Magisk vandreferie i Salzkammergut

Reklame for Bering Travel
Østrig er et vandreparadis, som egner sig til såvel børnefamilier som alle andre med en interesse for storslået natur. Vi brugte otte dage på vandreferie i Salzkammergut, hvor vi både boede i en hyggelig by ved Wolfgangsee og overnattede i autentiske bjerghytter med god mad og hyggelig stemning.

Hvis jeg skal beskrive en vandreferie i Salzkammergut med to ord, vil jeg uden at blinke sige “smukt” og “børnevenligt”. Sidstnævnte er måske ikke relevant for alle. Men for familier med børn, kan det være ret afgørende for, om vandreferien bliver vellykket, eller ej. At området er smukt, er nok heller ikke overraskende, eftersom Østrig i den grad er kendt for sine billedskønne bjerglandskaber og dramatiske alper. Salzkammergut-regionen er ingen undtagelse.

Regionen strækker sig fra Salzburg til Dachstein, og byder på fantastiske vandremuligheder. I en region med så meget at byde på, kan det også være svært at lægge sig fast på et område, for valgmulighederne er mange. Vi var afsted med Bering Travel, som havde planlagt en uges vandreferie for os, inklusiv bagagetransport. Sidstnævnte gjorde det muligt for os at vandre fra den ene hytte til den anden med vores to-årige søn på ryggen. Turen var på egen hånd, men vi blev ved ankomst, udstyret med en vandreguide og info om turen.

Rejseplan:

Dag 1: Ankomst til St. Wolfgang. Overnating på Hotel Gasthof Weisser Bär.
Dag 2: Bus til Strobl. Vandring på Sparber Rundweg med slut i Abersee. Færge fra Abersee tilbage til St. Wolfgang. Overnatning på Hotel Gasthof Weisser Bär.
Vandring i alt: 14 km. Stigning: 480 højdemeter.
Dag 3: Bus til St. Gilgen. Lift til toppen af Zwölferhorn. Vandring til Genneralm. Overnatning i Reithütte.
Vandring i alt: 16 km. Stigning: 580 højdemeter.
Dag 4: Hviledag ved Reithütte. Evt. dagsture til omkringliggende områder og bjergtoppe. Overnatning i Reithütte.
Dag 5: Vandring fra Genneralm til Postalm. Overnatning i Huberhütte.
Vandring i alt: 17 km. Stigning: 590 højdemeter.
Dag 6: Hviledag ved Huberhütte. Evt. dagsture til omkringliggende områder og bjergtoppe. Overnatning i Huberhütte.
Dag 7: Vandring fra Postalm til Abersee. Færge fra Abersee til St. Wolfgang. Overnatning på Hotel Gasthof Weisser Bär.
Vandring i alt: 12 km. Stigning: 150 højdemeter.

Base ved Wolfgangsee i Salzkammergut

Vores vandreferie i Salzkammergut starter i St. Wolfgang ved søen Wolfgangsee, hvor vi bor på Hotel Gasthof Weisser Bär.
St. Wolfgang er en hyggelig by med smalle stræder og et utal af både små og større spisesteder. Wolfgangsee byder også på bademuligheder, men vi valgte at bruge ankomstdagen på at falde til, spise is ved den smukke søbred og forberede os på morgendagens første vandretur.

Vandring ad Sparber Rundweg

Vi starter dagen ud i hotellets morgenmadsbuffet. Vi har det hele for os selv – sådan er det, når man har en dreng, der vågner tidligt. Vi er derfor tidligt afsted med bussen til Strobl, hvorfra vi vandrer ad Sparber Rundweg der – som navnet antyder – tager os rundt om bjerget Sparber. Ruten er på 14 kilometer, og er dermed overkommelig med en 2-årig i bærestol.

Strobl er en hyggelig by, men vi vælger ikke at bruge så meget tid i byen, da vi ved, at vi ikke bare har hele dagen til at vandre. Ofte begynder den to-åriges dagsform og tålmodighed at slippe op hen ad eftermiddagen. Så vi følger ruten ud ad byen. Vi går mod supermarkedet Spar, derefter under tunnelen, følger skiltningen og befinder os snart herefter ved Gasthof Kleefeld Wildtier Park, hvor vi bliver mødt af både legeplads, geder, kaniner og rådyr.

