Indlægget Børnevenlig vandretur fra Spieljochbahn – legeplads, udsigt og alpeidyl blev først udgivet på Hike My Heart Out I Vandreeventyr for hele familien.

Indlægget Episk vandretur til Olpererhütte i Østrig blev først udgivet på Hike My Heart Out I Vandreeventyr for hele familien.

Indlægget Vandretur til Gaustatoppen: De bedste ruter og tips til vandring både med og uden børn blev først udgivet på Hike My Heart Out I Vandreeventyr for hele familien.

Indlægget Vandretur til Røyrodden blev først udgivet på Hike My Heart Out I Vandreeventyr for hele familien.

Indlægget Vandretur til Paradisbukta i Nissedal blev først udgivet på Hike My Heart Out I Vandreeventyr for hele familien.

Indlægget Vandretur til Skålfjell blev først udgivet på Hike My Heart Out I Vandreeventyr for hele familien.

Indlægget Vandretur til Rofjellet (Rofjeddet) blev først udgivet på Hike My Heart Out I Vandreeventyr for hele familien.

Indlægget Vandretur til Venelifjell i Vrådal blev først udgivet på Hike My Heart Out I Vandreeventyr for hele familien.

Telemark er et område i det sydøstlige Norge, som strækker sig fra de charmerende kyster ved Larvik og Langesund til skærgården ud for Kragerø og op til Hardangervidda mod nord. Området byder på landskabsmæssig diversitet og inkluderer Gaustatoppen, som er det største fjeld i det sydlige Norge, masser af søer og både større og mindre fjelde samt grønne dale. Det er et sandt paradis for både vandring, fiskeri, sejlads og ski, så der er gode muligheder for aktiv ferie i Telemark hele året rundt.

Vi valgte at tage på familieferie i Telemark med vores to børn på knap 2 og knap 5 år, da det er nemt at komme dertil med egen bil. Især hvis man befinder sig på Fyn eller i Jylland, da færgen går fra Hirtshals. Vores den yngste er nemlig ikke så glad for lange bilture.

• Hytteferie ved søen Nisser i Telemark
• Hytte i Nissedal
• Vandreture ved Treungen i Telemark
• Hytte i Vrådal med egen badestrand
• Vandreture ved Vrådal i Telemark
  

Med færgen til Norge

Når valget faldt på Telemark er det fordi, området byder på et storslået landskab med høje fjelde, selvom det ligger så sydligt, som det gør. Og så for at prøve et andet område end sidst vi var i Norge, da vores ældste var knap et år. Her var vi i Agder, som er det sydligste fylke i Norge. Den tur kan du læse om på siden her.

Vi tog færgen med Color Line fra Hirtshals til Larvik, men det havde nok været smartere at sejle til Kristiansand for at få en kortere sejlads. Køretiden til det sted, vi skulle være i Telemark, var nemlig det samme fra begge steder. Så det var i virkeligheden en fejl, fordi vi først havde tænkt, at vi skulle være mere nordligt i Telemark, end vi endte med. Men når det er sagt, så gik de knap 4 timers sejlads forholdsvis hurtigt. Meget hurtigere, end hvis vi havde siddet pacificeret i en bil.

Hytteferie ved søen Nisser i Telemark

Vi havde 14 dage på vores familieferie i Telemark og valgte at leje to forskellige hytter; En uge hvert sted. Begge hytter fandt vi hos private udlejere på Airbnb og vores budget var ca. 6.000-8.000 kroner pr. uge. Muligvis mange penge, men med tanke på, at vi stort set lavede al mad selv og selv smurte madpakker til at tage med på tur, landede vi på et meget fornuftigt budget. Også fordi vandreture er gratis fornøjelser.

Det er dog muligt at finde billigere hytter (men også meget dyrere), og det kommer an på både beliggenhed, størrelse og hvor primitivt, man er villig til at have det.

Begge hytter lå ved søen Nisser, som ligger centralt i Telemark.

