Første nat i Olympic National Park tilbragte min mand og jeg ved Moose Lake. Den vidunderlige sø ligger placeret i et bjergrigt landskab, hvor der er en helt speciel fred og ro. Turen til Moose Lake kan sagtens gøres til en dagstur, men en overnatning ved søen giver mulighed for at mærke den magiske stemning ved både solnedgang og solopgang.

Vi begyndte først vandreturen til Moose Lake ved 17-18 tiden, da vi samme dag var kørt fra Seattle og havde brugt en del tid ved Olympic National Park Visitor Center i Port Angeles. Her fik vi hjælp til at planlægge vores fire nætter i nationalparken. Turen til Moose Lake passede perfekt til første nat, da køreturen til trailhead ikke ligger alt for langt væk fra Port Angeles. Ifølge park rangeren, der hjalp os med at planlægge turen, var Moose Lake også hans favoritsted at campe. Vores forventninger var derfor tårnhøje, da vi kørte mod Obstruction Point Trailhead, hvor vandreturen mod Moose Lake starter.

Transport til trailhead

Fra Visitor Center i Port Angeles kører du ligeud ad Hurricane Ridge Rd. Snart ændrer landskabet sig dramatisk, og det er umuligt ikke lige at stoppe op for at tage billeder af udsigterne. Vejret var ikke helt med os, da vi kørte mod trailhead, men tågen og skyerne gav alligevel nogle magiske billeder. Det er nødvendigt at tage det skyede vejr med et smil, når du rejser rundt i det nordvestlige USA. Der er nemlig en grund til, at der ligger regnskov i Olympic National Park; du kan ikke komme udenom, at der falder en del nedbør. Men det er en del af charmen, da det giver landskabet og omgivelserne en helt speciel magi.

Efter et godt stykke bjergkørsel drejer du skarpt til venstre ad en jordvej lige inden du når til parkeringspladsen ved Hurricane Ridge. Den smalle jordvej fører også forbi den sti, der går til PJ Lake. Det kan være en fin lille ekstra tur at tage enten inden eller efter vandreturen til Moose Lake, da den kun er omkring 2.5 km ud og hjem. Til gengæld med en del højdemeter.

Fra PJ Lake er der cirka 15 minutters kørsel tilbage, inden du når Obstruction Point Trailhead. Hele turen fra Olympic National Park Visitor Center tager omkring 1 time og 20 min. afhængig af vejr og trafik. I højsæsonen tror jeg godt, at der kan være kø op til Hurricane Ridge, som er et af parkens mest populære steder.

Rutebeskrivelse

Start: Obstruction Point Trailhead. Faciliteter: Parkeringsplads, toilet (og fantastisk udsigt!)

Distance: 13 km. ud og hjem (6,5 km. hver vej)

Højeste punkt på ruten: 1.965 m.

Højdemeter: 457 m.

Alternativt loop: På vej tilbage til Obstruction Point Tailhead, kan du tage vejen ad Badger Valley Trail i stedet for at gå tilbage ad Grand Pass Trail. Vi havde ikke denne mulighed, da der var for meget sne over Badger Valley. Gør du det, skal du på vejen tilbage i stedet dreje af mod Grand Lake. Turen bliver dermed 14,5 km. i alt frem for 13 km. Det er til at overskue, hvis man hellere vil have et loop.

En skyet start

Da vi ankommer til Obstruction Point Trailhead begynder skyerne at feje ind over landskabet. Den strålende udsigt, der ellers venter allerede fra parkeringspladsen, forsvinder snart i de hvide skyer. Vi pakker vores tasker og klæder om i bilen. Før vi får set os om, begynder det at regne ligesom vi er klar til at gå. Tågen indhyller os i en hvid bobbel, og stemningen er ikke, hvad den har været. Det er altid bittert at påbegynde en tur i regn. Men hvis der er noget, jeg efterhånden har lært, så er det, at der ikke skal meget mere end et hul i skyerne til, at stemningen bliver god igen. Jeg skal bare lige se et glimt af et bjerg for at få et smil på læben.

