Vandretøj! Et emne, der kan være svært at gøre sig klog på, fordi der findes så mange præferencer og muligheder. Efterhånden har jeg prøvet en del forskellige mærker, og jeg har fundet ud af, at funktion, komfort og pris er vigtige parametre. Læs her min anmeldelse af bukser og fleece fra det svenske mærke RevolutionRace, og find ud af , hvordan det klarer sig på vandretur i kolde og våde i Skotland.

Jeg har længe gerne ville lave en anmeldelse af vandretøj, fordi det kan være sådan en jungle at finde det rigtige outfit til vandreturen. Da jeg lige inden vandreturen på Great Glen Way i Skotland fik mulighed for at teste bukser og fleecetrøje fra RevolutionRace, besluttede jeg mig derfor for at tage det med på turen. I Skotlands uforudsigelige vejr stod tøjet sin prøve. Blandingen af både sol, regn, minusgrader og milde forårstemperaturer betyder, at jeg nu kan lave en RevolutionRace anmeldelse, som er uddybende og baserer sig på min oplevelse af tøjets performance på denne tur.

Hiball pants

Bukserne fra RevolutionRace hedder Hiball pants. Jeg valgte bukserne i farven Jet black, som jeg dog kan se er udsolgt på nuværende tidspunkt. På webshoppen står der, at bukserne er velegnede til vandring i vådt og koldt vejr. De går ind under kategorien soft shell bukser og der står, at de både er vandafvisende samtidig med at have god ventilation.

Min første oplevelse af bukserne var, at de er virkelig tykke og derfor fylder meget i en taske. Jeg skulle også lige vænne mig til at have så kraftige vandrebukser på. Jeg ikke er vant til andet end tights eller tynde vandrebukser. Det betød til gengæld, at jeg ikke var i tvivl om, at de nok skulle give noget mere varme, end alt det andet vandretøj, jeg har. Faktisk var jeg lidt i tvivl om jeg ville få det for varmt på turen til Skotland. Jeg valgte derfor at rejse i et par tynde vandrebukser for at have et back-up par med.

De tynde vandrebukser fik jeg dog ikke brug for. Jeg havde det meget behageligt i Hiball pants. Dagstemperaturerne kun var omkring 8-12 grader i dagtimerne, og både morgen og aften var det minusgrader.

Hvad jeg godt kan lide ved bukserne

Generelt passede bukserne rigtig godt til turen til Skotland. Jeg frøs ikke på benene, og jeg havde kun brug for at tage regnbukser ud over en enkelt gang. Den er faktisk ret så vandafvisende! Når man vandrer i et klima, hvor der ofte kommer lidt stedvis regn, er det guld værd ikke at skulle have regnbukserne frem hver gang. Og så blev jeg heller ikke kold og våd på rumpen, når vi satte os ned for at spise frokost.

Jeg kan også godt lide de dybe lommer, hvor der er plads til en telefon, der ikke falder ud, selvom man bevæger sig. Der er også to lynlåslommer foran og én bagpå. Derudover er det meget rart, at der er en lynlås nede ved anklerne, så man selv kan justere, hvor tæt, de skal sidde.

Stoffet er også lækkert og blødt, så det føles næsten som at have fleece på benene. Jeg savnede på intet tidspunkt at have lange underbukser under Hiball pants, for det ville simpelthen blive for varmt. Det var kun om natten, at jeg havde mine lange uldunderbukser på. Der frøs jeg til gengæld så meget, at jeg tog bukserne fra RevolutionRace udenpå. Jeg skal vist have anskaffet mig en varmere sovepose!

Hvad der kunne være bedre

Jeg var lidt i tvivl om, hvorvidt det ville være bedre at bygge op i lag frem for at have de tykke Hiball pants med. En løsning mod kulde er jo som bekendt et par termo- eller uldleggins som inderste lag. Det giver nogle flere muligheder for temperering frem for at have et enkelt par tykke bukser med. Her må jeg dog sige, at bukserne bare passede perfekt til vandring i Skotland i det tidlige forår. De modstod kulden, regnen og var heller ikke for varme, når den tidlige forårssol var gavmild med strålerne.