Hytte i Nissedal

Den første hytte lå i Kyrkjebygdheia i Nissedal, 2,5 time fra Larvik og ca. 15 minutters kørsel fra søen Nisser.

Hytten lå lidt afsides, hvilket var meget bevidst, da vi gerne ville have oplevelsen af en rigtig fjeldhytte. Men sikke en hytte! Hyggelig, veludstyret, afsides uden af være primitiv, med stor terrasse, bålplads og ikke mindst vidunderlig udsigt over landskabet. Kan helt klart anbefale en hytte i Kyrkjebygdheia, hvis man er på familieferie i Telemark og godt kan lide følelsen at at være i vildmarken uden rigtigt at være det.

Mange af hytterne i området stod tomme, da de fleste bliver brugt om vinteren, når den står på langrend. Området skulle i hvert fald have nogle rigtig gode langrendsløjper. Så vi mødte ikke mange mennesker, mens vi boede der.

God base til at opleve Nissedal

Hytten fungerede som en rigtig god base at komme tilbage til efter at have været på tur. Vi nød roen, stilheden og omgivelserne og var også ude og udforske det omkringliggende område lidt. Hytten lå tæt på søen Holmvatn, og så gik vi en kort tur til udsigtspunktet Raundalsfenta på en dag, hvor børnene ikke orkede så meget vandring. Afmærkede ruter i området kan findes på siden her.

Selvom hytten lå lidt afsides, var der ikke mere end ca. 35 minutters kørsel til Treungen, der ligger ved sydsiden af Nisser. Her foretog vi indkøb, spiste og drak kaffe på Treungen Gjestgiveri, badede (stranden bag Coop Prix er fin og børnevenlig) og fik lidt info på turistinfo (som blot er nogle brochurer, der hænger på Treungen Gjestgiveri, men de er søde til at komme med tips, hvis man spørger). Indkøb kan også foretages i Kyrkjebydga et kvarters kørsel fra hytten. Her er der er en lille nærbutik – og i øvrigt også en legeplads, men den nåede vi ikke.

Vandreture ved Treungen i Telemark

Nissedal byder på mange forskellige vandreture og ligger ret centralt i Telemark. Det er muligt at få mange højdemeter og kilometer i benene. Men det er også muligt at tage på familievenlige vandreture, der byder på badesøer, flotte udsigter og masser af blåbærspisning.

Toptur til Skålfjell i Nissedal

Lige ved siden af Treungen Gjestgiveri ses nogle skilte med forskellige ruter. Vi valgte at gå turen til Skålfjell og tilbage igen. En tur, som jeg trackede til at være 6,7 km og 285 opadgående højdemeter. Udsigten fra Skålfjell er fantastisk og kan virkelig anbefales. Det var lidt hårdt for den knap 5-åriges vandreben, men han klarede det takket være de mange blåbær, der bugner på ruten. Parkering ved Treungen Gjestgiveri på den anden side af vejen. Eller ved Spar.

Læs hele turbeskrivelsen til Skålfjell her.

Rundtur ved Paradisbukta

Jeg har på fornemmelsen, at Paradisbukta er lidt en lokal perle. Det idylliske område byder på både skov- og klippevandring, og det er umuligt ikke at hoppe i det forfriskende vand, da turen en stor del ad vejen går langs søen Kjørull.

Området ligger kun omkring 7 minutter i bil fra Treungen og starter ved Tjørullkroa.

Rundturen trackede jeg til 7 km med en afstikker ind til selve Paradisbukta ad hængebroen. Til gengæld er der ingen nævneværdige højdemeter, og hvis vejret er godt, er det bare om at afsætte hele dagen, så der er tid til badning.

Læs hele turbeskrivelsen til Paradisbukta her.

Røyrodden rundtur

Ved søen Nisser, cirka tre km nord for Treungen ligger næsset (halvøen) Røyrodden. Her gik vi en rundtur på 4,5 km med pause ved sydspidsen af Røyrodden, som byder på en fantastisk – nærmest helt eksotisk – sandstrand, som vi havde helt for os selv. Vi vej til sydspidsen tog vi den lille toptur til Røyråsen (328 moh). En rigtig fin rundtur med stranden som det absolutte højdepunkt.