• 

• 

Efter en lille pause, som helt sikkert er godt givet ud for den lille mand i bærestolen, begiver vi os videre gennem det smukke landskab, der byder på blomsterenge og sætere. Vi kommer endda også forbi et lille kapel – Hubertuskapelle – omgivet af bjergsider og græssende køer med bimlende kobjælder. Idyllen er fuldendt!

Ikke det værste sted at “fare vild”

De distraherende smukke omgivelser gør, at vi misser et skilt lige efter kapellet og dermed får tillagt ekstra 5-6 kilometer til ruten. Ikke just ideelt, men til gengæld får vi set endnu mere af den smukke natur. Da vi når tilbage på den rette rute, begynder der at komme lidt stigning, hvilket i den grad godt kan mærkes i den bagende sommersol.

Da landskabet både flader og breder sig ud, kommer familiens mindste selv ned at gå. De fleste steder er stien så nem og fremkommelig, at den er helt fin for et par små to-årige vandrefødder. Vi nyder at gå gennem det smukke landskab med alpekøerne omkring os. Vi stopper også op og hilser på en flok heste. 

Snart bevæger stien sig ned gennem skoven, og vi kommer tættere og tættere på Wolfgangsee. Vi fortsætter til Abersee og snupper færgen tilbage til hyggelige St. Wolfgang.

• 

• 

• 

• 

Lift til Zwölferhorn

I dag pakker vi vores ting og tager bussen til St. Gilgen, hvorfra vi tager en lift op til toppen af bjerget Zwölferhorn. En af de gode ting ved at vandre (med børn) i Østrig er de mange lifte, som på få minutter tager dig op i højderne. Det giver mulighed for at opleve de dramatiske bjerglandskaber uden at bruge mange timer og benmuskler på selv at skulle tilbagelægge de stejle højdemeter. Med en 2-årig på ryggen, er det især en fordel.

På toppen af Zwölferhorn nyder vi den storslåede udsigt over Wolfgangsee og det frodige bjerglandskab. Vi følger herfra Panorama Loop Trail, som tager os over højderyggen, som vi netop har stået og beundret fra panoramaterrassen.

Turen er ubegribeligt smuk og leder – helt klassisk østrigsk – tankerne hen på The Sound of Music med de grønne rullende bakker og bjergene, der rejser sig majestætisk omkring os. Senere forlader vi Panorama Loop Trail for at gå mod Illingeralm og Königsbergalm.

• 

• 

Flossede nervesystemer på dagens vandring

Hvad vi endnu ikke ved er, at der venter os nogle hårde kilometer, før vi ankommer til den hytte, hvor vi skal tilbringe natten. Tiden løber fra os, da vi har taget den med ro, ladet familiens mindste gå selv en del af tiden (hvilket er mere to skridt frem, ét tilbage) og holdt en lang frokostpause med gemmeleg. Når vi vandrer med barn føler vi, at det også er vigtigt at gøre nogle ting på hans præmisser. For selvom Hans kun er knap to år, er han så stor, at han ikke gider sidde i en rygsæk en her dag. Det betyder til gengæld, at vandredagen bliver alt for lang for den lille mand.

De sidste par kilometer går stejlt opad gennem en lille skovsti. Det har lige regnet, så alt er mudret og glat, den mindste skriger i rygsækken og vores nervesystemer bliver mere og mere flossede i takt med, at skrigeriet fortsætter. Vi vurderer dog, at det ikke nytter at stoppe op. For det første er klokken blevet alt for mange, for andet regner det og vi vil bare gerne frem til den varme, tørre hytte, hvor der forhåbentligt venter os et varmt og tiltrængt måltid mad.

• 

• 

Autentisk og familiær bjerghytte i de østrigske bjerge

Endelig tager den lille, stejle sti os ud af skoven og møder igen grusvejen, som snart fører os til Reithütte. Regnen er så småt stoppet, og i det sekund, at Hans kommer ud ad bærestolen, stopper gråden. Om det er fordi, han er lettet over at komme ned på egne ben eller om det er fordi, han ser den legeplads, der hører til hytten, er svært at vurdere. Men jeg tror bestemt, at det hjælper på humøret, at han straks kan gå i gang med at lege med maskiner i sandkassen og løbe efter katten.