Mit eneste kritikpunkt er faktisk, at bukserne udvidede sig en del ved brug. Det betød, at jeg fik brug for et bælte i livet. Det er nok værd at tage i betragtning ift. valg af størrelse. Jeg købte størrelse medium, og jeg er stort set altid en størrelse 38 eller medium. Måske kunne jeg godt have passet en str. small i Hiball pants. På baggrund af det, vil jeg mene, at de er lidt til den store side. Omvendt må vandrebukser endeligt ikke sidde for stramt, så det er rigtig fint, at der er bæltestropper i bukserne.

Fusion fleece

Mit første indtryk af Fusion fleece fra RevolutionRace var, at farven på fleecetrøjen ikke helt matchede farven på hjemmesiden. Jeg bestilte Fusion fleece i farven wild rose, men farven tenderer til at være lidt mere lilla i virkeligheden end på billederne i webshoppen.

Det var den eneste trøje, jeg havde med til Skotland, og jeg havde stort set altid min termojakke udover for at holde varmen. I de kølige temperaturer er det rart, at trøjen kan lynes godt op i halsen. Til gengæld har fleecetrøjen ingen hætte, og det er nok lidt en smagssag, om man foretrækker det. Jeg har nok fundet ud af, at jeg synes det er en fin funktion med hætte, som jeg har på min anden fleece fra Colombia. Til gengæld kan en hætte også være træls, hvis trøjen primært skal bruges under en jakke, så det er fint at have en fleece med begge funktioner. Og denne fra RevolutionRace fungerer rigtig fint med en skaljakke udenpå.

Hvad jeg godt kan lide ved trøjen

Fusion fleece giver god varme, men er samtidig udstyret med åndbare paneler under armene, der giver god ventilation og temperaturregulering. Jeg er også ret glad for, at der er plads til tommelfingeren for enden af ærmerne. På den måde giver fleecetrøjen noget varme til hænder og håndled. Det gjorde, at jeg ofte kunne undvære handsker i løbet af dagen.

Trøjen har også en fin kvindelig pasform og er meget størrelsessvarende. Jeg er også vild med, at den fås i feminine farver. Det kan hurtigt blive lidt kedeligt kun at få efter de grå og sorte nuancer. Det gør bestemt ikke noget, når outdoortøj er tilpasset kvinder – både i farve og form. På det punkt, er jeg ikke særligt feministisk. Der må godt være forskel på kvinder og mænd. Og når jeg har en passion, der på mange måder ikke er så feminin (ingen make-up, ofte fedtet hår, store klodsede vandrestøvler), så synes jeg, at det er rart at komme lidt i kontakt med min feminine side gennem mit vandretøj.

Hvad der kunne være bedre

På mange måder er en fleece jo bare en fleece. Der er grænser for, hvor god eller dårlig, den kan være. Derfor kommer det ofte til at være et spørgsmål om, hvorvidt den er pæn, eller ej. Og her klarer trøjen sig rigtig fint. Jeg ville dog ønske, at ærmerne var lidt længere. Når jeg gør brug af hullet til tommelfingeren, kniber det lidt med længden. Men en størrelse large ville være alt for stor til mig. Måske har jeg bare lange arme?

Jeg savner også, at der er lynlås i lommerne. De to lommer er stort set ubrugelige og generelt synes jeg, det er lidt skørt at lave features på vandretøj, medmindre det har en funktion. Nogle af syningerne for enden af ærmet er også allerede gået lidt op, hvilket måske ikke tyder på den stærkeste kvalitet. Tiden må vise, hvordan kvaliteten holder.

Generelt synes jeg, at tøjet fra RevolutionRace fungerer rigtig godt og jeg synes også, at prisen er fair ift. de generelle priser på outdoortøj. Jeg er lidt ærgerlig over, at bukserne har givet sig så meget. Bæltet kan dog klare meget, men generelt vil jeg helst ikke have bælte i mine bukser, når jeg vandrer med rygsæk. Så måske ender det med, at jeg mest bruger bukserne til dagsture om vinteren. Men fleecetrøjen er jeg rigtig glad for. Primært fordi jeg synes, at den pink farve giver et friskt og feminint pust til min outdoor-garderobe.

Jeg har modtaget bukser og fleecetrøje i gave af RevolutionRace, men anmeldelsen er min subjektive vurdering af tøjet og er udelukkende udtryk for mine egne holdninger. 