Læs hele turbeskrivelsen til Røyrodden her.

Andre vandreture i Nissedal-området

Der var også nogle ture, vi ikke nåede at komme på, mens vi var i Nissedal. Her kommer derfor et par forslag til andre vandreture og aktiviteter i området.

• Toptur til Skuggenatten: Sydvest for Treungen ligger fjeldet Skuggenatten, som det er muligt at vandre op til. Turen er 4 km hver vej og går til tider stejlt opad, men er nemt fremkommelig. Fra toppen kan du nyde udsigten over Nisser. Anbefales ikke i regnvejr, da klippen bliver glat.

• Toptur til Langfjell: Fra Treungen kører du mod syd og passerer Tveitsund Bro og fortsætter mod Fjone. Parker ved Gaurak eller Naurak. Begge steder har informationsskilte. Ved Naurak (Haukåsen hyttegrend) er opstigningen ikke ligeså stejl, omend der stadig skal tilbagelægges omkring 500 højdemeter. Så snart man når plateauet, er turen nem at have med at gøre. Længden er ca. 7,5 km t/r. Visit Telemark anbefaler ruten til børn fra 6 år, men vi havde ikke tøvet med at tage vores knap 5-årige med.

• Giants Kettle (Jettegrytene i Nissedal): Sydvest for Treungen ved Eikholm, findes de såkaldte Jættegryder, som er fordybninger i fjeldet, der er fyldt med vand – naturens egne swimmingpools. Et godt udflugtsted på en varm sommerdag. Vi droppede at tage derhen, da vi var i tvivl om terrænet med en bærerygsæk. Læs mere om tur og forholdsregler her. Området kan være voldsomt glat og færdsel er på eget ansvar. Når det er sagt, er stedet besøgt af mange, og til familier med større børn, vil det være mere oplagt.

Hytte i Vrådal med egen badestrand

Den næste hytte lå i Vrådal, ikke mere end 30 minutters kørsel fra hytten i Kyrkjebygdheia. Her havde vi lejet et hus nærmere end en hytte. Så vi havde rigeligt med plads. Til huset hørte også en stor have med græsplæne, samt en lille privat badestrand ud til søen Nisser. Helt fantastisk! Det var noget helt andet end hytten i Kyrkjebygdheia, men det var også meningen. Vores tanke var, at vi ville have to forskellige hytter, der også kunne noget forskelligt.

Hytten – eller huset – i Vrådal lå kun tre minutters kørsel fra Vrådal og indkøbsmuligheder. Så slet ikke ligeså øde som den anden hytte. Det var også fedt for børnene at have en græsplæne at boltre sig på, omend de også havde nydt fjeldterrænet, som bød på mere motoriske udfordringer.

Ved siden af huset lå også en indhegnet hestefold, til stor glæde for de små, som fik lang tid til at gå med at plukke græs til dem.

Og så sad vi næsten hver aften på den store veranda og nød udsigten over Nisser og Hægefjell.

Familieferie i Vrådal i Telemark

Vrådal er en ganske lille by, men med campingplads og mange omkringliggende hytteområder, så der er alligevel lidt liv. Byen har et supermarked, turistinfo, souvenirbutik og café, hvor der kan spises og drikkes kaffe, som ikke blot er filterkaffe. Ved Straand Hotel er der også en restaurant/café med fin udsigt over Nisser.

Er børnene med på tur, er det nok obligatorisk at besøge Straand Sommerland, som mere end navnet antyder, blot er en strand med tilhørende legeplads. Det var dog ikke noget problem for os at bruge en her dag her. Især trampolinerne trak. Det er også herfra, at færgen M/S Fram går fra. Den tilbyder bådture på Nisser, men det følte vi ikke rigtigt for, da vi hellere ville ud på vandrestierne. Men vi synes generelt, at Vrådal er en rigtig fin base for en familieferie i Telemark.