Vi lader ham lege lidt, inden vi går ind i hytten. Reithütte er lille og hyggelig og atmosfæren, der møder os, er autentisk og familiær. Der sidder andre vandrere rundt omkring de andre borde. En hollandsk familie med to teenagedrenge, et tysk midaldrende par samt en familie med mor, mormor og to døtre. Vi finder et hjørne, hvor vi slås os ned. Klokken er næsten 19.00, så vi er godt sultne. Det varer heller ikke mange minutter, før der står en stor pande foran os med egnsretten kasnockn. Der breder sig en himmelsk duft i hytten, og så er det bare om at gribe en gaffel og tage for sig. Kasnockn minder mest af alt om en cremet pastaret krydret med hvidløg.

Hvis der er noget, man får appetit af, er det at vandre en hel dag, så til dessert spiser vi den lokale specialitet profesen. Hans spiser gladeligt både hovedret og dessert, inden vi trækker os tilbage på vores værelse.

OBS: Ejerne af Reithütte er gået på pension, så hytten er desværre ikke længere åben. Til gengæld findes der andre autentiske bjerghytter i området, som er værd at besøge.

Hviledag ved Reithütte

Næste morgen vågner Hans som vanlig inden klokken er 6. Det betyder, at vi må vente lidt lang tid på, at morgenmaden bliver serveret. Det er heldigvis en skøn morgen, og ved 8-tiden begynder det at rumstere inde fra køkkenet. Snart står morgenmaden klar på et opdækket bord på terrassen. Solen skinner fra en næsten skyfri himmel, mens vi nyder morgenmaden i de rolige omgivelser.

Dagen bruger vi på at slappe af og lege. Reithütte er utroligt børnevenlig med legeplads, kaniner, geder, heste og køer. Vi kan derfor sagtens få tiden til at gå. Ellers er der også mulighed for at udforske området og tage på dagsture.

Frokosten indtager vi ved Posch’n Hütte, som kun ligger nogle hundrede meter væk. Her er der en ny legeplads at udforske. Resten af dagen går med en lang middagslur og endnu mere fri leg.

• 

• 

• 

• 

Vandretur fra Genneralm til Postalm

Efter morgenmaden næste dag begiver vi os afsted på dagens etape, der tager os fra Genneralm til Postalm, hvor vi skal overnatte i Huberhütte. Vi vælger at gå standardruten uden så mange højdemeter, selvom den alternative “summit route” selvfølgelig tiltaler mig. Det viser sig dog, at vi har taget den rigtige – og ansvarlige – beslutning. Senere snakker vi med nogle af dem, der har taget den alternative rute over bjergtoppene. De fortæller, at det mange steder har været meget stejlt og udsat, hvilket bare er mere risikofyldt med en bærerygsæk og barn på ryggen.

Vi har igen vejret med os, og starter turen med lidt nedstigning, før vi når ud på en nem fremkommelig sti, der tager os gennem de fineste alpeenge. Vi følger skiltningen mod Ackersbackalp og Voglau gennem det idylliske landskab.

• 

• 

Snart tager dramatikken over i takt med, at stien følger en brusende flod omgivet af stejle klippevægge. Men turen er rimelig ligetil, og før vi ved af det, befinder vi os i Postalmområdet. Her møder os en del hyggelige hytter i det bjergrige landskab, men for at nå Huberhütte, har vi udsigt til lidt højdemeter. Det gør bestemt ikke noget, for da vi når Huberhütte, er udsigten spektakulær og den ligger mere afsides end hytterne længere nede.

Den bagende sol har givet os sved på panden, så det gør godt at bestille en kold cola og tage et hvil, inden vi indlogerer os på værelset.

• 

• 

Blue hour ved Huberhütte

Aftenen byder på det skønneste lys over Salzkammergut-bjergene, som ved solnedgang får det der fænomenale blå skær, der giver enhver fotograf lyst til at trykke løs på udløseren.

Næste dag byder igen på hviledag eller mulighed for at udforske nærliggende vandrestier. For Hans’ skyld tager vi en dag uden de store planer. Op ad formiddagen går vi ned til den nærliggende Rosserhütte, som har sandkasse, legesager og høns. Sidstnævnte kan man stå og kigge på i lang tid, når man kun er knap to år gammel. Det giver de voksne mulighed for at nyde en rolig kop kaffe. Og så endda med bjergudsigt.