Indlægget Anmeldelse: vandretøj fra RevolutionRace blev først udgivet på Hike My Heart Out I Vandreeventyr for hele familien.

God komfort for pengene. Det er kriterier, jeg kan være med på. Det oppustelige liggeunderlag, Airmat II 7.0 Insulated, fra Spejder Sports eget mærke, gør det godt på begge fronter. Prisen er mere medgørlig end hos mange af de konkurrerende og mere kendte producenter af liggeunderlag. Samtidig yder Asivik Airmat liggeunderlag en overraskende god komfort, der sikrer en god nats søvn hele året rundt. Derfor egner det sig også rigtig fint som liggeunderlag til vandreturen.

Selvom jeg ikke har prøvet andre oppustelige liggeunderlag, så føler jeg, at Asivik Airmat II 7.0 Insulated, fortjener en anmeldelse. Ligesom soveposen Lamina Z Flame fra Mountain Hardwear, brugte jeg liggeunderlaget første gang på vandreferien til Tenerife, hvor temperaturerne den ene nat rundede -10 grader. Liggeunderlaget fra Asivik er derfor kommet ud på noget af en kuldetest, ligesom det også er blevet testen på forskelligt underlag. Godt nok har jeg endnu ikke brugt liggeunderlaget i det fri uden telt, men jeg er overbevist om, at det også klarer sådan en test. Materialet virker robust, selvom det er tyndt, og hvis uheldet skulle være ude, følger der lidt lappegrej med i en lille lomme i liggeunderlagets opbevaringspose.

Luft ind, luft ud

Asivik Airmat II 7.0 Insulated pustes op med munden eller den medfølgende pumpe. Uden pumpen vejer liggeunderlaget 589 g., mens vægten sniger sig op på 655 g., når pumpen medbringes. Jeg synes personligt, det er smart at spare på lungekræfterne, når det ikke drejer sig om mere end 66 g. Til gengæld oplever jeg at få lidt ondt i håndledet, når jeg bruger pumpen til at puste liggeunderlaget op med. Det skal så også siges, at jeg har lidt problemer med smerter i det ene håndled, hvilket nok har noget at sige. Med pumpen tager det dog ikke mere end nogle minutter at få luft i liggeunderlaget, så det er bestemt til at have med at gøre.

Når luften skal ud igen, går det også nemt. Jeg plejer at rulle liggeunderlaget sammen fra ventilens modsatte ende, herefter glatter jeg liggeunderlaget ud, og folder det pænt sammen igen. Der er absolut ingen problemer med at få det til at passe i opbevaringsposen igen. Der er nemlig ikke noget værre end at kæmpe med at få det ned i posen igen.

Størrelsesmæssigt fylder liggeunderlaget heller ikke alverden. Foldet sammen og pakket ned måler det 23 cm. i længden og 13 cm. i diameter. Ikke så kompakt som man kunne ønske, men jeg synes der er ret meget komfort på forholdsvis få cm. og gram. Foldet ud og pustet op har det dimensionerne 183 x 50 x 70. Her vil der helt sikkert være nogle, der har problemer med den begrænsede længde. Jeg mener dog, at Asivik også laver deres liggeunderlag i længere modeller.

Isolering i koldt klima

Liggeunderlaget holder også hæderligt på luften. I hvert fald kommer man uden problemer gennem en nat. Skal Asivik Airmat bruges samme sted flere nætter i træk, kræver det nok en ny tur med pumpen inden sengetid. Især i køligt klima, hvor man skal så højt op fra jorden som muligt. Det kan ikke rigtigt undgås at røre jorden, når man sidder på liggeunderlaget eller vender sig i løbet af natten – men sådan er det med den slags liggeunderlag.

Til gengæld har Asivik Airmat II 7.0 Insulated en R-værdi på 4,1, hvilket betyder, at isoleringen kan klare de lavere temperaturer. Selvom jeg frøs ret meget under den -10 grader kolde nat på Tenerife, kom jeg helskindet igennem. Her tror jeg bestemt også, at liggeunderlaget har noget at skulle sige. Min sovepose fra Mountain Hardwear har nemlig kun en komforttemperatur på 0 grader for kvinder og -6 for mænd. Isoleringsgenskaberne må derfor siges at være godkendt, selvom kulden fra jorden selvfølgelig kunne mærkes, når jeg vendte mig i løbet af natten.