Vandreture ved Vrådal i Telemark

Og det er der også gode muligheder for med Vrådal som base. Både i nærområdet, og hvis man er villig til at køre lidt længere. Vi tog fx en dagstur til Gaustatoppen, som ligger en time og 45 minutter fra Vrådal. En af grundene til, at familieferie i Telemark er oplagt – der er mangt og meget at give sig til.

Toptur til Venelifjell

Venelifjellet er et vandreområde, der ligger syd for Vrådal på østsiden af Nisser. Topturen til Venelifjell skulle være på 4,1 km t/r, men jeg trackede turen til 6,4 km, hvilket inkluderer den lille afstikker ind til søen Venelitjørni og udforskning af toppen, som giver en bragende god 360 graders udsigt over landskabet med de omkringliggende fjeldtoppe, dybe dale og glimtende søer. Det kan i klart vejr endda lade sig gøre at se Gaustatoppen.

Læs hele turbeskrivelsen til Venelifjell her.

Hægefjell

Turen til Hægefjell fra Vrådal Panorma Skicenter er en vandretur på 14 km t/r. Men mindre kan også gøre det, hvis man som os, har familiens mindste med på tur. I så fald kommer man ikke op på Hægefjell, men får i stedet glæde af at gå i et smukt terræn med udsigt til det majestætiske Hægefjell, der er et af de højeste fjelde i Nissedal.

Hægefjell er kendt for sine gode muligheder for klatring, men det høje fjeld byder også på gode vandremuligheder. Og selvom vi kun gik 5 km t/r, hvilket passede med, at vi vendte om ved Tverrfjellet, nød vi de smukke udsigter mod Hægefjell og Nisser.

Læs hele turbeskrivelsen af ruten mod Hægefjell og Tverrfjellet her. Kommer snart – under udarbejdelse

Andre vandreture i Vrådal-området

• Toptur til Roholtfjell: Hvis ikke man har helt små børn med på tur, er det oplagt at tage turen op til Roholtfjell (1018 moh), som med sit dramatiske klippelandskab og udsigt over Nisser, byder på en – for området – unik naturoplevelse. Turen frem og tilbage er 8,1 km og 903 højdemeter og kan startes fra Vrådal centrum (Eidstod). Læs mere her.

• Tur til Lårdalstigen: Godt nok en times kørsel fra Vrådal, men den kommer med her, da jeg meget gerne ville gå turen, havde det ikke været for familiens mindste. Det er nemlig en lang og krævende tur på 14 km (én vej). Ruten starter tæt på Dalen, hvor der er parkering, hvis du kører ud ad Eidsborgvegen. Den slutter i Lårdal, hvorfra det faktisk er muligt at tage en færge tilbage. Det skal selvfølgelig lige koordineres og planlægges. Ellers kan det også gøres til en to-dages tur med overnatning i telt eller i Heddebu shelter med plads til to personer.

Læs også om vores dagstur til Gaustatoppen, hvor vi trodsede afstanden og kørte et par timer hver vej for at nyde udsigten på toppen af Telemark.

Indlægget Familieferie i Telemark blev først udgivet på Hike My Heart Out I Vandreeventyr for hele familien.

Hvis jeg skal beskrive en vandreferie i Salzkammergut med to ord, vil jeg uden at blinke sige “smukt” og “børnevenligt”. Sidstnævnte er måske ikke relevant for alle. Men for familier med børn, kan det være ret afgørende for, om vandreferien bliver vellykket, eller ej. At området er smukt, er nok heller ikke overraskende, eftersom Østrig i den grad er kendt for sine billedskønne bjerglandskaber og dramatiske alper. Salzkammergut-regionen er ingen undtagelse.

Regionen strækker sig fra Salzburg til Dachstein, og byder på fantastiske vandremuligheder. I en region med så meget at byde på, kan det også være svært at lægge sig fast på et område, for valgmulighederne er mange. Vi var afsted med Bering Travel, som havde planlagt en uges vandreferie for os, inklusiv bagagetransport. Sidstnævnte gjorde det muligt for os at vandre fra den ene hytte til den anden med vores to-årige søn på ryggen. Turen var på egen hånd, men vi blev ved ankomst, udstyret med en vandreguide og info om turen.

