Reklame for Polish Tourism Organisation og NordicTB
#TravelmemoriesPoland #NordicTB

I Tatrabjergene i Polen er der utroligt mange muligheder for at få luftet vandrestøvlerne og se noget alsidig natur. Min mand og jeg var afsted i en uge, og fik klemt hele fire ture ind på vores polske vandreferie – den ene med to overnatninger i hytter.

Der er dog stadig meget at komme efter på vandreture i Tatrabjergene, og jeg skal helt sikkert tilbage en dag, når verden igen åbner op. Indtil da, vil jeg dæmpe min rejsetrang ved at drømme lidt om Polen og den smukke natur, som landet byder på.

Læs om de fire forskellige vandreture herunder.

Vandretur til vandfaldet Siklawica

Siklawica er navnet på et fint vandfald, der falder 23 meter. Vandfaldet ligger i Tatra Nationalpark, og er en oplagt destination, hvis du leder efter en kort vandretur, som hele familien kan være med på.

Ruten ind til vandfaldet er ud og hjem samme vej, og er kun på 5 km. i alt. Du følger rød rute og det sidste lille stykke følger du gul rute ind til vandfaldet. Det er muligt at gå med eksempelvis klapvogn, men for at komme ind til selve vandfaldet, vil det være nødvendigt at tage barnet på armen eller lade det gå selv.

For os passede det rigtig godt med en kort vandretur, da vi havde brug for en kort vandredag mellem de andre vandreture, vi også var på. En virkelig overkommelig tur i fladt terræn.

Der skulle efter sigende være mest vand i vandfaldet tidlig sommer eller efter store regnskyl, men jeg synes egentlig, at vandfaldet faldt ret pænt i slut oktober, hvor vi besøgte det. Gåturen ind til vandfaldet er også enormt fin og stemningsfuld, og efterårsfarverne stod da også i fuldt vigør, da vi var der.

Parkering ved Strążyska-dalen

Ruten ind til Siklawica starter ved Dolina Strążyska Giewont, hvor det er muligt at parkere bilen. Det koster 10 Euro for at parkere hele dagen. Der går også bus fra Zakopane til indgangen til nationalparken ved Strążyska-dalen.

Hvis du vil på en længere vandretur i Strążyska-dalen, kan du også kombinere turen til Siklawica med andre ruter. På vejen tilbage fra vandfaldet kan du eksempelvis dreje til venstre ad sort rute, herefter til højre ad gul rute og til sidst til højre ad sort rute. I så fald får du en rundtur på knap 10 km.

Der er flere muligheder – også for lidt hårdere terræn længere inde i nationalparken. Det er nemt at få et overblik over ruterne på kortet her. Selvom siden er polsk, er ruteplanlægningsværktøjet til at hitte ud af.

Hali Ornak og Chuda Przełączka rundtur

I den vestlige del af Tatrabjergene ligger bjergpasset Chuda Przełączka, der er en del af den nordvestlige højderyg Ciemniak. Der findes flere forskellige ruter ind til bjergpasset. En god rundtur på omkring 16 km. starter i Kiry og følger grøn sti ind til hytten Hali Ornak. Her kan man passende spise et måltid mad eller drikke en kop kaffe. Hytten er utroligt hyggelig, og havde de haft plads, da vi var der, ville vi gerne have overnattet der.

Tåget vejr, men magisk stemning

Vi tog turen i blandet vejr. Først var det tåget, så klarede det lidt op, og da vi så begyndte på højdemeterne, blev det tåget igen. Vi fik derfor ikke set de efter sigende fantastiske udsigter på bjergpasset, men til gengæld fik vi stor glæde af det første stykke ind til Hali Ornak, som byder på virkeligt flotte passager. De lavthængende skyer gjorde bjergene helt magiske.

Fra Kiry starter vandreturen ad grøn rute gennem dalen Dolina Koscieliska, som er utroligt smuk og fredfyldt. Det første stykke går langs floden Kirowa Woda, og i perioder står klippevæggene op fra begge sider og vidner om det fantastiske landskab, der omgiver vandreturen.

