efterhånden kommer vi væk fra udsigten til Kvennevatnet, men det betyder ikke, at vi ikke længere er omgivet af vand. Langs stien mod Lakkenstova er der masser af vandløb og bassiner. Det omkringliggende landskab og de kridhvide skyer på himlen spejler sig i det blanke vand og giver hele tiden nye dimensioner til vandreturen mod Lakkenstova.

Som de hvide skyer på himlen, ligger hvide pletter af sne også spredt ud over landskabet. Vi passerer en større passage med sne med forsigtighed, da sneen nogle steder er smeltet under det øverste lag sne. Det skaber et hulrum under sneen, som vi ikke har lyst til at falde igennem. Slet ikke med Hans på ryggen i bærerygsækken. Vi vandrer helt klart med større forsigtighed nu, hvor vi har Hans med. Ikke at vi ikke passede på, før vi blev forældre, men det er klart noget andet, når man har et barn med sig.

Vi spotter hytten i det fjerne

Efterhånden som vi bevæger os længere ind i terrænet får vi øje på Lakkenstova i det fjerne. Hytten står som små røde pletter i landskabet, men i det nogenlunde nemme terræn uden så mange højdemeter, kommer vi hurtigt fremad, og snart står vi ved hytterne, som består af en stor hovedhytte samt et mindre anneks.

Ved hovedhytten er der en stor veranda, hvor vi slår os ned i det dejlige solskinsvejr. En norsk familie med både børn og bedsteforældre er ved at pakke sammen, efter de har tilbragt et par dage ved hytten. Nordmændene har altså bare en anden kultur omkring det at tage på tur. Hvor var det fedt at se en stor familie være afsted sammen.

Hans nyder virkelig at være ved hytten og kravle rundt på verandaen. Der kommer et par får ned og bræger af os – også til meget stor glæde for Hans. Men gladest bliver han, da vi finder madpakkerne frem og spiser frokost. Anders (min mand) og jeg får os også en kop kaffe – noget vi oftest har med os på tur.

Vandreture fra Lakkenstova

Efter frokost og leg går vi tilbage mod vores hytte ved Farevatn. Vi snakker om, at vi meget gerne vil tilbage til stedet en dag. Lakkenstova er virkelig et fint sted. Meget familievenligt, nemt at vandre dertil og mulighed for at tage på nogle fede vandreture i området omkring hytten. Blandt andet er det oplagt at vandre til Skoræ (1.040 moh.) fra Lakkenstova (læs om vandretur til Skoræ her) eller andre toppe som fx Gråfjell (1.005 moh.).

Der er i øvrigt også gode fiskemuligheder i området, såfremt man har fiskegrej og fiskekort med sig.

Praktisk om Lakkenstova

Lakkenstova er DNT Sør hytte, der er en del af Den Norske Turistforening. Den ligger 845 moh. gemt væk i det flotteste fjeldlandskab med mange turmuligheder. Hytten er ulåst og selvbetjent, hvilket betyder, at man selv sørger for at skrive sig op og ordne det praktiske. Hytten har 36 sengepladser med både senge i bås og køjesenge, og det er også muligt at slå telt op.

I hovedhytten er der køkken og hyggelige lokaler til ophold og spisning, mens annekset udelukkende har sovepladser. Der er også en lille bygning med primitivt toilet.

Proviant

Der findes køkken og proviant i hovedhytten, hvilket betyder, at det er muligt at købe diverse konserves og fødevarer som ris, pasta, knækbrød og havregryn. Det letteste er at betale med app’en “DNT Hyttebetaling”.

Priser på overnatning

Overnatning i Lakkenstova (og DNT Sør selvbetjente og ubetjente hytter) koster 400 norske kroner for voksne pr. overnatning (280 norske kroner for DNT-medlemmer). Børn mellem 4-12 år koster 200 norske kroner (gratis for DNT-medlemmer), mens børn mellem 0-3 år er gratis, DNT-medlemsskab eller ej. Unge mellem 13-26 år får særdeles god rabat som DNT-medlem (140 norske kroner pr. overnatning).