Rejseplan:

Dag 1: Ankomst til St. Wolfgang. Overnating på Hotel Gasthof Weisser Bär.
Dag 2: Bus til Strobl. Vandring på Sparber Rundweg med slut i Abersee. Færge fra Abersee tilbage til St. Wolfgang. Overnatning på Hotel Gasthof Weisser Bär.
Vandring i alt: 14 km. Stigning: 480 højdemeter.
Dag 3: Bus til St. Gilgen. Lift til toppen af Zwölferhorn. Vandring til Genneralm. Overnatning i Reithütte.
Vandring i alt: 16 km. Stigning: 580 højdemeter.
Dag 4: Hviledag ved Reithütte. Evt. dagsture til omkringliggende områder og bjergtoppe. Overnatning i Reithütte.
Dag 5: Vandring fra Genneralm til Postalm. Overnatning i Huberhütte.
Vandring i alt: 17 km. Stigning: 590 højdemeter.
Dag 6: Hviledag ved Huberhütte. Evt. dagsture til omkringliggende områder og bjergtoppe. Overnatning i Huberhütte.
Dag 7: Vandring fra Postalm til Abersee. Færge fra Abersee til St. Wolfgang. Overnatning på Hotel Gasthof Weisser Bär.
Vandring i alt: 12 km. Stigning: 150 højdemeter.

Base ved Wolfgangsee i Salzkammergut

Vores vandreferie i Salzkammergut starter i St. Wolfgang ved søen Wolfgangsee, hvor vi bor på Hotel Gasthof Weisser Bär.
St. Wolfgang er en hyggelig by med smalle stræder og et utal af både små og større spisesteder. Wolfgangsee byder også på bademuligheder, men vi valgte at bruge ankomstdagen på at falde til, spise is ved den smukke søbred og forberede os på morgendagens første vandretur.

Vandring ad Sparber Rundweg

Vi starter dagen ud i hotellets morgenmadsbuffet. Vi har det hele for os selv – sådan er det, når man har en dreng, der vågner tidligt. Vi er derfor tidligt afsted med bussen til Strobl, hvorfra vi vandrer ad Sparber Rundweg der – som navnet antyder – tager os rundt om bjerget Sparber. Ruten er på 14 kilometer, og er dermed overkommelig med en 2-årig i bærestol.

Strobl er en hyggelig by, men vi vælger ikke at bruge så meget tid i byen, da vi ved, at vi ikke bare har hele dagen til at vandre. Ofte begynder den to-åriges dagsform og tålmodighed at slippe op hen ad eftermiddagen. Så vi følger ruten ud ad byen. Vi går mod supermarkedet Spar, derefter under tunnelen, følger skiltningen og befinder os snart herefter ved Gasthof Kleefeld Wildtier Park, hvor vi bliver mødt af både legeplads, geder, kaniner og rådyr.

Efter en lille pause, som helt sikkert er godt givet ud for den lille mand i bærestolen, begiver vi os videre gennem det smukke landskab, der byder på blomsterenge og sætere. Vi kommer endda også forbi et lille kapel – Hubertuskapelle – omgivet af bjergsider og græssende køer med bimlende kobjælder. Idyllen er fuldendt!

Ikke det værste sted at “fare vild”

De distraherende smukke omgivelser gør, at vi misser et skilt lige efter kapellet og dermed får tillagt ekstra 5-6 kilometer til ruten. Ikke just ideelt, men til gengæld får vi set endnu mere af den smukke natur. Da vi når tilbage på den rette rute, begynder der at komme lidt stigning, hvilket i den grad godt kan mærkes i den bagende sommersol.

Da landskabet både flader og breder sig ud, kommer familiens mindste selv ned at gå. De fleste steder er stien så nem og fremkommelig, at den er helt fin for et par små to-årige vandrefødder. Vi nyder at gå gennem det smukke landskab med alpekøerne omkring os. Vi stopper også op og hilser på en flok heste. 