Fra trailhead fanger vi stien til højre, og starter med at gå gennem store passager af sne. Her i slutningen af juni måned, har sneen stadig sit faste, kolde greb om store dele af landskabet. Vi kan ikke se mange meter frem for os grundet tåge. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at der i princippet kan dukke en bjørn op i tågen når som helst. Den dårlige sigtbarhed og det våde vejr fortsætter på vej ned mod Moose Lake. Vi går gennem flere passager af sne, hvor jeg taknemmeligt bruger mine vandrestave for bedre stabilitet. Jeg har ingen intentioner om at tage en genvej ned ad bjergsiden!

I takt med kilometerne begynder skyerne at åbne op for udsigterne, og jeg får nogle glimt af det magiske landskab, der kendetegner Pacific Northwest. Skyerne og de grå nuancer bidrager kun til den stemning, og jeg begynder at sætte pris på, at vi ikke står under en blå himmel.

En “hjortelig” velkomst

Vi bevæger os efterhånden ret meget nedad, og får et glimt af det, der må være Grand Lake helt nede i dalen. Ruten bevæger sig gennem skov, hvor myggene slås om at sætte sig på de få udsatte steder i ansigtet. Inde mellem træerne spotter vi en hjort, og selvom vi ikke er gået forfærdeligt mange kilometer fra bilen, føler vi os meget langt inde i vildmarken.

På trods af, at turen fra Obstruction Point Trailhead til Moose Lake kun er omkring 6,5 km., føler vi, at turen nedad bliver ved og ved. Heldigvis går solen først ned ved 21-tiden. Alligevel stresser vi lidt over at nå frem og sætte camp, inden mørket falder på.

Vi passerer et skilt, der viser vej til Grand Lake. Vi fortsætter knap 1 km. endnu, indtil vi når til Moose Lake.

Som en slags velkomst bliver vi mødt af en stor flot hjort, da vi når til den ranger cabin, der ligger ved søen. Vi er nok tidligt på sæsonen, for der bor ingen park ranger på sitet endnu.

Campspots ved Moose Lake

Lettere presset over at finde et camp site inden mørket falder på, prøver vi at finde hoved og hale i, hvor de forskellige sites ligger placeret omkring søen. Pladserne er markeret med en træpæl og et nummer. Der er i alt syv pladser ved Moose Lake. Gå gerne på opdagelse for at finde det bedste ledige site. Når du passerer ranger cabin og går videre, kommer der nogle gode sites lige ved bredden af søen.

Vi vælger at snuppe stedet lige ned til vandet, selvom der også ligger nogle fine “secluded” sites længere væk fra søen. Der går små stier ind til både muldtoilet og bearwire.

Mørket er allerede faldetpå, da vi har fået teltet op og omsider ligger i vores soveposer. Det er blevet køligt, men der ligger også pletter af sne omkring os, da vi endnu kun er i slutningen af juni måned. Vi koger vand til vores frysetørrede mad, og nyder omsider et varmt måltid mad ved 21.30 tiden. Inden vi lægger os til ro følges vi i mørket op til pladsens bearwire. Det er lidt skummelt at færdes i området i mørke, når man ved at bjørne og pumaer kan ligge og lure i i krattet. Vi følger lyset fra vores pandelygter og holder os tæt sammen, indtil vi igen er tilbage i soveposerne. Vi skal lige vænne os til at være omgivet af vildnæsset og befinde os i de vilde dyrs territorie.

Panisk “toilet-tur”

Jeg vågner næste morgen mere udhvilet end dagen før, på trods af, at jeg også har haft søvnløse perioder i løbet af natten. Det skyldes mest af alt, at det ikke kun er mit sind, der stadig er lidt jetlagged. Min mave kører åbenbart også på dansk tid, for i løbet af natten er jeg vågnet en del gange med stor trang til et toilet! Til sidst bliver mavepinen så slem, at jeg hverken kan udskyde nr. 1 eller nr. 2, så der sker det, jeg har frygtet allermest. Jeg må alene ud i skoven midt om natten velvidende, at der bor både bjørne og pumaer i området.