Ved hytten Hali Ornak fortsætter vandreturen ad grøn rute og går straks opad. Indtil Hali Ornak er turen stort set flad, så den er mulig at tage med en klapvogn. En fin lille familieudflugt.

Efter en masse højdemeter kommer vi til Chuda Przełączka, der ligger 1.850 m.o.h. Herfra går ruten ad rød sti mod Dolina Koscieliska. Til sidst rammer vi igen grøn rute ad samme vej, som på vejen ud. Det er dog kun knap halvanden kilometer, der overlapper.

Mulighed for at se grotter

Langs ruten ind til Hali Ornak er det også muligt at besøge en masse grotter. Det vil sikkert være en rigtig sjov oplevelse for børnefamilier. Nogle af grotterne ligger ikke så langt fra grøn rute, men andre kræver en lidt større afstikker. Vi valgte at springe grotterne over, da turen byder på en del højdemeter. Men set i bakspejlter fortyder jeg, at vi ikke så i det mindste bare en enkelt grotte, når nu vi var så tæt på dem. Mest fordi vi blev færdige med turen langt hurtigere end forventet, da de manglende udsigter pga. tågen gjorde, at vi ikke stoppede op for at nyde udsigterne og tage billeder.

Ved Kiry er det muligt at parkere, og der går også busser fra Zakopane. Der betales en lille entré på 5 polske sloty pr. person, hvilket er under 10 danske kroner.

Hytte-til-hytte tur i Tatrabjergene

Hytte til hytte vandring er ikke kun forbeholdt vandreferierne i Italien og Østrig, som nok er mest kendt for deres hytte-netværk. Polen har nemlig også nogle fine muligheder for hytte til hytte vandring. Vi tog en vandretur med to overnatninger i hytte. Vores plan var tre overnatninger, men det sidste sted, var der ikke plads. Det handler nemlig om at være ude i lidt god tid, da der blot findes otte hyggelige hytter i de polske Tatrabjerge.

Det har dog min varmeste anbefaling at opleve Tatrabjergene ved at vandre hytte til hytte. Den hyggelige stemning, de varme måltider mad og muligheden for at gå i seng og stå op midt ude i naturen er helt unik.

Læs hele beskrivelsen af hytte til hytte vandring i de polske Tatrabjerge i blogindlægget her.

Vandretur til Morskie Oko

Det nok mest kendte varemærke i de polske Tatrabjerge er den spejlblanke, smagradgrønne sø Morskie Oko. Eller faktisk ændrer farven på søen sig alt efter vejr og årstid. Men det er under alle omstændigheder ikke til at komme uden om, at Morskie Oko er en enormt smuk destination. Jeg forstår i den grad, hvorfor den er populær.

Vandreturen til søen er omkring 8 km. hver vej, og en stor del af turen er asfalteret. Det betyder, at den er velegnet til klapvogne såvel som rullestole. Det er i den grad en vandretur, hvor det er destinationen frem for processen, der er målet. Jeg synes dog, turen er det hele værd, hvis det ellers lykkes at undgå de værste turistmængder. Vi havde næsten søen for os selv det første lange stykke tid, men vi startede også med at gå ved 7-tiden om morgenen.

Læs hele beskrivelsen af vandreturen til Morskie Oko i blogindlægget her.

Indlægget 4 vandreture i Tatrabjergene i Polen blev først udgivet på Hike My Heart Out I Vandreeventyr for hele familien.

Der er ikke noget at sige til, at polakkerne er stolte af det smukke stykke natur, der ligger på grænsen mellem Polen og Slovakiet. De polske Tatrabjerge fylder måske ikke et kæmpestort areal (sammenlignet med Tatrabjergene på den slovakiske side). Men heldigvis bugner det med fantastiske naturperler. Arealet er også så overskueligt, at på bare en enkelt uges vandreferie, kan det lade sig gøre at opleve rigtig meget af det, som Tatrabjergene i Polen har at byde på.