Bruger man faciliteterne på et dagsbesøg eller ligger man i telt, koster det 75 norske kroner pr. nat (50 norske kroner for DNT-medlemmer). Familieprisen for dagsbesøg er 125 norske kroner (100 norske kroner for DNT-medlemmer). Du kan se alle de udspecificerede priser her.

Den nemmeste måde at betale for overnatninger på er gennem app’en “DNT Hyttebetaling”, men det er også muligt at betale på faktura mod et mindre gebyr.

Booking

Det er normalt ikke nødvendigt at booke en plads i hytten, men under Covid-19 er det kun muligt at overnatte, hvis du har booket. Under alle omstændigheder sikrer det dig en plads, såfremt hytten er fuldt booket ved ankomst.

Det er muligt at booke overnatning i Lakkenstova via siden her.

Indlægget Vandretur til Lakkenstova i Setesdalheiene blev først udgivet på Hike My Heart Out I Vandreeventyr for hele familien.

En sensommerweekend i august drager jeg mod Jylland for at opleve det bakkede landskab i Nationalpark Mols Bjerge. Det bliver til en weekend med 40 kilometer i benene, møder med nye mennesker og overnatning med havudsigt fra teltet. Kom med på vandretur i Mols Bjerge.

Jeg sidder i toget på vej mod Aarhus, hvorfra jeg skal videre med bussen mod Ebeltoft. Min slutdestination hedder Øvre Strandkær besøgscenter på det sydlige Djursland. Her skal jeg mødes med alle de andre mennesker, der skal med på weekendens vandring i Mols Bjerge, der siden 2009 har kunnet bryste sig af titlen som nationalpark. Det betyder, at det sydlige Djursland er dækket af intet mindre end 18.000 hektar skøn natur, der er oplagt til både dagsvandring og weekendvandring.

Turen rundt i det kuperede terræn foregår med Nordic Destination, der arrangerer forskellige ture i området. Lettere spændt – da jeg aldrig før har været med på en arrangeret vandretur – ankommer jeg til besøgscentret, hvor omkring 40 mennesker sidder klar til at komme ud og bevæge bentøjet. Jeg må indrømme, at jeg er lettere skeptisk over at skulle på vandretur i Mols Bjerge med så stor en gruppe. En del af det at vandre er for mig også stilheden, nu’et og tiden til tanker.

Den store gruppe af vandrere synes tilsyneladende ikke at skræmme turens friske guide Tommy, der kort introducerer weekendens vandreplaner. I alt skal der vandres 40 km. over weekenden; 10 km. fredag, 20 km. lørdag og 10 km. søndag.

Øvre Strandkær – Krakær Camping

Med vores guide i front går turen mod Krakær Camping, hvor vi har den første overnatning. Landskabet i Nationalpark Mols Bjerge viser allerede sin diversitet frem på det første stykke. Vi kommer gennem skov og åbne vidder, inden det kuperede terræn for alvor viser sig. Jeg sakker lidt bagud i den store flok og får tid til fotografering og brombær-plukning. De mørke bær smager uendeligt sødt efter den solrige sommer, og det føles fantastisk at gå og spise af naturen.

Ved Femmøller holder vi en pause, og guiden Tommy fisker brød og pålægssalater fra den lokale fiskehandler op af tasken. Det er tid til en eftermiddagssnack og et lille hvil, inden vi går videre forbi et sommerhusområde og gennem velduftende nåleskov. Pludselig er de 10 km. tilbagelagt, og ved Krakær Camping har Nordic Destination sat lejr op til hele banden. Borde, bænke og store fællestelte står klar til at imødekomme hele vandregruppen, der består af både yngre og ældre. Selvom jeg ikke altid anser mig selv som helt ung længere, så ved jeg godt, at jeg med mine 30 år nok er blandt de yngste i flokken. Gennemsnitsalderen er da også en del højere, men med en – særdeles frisk – deltager i 70’erne, trækker det også alderen godt opad.

Mad fra Fuglsø Kro

Hen på aftenen sætter vi os alle til bords med vores medbragte service. Maden kommer fra Fuglsø Kro, og menuen står på Gullasch og friskbagt brød. Til dessert bliver vi forkælet med en gammeldags æblekage. Selvom temperaturerne bliver køligere i takt med, at mørket falder på, holder vi os varme under pavillonen med kaffe og te. De kuldskære kan gå hen til bålet og varme sig, men ved 22-tiden vælger jeg dog at lægge mig til køjs, så jeg kan få varmen i soveposen.

