Reklame for Polish Tourism Organisation og NordicTB
#TravelmemoriesPoland #NordicTB

I Tatrabjergene i Polen er der utroligt mange muligheder for at få luftet vandrestøvlerne og se noget alsidig natur. Min mand og jeg var afsted i en uge, og fik klemt hele fire ture ind på vores polske vandreferie – den ene med to overnatninger i hytter.

Der er dog stadig meget at komme efter på vandreture i Tatrabjergene, og jeg skal helt sikkert tilbage en dag, når verden igen åbner op. Indtil da, vil jeg dæmpe min rejsetrang ved at drømme lidt om Polen og den smukke natur, som landet byder på.

Læs om de fire forskellige vandreture herunder.

Vandretur til vandfaldet Siklawica

Siklawica er navnet på et fint vandfald, der falder 23 meter. Vandfaldet ligger i Tatra Nationalpark, og er en oplagt destination, hvis du leder efter en kort vandretur, som hele familien kan være med på.

Ruten ind til vandfaldet er ud og hjem samme vej, og er kun på 5 km. i alt. Du følger rød rute og det sidste lille stykke følger du gul rute ind til vandfaldet. Det er muligt at gå med eksempelvis klapvogn, men for at komme ind til selve vandfaldet, vil det være nødvendigt at tage barnet på armen eller lade det gå selv.

For os passede det rigtig godt med en kort vandretur, da vi havde brug for en kort vandredag mellem de andre vandreture, vi også var på. En virkelig overkommelig tur i fladt terræn.

Der skulle efter sigende være mest vand i vandfaldet tidlig sommer eller efter store regnskyl, men jeg synes egentlig, at vandfaldet faldt ret pænt i slut oktober, hvor vi besøgte det. Gåturen ind til vandfaldet er også enormt fin og stemningsfuld, og efterårsfarverne stod da også i fuldt vigør, da vi var der.

Parkering ved Strążyska-dalen

Ruten ind til Siklawica starter ved Dolina Strążyska Giewont, hvor det er muligt at parkere bilen. Det koster 10 Euro for at parkere hele dagen. Der går også bus fra Zakopane til indgangen til nationalparken ved Strążyska-dalen.

Hvis du vil på en længere vandretur i Strążyska-dalen, kan du også kombinere turen til Siklawica med andre ruter. På vejen tilbage fra vandfaldet kan du eksempelvis dreje til venstre ad sort rute, herefter til højre ad gul rute og til sidst til højre ad sort rute. I så fald får du en rundtur på knap 10 km.

Der er flere muligheder – også for lidt hårdere terræn længere inde i nationalparken. Det er nemt at få et overblik over ruterne på kortet her. Selvom siden er polsk, er ruteplanlægningsværktøjet til at hitte ud af.

Hali Ornak og Chuda Przełączka rundtur

I den vestlige del af Tatrabjergene ligger bjergpasset Chuda Przełączka, der er en del af den nordvestlige højderyg Ciemniak. Der findes flere forskellige ruter ind til bjergpasset. En god rundtur på omkring 16 km. starter i Kiry og følger grøn sti ind til hytten Hali Ornak. Her kan man passende spise et måltid mad eller drikke en kop kaffe. Hytten er utroligt hyggelig, og havde de haft plads, da vi var der, ville vi gerne have overnattet der.

Tåget vejr, men magisk stemning

Vi tog turen i blandet vejr. Først var det tåget, så klarede det lidt op, og da vi så begyndte på højdemeterne, blev det tåget igen. Vi fik derfor ikke set de efter sigende fantastiske udsigter på bjergpasset, men til gengæld fik vi stor glæde af det første stykke ind til Hali Ornak, som byder på virkeligt flotte passager. De lavthængende skyer gjorde bjergene helt magiske.

Fra Kiry starter vandreturen ad grøn rute gennem dalen Dolina Koscieliska, som er utroligt smuk og fredfyldt. Det første stykke går langs floden Kirowa Woda, og i perioder står klippevæggene op fra begge sider og vidner om det fantastiske landskab, der omgiver vandreturen.

Ved hytten Hali Ornak fortsætter vandreturen ad grøn rute og går straks opad. Indtil Hali Ornak er turen stort set flad, så den er mulig at tage med en klapvogn. En fin lille familieudflugt.