Fordelen ved det overskuelige areal er også, at det er nemmere at planlægge en hytte til hytte vandring i Tatrabjergene. Otte bjerghytter lyder måske ikke af meget sammenlignet med andre stedet i Europa. Til gengæld kan det nærmest lade sig gøre at se dem alle sammen på en enkelt ferie. Skulle du alligevel have lyst til en bredere vifte af muligheder, kan vandreturen udvides til at omfatte Tatrabjergene på den slovakiske side. Her ligger der også gode bjerghytter til overnatning.

4 dages hytte til hytte vandring i Tatrabjergene

Min mand og jeg planlagde hjemmefra en hytte til hytte tur i Tatrabjergene med tre overnatninger og fire vandredage. Vi rejste i oktober, men det var en forholdsvis spontan tur, så vi planlagde det først i september, hvor en del af hytterne desværre allerede var booket op.

To steder lykkedes det at booke, mens det tredje sted blev en satsning, hvor vi på dagen ville høre om de havde plads (der kan jo være afbud). Vi endte dog kun med 2 overnatninger, da vi ikke kunne få plads det sidste sted. Men ruten fejler stadig intet, så jeg vil kun opfordre til at tage turen med tre overnatninger (selvom det sidste sted ligger ret tæt på Zakopane – det var også derfor, at det ikke var en katastrofe, at de ikke havde plads – vi fortsatte bare videre til Zakopane, hvor vi fandt overnatning på et pensionat).

• Dag 1: Wierch Poroniec – Dolina Roztoka
• Dag 2: Dolina Roztoka – Dolina Murowaniec (Gasienicowa)
• Dag 3: Dolina Murowaniec – Hala Kondratowa
• Dag 4: Hala Kondratowa – Kuznice (Zakopane)
  
  

Wierch Poroniec til Dolina Roztoka

Fra Zakopane kan du tage en bus til Wierch Poroniec. Her er der en parkeringsplads, hvorfra nogle vandrestier starter. Vi tog bussen fra stationen i Zakopane (fik ikke noteret retning og busnummer – beklager!). Men spørg ved busstationen eller i turistinfo, så skal de nok hjælpe. Man kan selvfølgelig også køre i bil til parkeringspladsen, men så er det vigtigt at ankomme tidligt på dagen.

Hver sti i Tatrabjergene har en farve. Det gør det både overskueligt at følge skiltningen og genkende stien på et kort.

Fra Wierch Poroniec følger vi den grønne vandresti i retning mod Polana Rusinowa. Snart bliver stien blå – igen mod Polana Rusinowa, som i øvrigt er et særdeles fremragende sted til et hvil og måske en madpakke. Udsigten herfra er fortryllende. Vi var kommet lidt sent afsted, så vi skyndte os lidt hurtigt videre for at nå til hytten, inden mørket faldt på. Men ikke desto mindre var det her, at det gik op for mig, hvor smukt, der er i Tatrabjergene.

Efter Polana Rusinowa fanger vi den sorte sti videre mod Dolina Roztoka. Stien går nu gennem nåleskov og vi krydser en flod via en bro. Så går det lidt opad, inden landskabet igen åbner sig og forkæler synssansen med smukke bjerge forude. Efter ca. 30 minutters vandren, kommer vi til et skilt, hvor vi selvfølgelig følger retningen mod hytten via rød sti.

Gemt væk i skoven

Fra skoven kommer vi ud på en vej (og det er faktisk vejen til Morskie Oko). Her går vi til højre, indtil vi kommer til et sted med bænke og WC-skure. På den anden side ligger vandfaldet Wodogrzmoty Mickiewicza. Ved bænkene følger vi den lille grønne sti ned mod hytten Dolina Roztoka.

Hytten ligger gemt væk i skoven, så selvom den ikke ligger så langt fra den asfalterede vej, så føles den meget afsides. I hytten bestiller vi et måltid mad og en kold fadøl, mens vi læser og spiller kort. Vi har været så heldige at få et af de private værelser, men det er også muligt at sove i de billigere dorm rooms. Standarden er langt højere, end hvad jeg forventede.