Jeg ved udemærket, at risikoen for at blive angrebet er usandsynligt lille. Men jeg ved også, at der står et enkelt andet telt ikke så forfærdeligt langt fra vores, så jeg kan ikke begynde at råbe op for at skræmme farlige dyr væk. Samtidig er jeg et utroligt presset menneske – lad os bare sige, at jeg har udskudt turen ud i mørket længe nok. Og jeg skal for alt i verden ikke gå de par hundrede meter op til muldtoilettet i skoven. Aldrig har jeg så panisk gravet et hul i skovbunden i pandelysets skær. Og aldrig har jeg været så hurtig til at klare både det ene og det andet.

Tilbage i teltet er der ikke megen medlidenhed at hente, selvom mit hjerte stadig hamrer derudaf. Sådan går det, når man sidder der i skovbunden med alle sanserne siddende uden på tøjet. Tilsyneladende synes min mand, at fadæsen har været mere morsom end risikabel. Næste morgen kan jeg heldigvis heller ikke andet end grine af det hele. Og jeg bliver heldigvis mere tryg ved at skulle ud og tisse om natten, selvom det aldrig huer mig helt så meget.

Idyllisk campspot blandt skovens beboere

Morgenen starter til gengæld helt fantastisk. Solen skinner og varmer, og afslører hvilket fantastisk landskab, vi befinder os i. Bjergsiderne reflekterer sig i søens blanke overflade, og får landskabet til at synes uendeligt. Snart får vi også besøg af en flok hjorte, der næsten er lidt for nysgerrige. Oven på nattens eskapader, får jeg da også endnu et chok, da jeg sætter mig på hug ved en busk for at lade vandet. Ud af buskadset springer et lille hjortekid. Mit hjerte springer op i halsen på mig, da skikkelsen ud af øjenkrogen ligeså vel kunne have været en puma. Sikke nogle toiletbesøg, jeg har mig herude i vildmarken!

Vi har svært ved at løsrive os fra Moose Lake i det strålende vejr, men da vi får pakket sammen og er klar til at gå, glæder jeg mig også til at se gårsdagens tur i solskinsvejr.

Det er da også en helt anden oplevelse, der venter os på turen op. For det første går det brat opad i modsætning til dagen før, der var en forholdsvis let tur ned til dalen og søen. På vej op må vi vende os om flere gange, for at nyde udsigten, hvor vi også får et kig til Grand Lake. Efter en opstigning, der sætter pulsen i sving, får vi en intet mindre end fantastisk udsigt. Tænk sig, at disse alpine bjerge har gemt sig bag tågen dagen forinden. Jeg føler, at jeg har hele Olympic National Park liggende for mine fødder. De snedækkede bjergtoppe fortsætter så langt øjet rækker og ender ud i et bølgegrønt landskab. Den grønne frodighed og de hvide tinder står i smuk kontrast til hinanden.

Tilbage mod Obstruction Point Trailhead

Efter den spektakulære udsigt følger vi bjergryggen videre ad Grand Pass Trail. Omkring middag returnerer vi til parkeringspladsen ved Obstruction Point Trailhead. Nu fyldt op med fornyet energi og klar til endnu en tur i Olympic National Park. Vi kører op til Hurricane Ridge, hvor vi spiser frokost, inden vi kører vest mod Sol Duc og turen til Deer Lake.

Praktisk – wilderness camping ved Moose Lake

• Der er 7 campsites ved Moose Lake.
  
  
• Det er altid nødvendigt at anskaffe et wilderness permit, når du skal overnatte i Olympic National Park. Du finder alle informationer om wilderness camping i Olympic National Park her.
  
  
• 50 % af pladserne ved Moose Lake kan reserveres i forvejen gennem denne side. Du kan tidligst begynde at reservere permits til den kommende sæson i februar måned. Den eksakte dato finder du gennem linket.
  