Efter en masse højdemeter kommer vi til Chuda Przełączka, der ligger 1.850 m.o.h. Herfra går ruten ad rød sti mod Dolina Koscieliska. Til sidst rammer vi igen grøn rute ad samme vej, som på vejen ud. Det er dog kun knap halvanden kilometer, der overlapper.

Mulighed for at se grotter

Langs ruten ind til Hali Ornak er det også muligt at besøge en masse grotter. Det vil sikkert være en rigtig sjov oplevelse for børnefamilier. Nogle af grotterne ligger ikke så langt fra grøn rute, men andre kræver en lidt større afstikker. Vi valgte at springe grotterne over, da turen byder på en del højdemeter. Men set i bakspejlter fortyder jeg, at vi ikke så i det mindste bare en enkelt grotte, når nu vi var så tæt på dem. Mest fordi vi blev færdige med turen langt hurtigere end forventet, da de manglende udsigter pga. tågen gjorde, at vi ikke stoppede op for at nyde udsigterne og tage billeder.

Ved Kiry er det muligt at parkere, og der går også busser fra Zakopane. Der betales en lille entré på 5 polske sloty pr. person, hvilket er under 10 danske kroner.

Hytte-til-hytte tur i Tatrabjergene

Hytte til hytte vandring er ikke kun forbeholdt vandreferierne i Italien og Østrig, som nok er mest kendt for deres hytte-netværk. Polen har nemlig også nogle fine muligheder for hytte til hytte vandring. Vi tog en vandretur med to overnatninger i hytte. Vores plan var tre overnatninger, men det sidste sted, var der ikke plads. Det handler nemlig om at være ude i lidt god tid, da der blot findes otte hyggelige hytter i de polske Tatrabjerge.

Det har dog min varmeste anbefaling at opleve Tatrabjergene ved at vandre hytte til hytte. Den hyggelige stemning, de varme måltider mad og muligheden for at gå i seng og stå op midt ude i naturen er helt unik.

Læs hele beskrivelsen af hytte til hytte vandring i de polske Tatrabjerge i blogindlægget her.

Vandretur til Morskie Oko

Det nok mest kendte varemærke i de polske Tatrabjerge er den spejlblanke, smagradgrønne sø Morskie Oko. Eller faktisk ændrer farven på søen sig alt efter vejr og årstid. Men det er under alle omstændigheder ikke til at komme uden om, at Morskie Oko er en enormt smuk destination. Jeg forstår i den grad, hvorfor den er populær.

Vandreturen til søen er omkring 8 km. hver vej, og en stor del af turen er asfalteret. Det betyder, at den er velegnet til klapvogne såvel som rullestole. Det er i den grad en vandretur, hvor det er destinationen frem for processen, der er målet. Jeg synes dog, turen er det hele værd, hvis det ellers lykkes at undgå de værste turistmængder. Vi havde næsten søen for os selv det første lange stykke tid, men vi startede også med at gå ved 7-tiden om morgenen.

Læs hele beskrivelsen af vandreturen til Morskie Oko i blogindlægget her.

Indlægget 4 vandreture i Tatrabjergene i Polen blev først udgivet på Hike My Heart Out I Vandreeventyr for hele familien.

Solen står snart op bag bjergene og kaster allerede nu et smukt lys på de gyldne efterårsfarver, der omgiver os. Vi er stået tidligt op, og er på vej til søen Morskie Oko i de polske Tatrabjerge. En meget populær destination for både turister og polakkerne selv. Morksie Oko kan vel næsten siges at være et slags varemærke og ikon for den polske natur – og for Tatrabjergene generelt.

Derfor er søen også kendt for at være klistret til med mennesker, hvilket er årsagen til, at vi med poser under øjnene begiver os afsted mod søen i de tidlige morgentimer. Og man må sige, at vi får et instant pay-off på den beslutning. Morgenlyset indhyller landskabet i flotte farver, mens stilheden får mig til at indfange indtryk og omgivelser ekstra meget. Jeg er langt fra A-menneske, men noget jeg elsker ved tidlige morgener er den helt specielle stemning, der hersker. Roen, magien og følelsen af, at resten af verden sover.

Vandfald i vejkanten

Vi parkerer bilen på den officielle parkeringsplads, Palenica Białczanska, hvor vejen til Morskie Oko starter. Turen går nu ad asfalteret vej ca. 8 km. Efter en lille times vandring kommer vi til vandfaldet Wodogrzmoty Mickiewicza. Det er en udsøgt fornøjelse at møde et lille vandfald på den ellers lidt kedelige asfaltvej til Morskie Oko.