Dolina Roztoka til Dolina Murowaniec

Om morgenen starter vi med morgenmad og kaffe i hytten, inden vi bevæger os videre. Det er klart og friskt i vejret, og oktobersolen bevæger sig med hastige skridt over træernes toppe.

Vi følger den grønne sti tilbage mod den asfalterede vej. Her krydser vi vejen og fortsætter ad grøn sti mod retningen, hvor der står Dolina Pieciu Stawow Polskich. Det starter med at gå opad gennem skoven, som på et tidspunkt åbner sig op for igen at blive tættere. Vi krydser en træbro over en flod, hvor der nærmest ikke er mere vand i. En stor stamme ligger på tværs over den tørre flod, og jeg kan selvfølgelig ikke lade en god billedmulighed gå tabt. Siden jeg var barn har jeg godt kunne lide at klatre på ting. Den lyst kommer altid frem til overfladen igen, når jeg befinder mig i naturen.

Mod Valley of 5 Lakes

Snart går det opad, og vi følger nu den sorte sti mod hytten Dolina Pieciu Stawow Polskich, der ligger i Valley of 5 Lakes. Herfra går det for alvor opad. Man kan også vælge at fortsætte ad den grønne rute, som ikke er ligeså stejl – men til gengæld lidt længere. Tager man den sorte sti, rammer man hytten ved søen Przedni Staw. Den grønne sti rammer midten af de to søer – Przedni Staw og Wielki Staw. Herfra kan man også sagtens gå det lille stykke til hytten, så det ene udelukker ikke det andet.

Ved skiltningen kan man også tage en afstikker til Siklawa Waterfall, der er polens største vandfald. Jeg ved faktisk ikke helt, hvorfor vi ikke gjorde det. Måske var det tidspres, men jeg kan ærligt talt ikke huske det. Det er i hvert fald oplagt at tage vejen forbi, hvis tiden er til det.

Ved hytten i Valley of 5 Lakes spiser vi frokost og finder herefter et afsides spot ved søen. Solen skinner, så vi vil gerne holde noget af vores pause udendørs. Vi laver kaffe på vores medbragte brænder. Det blæser en del, så selvom solen skinner fra en stort set skyfri himmel, gør det godt med noget at varme sig på.

Fantastisk udsigt fra Zawrat

Efter frokost, kaffe og pause i de utroligt smukke omgivelser, bevæger vi os videre. Snart ligger hytten og søerne bag os, og vi bliver forkælet med skøn udsigt udover landskabet. Vi går nu på blå sti med retning mod Zawrat (2.158 m.). En rute med en del højdemeter, der får pulsen op hos os begge. Men snart venter belønningen os, da vi når til toppen af Zawrat. Herfra har vi en fantastisk udsigt til søen Zadni Staw, der ligger som en sort perle i det bjergrige landskab.

Vi kan også se en del bjergtoppe herfra. Den mest fremtrædende er toppen Krywan (2.450 m.), som stikker op i horisonten og faktisk befinder sig i Slovakiet. Men også Walentkowy Wierch (2.156 m.) fanger min opmærksomhed, da jeg i zoomobjektivet får øje på et par bittesmå mennesker på toppen.

Den hårde tur opad er næsten altid det hele værd, når udsigten er som denne!

Vild vej mod hytten

Hvad vi ikke er helt forberedte på, er den vej nedad, der nu venter os på den anden side af bjerget. Her ligger landskabet i skygge, hvilket betyder, at klippeoverfladen mange steder er iset helt til. Oven i købet er nedstigningen så stejl, at der er sat kæder op. Man kan dårligt kalde ruten for en sti, da det minder mere om Via Ferrata – altså en slags klatresti. Nogle steder holder vi næsten vejret, ligesom vi holder et fast fokus på, hvor vi sætter arme og ben. På de isede stræk virker det mest sikkert at glide på numsen, da støvlerne på ingen måde kan stå fast på den glatte og stejle overflade.