  
• Den anden halvdel af pladserne tildeles efter first come, first served-princippet. First come, first served-permits tildeles ved et Wilderness Information Center.
  
  
• Ved Moose Lake er der muldtoilet og bearwire. Du behøver derfor ikke at medbringe en bearbox, men du skal have en drybag eller lignende med, der kan hænges op. Husk at medbringe eget toiletpapir!
  
  
• Der er mange hjorte ved Moose Lake, og de er ikke særligt sky. Hold dine ting inde i teltet, da de efter sigende skulle have smag for at spise svedigt og dermed saltholdigt tøj.
  
  
• Nærmeste mulighed for indkøb er ved Hurricane Ridge Visitor Center, hvor der er en kantine med mad, snacks og ikke mindst kaffe. Hurricane Ridge er i øvrigt også et fremragende udgangspunkt for ture, men er til gengæld også utroligt populært og crowded.

Indlægget Vandring i Olympic National Park: Moose Lake blev først udgivet på Hike My Heart Out I Vandreeventyr for hele familien.

Alle besøgende i Olympic National Park skal betale et beløb for at få adgang til parken. Det koster 30$ at besøge parken i bil, og adgangen gælder i en uge for alle passagerer i bilen (under 15 mand). Ved længere besøg, kan man købe adgang til et helt år for 55$. Der købes adgang ved indgangen til parkerne eller ved et af parkens vistor centers.

Hvis din rejse i USA går til mange nationalparker og statsparker, kan det i nogle tilfælde også betale sig at købe et America the Beautiful Pass, der giver adgang til alle USA’s parker og recreational areas. Passet koster 80$, gælder et år og giver adgang til passets ejer samt tre andre passagerer. Børn og unge under 15 år kommer gratis ind i nationalparkerne.

Ugepasset, årspasset og America the Beautiful Pass kan alle købes i Olympic National Park Visitor Center i Port Angeles. Det kan også skaffes andre steder i Olympic National Forest, der har kontorer i Quilcene, Olympia, Forks og Quinault.

Wilderness Camping Permit

Én ting er at opleve Olympic National Park i dagstimerne. En anden ting er at opleve parken med telt på ryggen. Det kræver lidt mere planlægning, men det er absolut det hele værd. Naturen kommer helt ind under huden og oplevelsen af nationalparken bliver mere autentisk.

Overnatning i vildmarken kræver et såkaldt Wilderness Camping Permit. Det er uanset, hvornår på året, du overnatter i parken og uanset, hvilke campsites du bruger. Du skal desuden have et permit for hver overnatning, da de gælder til forskellige campsites og områder.

Reserver online

Det er muligt at reservere permits på forhånd – og senest 14 dage før turens start. På den måde kan det lade sig gøre at planlægge turen hjemmefra. Nogle steder er det den eneste måde at få et permit på, enten fordi områderne er meget populære eller fordi de ligger i et såkaldt quota area. I nogle quota areas gives permits kun gennem reservationer, mens der i andre quota-områder gives halvdelen af permits gennem reservation og den anden halvdel gennem day-to-day reservations.

• På siden her, finder du et overblik over, hvilke områder, hvor det er nødvendigt at reservere på forhånd.
  
  
• Du ansøger om reservationer via formularen her, hvor der også følger en vejledning.
  
  
• Et wilderness camping permit koster 8$ pr. mand for hver enkelt overnatning.
  
  

Planlæg turen hjemmefra

Reserverer du wilderness camping permits på forhånd vil det, uanset hvad, tage noget tid. Det kræver planlægning og viden om, hvilke ruter, du gerne vil gå, og hvor du vil overnatte. Desuden kan det være en god idé at have en plan B, hvis reservationen bliver afvist. Der er nemlig ingen garanti for at få fingre i tilladelsen, selvom du har ansøgt på forhånd. Enten fordi der har været for mange ansøgere om de samme pladser, eller fordi vejret betyder, at områderne ikke er åbnet op. Det skete fx for min mand og jeg, da vi hjemmefra ansøgte om at gå The High Divide Trail. Her fik vi at vide, at der stadig var alt for meget sne i området. Vejret er altså en stor faktor. Specielt når man ankommer til Olympic National Park tidligt på sommersæsonen.