Jeg har medbragt mit eget telt, men langt størstedelen af gruppen sover i de opslåede 10-mands telte i lejren. Men det er heldigvis valgfrit. Jeg har lige brug for at kunne trække mig tilbage og være mig selv lidt. Så det passer mig rigtig fint at have mit eget telt med – især fordi al min bagage alligevel bliver fragtet til lejrpladserne – hvilken service!

Krakær Camping – Sølystgaard

Næste morgen står morgenmaden klar kl. 7.30. Der er lavet kaffe over bålet, og snakken går omkring morgenbordet. De friskbagte boller smager som en drøm, og jeg sørger for at tanke godt op med både mad og kaffe, inden jeg pakker teltet sammen. Foran os har vi en vandredag på 20 km., der blandt andet tager os forbi Agri Bavnehøj og Trehøje.

Fra Krakær Camping går vi tilbage ad den samme vej vi kom fra aftenen før. Ved Femmøller drejer vi ind ad Kirkestien, der fører mod første punkt på turen; Agri Bavnehøj. Det glæder mig, at vores guide Tommy foreslår, at vi laver noget stillevandring på vej mod toppen. Det giver plads til at være mere observerende på omgivelserne og lydene fra fuglekvidder.

Fra Agri Bavnehøj er der udsigt over istidslandskabet og Ebeltoft Vig. Med sine 137 m.o.h. er Agri Bavnehøj det højeste punkt i Nationalpark Mols Bjerge. Højen er en såkaldt bronzealderhøj, hvor man begravede de døde. Både historien og naturen er fascinerende. Det er så tydeligt, at istidens kræfter her har været på spil, og på samme tid er det så utroligt interessant at tænke på de mennesker der har levet her langt før vores tid.

Fantastisk udsigt fra Trehøje

Efter at have nydt udsigten fra Agri Bavnehøj bevæger vi os syd mod Tremosegård. Her ligger toilet, shelterplads og et stort bålsted. Tremosegård egner sig som et fint frokoststed, så vi holder pause og får serveret frisksmurte sandwich, mens vi hviler os i græsset.

Fra Tremosegård fører Tommy os videre over den stejle bakke henover Skovbjerg. Herfra går ruten gennem Toggerbo, indtil vi når til Trehøje, som vi havde udsigt til fra Agri Bavnehøj. Jeg er langt mere imponeret over udsigten herfra. Lyset er også helt fantastisk, da vi står på toppen af Trehøje og kigger ud over Kattegat. Det er tydeligt at se, at der er regnbyger ude i horisonten. Alligevel formår solstrålerne at bane sig vej ned gennem de dramatiske uvejrsskyer. Jeg bliver oprigtigt imponeret over naturen her, som slet ikke minder om det Danmark, jeg kender.

Der hersker en helt speciel nordisk stemning. Måske er det mængden af nåletræer i horisonten, der står i kontrast til den golde slette med græssende køer. Mens resten af gruppen får sig en bitter, har jeg derfor travlt med kameraet for at fange det specielle lys og den rå, danske natur.

Fra Alperne til vandretur i Mols Bjerge

Vandreturen i Nationalpark Mols Bjerge går fra Trehøje og videre gennem Fuglsø. Af en eller anden grund er ruten her den, der imponerer mig mest. Lige pludselig synes jeg bare, at det hele går op i en højere enhed. De rullende grønne bakker, de lavendelfarvede blomster i grøftekanten og de græssende køer får mig til at tænke på præ-Alperne. Idyllen her giver trang til at bryde ud i “The Hills are Alive”, men jeg dyer mig med tanke på den store vandregruppe, jeg er en del af. Som regel er jeg vant til kun at være min mand og jeg på vandrestien. Og så er det altså ikke så sjældent at jeg bryder ud i sang – nogle gange også for at skræmme bjørne og pumaer væk. Det slipper jeg trods alt for her i Danmark.