Snart bevæger stien sig ned gennem skoven, og vi kommer tættere og tættere på Wolfgangsee. Vi fortsætter til Abersee og snupper færgen tilbage til hyggelige St. Wolfgang.

Lift til Zwölferhorn

I dag pakker vi vores ting og tager bussen til St. Gilgen, hvorfra vi tager en lift op til toppen af bjerget Zwölferhorn. En af de gode ting ved at vandre (med børn) i Østrig er de mange lifte, som på få minutter tager dig op i højderne. Det giver mulighed for at opleve de dramatiske bjerglandskaber uden at bruge mange timer og benmuskler på selv at skulle tilbagelægge de stejle højdemeter. Med en 2-årig på ryggen, er det især en fordel.

På toppen af Zwölferhorn nyder vi den storslåede udsigt over Wolfgangsee og det frodige bjerglandskab. Vi følger herfra Panorama Loop Trail, som tager os over højderyggen, som vi netop har stået og beundret fra panoramaterrassen.

Turen er ubegribeligt smuk og leder – helt klassisk østrigsk – tankerne hen på The Sound of Music med de grønne rullende bakker og bjergene, der rejser sig majestætisk omkring os. Senere forlader vi Panorama Loop Trail for at gå mod Illingeralm og Königsbergalm.

Flossede nervesystemer på dagens vandring

Hvad vi endnu ikke ved er, at der venter os nogle hårde kilometer, før vi ankommer til den hytte, hvor vi skal tilbringe natten. Tiden løber fra os, da vi har taget den med ro, ladet familiens mindste gå selv en del af tiden (hvilket er mere to skridt frem, ét tilbage) og holdt en lang frokostpause med gemmeleg. Når vi vandrer med barn føler vi, at det også er vigtigt at gøre nogle ting på hans præmisser. For selvom Hans kun er knap to år, er han så stor, at han ikke gider sidde i en rygsæk en her dag. Det betyder til gengæld, at vandredagen bliver alt for lang for den lille mand.

De sidste par kilometer går stejlt opad gennem en lille skovsti. Det har lige regnet, så alt er mudret og glat, den mindste skriger i rygsækken og vores nervesystemer bliver mere og mere flossede i takt med, at skrigeriet fortsætter. Vi vurderer dog, at det ikke nytter at stoppe op. For det første er klokken blevet alt for mange, for andet regner det og vi vil bare gerne frem til den varme, tørre hytte, hvor der forhåbentligt venter os et varmt og tiltrængt måltid mad.

Autentisk og familiær bjerghytte i de østrigske bjerge

Endelig tager den lille, stejle sti os ud af skoven og møder igen grusvejen, som snart fører os til Reithütte. Regnen er så småt stoppet, og i det sekund, at Hans kommer ud ad bærestolen, stopper gråden. Om det er fordi, han er lettet over at komme ned på egne ben eller om det er fordi, han ser den legeplads, der hører til hytten, er svært at vurdere. Men jeg tror bestemt, at det hjælper på humøret, at han straks kan gå i gang med at lege med maskiner i sandkassen og løbe efter katten.

Vi lader ham lege lidt, inden vi går ind i hytten. Reithütte er lille og hyggelig og atmosfæren, der møder os, er autentisk og familiær. Der sidder andre vandrere rundt omkring de andre borde. En hollandsk familie med to teenagedrenge, et tysk midaldrende par samt en familie med mor, mormor og to døtre. Vi finder et hjørne, hvor vi slås os ned. Klokken er næsten 19.00, så vi er godt sultne. Det varer heller ikke mange minutter, før der står en stor pande foran os med egnsretten kasnockn. Der breder sig en himmelsk duft i hytten, og så er det bare om at gribe en gaffel og tage for sig. Kasnockn minder mest af alt om en cremet pastaret krydret med hvidløg.

Hvis der er noget, man får appetit af, er det at vandre en hel dag, så til dessert spiser vi den lokale specialitet profesen. Hans spiser gladeligt både hovedret og dessert, inden vi trækker os tilbage på vores værelse.

