Sneskovandring i Schweiz

Hele vinteren har mine tanker kredset om sneskovandring gennem et idyllisk vinterlandskab. På en weekendtur til Genéve så jeg derfor snittet til at få det afprøvet. Kun en time med tog fra byen ligger der nemlig et perfekt område, som byder på eventyr på både snesko, kælk og ski. Her er mine oplevelser som nybegynder på sneskovandring i Schweiz.

Vinterlandskaber kan noget helt specielt. Der er en anden ro over snedækkede bjerge og nåletræer, og det føles helt meditativt at gå rundt i den pudderfine sne, der knitrer som kartoffelmel under skoene. Men det er faktisk ikke noget, jeg nogensinde har gjort mig i. For let’s face it; Danmark kan ikke ligefrem prale af at være et snesko-paradis.

Det kan Schweiz til gengæld. Så da turen gik til Genéve for en weekend, undersøgte jeg mulighederne for at tage en dagstur i bjergene for at prøve kræfter med snesko. Det giver jo nogle helt nye muligheder for vintervandring. Af en eller anden grund, har jeg nemlig altid tænkt, at jeg ikke kunne vandre i Europa om vinteren. I hvert fald ikke i bjergene. Jeg troede, at det krævede en masse erfaring, træning og viden, men faktum er, at det slet ikke er så farligt og svært. Schweiz ligger inde med en masse ruter for sneskovandring, og det gælder også for resten af Europas skisportssteder.

Med en rute planlagt, er det derfor bare om at spænde sneskoene på og gå. I hvert fald, hvis man er nybegynder ligesom mig. Jeg ville i hvert fald ikke starte ud med at gå meget off route, da jeg tænker, at det kræver lidt kendskab til sneforhold, lavinerisiko, navigation osv.

5 steder til sneskovandring i Schweiz (Genéve-området)

I min research fandt jeg ud af, at der er nogle forskellige muligheder for sneskovandring i Schweiz, når man besøger Genéve. Alt sammen afhænger selvfølgelig af, hvor lang tid man er villig til at bruge på transport. Jeg fandt frem til fem steder inden for rimelig afstand, der på hver deres måde virker interessante som udgangspunkt for sneskovandring:

• St-Cergue/La Givrine: Ca. 1 time med tog fra Genéve
• St-George: Ca. 70 min. med tog og bus fra Genéve
• Vevey/Montreux: Ca. en time med tog fra Géneve
• Gstaad: Ca. 2.5 time fra Genéve
• La Clusaz (Frankrig): Ca. 2-2.5 time med bus fra Genéve
  
  

Vi endte med at snævre mulighederne ind til St-Cergue eller Vevey, da vi skulle ud og hjem samme dag. Da vi også gerne ville være sikre på sne, tog vi først beslutningen aftenen før, da vi sad på hotelværelset i Genéve. Her fandt jeg nemlig frem til, at der ikke lå så meget sne i Vevey/Montreux-området.

Næste dag tog vi derfor toget mod St-Cergue, der ligger i Jurabjergene. Bjergene grænser op mod Frankrig på Lake Genevas østlige side. Vi skiftede tog i Nyon til et lille tog, der snor sig gennem landskabet og når en højde på 1.228 meter over havet i Col de la Givrine. Turen op til St-Cergue er rigtig fin, men vi havde stadigvæk svært ved at forestille os, at der pludseligt skulle dukke et snelandskab op. Genéve og Nyon var på ingen måde dækket i sne. Men jo højere op toget bevægede sig, jo hvidere blev nåletræerne og til sidst forvandlede det hele sig til et ægte winter wonderland. 

St-Cergue – La Givrine

8 km. 

546 højdemeter 

Ca. 3-3.5 time

Allerede da vi steg af toget, kunne vi mærke, hvordan luften var forandret. Der er ikke noget som frostvejr og sol, der kan skabe fri passage i luftvejene.

Der var næsten også noget helt magisk over at befinde sig i så anderledes omgivelser kun en time fra Genéve. Som om, at vi steg på Hogwardsekspressen, blot for at blive kørt til et fortryllende vinterlandskab frem for et landskab med troldmændsskoler og magiske skabninger.

Fra stationen gik vi et par hundrede meter hen til den lokale sportsbutik, som udlejer skiudstyr – og snesko selvfølgelig. Vi valgte at starte ud med at gå en rute fra St-Cergue til La Givrine. Med sneskoene under armen gik vi derfor yderligere 500-1.000 meter, før vi kom til rutens start. Vi krydsede stationen og fulgte herefter den lyserøde skilting, der betyder sneskorute i Schweiz.