• 

• 

• 

• 

Vi bliver ved Rosserhütte og spiser frokost, inden vi drager mod Huberhütte for at putte Hans til lur. Det er, på ferien, blevet lidt af en tradition, at jeg sover lur med ham, når vi ikke lige er ude og vandre. I dag er ingen undtagelse. Det er godt givet ud for os begge, og min bedre halvdel kan sætte sig ned og læse en bog i ro og mag.

Apfelstrudel og wienerschnitzel

Efter frokosten går vi mod Stroblerhütte, hvor vi som en del af pakken fra Bering Travel, har tre vouchers til apfelstrudel. Hytten ligger ca. 20 minutters gang fra Huberhütte, og har et mere varieret menukort end jeg har set i de andre hytter, vi har besøgt. Personligt kan jeg i hvert fald godt blive lidt træt af suppe, pølse og knödel.

Vi har dog allerede bestilt wienerschnitzel i Huberhütte, så vi nøjes med at spise kage og nyde en kop kaffe på den hyggelige terrasse, inden vi går tilbage til Huberhütte.

Tåget mystik på dagens nedstigning

I løbet af natten lytter jeg til regnen, der tordner ned udenfor, og næste morgen er da også en skyet en af slagsen. Vi spiser morgenmad og pakker taskerne, inden vi igen sætter kursen mod Wolfgangsee. Skyerne giver bjergene et helt anden udtryk. Hvor de dagen før var fyldt med idyl, er de nu omsluttet af en tæt mystik, som især kommer til udtryk ved Postalm Kapelle, som vi tager en lille afstikker til. Det er mit kamera glad for. De vilde heste bidrager yderligere til alpemystikken.

• 

• 

• 

Dagen byder på en masse nedadgående højdemeter. Det betyder, at vi vandrer ned gennem det enorme skydække. I en periode kan vi dårligt se en hånd foran os, men det lykkes os at følge stien ned ad bjerget. Faktisk er vi ret hurtigt nede grundet de manglende udsigter, som vi af gode grunde ikke bruger tid på at stoppe op ved.

Ved middagstid når vi derfor til Abersee, hvorfra vi tager færgen til St. Wolfgang, hvor vi igen skal bo en nat på Gasthof Hotel Weisser Bär. Vi har i den grad behov for at smide os på sengen og få noget mad, eftersom vi har taget dagens etape uden pauser. Dels pga. tågen, dels fordi Hans valgte at sove en (ualmindelig) lang lur i bærestolen. Vi tænkte derfor, det var smart bare at gå igennem, mens han sov.

Nemt og unikt

Den sidste uge har budt på uforglemmelige vandreoplevelser i de østrigske bjerge. Det er første gang, vi prøver at være på en vandreferie, vi ikke selv har planlagt, men det kan helt bestemt noget. Især har vi været glade for bagagetransporten. Ellers havde det ikke været muligt for os at tage på sådan en tur. Derudover var det dejligt nemt at følge de nedskrevne rutebeskrivelser, som vi også havde med os.

Nogle gange er det sjovest selv at planlægge vandreferien, men uden Bering Travel er jeg ikke sikker på, at vi havde fået de unikke oplevelser med vores to-årige søn.

Tips til vandreferie i Salzkammergut med Bering Travel

En gennemgående ting på turen var, at udvalget af mad ikke var det største, da vi vandrede mellem de to hytter. Det er i sig selv forståeligt, at de ikke har et stort menukort. Det er en del af charmen. Set i bakspejlet skulle vi dog have haft en brænder og nogle havregryn med, så vi kunne have stillet sulten på familiens yngste fra morgenstunden med en portion havregrød. Med bagagetransport ville de ekstra kilo i tasken ikke være noget problem.

Husk rigeligt med snacks

Generelt havde vi også medbragt for få snacks. Måske fordi vi fodrede Hans med vandresnacks for at holde sulten fra døren, inden morgenmaden blev serveret ved 8-9 tiden. Så det er en god idé ikke at undervurdere mængden af snacks, da det ikke er muligt at købe snacks på vejen. Lidt flere kiks, nødder, müslibarer og frisk frugt havde helt klart været dejligt at have med. Måske endda også noget brød.

Husk også en god dagtursrygsæk til at pakke de fornødenheder du har brug for i løbet af dagen. Der skal være plads til mad, snacks, solcreme, regntøj, mellemlag, first aid kit og hvad man ellers normalvis medbringer på dagsture i bjergene.

Læs også: Mine bedste tips til at vandre med baby
Læs også: Vandreferie i Sydnorge med baby