6 tips til at vandre som gravid
Det er for de fleste langt fra umuligt at vandre som gravid, men det kræver lidt omstilling for at få det bedste ud af det. Jeg deler ud af mine erfaringer, da jeg vandrede som gravid herhjemme i Danmark, i Harzen og i Sverige.
Det er gået op for mig, at jeg aldrig har fået skrevet et indlæg om at vandre som gravid. Nu er det jo efterhånden noget tid siden, at jeg gik rundt med Hans inde i maven. Men vi var rent faktisk både i Harzen og Sverige for at vandre, da jeg var henholdsvis i uge 20 og i uge 32. Lige før termin var vi også på Møn, hvor vi gik nogle gode, lange ture.
Jeg synes det var vildt godt givet ud at vandre som gravid. Først og fremmest er det en virkelig fin og skånsom form for motion. For det andet vidste jeg, at det var sidste chance for at komme på vandreferie uden en baby på slæb (andet end i maven). Men selvom en graviditet ikke er en sygdom, så er det en belastning for kroppen. Personligt kunne jeg i hvert fald ikke de samme ting, som før jeg slæbte rundt på en baby i maven. Derfor deler jeg ud af mine tips til at vandre som gravid.
Graviditeter er forskellige
Ligesom med babyer, er graviditeter selvfølgelig forskellige. Det betyder også, at det er forskelligt, hvad man er i stand til som gravid. Jeg var hverken ramt af bækkenløsning, ondt i ryggen eller andet, der besværliggjorde det at vandre som gravid. Dagen inden mit vand gik, vandrede jeg en tur på 6 km. Så jeg var heldig at være i stand til at gå lige til det sidste. Jeg er klar over, at det langt fra er sådan for alle gravide. Mærkeligt nok havde jeg dog vildt ondt i den ene balde (måske iskias?), da vi skulle til Harzen. Feriens første vandretur startede derfor i et urimeligt langsomt tempo. Men heldigvis for min stædighed, for lige pludselig gik det væk, og jeg oplevede aldrig problemer med det igen. I mit tilfælde skulle smerten åbenbart gås væk. Sådan er det dog langt fra altid, I know!
Mine tips til at vandre som gravid er derfor helt subjektive, men jeg håber, at det alligevel kan inspirere til at komme ud og lufte vandrefodtøjet på trods af en voksende baby i maven (der både kan være årsag til træthed, kvalme, ondt i leddene og jeg ved ikke hvad).
6 tips til den gravide vandrer
1. Tilvænning
Væn din krop til at komme ud og gå lige fra starten af graviditeten. Det er en god måde at holde den gravide krop i gang på, og det er samtidig en skånsom form for motion – både for dig og baby i maven. Personligt mistede jeg al lyst til at løbetræne, da jeg blev gravid. Min sidste løbetur tog jeg juleaften, hvor jeg beklagede mig over ømhed i underlivet. Fire dage senere fik jeg to streger på en graviditetstest. Men jeg blev ved at gå lange ture, og det er jeg glad for, at jeg gjorde.
2. Graviditets-vandretøj
Hvis den voksende mave gør det svært at hoppe i det normale vandretøj, kan jeg anbefale at vandre i løbetights. Jeg kunne stadig passe mine løbetights i uge 32. Ellers er det også nemt at finde tights til gravide. H&M har efterhånden også træningstøj til gravide i deres kollektion.
Hvis det skal være decideret friluftsbeklædning, har jeg kun fundet denne svenske side, der laver vandretøj til gravide. Ellers har jeg også hørt om, at man kan sy sine gamle vandrebukser om til gravidbukser ved at købe et mavebælte i strækstof og sy på bukserne. Hvis man ikke selv er så ferm ved symaskinen, kan man nok betale en syerske.
En sidste løsning kan være at kigge efter et par klatrebukser. Klatrebukser er ofte udstyret med et bredt stykke elastisk stof omkring maven, hvilket faktisk minder om graviditetsbukser.
3. Lyt til din krop
Der er ingen grund til at presse kroppen til det yderste, og det er også helt okay ikke at kunne de samme ting som før graviditeten. Personligt fik jeg nok presset kroppen lige til det yderste på turen til Harzen. Men jeg skulle simpelthen lige vænne mig til, at jeg ikke kunne gå så langt som normalt. Derudover blev min puls også bare hurtigt højere, hvilket især kom til udtryk, når det gik opad. Så forbered dig på, at kroppen reagerer anderledes – med god grund. Du gror en freaking baby!
4. Gå ikke ned på snacks
Sørg for at have masser af snacks med, når du vandrer som gravid. Jeg var sulten hele tiden, da jeg var gravid med Hans. På arbejde sad jeg altid med en pose mandler eller lidt knækbrød, og den sult blev altså kun forstærket af at være fysisk aktiv. Sørg for at have en god madpakke med, og fyld lommerne med chokolade, müslibarer eller hvad der nu lige gør tricket for dig. Jeg var FYI ellevild med æbler, da jeg var gravid. Og kage. Altid kage. Til gengæld mistede jeg lysten til en ellers all time favorite; mørk chokolade.
5. Hold flere pauser
Det er ikke for sjov at gro en baby, og i forlængelse af, at du måske ikke kan klare helt det samme fysisk, som før graviditeten, skal du måske indstille dig på at holde lidt flere pauser for at komme gennem vandreturene. I både Sverige og Harzen tog vi nogle hviledage mellem vandredagene, hvor vi måske bare slappede af og læste i bøger eller besøgte nogle byer. Jeg er normalt ikke rigtigt til byferier, men de små hyggelige byer i Harzen var et fint afbræk, når nu jeg altså ikke lige kunne klare det samme antal kilometer som før graviditeten. Det kan også være, at det giver anledning til at besøge det museum, man måske ellers aldrig ville skænke en tanke. Nogle gange kan det faktisk være fint at gøre ting, man normalt ikke gør.
6. Smid graviditetskortet
Få din partner eller ven til at bære den tunge rygsæk. Der er ingen grund til ikke at spille graviditetskortet, når man har chancen. For det er altså ikke sådan helt ligetil at spænde et hoftebælte hen over en tyk graviditets-mavse. Det er måske muligt at sætte bæltet ned under maven – ligesom med bilselen. Men det skal også føles behageligt, og hvem ved, hvornår man igen får så god en undskyld for ikke at tage det tunge læs.
Der er heller ingen der siger, at du ikke kan tillade at bede om at få en omgang fodmassage, når vandredagen er ovre. Jeg siger det bare!
Læs også: Gravid – Hvad så med vandring?
Læs også: Mine bedste tips til at vandre med baby