Alligevel er vi langt før nede end de to andre, vi mødte på toppen af Zawrat. Selvom jeg synes, at vi har taget det i et meget langsomt tempo, kommer vores adræthed os til gode her. Dette er altså ikke en rute for dem, der foretrækker en vandresti, hvor man kan nøjes med at sætte det ene ben foran det andet – og så fremdeles. Jeg vil klassificere denne strækning som svær.

Men der findes andre veje fra Valley of 5 Lakes, der fører til den næste hytte. Hvordan sværhedsgraderne er på dem, ved jeg ikke. Generelt er der en ret stor forgrening af vandrestier i området, og jeg vil tro, at den gule sti, der kan tages nede fra søen Wielki Staw er noget mere fremkommelig (omend også længere kilometermæssigt). Det er i øvrigt også den sti, der tager dig forbi vandfaldet Siklawa.

Har man mod på at tage vejen ned ad kæder, kan jeg kun give mine aller varmeste anbefalinger, da udsigten fra Zawrat virkelig er noget at stile efter. Uden is ville det også have været en lettere tur ned, gætter jeg på.

Krystalklar sø og solnedgang i Tatrabjergene

Da vi er nede efter de værste strabadser, står solen efterhånden lavt på himlen. Snart kommer vi til søen Czarny Staw Gasienicowy, som står krystalklart og spejler omgivelserne. Søen bliver kun flottere, da vi følger stien langs den (stadig blå sti). Jeg føler, at jeg kunne blive her en evighed og skyde billeder af det spejlblanke vand. Men solen er ved at gå ned, og vi har stadig omring 45 minutters vandring tilbage, inden vi når hytten Dolina Murowaniec.

Selvom jeg stresser lidt over at nå hytten inden mørket falder på, kunne jeg ikke ønske mig en flottere afslutning på dagen. Solens sidste stråler farver himlen orange i horisonten. Som om den ved, at vi går lige netop i den retning. Vi når da også hytten inden mørket omslutter os. Og vi kan ikke lade være med at tænke på dem vi overhalede på vejen ned, som nu er efterladt i mørket. Forhåbentligt har de pandelygter med sig. I hvert fald ser vi dem ankomme til hytten senere på aftenen, da vi efter et måltid mad hygger os med et spil yatzy.

Vi går tidligt til ro i køjerne i 6-mands værelset, da dagen har budt på en del kilometer og ikke mindst højdemeter (de er langt hårdere end kilometerne).

Dolina Murowaniec – Hala Kondratowa

Næste morgen spiser vi morgenmad i hytten, og ved 8-tiden er vi igen på farten. Denne gang i retning mod hytten Hala Kondratowa. Først går turen mod højdepunktet Kasprowy Wierch (1.987 m.), så vi følger den gule sti. Vi lægger hytten bag os, men kan i lang tid se hyttens skorsten med røg stikke op over trætoppene, når vi vender os om.

Ruten tager os med det samme opad, og vi kan se den lift, som man i skisæsonen kan tage til Kasprowy Wierch. Om vinteren er stedet et af polens største skiområder.

Vandretur mellem Polen og Slovakiet

Ved toppen fanger vi rød sti, som tager os langs højderyggen Goryczkowa Czuba. Det specielle ved ruten her er, at højderyggen markerer grænsen mellem Polen og Slovakiet. Kigger vi til den ene side, ser vi Polen, mens den anden side viser os de Slovakiske Tatrabjerge (som i den grad også ser ud til at være et besøg værd). Det er en enormt smuk (og blæsende) tur langs højderyggen.

På den polske side har vi udsigt til bjergkammen Zawrat Kasprowy og bjergtoppen Kopa Magury, der ikke er til at overse i landskabet. Kigger vi tilbage fra den vej vi er kommet, kan vi se bjergtoppen Giewont (1.894 m.) Vå får også Swinica (2.301 m.) at se i horisonten. Hvis man bare er det mindste interesseret i områdets bjergtoppe, er dette altså en perfekt rute til at spotte nogle af de højeste og mest kendte i Tatrabjergene.