Det er også her ved vandfaldet, at man kan gå ned til hytten Dolina Roztoka. Ligesom det også er her, at man kan tage grøn sti mod Valley of 5 Lakes. Det gjorde vi på vores hytte til hytte tur i Tatrabjergene, som du kan læse mere om her.

Turen går videre ad asfaltvejen, men snart kan kan følge stien ind i skoven. Herefer krydser man asfaltvejen, inden man igen kommer ind i skoven at gå. Medmindre man sidder i kørestil eller kører med barnevogn eller klapvogn, kan jeg kun anbefale, at man gør det, fremfor at følge asfaltvejen. Men uanset hvad man vælger, er det snart asfaltvej igen.

Spejlblanke Morskie Oko

Vi kommer forbi et sted, hvor man kan købe mad og drikke og komme på toilet. Stedet ser dog ret lukket ud her tidligt på morgenen, og det er jeg faktisk ret glad for. Ellers bliver det lige en tand for turistet til min smag. Jeg har ikke brug for isboder og caféer, når jeg vandrer. Det er ligesom hele pointen med det hele. Men det siger i hvert fald noget om, hvilken slags vandretur, det her er. Morskie Oko er i den grad en turistmagnet, og det bliver også udnyttet.

Men snart er vi ved søen, og da jeg ser det spejlblanke vand, glemmer jeg lidt, at vi lige har gået på en kedelig asfaltvej. Der er heller ikke mange mennesker ved søen endnu. Vi når endda at spise morgenmad og få en kop kaffe i den hytte, der ligger ved Morskie Oko. Det er også her, at man kan overnatte, hvis ellers man er heldig at få plads. Har hørt rygter om, at man skal booke op mod et år i forvejen.

Efter morgenmaden begynder vi turen rundt om søen. Vi får en utroligt flot og stille tur, som byder på de smukkeste udsigter. De omkringliggende bjerge spejler sig så flot i vandet, at det næsten er svært at se forskel på virkelighed og spejling.

Smuk udsigt fra Czarny Staw pod Rysami

Vi vælger at tage en afstikker op til søen Czarny Staw pod Rysami. Det betyder også, at vi får lidt mere vandring end “blot” en nem vandretur rundt om Morskie Oko. Der er da i hvert fald lige omkring 30 minutters vandring opad, inden vi når til søen, der ligger i 1.583 meters højde. Herfra vi nyder en fantastisk udsigt over Morskie Oko (1.395 m).

Fra søen her kan man også vandre videre op mod Tatrabjergenes højeste bjerg, Rysy (2.503 m.). Der er ca. 3-4 timers vandring fra søen til Rysy. Det er ikke umuligt at gøre på en dagstur, men så skal man være lidt mere effektive, end vi har været, og har måske ikke så meget tid til at tage billeder og nyde området. Her vil det selvfølgelig være oplagt at bo i hytten ved Morskie Oko, da det selvfølgelig også er en krævende tur.

Fra naturperle til turistmagnet

Efter at have nydt udsigten og det azurblå vand, der mere ligner noget man kunne finde på en hvid sandstrand ved Middelhavet, vender vi snuden ned mod Morskie Oko igen. Her fortsætter vi turen rundt om søen. Vi møder en del flere mennesker nu, men da vi når tilbage til hytten, får vi nærmest et chok. Børn, unge og gamle flokkes om hytten og søen med deres selfiestange og dårlige sko.

Stedet er som forvandlet fra smuk naturperle til ulidelig turistmagnet. Det selvom vi befinder os midt i Oktober måned. Jeg er så glad for, at vi valgte at stå op før solen for at få Morskie Oko lidt for os selv. Om ikke andet så for en stund.

Læs også: Guide til vandring i Polen: Tatrabjergene til fods

Sådan kommer du til Morskie Oko i Polen

Det er ikke svært at komme til Morskie Oko, hvilket også er årsagen til, at søen er meget velbesøgt året rundt. Heldigvis kan man ikke køre i bil helt hen til søen, men vandreturen er ikke mere end ca. 9 km. hver vej, og foregår (desværre) primært på asfalteret vej – hvilket faktisk gør, at de 9 km. føles lidt om en uendelighed! Det koster et lille symbolsk beløb (tror ikke det var mere end omkring 10 danske kroner pr. mand for en dag) at besøge Morskie Oko. Det betales ved indgangen ved parkeringspladsen ved Palenica Białczanska.

