Vandretur til Årdalsknapen

Vandreturen til Årdalsknapen i det sydlige Setesdal er en utroligt fin dagsvandretur i Sydnorge, som byder på et varieret landskab. Turen er til tider ret stejl, men fra toppen er der en fin 360 graders udsigt over Byglandsfjorden og det omgivende fjeldlandskab.

Start: Byglandsfjord – Neset Camping
Længde: 8 km. i alt (ud og hjem samme vej)
Højdemeter: Ca. 550 højdemeter hver vej

I det sydlige Setesdal er der enormt mange vandremuligheder. Jeg kan anbefale området omkring Byglandsfjord, hvor det er muligt at få nogle fantastiske udsigter over fjorden. Turen til Årdalsknapen går opad næsten hele vejen, så man skal være indstillet på, at det kræver lidt fysik, og at det til tider bliver ret stejlt. Især i regnvejr, kan klipper og sten være glatte at gå på. Hvis det er muligt, vil jeg anbefale turen til Årdalsknapen i tørvejr. Så kan de fleste, der er vant til lidt stejle højdemeter, være med.

Udsigten fra toppen er virkelig flot og hele vandreturen værd. Det kan jeg sige, selvom det var helt skyet, da jeg var der. Heldigvis kom der lidt huller i skyerne hist og her, som afslørede den smukke udsigt over Byglandsfjorden.

Vandreturen til Årdalsknapen er ud og hjem ad samme vej, 8 km. i alt. Jeg vil godt erkende, at det føltes som mere end 8 km., men vi bar også rundt på et 12 kg. tungt barn i bærerygsækken. Turen ned gik dog ret hurtigt i forhold til turen op, så det er helt klart bare et spørgsmål om form og fysik, hvor lang tid det tager at vandre de 4 km. op og de 4 km. ned.

Start vandreturen til Årsdalsknapen ved Neset Camping

Det letteste er at starte vandreturen til Årdalsknapen ved Neset Camping – eller det vil sige ved en parkeringslomme på højre side lige inden, man kommer til Neset Camping (fra syd ad vej 9). Herfra starter ruten, og der står noget skiltning. Det er også muligt at gå direkte fra Neset Camping hen til starten, men hvis ikke man bor på campingpladsen er det letteste blot at parkere bilen ved parkeringslommen.

Stejle passager og glatte sten

Vi sætter bilen og starter turen, der med det samme går opad. Efter få minutters vandring kommer vi allerede til nogle ret stejle passager, som er lidt nervepirrende, når man har et barn i bærerygsæk. Der er desuden lidt støvregn i luften, og de våde klipper og sten gør det ikke nemmere at komme op ad de lidt svære stigninger. Det er lige før, vi vender om, for vi har aftalt ikke at fortsætte, hvis vi for alvor synes, at der er fare for at komme til skade. Heldigvis bliver det ikke værre, end at vi netop syntes, at vi kan vandre bekymringsfrit videre. Jeg er helt klart blevet mere bevidst om ricisi efter jeg er blevet mor. Førhen havde jeg nok ikke tænkt ligeså meget over det.

Heldigvis kommer vi forholdsvis problemfrit op ad de stejle passager. Til gengæld bliver det mere og mere tåget jo længere vi kommer opad. Engang imellem kan vi dog skimte udsigten, der beretter om, at vi hurtigt tilbagelægger nogle højdemeter.

Som en tropisk regnskov

Stien flader lidt ud og fortsætter ind gennem noget skov, der i det tågede vejr virker helt fortryllende. Jeg har næsten en følelse af at gå i tropisk regnskov pga. det fugtige vejr, der giver en lummer varme. Højdemeterne gør det ikke mindre lummert, for jeg sveder som en gal og byder de kølige regndråber på mit ansigt velkomne.

Jeg er altid lidt fascineret af tåge, og synes, at det kan være sjovt at vandre i til forveksling. Udsigterne er naturligvis mere storslåede i klart vejr. Men når man vandrer meget, oplever man vejret fra mange sider, og så er det om at få det bedste ud af det.

Vi nyder stykket uden særligt mange højdemeter, men kommer snart til et meget sumpet sted. Det er næsten umuligt at se stien, og der er ingen anden vej end at vade lige igennem det våde terræn. Jeg er særligt taknemmelig for mine gode fuldlæderstøvler, der takket være kærlig pleje med voks, holder en del vand ude. Overraskende nok får jeg ikke våde fødder af at synke dybt ned i det sumpede underlag, skridt efter skridt.

Stolt mor på norsk fjeldtop

Lidt tid efter det sumpede område nærmer vi os Årdalsknapen. Tågen er helt tæt, og jeg accepterer, at der ikke rigtigt bliver nogen udsigt på toppen. Til gengæld er jeg en stolt mor, der står med mit barn på endnu en norsk fjeldtop. Det er skønt at have lille Hans med på vandreture og vise ham min store passion.

Mens vi sætter os og spiser nogle snacks, letter tågen pludseligt en lille smule. Nok til, at jeg straks hiver kameraet frem for at fange det smukke landskab, der gemmer sig bag den tykke tåge. Men pausen på toppen af Årdalsknapen bliver ikke helt så lang, som vi har forestillet os. Tiden er løbet fra os, da højdemeterne tog lidt hårdere på os end forventet. Allerede nu kan vi godt se, at vi ikke når tilbage til vores hytte i tide til at putte Hans. Så vi skynder os at vandre videre.

I retning mod Byglandsfjorden er tågen nu nærmest forsvundet, da vi fortsætter turen tilbage ned mod bilen. Desværre har jeg en træt Hans på ryggen, så i stedet for at stoppe op for at tage billeder, drøner vi videre. Jeg prøver at nyde udsigterne, alt imens jeg med kraftfulde skridt sørger for ikke at glide eller falde ved de glatte passager. Vi holder en kort pause ikke mere end 10 minutters gang fra bilen for st trøste Hans. Det er tydeligt, at han nyder at komme lidt ned og få fingrene i sten, kogler, grene og blade. Han er generelt god til at sidde i rygsækken, men det kræver forståeligt nok også en del pauser at holde humøret højt.

God dagstur med flotte udsigter

Efter en kort pause fortsætter vi det sidste stykke ned til bilen. Vi er trætte, men glade for at have vandret til Årdalsknapen. Det er måske ikke den mest børnevenlige tur (i hvert fald ikke for de helt små). Men det er en god lille dagstur, som takket være de mere end 500 højdemeter, byder på virkeligt flotte udsigter. Er vejret klart og godt, er jeg også sikker på, at man kan få lang tid til at gå på toppen. Måske endda med en overnatning i telt.