Efter en vindblæst tur langs bjergkammen kommer vi til skiltning, hvor vi tager den grønne sti i retning mod Hala Kondratowa. Herfra går det nedad, og lidt under en time efter, er vi ved Hala Kondratowa. Her vrimler det lige pludseligt med mennesker. I hytten bestiller vi Pierogi til frokost. En traditionel polsk ret, som minder om en mellemting mellem en dumpling og tortellini. Hvis man som mig er vild med carbs, skal du ikke snyde dig selv for at smage dem. Det gode ved at vandre er vel netop også, at det ligesom giver tilladelse til at nyde godt af lækre kulhydrater!

Hala Kondratowa til Kuznice

Egentlig var vores oprindelige plan at overnatte i hytten. De havde desværre bare ikke plads til os, selvom vi ankom allerede ved 14-15 tiden. Vi havde nok håbet på nogle afbud. Det var dog ikke en katastrofe, da hytten ikke ligger mere end ca. halvanden times vandring fra Kuznice. Herfra er det nemt at tage en bus ind til Zakopane centrum.

Efter måltidet vandrede vi derfor videre ad blå sti i retning mod Kuznice og Hotel Kalatowki. Her er det i øvrigt også muligt at overnatte. Hotellet er smukt beliggende for foden af bjerget, lige ved træernes udmunding.

Jeg vil helt klart anbefale at strække turen til fire nætter og få den fulde hytte til hytte oplevelse. Havde vi overnattet i Hola Kondratowa kunne jeg godt have fundet på at gå op til bjergpasset, hvorfra vi var kommet tidligere på dagen. Altså der, hvor vi drejede ned mod hytten. Jeg er sikker på, at det kunne være et flot sted at se solen gå ned uden en masse andre mennesker. Vejen nedad var også så fremkommelig, at den godt kunne udføres med pandelampe.

Flere forslag til hytte til hytte i Tatrabjergene

Selvom der kun befinder sig otte hytter i de polske Tatrabjerge, er det muligt at kombinere hytte til hytte vandring på et utal af måder. Der er et meget omfattende stisystem i Tatrabjergene, og skiltningen er for det meste rigtig god. På en dagstur besøgte vi også hytten ved Morskie Oko, mens vi på en anden dagstur kom forbi hytten Hala Ornak, der var virkelig hyggelig. Kun fantasien sætter grænser.

På siden her finder du et interaktivt kort, der viser vandrestierne, så du selv kan planlægge at vandre hytte til hytte i Tatrabjergene.

Cicerone har også en guidebog til vandring i Tatrabjergene. Jeg er generelt glad for Cicerone, når det kommer til guidebøger om vandring. Der er altid gode forslag til ruter, og jeg er generelt også bare glad for at sidde med noget fysisk i hånden, når jeg planlægger og researcher.

Planlæg din egen rute i Tatrabjergene

Vil du selv have et overblik over de otte hytter i de polske Tatrabjerge, finder du en oversigt over hytterne her. Oversigten viser også den korteste rute til hytterne fra det nærmeste busstoppested. Der er altså også rig mulighed for at besøge hytterne på dagsture. Men jeg kan kun anbefale at booke minimum en enkelt nat i en hytte. På den måde får man set landskabet og hytterne uden dagsturisterne, ligesom det er lettere at komme tidligt ud af fjerene og få vandrestierne for sig selv.

For hytterne ER populære. Specielt fordi de er så let tilgængelige. De fleste (også børnefamilier) kan vandre til hytterne, men der er heldigvis ingen der siger, at man SKAL tage den letteste og korteste vej. Til gengæld betyder det, at jeg ville vælge at besøge de polske Tatrabjerge og vandre hytte til hytte uden for højsæsonen. Under alle omstændigheder er det dog vigtigt at booke plads i hytterne på forhånd. Sådan er det vist de fleste steder i Europa, men i og med, at alle de otte hytter er ret nemme at komme til, gør det sig i særdeleshed gældende her.

Læs mere om det i min guide til vandring i de polske Tatrabjerge lige her.

Indlægget Hytte til hytte vandring i de polske Tatrabjerge blev først udgivet på Hike My Heart Out I Vandreeventyr for hele familien.