Ved Fuglsø venter os en lille overraskelse og et hvil på Fuglsø Kro, som vi allerede har stiftet bekendskab med gennem den mad, vi har spist. Vi får en tiltrængt kop kaffe og lidt chokolade, inden vi bevæger os ud mod kysten. Ruten går langs Fuglsø Strand, og pludselig derude i horisonten, dukker lejren op. Mere billedskønt bliver det ikke. Lejren ligger lige ud til havet, og jeg er ikke det mindste ked af, at vi er ankommet til lejren lidt tidligt. Det er jeg tilsyneladende ikke ene om at syntes. Der bliver badet, hygget og lavet marmelade over bål med de bær, som er blevet samlet sammen over dagen.

Plads til alene-tid

Selv trækker jeg mig lidt tilbage i mit telt og nyder lyden af bølgebrus, mens jeg åbner en bog. Det er der heldigvis plads til. Igennem dagen får man snakket med mange mennesker, mens man vandrer. Så er jeg typen, der lige har brug for lidt tid for mig selv. Vejret er mildt og fint, så jeg venter med at komme overslag på teltet. På den måde kan jeg ligge i teltet med havudsigt og følge med i skyernes færden på himlen.

Da aftensmaden bliver serveret tilslutter jeg mig gruppen igen med opladede batterier og klar på en hyggelig aften. Aftenens menu står på lasagne, salat og brød. Det er noget, alle kan være med på.

Ved solnedgang går jeg fra bordet, for der udspiller sig de smukkeste farver på himlen, som jeg bliver nødt til at forevige. Det er en helt perfekt sensommernat, og med jævne mellemrum kigger et marsvin op ude fra havet. Månen står snart fuld og rund på himlen og oplyser det lille camping-spot, hvor hyggen gennemtrænger lejren. Det er endnu engang blevet tid til at finde soveposen.

Sølystgaard – Øvre Strandkær

Jeg vågner til lyden af bølger og resten af lejren, der er ved at stå op. Morgenmaden bliver igen serveret på samme måde som dagen før – denne gang bare med havudsigt. Hvor smager kaffe bare ekstra godt, når man har sovet i telt, og drikker den ude i den friske luft!

Lidt over ni har alle fået pakket tingene sammen, og turen går videre samme vej tilbage som i går. Vi drejer ind i landskabet lidt før det sted, vi kom ned dagen før. Herfra går vi til Karpenhøj Friluftscenter. Hele gruppen får lidt at vide om stedet og bliver præsenteret for dets aktiviteter. Ruten går nu langs Dragsmurvej og gennem Fuglsø. Igen i dag krydser vi Trehøje, men går nu mod Tinghulen.

Tinghulen er et stort dødishul fra istiden. De findes mange steder i landskabet i Nationalpark Mols Bjerge, og er opstået ved, at isklumper fra fortidens gletsjere ligeså langsomt er smeltet og derved har efterladt en fordybning i terrænet. Mange dødishuller rundt omkring i Danmark er i dag fyldt med vand – og ligner dermed en helt almindelig sø eller dam. Men i Mols Bjerge er det muligt at se nogle af de her dødishuller, som virkelig visualiserer, hvordan isens kræfter har været på spil i tidernes morgen.

Frokost ved Tremosegård

Fra Tinghulen går vi videre mod Tremosegård, hvor vi igen i dag spiser frokost. Vi får også fornøjelsen af den stejle opstigning over Skovbjerg, inden turen går mod slutdestinationen. Omkring kl. 14.00 dukker Øvre Strandkær op, og de 10 km. fra Sølystgaard er nu tilbagelagt.

Der bliver taget afsked og uddelt krammere til vores fornøjelige guide og til de nye bekendtskaber, turen har givet. Blandt andet mødte jeg Maria – den anden blogger, der var med på turen. Maria blogger om friluftsliv og mikroeventyr ovre på Curlycamper.dk.

Jeg er også heldig at få et lift tilbage til Aarhus. Jeg tror det er det, turen kan. Den kan skabe nye relationer med mennesker, som man ellers aldrig ville møde. For mig, var det nok rigtig fint at blive hevet ud af min comfort-zone. For selvfølelig er det en smule intimiderende at tage med på en tur, hvor man ikke kender en sjæl. Især når man som mig måske ikke er den allerbedste mingler, og egentlig har det rigtig fint i mit eget selskab, når jeg vandrer. Men det siger bare noget om, at der er plads til alle på turen.