I bil

Har man en bil, er det nemt at komme til parkeringspladsen ved Palenica Białczanska, hvorfra vandreturen til Morskie Oko starter. Køreturen fra Zakopane til parkeringspladsen tager omkring 45 min. Jeg mener, at parkering kostede i omegnen af 50 danske kroner for en enkelt dag.

Kommer man i bil, betyder det også, at det er endnu mere vigtigt at komme tidligt på dagen, da parkeringspladsen hurtigt bliver fyldt op. Alternativt kan man holde lidt længere væk ved Lysa Polana. Det betyder bare en endnu længere gåtur langs en asfalteret vej.

Jeg har også hørt, at selve vejen til Palenica Białczanska kan være én lang kø nærmest hele vejen fra Zakopane. Der er altså al mulig grund til at stå op før solen, hvis turen går til Morskie Oko.

Med bus

Det er naturligvis også muligt at tage en bus fra Zakopane til Palenica Białczanska. Vi så mange busser, hvor der stod “Morskie Oko” på, så det burde være til at finde ud af. I højsæsonen kører de vist nærmest med et par minutters mellemrum. Uden for sæsonen er det selvfølgelig værd at finde ud af, hvornår de første og sidste busser kører.

Man køber billet og betaler i bussen, så det er en god idé at have mønter med. Og så koster det vist ikke mere end omkring 15 danske kroner hver vej.

Med bus det selvfølgelig være svært at undgå menneskemængderne, da man er afhængig af bustiderne. Vær opmærksom på, at busserne nok ikke kører før solopgang – og nok heller ikke efter solnedgang.

Hestevogn

Det er også muligt at tage en hestevogn næsten helt ned til Morskie Oko, så man slipper for den 9 km. lange vandring hver vej. Endnu et tiltag, jeg ikke synes er vildt fedt. Man kan kun krydse fingre for, at hestene behandles ordentligt og får hvilet det, de skal. Men jeg tvivler! Vi valgte faktisk alligevel at gøre brug af det på vej tilbage, da vi ikke orkede asfaltvejen med de virkeligt mange mennesker, der nu var kommet. Nu hvor jeg tænker tilbage, ville jeg dog ønske, at vi ikke havde støttet det. Oven i købet kostede det omkring 80 danske kroner pr. mand (for én vej)!

Dagstur til Morskie Oko

Langt de fleste vælger at besøge Morskie Oko på en dagsvandretur fra parkeringspladsen ved Palenica Białczanska, hvorfra den officielle vej til Morskie Oko starter. Gør man det, er vandreturen til Morskie Oko ud og tilbage ad samme vej (ca. 9 km. hver vej). Det er muligt at gå rundt om søen, så det er selvfølgelig et par kilometer, der skal lægges oveni de 18. Selvom vejen til Morskie Oko er nem, løber det altså alligevel op i nogle kilometer.

Her er det også værd at nævne, at det er en noget kedelig – og let – vej til søen. Generelt synes jeg altid, at asfalterede veje er kedelige at gå på. Jeg forstår slet ikke, at man har valgt at ødelægge de smukke omgivelser med asfalt. Ser man bort fra det, så er det ikke helt så slemt, når man kommer tidligt om morgenen, hvor der endnu ikke er ret mange andre mennesker.

På en dagstur er det selvfølgelig også muligt at gå op til den næste sø Czarny Staw pod Rysami, som vi gjorde. Der er knap et par hundrede meters stigning op til søen, men udsigten til Morskie Oko er synd at gå glip af. Her er det dog ikke til at komme op med kørestol eller klapvogn.

Morskie Oko på hytte til hytte tur

Vil man gerne slippe for den officielle asfaltvej, er det faktisk også muligt at besøge Morskie Oko ad andre stier. Det kan dog ikke gøres på en dagstur. Men hvis man vandrer hytte til hytte, er det muligt at lægge vejen forbi Morskie Oko via nogle af de andre stisystemer i Tatrabjergene.

Vælger man ovenstående løsning, kan man fx komme til Morskie Oko ad gul eller blå sti fra Valley of 5 Lakes. Der er som nævnt tidligere også en hytte ved Morskie Oko, men den skal bookes meget lang tid i forvejen, hvis man skal have en chance for at få plads natten over.