Turen starter fladt, men landskabet bølger blødt omkring stien, indtil den fører os ind i nåleskov. Her fortsætter den blidt opad, hvilket fik sveden til at løbe lidt under det varme tøj. Vi var i øvrigt heldige, at solen tittede frem fra tid til anden, hvilket fik sneen i skovbunden til at glimte og kaste lyset rundt mellem nåletræerne. I åbne passager, hvor landskabet fik lov til at folde sig ud, kunne jeg ikke lade være med at bruge nogle minutter på at stirre på den uberørte sne. Hvad er det med helt uspoleret sne, der er så betagende? Sneen der indhyller landskabet i en uskyldighedskappe virker simpelthen så tiltrækkende på mig. Både fordi, der er en meget speciel skønhed i det, men også fordi, jeg får lyst til at berøre den blanke sne og sætte mine fodspor der, hvor ingen andre har gjort det før mig.

Udsigt til alperne

Ved skovens udmunding fortsætter ruten lidt opad. Lige pludseligt venter der den smukkeste udsigt ud over Lake Geneva og de franske alper. I helt klart vejr skulle det være muligt, at se Mont Blanc, men selvom vi havde perioder med sol, lå alperne i horisonten indhyllet i en tynd dis. Jeg var bare glad for at kunne se solen og de snedækkede alper, da vejrudsigten havde lovet helt gråt vejr. Det må altså være en af fordelene ved sneskovandring i Schweiz; fantastisk udsigt til alper og bjerge.

Vi holdt en lille snack-pause ved en slags hytte, der dog var lukket for vinteren. Her var udsigten ud over bjergene fænomenal, men vi blev hurtigt kolde af at sidde stille og gik derfor videre for at få varmen igen.

Selvom det godt kan mærkes, at det er tungere at gå med snesko, fortsætter benene ufortrødent. Mit fokus er på at suge til mig af det smukke vinterlandskab, som allerede har givet mig langt mere ro i sindet. Sneens renhed får min krop til at koble fuldstændigt af. Det sker nu på alle mine vandreture, men jeg synes alligevel, at sneen giver en anderledes slags ro. Måske fordi det er nyt for mig at vandre med snesko, men måske også fordi, den hvide sne skaber så uforstyrret et terræn.

Da vi begynder at nærme os turens afslutning, dukker flere mennesker op. Vi er dog stødt på andre folk med både snesko og langrend, men fra Le Genolière til La Givrine, bliver der lidt mere befærdet. Ved Le Genolière kan man i øvrigt købe både mad og drikke. Vi valgte at forsætte til La Givrine, da vi gerne ville nå en tur mere inden dagen var omme. Man kan nemlig slet ikke få nok af  sneskovandring i Schweiz!

St-Cergue rundtur på snesko

6 km. 

220 højdemeter

Ca. 1.5 time

I La Givrine er der ikke meget andet end en restaurant og en togstation. Toget går tilbage mod St-Cergue, men man kan også tage toget videre mod La Cure, der ligger lige ved grænsen til Frankrig. Vi stod og var lidt i tvivl, om vi skulle tage ud på en lidt længere sneskorute fra La Givrine til La Cure, eller om vi skulle tage toget tilbage til St-Cergue og gå en rute på kun en times tid. Vi valgte at tage tilbage til St-Cergue, da vi ikke havde lyst til at komme alt for sent tilbage til Genéve.

Den lille rundtur  fra St-Cergue starter ved La Vieux Chateau, som ikke ligger mange hundrede meter fra sneskoudlejningen. Herfra går det opad gennem skov og forbi toppen af en børneskibakke. Selvom turen er rigtig fin, stikker den ikke rigtigt udsigten ud over alperne. Alligevel var der en fin stilhed over turen, selvom den krydser noget vej et par gange.

Under alle omstændigheder var det rigtig fint lige at få det sidste med. Vi følte os i hvert fald slet ikke færdige efter første tur. Og jeg kan afsløre, at sneskovandring i Schweiz er noget, man godt kan gå hen og blive afhængig af.

Derfor var det også trist, da turen sluttede. Til gengæld nåede vi lige at få dagens sidste solstråler at se, inden solen gemte sig bag de sneklædte nåletræer.

Inden toget gik tilbage mod Genéve, kunne vi lige nå at varme os på en kop te og kaffe. En perfekt måde at afslutte en vidunderlig dag med sneskovandring i Schweiz.

Vil du have flere mere viden om sneskovandring? Husk at læse mine tips til sneskovandring i St-Cergue.