Konklusionen må være, at jeg er enormt glad for oplevelsen, men jeg tror også, at jeg vil trives bedre i en mindre flok. Knap 40 mennesker er rigtig mange at skulle forholde sig til. En mindre gruppe og en rigtig outdoor-tur (ingen campingpladser), vil nok være mere mig. Men jeg er oprigtigt glad for at have været med på turen og prøve gruppevandring af. Det kan helt bestemt noget, og så er det noget, alle kan være med på. Næsten uanset niveau, alder og erfaring med outdoor-liv.

Ikke mindst er jeg mega glad for at have set alt det, som vandring i Mols Bjerge byder på. Naturen er så smuk, og det er bestemt ikke sidste gang, at jeg skal på vandretur i Mols Bjerge.

Praktisk om turen:

• Alle kan være med på vandretur i Mols Bjerge! Men lad dig ikke snyde af, at turen er i Danmark. Mols Bjerge er måske ikke fyldt med bjerge, men der er bakket, og det kan måske overraske nogle, som kun er vant til at vandre på flade distancer.
  
  
• Vandreturen i Mols Bjerge blev vandret af folk i både løbesko og converse, hvilket i min verden egentlig er ret imponerende. Jeg ville nok vælge enten vandresko eller vandrestøvler. Jeg havde selv mine vandresko fra Keen på, som fungerede helt fint, når jeg ikke skulle bære på andet end en dagstursrygsæk.
  
  
• Bortset fra ordentligt fodtøj (og en god dagstursrygsæk), er det ikke nødvendigt med en masse udstyr. Folk medbragte store Ikeaposer med alverdens habengut, dyner og store luftmadrasser (I kid you not). Du behøves altså ikke være en ultra vandrenørd (som mig!) for at deltage i turen.
  
  
• Der er mulighed for at få transporteret bagage. Jeg gjorde brug af den mulighed, fordi jeg havde telt med. Og hvor var det egentlig rart kun at vandre med en lille rygsæk. Det er jeg ikke så vant til. Andre valgte at vandre med al deres bagage. Nogle pga. træning til en større vandretur, andre fordi det måske er lidt mere autentisk.
  
  
• Alle måltider på turen er der sørget for. Og så følger der endda lidt ekstra lækkerier oveni. Jeg havde selv nogle sunde snacks med, hvilket var rart, da jeg pt. prøver ikke at spise sukker. Lidt frugt og nødder vil være fint at medbringe.
  
  
• Der er sovepladser til alle i store 10-mandstelte, men det er også muligt at medbringe eget telt. Der var kun en enkelt udover mig, der også havde eget telt med.
  
  
• Lejrpladserne var på henholdsvis Krakær Camping og Sølystgaard Camping. Dvs. der er bad, toilet osv. Men dermed også andre mennesker, som der nu engang er på campingpladser. Jeg synes dog, at Ebeltoft Outdoor havde sørget for at finde nogle aflukkede lejrpladser, der ikke var generet af campingpladsernes øvrige gæster.

Læs mere om de ture, som Nordic Destination udbyder lige her.

Mere nyttig viden om vandring i Mols Bjerge

Vil du vide mere om at vandre i Nationalpark Mols Bjerge? Der er heldigvis gode værktøjer at hente. Du kan fx vandre Mols Bjerge-stien, der er 19,5 km. lang – og den bliver heldigvis forlænget til 60 km. inden for den nærmeste fremtid.

Du får et godt overblik over forskellige stier og ruter i Mols Bjerge via dette kort.

På siden her får du desuden et fint overblik over, hvad Nationalpark Mols Bjerge tilbyder af viden og værktøjer. Du finder også info om overnatning i området.

Vil du have mere info lige ved hånden? Nationalpark Mols Bjerge har også udviklet en app med både ruter og nyttig information om det både smukke og historiske område (dog kun til iOS).

Jeg blev inviteret med på vandretur i Mols Bjerge af Nordic Destination, men indlægget her er min egen subjektive oplevelse af- og holdning til arrangementet.

Indlægget På vandretur i Mols Bjerge blev først udgivet på Hike My Heart Out I Vandreeventyr for hele familien.