Er man så heldig at få plads, kunne man fx vælge at vandre til Morskie Oko ad asfaltstien om aftenen, hvor det forhåbentligt er tyndet ud i menneskemængderne. Næste morgen står man tidligt op og har Morskie Oko for sig selv. Fra Morskie Oko vandrer man ad gul eller blå sti til Valley of 5 Lakes. Her overnatter man i hytten ved Valley of 5 Lakes. Næste dag går man tilbage ad grøn sti, som rammer asfaltstien til Morskie Oko ved det lille vandfald. Herfra er det blot en lille vandring tilbage mod Palenica Białczanska. Det ville være en fin to-nætters tur, som giver mulighed for både at se Morskie Oko og Valley of 5 Lakes uden de store menneskemængder.

Alternativer til Morskie Oko

Hvis du tænker, at Morskie Oko i Polen slet ikke er for dig (pga. de mange turister), og du ikke har mod på at stå op før solen, skal du ej fortvivle. Der findes andre smukke søer i de polske Tatrabjerge, som er langt mindre besøgte. Og hvor vandreturen ikke foregår ad en asfalteret vej.

Tag i stedet til Valley of 5 Lakes, hvor især søen Czarny Staw Gasienicowy er den, der minder mest om Morskie Oko.

Læs mere om Valley of 5 Lakes i indlægget om at vandre hytte til hytte i Tatrabjergene.

Indlægget Vandretur til Morskie Oko i Polen blev først udgivet på Hike My Heart Out I Vandreeventyr for hele familien.

De polske Tatrabjerge udgør en smuk og speciel vandredestination, som på mange måder slet ikke ligner resten af Europa. Men det unikke ved at vandre i Tatrabjergene handler ikke kun om skønhed og storslåede landskaber. De mange bjerghytter udgør et perfekt pitstop eller overnatningssted. Her kan du nyde et varmt måltid mad eller booke dig ind på et værelse, hvis din vandretur i Polen strækker sig over flere dage. Sidstnævnte kan jeg kun anbefale. Der er noget helt specielt ved at vågne op i en bjerghytte, klar til at drage videre ud i bjergene.

Hvornår er det bedst at vandre i Tatrabjergene?

Tatrabjergene er sådan set en mulig destination året rundt. Om vinteren forvandler området sig til en populær skisportdestination. Resten af året kan området udforskes på gåben. For at undgå alt for mange turister, vil jeg anbefale at vandre i Tatrabjergene enten forår eller efterår – altså uden for højsæsonen. For selvom det er en overset perle blandt mange af os europæere, så har polakkerne for længst fundet ud af, hvad Tatrabjergene har at byde på. Jeg har hørt skrækhistorier om menneskemængderne om sommeren, hvor der på de mest populære vandrestier er mere kø end vandring. Personligt passer det slet ikke til mit temperament – og der er i øvrigt så mange andre steder, man kan besøge om sommeren.

Min mand og jeg rejse i midten af oktober, hvilket var et rigtig dejligt tidspunkt at udforske Tatrabjergene på. Efterårsvejret var rigtig fint med en masse solskinstimer og milde dagstemperaturer. Ugen efter kunne jeg dog se, at det begyndte at sne, så til en vandreferie, er oktober nok det seneste. Menneskemængderne var stadig store på de mest populære steder, men de kan snildt undgås ved at vælge nogle mere afsidesliggende ruter eller besøge stederne ved solopgang frem for midt på dagen.

Transport til Polen

Tatrabjergene ligger i en afstand fra Danmark, der er ganske overskuelig. Et fly til Krakow fra Kastrup tager ikke mere end halvanden times tid, og det er ofte muligt at finde billige flybilletter til Krakow. Især hvis du rejser lidt uden for sæsonen. Men det er også muligt at vælge budgetløsningen og tage en bus til Krakow. Flixbus har forskellige afgange, men forbered dig på en bustur på mellem 18-23 timer. Har du egen bil, er det selvfølgelig også en mulighed at køre til Polen. På den måde kommer du nemt rundt i de polske Tatrabjerge.