Ny model med få justeringer

Rent vægtmæssigt ligger Asivik Airmat nok ikke i den helt lave ende sammenlignet med tilsvarende (men også dyrere) produkter fra andre producenter. Man kunne måske godt have skåret nogle gram væk ved at gøre liggeunderlaget mumieformet. For mig har det dog ikke den store betydning. Måske er det i virkeligheden også meget rart med den ekstra plads på et i forvejen smalt liggeunderlag. For mig fungerer liggeunderlaget i hvert fald fint til vandreture, hvor det ikke er et par 100 g. fra eller til, der gør forskellen.

Liggekomfort

Liggeunderlaget fra Asivik gør vandreturene og nætterne i telt eller shelter til en fornøjelse. Jeg ligger rigtig godt på underlaget – især hvis jeg blot ligger på ryggen. Når jeg ligger på siden i lang tid ad gangen, kan jeg godt få lidt ondt i hoften, men det er egentlig forventeligt. Ellers har jeg slet ikke følelsen af at ramme jorden, og det er egentlig det vigtigste.

Min eneste anke er, at liggeunderlaget larmer ret meget, når man vender og drejer sig i løbet af natten. For nogle vil det måske være generende, når man sover sammen med andre.

Men i bund og grund synes jeg, at der er rigtig god liggekomfort for pengene, også når man tænker på den meget rimelige vægt.

Alt i alt må jeg derfor sige, at Asivik Airmat II 7.0 Insulated er et godt køb. Jeg kan i øvrigt se, at den nyere model, Asivik Airmat III 7.0 Primaloft har fået et par opdateringer på isoleringsevnen. Det ser ud til også at have indflydelse på prisen, der ligger på 999,- på Spejder Sports egen hjemmeside. Lidt dyrere end den forrige version, som jeg her har anmeldt.

Indlægget Anmeldelse: Asivik Airmat liggeunderlag blev først udgivet på Hike My Heart Out I Vandreeventyr for hele familien.

Tiden er endelig kommet til min første anmeldelse her på siden. Jeg har valgt at tage fat på min sovepose fra Mountain Hardwear; Lamina Z Flame. Når man vandrer over flere dage, er en god sovepose nemlig et must. Nu har jeg både testet Lamina Z Flame på Tenerife i -10 grader, hvor den i den grad blev sat på prøve. Men jeg har også testet tre-sæsonssoveposen herhjemme i de lunefulde sommernætter, der kan spænde over alt fra 15 grader til frysepunktet. Der er derfor god grund til at lave en anmeldelse af fibersoveposen fra Mountain Hardwear, som er både alsidig og praktisk.

Lamina Z Flame komforttemperatur

For det første får du i Lamina Z Flame en sovepose, der selv for en kuldskær type som mig rent faktisk lever op til at være en tre-sæsonssovepose. Med det sagt, kan du nok ikke forvente, at soveposen holder dig lige varm både forår, sommer og efterår. Slet ikke, hvis du er typen, der foretrækker at hoppe i soveposen i dit birthday suit. Men med god hjælp fra nattøj og langt uldundertøj, kommer du rigtig langt med soveposen fra Mountain Hardwear.

Selvom -10 grader blev for meget for soveposen med en komforttemperatur på 0 grader for kvinder og -6 for mænd, kom jeg da helskindet igennem de kolde nætter, da jeg var på vandreferie på Tenerife. Godt nok med langt uldundertøj, hue, handsker, fleecejakke og termovest – men stadigvæk! Komforttemperaturen på 0 grader på denne Mountain Hardware sovepose er nok ikke skudt helt ved siden af, selvom jeg nok stadig ville ligge med uldundertøj på i de temperaturer.

Perfekt til den danske sommer

Ét er, hvordan soveposen klarer sig i koldt klima. Noget andet er, hvordan den klarer sig, når temperaturerne ryger over soveposens komforttemperatur. Sover du i telt eller shelter i den danske sommer, vil jeg sige, at soveposen her er fremragende. Ved en nat på omkring 5-10 grader sov jeg perfekt, omend jeg fik det noget varmt, da solen ramte teltdugen. På vandreture tager man ofte tidligt af sted på dagen, og så er det måske ikke noget problem. Jeg fik dog også testet soveposen fra Mountain Hardwear, da jeg sov i telt under Northside Festival. Her måtte jeg smide soveposen op ad morgenen og formiddagen for at undgå hedeslag. Også selvom det danske sommervejr ikke viste sig fra sin varmeste side. Nu er soveposen dog primært købt til mine vandreture, og her kan jeg kun sige, at jeg føler, at jeg har gjort et særdeles godt første-køb.