Husk i øvrigt, at hvis turen starter i et quota-område, men senere går gennem et non-quota area, er det også muligt at reservere et wilderness camping permit for disse områder. Det på trods af, at non-quota areas normalt ikke er mulige at reservere på forhånd.

For nemmere at kunne planlægge din tur, kan du her læse min guide til Olympic National Park.

Day-to-day permits i Olympic National Park

Hvis du vil slippe for planlægningen hjemmefra, eller hvis din reservation er blevet afvist, kan du også sikre dig et wilderness camping permit direkte ved et visiter center eller ranger station. Det kan være en god idé, hvis du ikke på forhånd ved, hvornår du præcist ankommer til nationalparken, eller hvis du blot vil have lidt mere fleksibilitet. Desuden giver det mulighed for at være spontan og opleve nogle områder, du måske ikke lige havde forestillet dig på forhånd.

De ansatte park rangers er virkelig flinke til at hjælpe med at planlægge ens tur ud fra de steder, der er ledige og ud fra dine egne ønsker selvfølgelig. Men det er stadig vigtigt at være forberedt og have gjort sig tanker om, hvilke områder, du gerne vil se og hvilket niveau, du ønsker turen skal være på.

• Vha. denne Wilderness Trip Planner, kan du se, hvilke områder, hvor der er begrænsede pladser (quota areas).
  
  
• De brune telte på planneren betyder, at det er non quota areas. Her er der altså ubegrænsede permits og wild camping spotsene fyldes op efter et first come, first served princip.
  
  
• I de brune områder er der fri teltning, såfremt du følger leave no trace principperne og ikke camper på meadows. Generelt anbefales det kun at slå sit telt op de steder, hvor der tydeligt allerede har ligget nogle. På den måde lader man uberørt natur være uberørt. Det er værd at have med i tankerne, når millioner af mennesker hvert år besøger Olympic National Park.
  
  

Day-to-day permits til quota areas

Afhængig af sæson og ugedage, kan det også lade sig gøre at få permits til quota-områder på dag-til-dag basis. I bund og grund handler det om, hvorvidt pladserne er fyldt op, eller ej. I slutningen af juni lykkedes det min mand og jeg at få wilderness camping permit til både Moose Lake og Deer Lake, der ligger i quota-områder.

Vi havde nemlig ikke planlagt nogle ture på forhånd, da vores ansøgning om at gå High Divide Trail blev afvist hjemmefra grundet alt for meget sne. Vi valgte derfor at køre den spontane stil, som ellers er en sjældenhed for mit vedkommende. Jeg kan altid godt lide at gøre mit forarbejde ordentligt, så jeg selv ved, hvad mulighederne er. Og jeg vidste da også rigtig meget om nationalparken på forhånd, men det var enormt fedt at høre park rangerens anbefalinger. Hvis det er nogle, der kender områderne, så er det i hvert fald dem.

Ved Visitor Center i Port Angeles snakkede vi derfor med en park ranger, der hjalp os med at planlægge vores fire overnatninger i Olympic National Park. Det eneste vi med sikkerhed vidste var, at vi i løbet af de fire overnatninger gerne ville have en overnatning ved Second Beach og se nogle forskellige dele af Olympic National Park. Det lykkedes os at få sammenstykket et rigtig fint program for de fire nætter:

1. nat: Moose Lake (Læs om vandreturen til Moose Lake i Olympic National Park her)

2. nat: Deer Lake

3. nat: Second Beach

4. nat: Quinault Rainforest – Pony Bridge

Indlægget Olympic National Park: Permits & wilderness camping blev først udgivet på Hike My Heart Out I Vandreeventyr for hele familien.