Flyver du eller tager du bussen, skal du nemlig også videre fra Krakow til Tatrabjergene, der ligger i det sydlige Polen på grænsen til Slovakiet. Vi valgte at leje en bil i Krakow lufthavn. På den måde kunne vi nemt komme videre til Tatrabjergene. Det tager ikke mere end 2-3 timer at køre i bil til Zakopane, der er centrum for aktiviteter i Tatrabjergene på den polske side. Det er også forholdsvis billigt at leje bil i Polen (ligesom alt andet). Så selvom vi godt vidste, at der ville være dage, hvor vi ikke brugte bilen, valgte vi alligevel at købe os til den luksus.

Hvis du ikke har kørtekort, eller ikke har lyst til at leje en bil, kan du tage en bus fra Krakow lufthavn til Zakopane. Flixbus kører direkte til Zakopane fra lufthavnen, og ellers er det nødvendigt at tage en bus ind til Dworzec Główny Central Station. Herfra kan du skifte til en bus videre til Zakopane.

Overnatning i Tatrabjergene

Zakopane er en rigtig turistby, men den har også sine charmerende sider. Kunne godt forestille mig, at byen er sort af mennesker i højsæsonen (det har jeg i hvert fald hørt). Vi vandrede i Tatrabjergene i midten af oktober, og der var stadig en del mennesker, selvom det var sidst på sæsonen. Mange polakker besøger også bare området i weekenden, hvor der selvfølgelig vil være mere run på, selvom det er uden for sommersæsonen.

Men det er ikke til at komme uden om, at Zakopane og omegn er et smart sted at bo, hvis du skal vandre dagsture i Tatrabjergene. Der er fine indkøbsmuligheder i byen, spisesteder og en del outdoorbutikker. Til gengæld bærer byen også præg af det turistede, og der er mange turistfælder, hvad angår restaurantdelen. Det er måske ikke så autentisk, men det er ogå muligt at finde nogle mere autentiske steder. Jeg skal nok dele de tip jeg har til spisesteder i Zakopane længere fremme i indlægget.

Rejser du uden for sæsonen, har du mulighed for at booke nogle meget fine hoteller i Zakopane. Prisen falder uden for sæsonen, og standarderne ift. prisen er virkelig høje. Vi nåede at bo på hotel tre forskellige steder, da vi kombinerede det med at bo i hytter i bjergene.

Hyggelige hoteller

Vi startede med en enkelt overnatning hos Villa Adamo. Et ret så fint sted i hyggelig bjælkehytte-stil. Morgenmadsbuffeten og kaffen var også rigtig fin, og tilmed ligger Villa Adamo i gåafstand fra Zakopane centrum.

Dernæst havde vi to overnatninger i bjerghytter på vores vandretur. Planen var egentlig tre overnatninger, men der var ikke plads det tredje sted. Alligevel tog vi chancen og dukkede op for at høre, om de havde haft nogle afbud. Alt var desværre booket, men vi vidste også, at hytten ikke lå længere væk, end at vi sagtens kunne gå videre tilbage til Zakopane.

Her bookede vi en enkelt og meget billig overnatning hos Pensjonat U Ani. Stedet ligger lidt mere afsides end Villa Adamo, men til gengæld følger der også en utroligt flot og hyggelig have med. Generelt ligger stedet lidt mere idyllisk – hvis man er til den slags.

De sidste tre overnatninger havde vi booket hos Willa Rajka. Endnu engang ankom vi til et utroligt hyggeligt hotel i lidt den samme alpestil, som ved de andre steder. Ejeren kunne ikke et ord engelsk, men vi fandt da ud af tingene alligevel. Morgenmaden var også helt fin, omend ikke ligeså alsidig som ved Villa Adamo. Hos Pensjonat U Ani fik vi ikke morgenmad, da vi stod op før solopgang for at komme ud på en vandretur.

Overnatning i bjerghytter

Vi havde to nætter i bjerghytter. Den oprindelige plan var egentlig en del flere overnatninger i hytterne, men som det ofte sker med vores rejser uden for sommersæsonen, så er de lidt spontane. Der var derfor ikke mange pladser tilbage i bjerghytterne, da vi bestilte flybilletterne halvanden måneds tid inden afrejse. Det er nu heller ikke fordi, der er helt så mange muligheder for hytter som fx i Dolomitterne. De polske Tatrabjerge strækker sig i virkeligheden over et begrænset område. Det største område af Tatrabjergene ligger på den slovakiske side, hvor der i øvrigt også er hytter. Det undersøgte jeg dog ikke nærmere.