OBS: Ejerne af Reithütte er gået på pension, så hytten er desværre ikke længere åben. Til gengæld findes der andre autentiske bjerghytter i området, som er værd at besøge.

Hviledag ved Reithütte

Næste morgen vågner Hans som vanlig inden klokken er 6. Det betyder, at vi må vente lidt lang tid på, at morgenmaden bliver serveret. Det er heldigvis en skøn morgen, og ved 8-tiden begynder det at rumstere inde fra køkkenet. Snart står morgenmaden klar på et opdækket bord på terrassen. Solen skinner fra en næsten skyfri himmel, mens vi nyder morgenmaden i de rolige omgivelser.

Dagen bruger vi på at slappe af og lege. Reithütte er utroligt børnevenlig med legeplads, kaniner, geder, heste og køer. Vi kan derfor sagtens få tiden til at gå. Ellers er der også mulighed for at udforske området og tage på dagsture.

Frokosten indtager vi ved Posch’n Hütte, som kun ligger nogle hundrede meter væk. Her er der en ny legeplads at udforske. Resten af dagen går med en lang middagslur og endnu mere fri leg.

Vandretur fra Genneralm til Postalm

Efter morgenmaden næste dag begiver vi os afsted på dagens etape, der tager os fra Genneralm til Postalm, hvor vi skal overnatte i Huberhütte. Vi vælger at gå standardruten uden så mange højdemeter, selvom den alternative “summit route” selvfølgelig tiltaler mig. Det viser sig dog, at vi har taget den rigtige – og ansvarlige – beslutning. Senere snakker vi med nogle af dem, der har taget den alternative rute over bjergtoppene. De fortæller, at det mange steder har været meget stejlt og udsat, hvilket bare er mere risikofyldt med en bærerygsæk og barn på ryggen.

Vi har igen vejret med os, og starter turen med lidt nedstigning, før vi når ud på en nem fremkommelig sti, der tager os gennem de fineste alpeenge. Vi følger skiltningen mod Ackersbackalp og Voglau gennem det idylliske landskab.

Snart tager dramatikken over i takt med, at stien følger en brusende flod omgivet af stejle klippevægge. Men turen er rimelig ligetil, og før vi ved af det, befinder vi os i Postalmområdet. Her møder os en del hyggelige hytter i det bjergrige landskab, men for at nå Huberhütte, har vi udsigt til lidt højdemeter. Det gør bestemt ikke noget, for da vi når Huberhütte, er udsigten spektakulær og den ligger mere afsides end hytterne længere nede.

Den bagende sol har givet os sved på panden, så det gør godt at bestille en kold cola og tage et hvil, inden vi indlogerer os på værelset.

Blue hour ved Huberhütte

Aftenen byder på det skønneste lys over Salzkammergut-bjergene, som ved solnedgang får det der fænomenale blå skær, der giver enhver fotograf lyst til at trykke løs på udløseren.

Næste dag byder igen på hviledag eller mulighed for at udforske nærliggende vandrestier. For Hans’ skyld tager vi en dag uden de store planer. Op ad formiddagen går vi ned til den nærliggende Rosserhütte, som har sandkasse, legesager og høns. Sidstnævnte kan man stå og kigge på i lang tid, når man kun er knap to år gammel. Det giver de voksne mulighed for at nyde en rolig kop kaffe. Og så endda med bjergudsigt.

Vi bliver ved Rosserhütte og spiser frokost, inden vi drager mod Huberhütte for at putte Hans til lur. Det er, på ferien, blevet lidt af en tradition, at jeg sover lur med ham, når vi ikke lige er ude og vandre. I dag er ingen undtagelse. Det er godt givet ud for os begge, og min bedre halvdel kan sætte sig ned og læse en bog i ro og mag.

Apfelstrudel og wienerschnitzel

Efter frokosten går vi mod Stroblerhütte, hvor vi som en del af pakken fra Bering Travel, har tre vouchers til apfelstrudel. Hytten ligger ca. 20 minutters gang fra Huberhütte, og har et mere varieret menukort end jeg har set i de andre hytter, vi har besøgt. Personligt kan jeg i hvert fald godt blive lidt træt af suppe, pølse og knödel.