Op til vandreturen på Tenerife brugte jeg nemlig uendeligt mange timer på at researche soveposer. Der er jo en masse at tænke på – især for en newbie som mig. Vægt/varme forholdet, fiber eller dun, lynlåskvalitet, mumie- eller lagensovepose. Så mange valgmuligheder!

Sovepose med plads til alternative sovestillinger

Et skærende punkt for mig var, hvorvidt soveposen havde plads til alle mine mærkværdige sovestillinger. Jeg er ikke ligefrem typen, der lægger mig til at sove på ryggen for så at vågne op i præcis samme stilling næste morgen. Selvom det tog lidt tid at finde ud af, hvordan jeg bedst udnyttede pladsen i mumiesoveposen fra Mountain Hardwear, blev jeg glædeligt overrasket over rummeligheden. Efter nogle øve-nætter med lidt bakseri, har jeg nu ingen problemer med at finde mig til rette i min “det-ene-ben-trukket-op-under-maven-sovestilling”. Der er altså plads til, at man kan ligge som andet end en mumie, og for mig betyder det bedre kvalitetssøvn. Især vigtigt når man vandrer langt, og har brug for nattens hvile.

Soveposen har desuden en praktisk lynlås, der gør, at den kan lynes op indefra posen. I 10 graders frost var det rigtig rart ikke at skulle have hænderne uden for soveposen. Lynlåsen lyner også i begge retninger, så der er mulighed for at “lufte ud” i fodenden i varmere klima. Jeg er også vild med den lille lomme til ørepropper, læbepomade, telefon eller hvad man ellers har brug for ved sin side. Meget praktisk.

En anden praktisk ting er, at hovedpuden kan lægges ind i soveposen, uden at den falder ud. Og så kan Lamina Z Flame lynes så højt op, at kun hovedet titter frem – et must, når temperaturerne nærmer sig frysepunktet.

De kritiske punkter

Der er egentlig ikke så mange negative ting at sige om Lamina Z Flame sovepose fra Mountain Hardwear. Mountain Hardwear har formået at skabe en alsidig fibersovepose, som ikke koster en halv månedsløn. Når det så er sagt, er der hele spørgsmålet om vægt og fylde. Her er der nemlig plads til forbedringer, men så bliver prisen også bare en anden. På trods af, at soveposen kan spændes ind, fylder den forholdsvis meget. Vægten på 1219 g. gør også, at soveposen ikke er det bedste valg på længere thru-hikes, der virkelig kræver letvægtsgear. Jeg skal helt klart have investeret i en anden (og lettere) sovepose til de ture, og så er det nok nødvendigt at komme over i de dyrere dunsoveposer, som har en helt anden vægt/varme ratio.

Til gengæld synes jeg, at man får meget kvalitet og varme på de 1219 g. for mellem 1.000-1.600 kroner. Jeg købte min på udsalg i Eventyrsport til 1.100, mener jeg. Og selvom lynlåsen ikke altid glider lige let, og der måske hurtigt bliver lidt koldt i fodenden, kan jeg kun anbefale Lamina Z Flame. Især hvis vægten ikke betyder alt for meget, og du sætter pris på en varm sovepose til en medgørlig pris.

• Et tip til kærestetyperne, der gerne vil varme hinanden: Soveposen kan lynes sammen med andre Mountain Hardwear soveposer. Husk på, at det kræver soveposer med henholdsvis left og right zipper.
  
  
• Jeg købte soveposen med regular længde. Passer meget fint, og jeg er 174 cm. høj. Kunne sikkert også være højere uden problemer. Tror man skal være over 185 cm. før det er nødvendigt at vælge den lange version.
  
  

Indlægget Anmeldelse: Sovepose fra Mountain Hardwear blev først udgivet på Hike My Heart Out I Vandreeventyr for hele familien.