Læs også: Hytte til hytte vandring i de polske Tatrabjerge

Der ligger i alt otte bjerghytter på den polske side af Tatrabjergene. Du finder en oversigt over hytterne her.

Selvom vi kun havde to overnatninger på vores vandretur i Tatrabjergene, kom vi også forbi flere af de andre hytter på vores dagsture. Generelt har hytterne en god standard. De er hyggelige, og der kan købes mad og drikke til meget rimelige penge. Generelt er Polen et ganske taknemmeligt land at rejse i på det punkt. Priserne er yderst rimelige. Selv i Zakopane, hvor priserne stensikkert ligger over gennemsnittet på landsplan. I hytterne koster det dyreste varme måltid mad i omegnen af 50 kroner, mens øl og kaffe koster højest en 10’er. Det er altså muligt at blive mæt og slukke tørsten uden at blive ruineret.

Booking af bjerghytter

Vær opmærksom på, at nogle af hytterne kun har dorm rooms. Det skal man selvfølgelig være indstillet på. Men det er ikke til at komme uden om, at det er en unik og budgetvenlig måde at holde en aktiv ferie på. Afhængig af hytter og værelser/dorm rooms koster en overnatning mellem 40-90 kroner for en nat pr. pers.

Og husk, husk husk at reserver i god tid, hvis du vil overnatte i hytterne. Det er desværre lidt omstændigt med nogle af hytterne, at man skal skrive en e-mail eller ringe. For ikke at tale om sprogbarrierer, da det bestemt ikke er alle polakker (faktisk de færreste, vi stødte på), der snakker engelsk. Så hiv endelig fat i din polske ven for hjælp, hvis du er så heldig at have en i din omgangskreds, der snakker polsk.

Du finder kontaktinfo via oversigten. Vi hørte også rygter om, at man skal reservere næsten et helt år i forvejen for at sove i hytten ved Morksie Oko. Men det må næsten kun gælde for højsæsonen. Er dog ikke i tvivl om, at hytten er overrendt, for selv i oktober måned, var der noget af et menneskemylder ved søen.

Dagsture i Tatrabjergene

Hvis man hellere vil have en fast base – fx i Zakopane – frem for at vandre hytte til hytte, er der også mange gode dagsvandreture i Tatrabjergene. Der er et veludviklet stisystem, som gør det nemt at planlægge både kortere og længere dagsture. De fleste af hytterne i de polske Tatrabjerge er tilmed til at nå på dagsture, så det er muligt at stoppe ind til frokost.

På kortet her, finder du et overblik over stierne, så du kan planlægge din dagstur i Tatrabjergene.

Læs også om vores dagsvandretur til Morskie Oko og få mine gode tips til at besøge den populære sø.

Spisesteder i Zakopane

Selvom Zakopane er meget turistet, er det ikke til at komme uden om, at det ligger rigtig godt ift. Tatrabjergene. Det er ret godt udgangspunt for ture, og selv hvis du bor lidt uden for Zakopane, vil du sikkert stage tage til byen for at spise. Nu er det ikke fordi, vi jagter gourmet på vores ture – det handler mest af alt om vandring. Men vi kan godt lide god mad, og vi fik da også chancen for at spise ude et par gange.

Meget bevidst prøvede vi at undgå restauranterne på gågaden, som så meget turistede ud. Til gengæld kan jeg anbefale en god italiensk restaurant, Villa Toscana. De laver udsøgte forretter og god pasta.

Vil man prøve at kaste sig ud i lidt mere autentisk polsk mad – og ikke mindst stemning – kan jeg anbefale at smutte forbi eller booke bord på Bakowo Zohylina Niznio. Her finder du polske retter på menukortet og ægte polsk stemning og interiør. Det er lige før, det kammer lidt over, men jeg synes faktisk, at det var rigtig hyggeligt. Maden var oven i købet også god – omend lidt til den brune side, men sådan er det vist lidt at være i Polen.

Hvis man efter en lang dags vandring mere bare er til pizza på hotelværelset, laver Papaj Pizza nogle ganske udmærkede pizzaer to-go. Man kan også sidde der og spise, men det er altså bare en snasket lille pizzabar.

Indlægget Guide til vandring i Polen: Tatrabjergene til fods blev først udgivet på Hike My Heart Out I Vandreeventyr for hele familien.