Vi har dog allerede bestilt wienerschnitzel i Huberhütte, så vi nøjes med at spise kage og nyde en kop kaffe på den hyggelige terrasse, inden vi går tilbage til Huberhütte.

Tåget mystik på dagens nedstigning

I løbet af natten lytter jeg til regnen, der tordner ned udenfor, og næste morgen er da også en skyet en af slagsen. Vi spiser morgenmad og pakker taskerne, inden vi igen sætter kursen mod Wolfgangsee. Skyerne giver bjergene et helt anden udtryk. Hvor de dagen før var fyldt med idyl, er de nu omsluttet af en tæt mystik, som især kommer til udtryk ved Postalm Kapelle, som vi tager en lille afstikker til. Det er mit kamera glad for. De vilde heste bidrager yderligere til alpemystikken.

Dagen byder på en masse nedadgående højdemeter. Det betyder, at vi vandrer ned gennem det enorme skydække. I en periode kan vi dårligt se en hånd foran os, men det lykkes os at følge stien ned ad bjerget. Faktisk er vi ret hurtigt nede grundet de manglende udsigter, som vi af gode grunde ikke bruger tid på at stoppe op ved.

Ved middagstid når vi derfor til Abersee, hvorfra vi tager færgen til St. Wolfgang, hvor vi igen skal bo en nat på Gasthof Hotel Weisser Bär. Vi har i den grad behov for at smide os på sengen og få noget mad, eftersom vi har taget dagens etape uden pauser. Dels pga. tågen, dels fordi Hans valgte at sove en (ualmindelig) lang lur i bærestolen. Vi tænkte derfor, det var smart bare at gå igennem, mens han sov.

Nemt og unikt

Den sidste uge har budt på uforglemmelige vandreoplevelser i de østrigske bjerge. Det er første gang, vi prøver at være på en vandreferie, vi ikke selv har planlagt, men det kan helt bestemt noget. Især har vi været glade for bagagetransporten. Ellers havde det ikke været muligt for os at tage på sådan en tur. Derudover var det dejligt nemt at følge de nedskrevne rutebeskrivelser, som vi også havde med os.

Nogle gange er det sjovest selv at planlægge vandreferien, men uden Bering Travel er jeg ikke sikker på, at vi havde fået de unikke oplevelser med vores to-årige søn.

Tips til vandreferie i Salzkammergut med Bering Travel

En gennemgående ting på turen var, at udvalget af mad ikke var det største, da vi vandrede mellem de to hytter. Det er i sig selv forståeligt, at de ikke har et stort menukort. Det er en del af charmen. Set i bakspejlet skulle vi dog have haft en brænder og nogle havregryn med, så vi kunne have stillet sulten på familiens yngste fra morgenstunden med en portion havregrød. Med bagagetransport ville de ekstra kilo i tasken ikke være noget problem.

Husk rigeligt med snacks

Generelt havde vi også medbragt for få snacks. Måske fordi vi fodrede Hans med vandresnacks for at holde sulten fra døren, inden morgenmaden blev serveret ved 8-9 tiden. Så det er en god idé ikke at undervurdere mængden af snacks, da det ikke er muligt at købe snacks på vejen. Lidt flere kiks, nødder, müslibarer og frisk frugt havde helt klart været dejligt at have med. Måske endda også noget brød.

Husk også en god dagtursrygsæk til at pakke de fornødenheder du har brug for i løbet af dagen. Der skal være plads til mad, snacks, solcreme, regntøj, mellemlag, first aid kit og hvad man ellers normalvis medbringer på dagsture i bjergene.

Læs også: Mine bedste tips til at vandre med baby
Læs også: Vandreferie i Sydnorge med baby

Indlægget Magisk vandreferie i Salzkammergut blev først udgivet på Hike My Heart Out I Vandreeventyr for hele familien.